”Jeg kan tilføre personalet vigtig viden om borgernes medicin”
Farmaceut Mette Christoffersen arbejder i Sundhed og Ældre i Herning Kommune, hvor hun især fokuserer på at styrke medicinfagligheden hos kommunens plejepersonale. Det højner fagligheden, at de faktisk kender noget til den medicin, de giver til borgerne, understreger hun.
Af Christian K. Thorsted / Foto: Privat
Pharma 05/2024 – Serie: Fra molekyle til medicin – Klinisk farmaci på hospital, apotek og kommuner
Medicinhåndtering er et kendt risikoområde, og der sker ikke sjældent medicineringsfejl i den kommunale hjemmepleje, hjemmesygeplejen samt på plejecentre og bosteder.
Én af løsningerne er at højne personalets viden og kompetencer om medicin; og det er netop det primære jobindhold for farmaceut Mette Christoffersen i Herning Kommune, Sundhed og Ældre.
”Jeg går rigtig meget op i, at jeg kan tilføre personalet en viden om medicin, der blandt andet gør, at de reagerer, hvis noget måske ikke er, som det skal være – herunder også at være opmærksom på, at symptomer hos borgeren kan være en bivirkning af medicinen. Min mission er at øge medicinfagligheden og på den måde være med til, at vi gør det bedre for borgerne. Min største glæde er, når jeg kan se, at vi faktisk lykkes med det,” siger Mette Christoffersen.
Hun har været ansat i stillingen i snart 12 år og kontaktede i sin tid selv Herning Kommune og gjorde opmærksom på, at kommunen burde have én som hende ansat til at øge medicinsikkerheden og kvaliteten. Hun startede i en projektstilling og blev derefter fastansat.
”For mig er det helt oplagt, at der er brug for en farmaceut til at understøtte det vigtige arbejde ude hos borgerne – medicin fylder jo ofte meget ikke mindst hos vores ældre borgere; hvordan sørger vi for, at deres behandling er så effektiv og sikker som mulig? Det troede jeg på, jeg kunne bidrage til med min lægemiddelfaglighed, og det gjorde man i Herning Kommune altså også,” siger hun og fortsætter:
”Jeg mener, at der i kommunen bør være nogen, som primært har fokus på medicin, og som for eksempel kan hjælpe personalet til at blive bedre til at opdage, hvis en borger faktisk får det dårligt af den behandling, der skal behandle deres sygdom. Det er vigtigt at observere for bivirkninger og symptomer, især hos ældre, som ofte er skrøbelige og får mange præparater.”
Undervisning i farmakologi
Mette Christoffersen havde forud for sin ansættelse i en årrække i regi af fagforeningen FOA undervist SoSu-assistenter i farmakologi, og hun vidste derfor, at faggruppen ofte har et ønske om at blive klædt bedre på inden for medicinområdet.
Det samme gælder for sygeplejersker, selvom begge faggrupper naturligvis gennem deres uddannelse har haft nogen undervisning i medicin.
”Men der er mange andre områder, der fylder på uddannelsen, og derfor giver det god mening at øge deres viden og kompetencer inden for medicin. Det giver tryghed, at man faktisk kender noget til den medicin, man giver til borgeren og også ved, hvornår man bør reagere og spørge en læge, eller i nogle tilfælde mig,” siger hun.
SoSu-hjælperne undervises i medicinhåndtering, og her deltager en assistent fra hjemmeplejen og underviser i dokumentation.
Mette står selv for undervisning i farmakologi, lægemiddelregning og medicinhåndtering og arrangerer derudover undervisning med eksterne undervisere i eksempelvis diabetes, KOL, obstipation og forebyggelse af urinvejsinfektioner.
Fungerer som konsulent
Udover at varetage undervisningsopgaver fungerer Mette Christoffersen også som konsulent, hvor personalet kan spørge hende til råds, hvis de har medicinrelaterede spørgsmål.
”Det kan være nogle meget praktiske spørgsmål, for eksempel en borger i eget hjem der skal have medicin mange gange på en dag, og hvor personalet ikke er til stede hele tiden: kan medicinen gives på andre tidspunkter, uden at det påvirker den medicinske behandling? Nogle gange kan jeg svare, at de godt kan gøre tingene mere rationelt, uden at det kommer i konflikt med borgerens sikkerhed og behandling. Der kan også opstå tvivl om, hvorvidt et lægemiddel må gives i forbindelse med mad, og ofte kan der være spørgsmål om håndtering, holdbarhed og opbevaring. Det kan være alle typer af spørgsmål omkring medicin, som kan opstå, når man har sin daglige gang ude hos borgerne.”
Hun fortsætter.
”Generelt vil jeg gerne prøve at gøre arbejdsgangene lidt lettere for personalet og arbejdsbyrden omkring borgernes medicinering mindre tung, men samtidig medvirke til at optimere lægemiddelbehandlingen og lægge vægt på, hvor det er særligt vigtigt at give medicinen på en bestemt måde.”
Glade for at få viden
Mette Christoffersen oplever, at plejepersonalet er glade for at få mere viden om lægemidler, og at hendes indsats bærer frugt.
Hun mener godt at kunne mærke, at medarbejderne i Sundhed og Ældre blandt andet gennem undervisning og sparring er vant til at forholde sig til medicin.
”Mange af dem bruger mig også meget, hvis de har konkrete spørgsmål. Jeg sender et nyhedsbrev ud en gang om måneden og laver en quiz ved årsskiftet, for at personalet på en sjov måde får gentaget de vigtigste budskaber. Men det er også klart, at vi har at gøre med et personale, som har meget travlt, og at det ikke er alle, der har tid til at bruge mig så meget i hverdagen. Men det er min oplevelse, at alle anerkender, at medicin har stor betydning for de ældre borgere.”
Kontakt til borgerne
Mette Christoffersen har sjældent direkte kontakt til borgerne; dog gennemfører hun jævnligt undervisning for borgere på rehabiliteringshold, det kan for eksempel handle om behandlingen af KOL og osteoporose.
Der kan dog være tilfælde, hvor en borger ringer direkte til hende og spørger til sin medicin, og hun kan også blive bedt om at tage med ud og se på borgerens medicin.
”Det er personalet, som kender den enkelte borger bedst, og derfor giver det bedst mening, at min kontakt primært er til medarbejderne. Men selvom jeg altså ikke har en nær relation til borgerne, så er det dem, der er i fokus, og jeg tænker meget på, hvordan jeg konkret kan gøre en forskel for de borgere, vi i Sundhed og Ældre skal hjælpe.”
Mette Christoffersen kommer hver uge på Herning Kommunes rehabiliteringscenter, hvor hun gennemgår nye beboeres medicinlister samt medicinlister, hvor personalet har vurderet, at der er behov for en gennemgang.
Efter gennemgangene kommer hun med forslag til ændringer, der kan drøftes med egen læge.
Ofte bliver hun spurgt til, om specifikke symptomer hos en beboer kan have relation til et eller flere lægemidler på medicinlisten.
”Her kan jeg gennemgå præparaterne og foreslå, hvad personalet kan drøfte med de ordinerende læger. I visse tilfælde lykkes det eksempelvis at få ændret medicineringen, så borgeren slipper af med generende bivirkninger og får det meget bedre. Her er det en stor gave at have gjort en forskel”, slutter hun.
| Nogle af det kommunale plejepersonales udfordringer med medicin afdækkes i et nyt studie fra OUH og Syddansk Universitet. Fem kommuner indgik i studiet. ”Med flere og flere ældre og en stigende mangel på ansatte i hjemmesygeplejen har vi brug for at forstå, hvordan de ansatte arbejder med medicinen. Både hvilke opgaver de håndterer, og hvor lang tid de bruger på dem,” siger Carina Lundby, forskningsleder OUH Odense Universitetshospital – Svendborg Sygehus. I studiet fulgte forskerne ansatte i hjemmesygeplejen i hver af de fem kommuner i 10 dage. De mødte ind sammen med dem om morgenen, hvorfra de fulgte dem under både hjemmebesøg hos borgere samt kontor- og klinikarbejde. De registrerede, hvilke medicinrelaterede opgaver de ansatte håndterede, for eksempel bestilling, dispensering og administration af medicin. Forskerne registrerede også, hvor lang tid de brugte på opgaverne, og hvor ofte de blev afbrudt i dem. Forskerne fulgte sammenlagt 269 borgerforløb, og i mere end 50 procent af forløbene blev de ansatte afbrudt i deres medicinrelaterede arbejde, for eksempel af borgere eller kollegaer. I en femtedel af forløbene med afbrydelser blev de afbrudt fem eller flere gange. De ansatte brugte generelt mindre tid på medicinrelateret arbejde, end der var afsat til det. Til gengæld blev ikke alle medicinrelaterede opgaver udført i forhold til ’best practice’, for eksempel i forhold til nationale vejledninger for korrekt håndtering af medicin. ”Al denne viden er vigtig. Ansatte i hjemmesygeplejen bruger ekstremt meget tid på kompleks medicinhåndtering, som de ofte bliver afbrudt i. Det øger risikoen for fejl,” konkluderer Carina Lundby. At de ansatte i nogle tilfælde bruger mindre tid, end der er afsat, kender forskerne ikke årsagen til. ”Et bud kunne være, at de på grund af travlhed får udviklet nogle egne arbejdsgange for at være mere effektive. Men det skal vi selvfølgelig undersøge.” |
Læs de øvrige artikler i kapitlet Klinisk farmaci på hospital, apotek og kommuner:
