Klinisk farmaci: optimal og rationel brug af lægemidler
Klinisk farmaci er den faglige disciplin, som fokuserer på at sikre optimal og rationel brug af lægemidler til gavn for patient og samfund ved et samarbejde mellem farmaceuter/farmakonomer, andre sundhedsprofessionelle og patienten selv. Særligt på hospitalsområdet er fagområdet i vækst, men også primærapotekerne har påtaget sig flere klinisk farmaci-opgaver. Men der er én særlig hurdle for endnu mere udstrakt brug.
Af Christian K. Thorsted
Pharma 05/2024 – Serie: Fra molekyle til medicin – Klinisk farmaci på hospital, apotek og kommuner
De lægemidler, som danske borgere og patienter behandles med, er resultatet af en lang kæde af processer, hvor fagfolk har gjort deres yderste for at sikre, at lægemidlet er både sikkert at anvende og effektivt.
Paradoksalt nok er nettet meget mindre finmasket, når lægemidlet faktisk lander hos slutbrugerne og tages i anvendelse i sundhedsvæsenet og hjemme hos den enkelte bruger.
Det illustreres for eksempel af tal i Dansk Patientsikkerhedsdatabases Årsberetning 2023.
Her fremgår det, at medicinering er langt den hyppigste kategori blandt de rapporterede utilsigtede hændelser (UTH) med 77.768 individuelle rapporteringer ud af i alt 152.290.
741 af de rapporterede UTH med medicin var alvorlige eller dødelige.
Mønsteret i rapporteringerne tyder altså på, at der fortsat er betydelige problemer med håndteringen af medicin. Det underbygges også af undersøgelser fra hele verden, inklusiv Danmark, som viser, at mindst 10 procent af alle indlæggelser på medicinske afdelinger skyldes medicin.
Øget opmærksomhed
Men opmærksomheden på nødvendigheden af at øge sikkerheden og kvaliteten af lægemiddelbehandlingen synes at være stigende.
Rapporten ’Klinisk farmaci 2023’ fra Amgros og sygehusapotekerne dokumenterer således, at antallet af farmaceuter og farmakonomer, som arbejder med at sikre optimal og sikker brug af lægemidler på hospitalerne, er steget med cirka 50 procent på 10 år.
Det angives, at der blandt de ansatte på danske sygehusapoteker er 176 farmaceuter og 488 farmakonomer, som beskæftiger sig med klinisk farmaci.
45 procent af farmaceuternes og farmakonomernes relative arbejdstid bliver brugt på patientnære ydelser, viser rapporten.
Farmaceuter og farmakonomer varetager opgaver som at optage patientens aktuelle medicinliste ved indlæggelse, afholde patientsamtaler samt gennemgå patientens medicin for at sikre, at der bliver givet den rette behandling.
Opgaver som at dispensere og administrere medicin er flere steder også overgået til farmakonomer.
Rapporten peger også på, at der stadig er masser af områder, hvor øget brug af farmaceuter og farmakonomer kan være med til at gøre en forskel for patienter og klinikken. Særligt ved og efter udskrivelse fra hospitalet.
Her kunne de sikre, at patienterne kommer hjem med en god portion viden om deres medicin, hvilket kunne øge sikkerheden for patienterne og være med til at forebygge genindlæggelser, der er relateret til forkert brug af medicin.
Utilsigtede hændelser
På primær apotek er klinisk farmaci en nøgleopgave, idet farmaceuter og farmakonomer dagligt rådgiver borgere, læger og andet sundhedspersonale om optimal og rationel brug af lægemidler – hertil kommer en række sundhedsydelser, for eksempel medicingennemgang, medicinsamtaler og undervisning af plejepersonale i kommunerne.
Kommunerne er en sektor, hvor der til stadighed sker mange utilsigtede hændelser med medicin, og hvor der ved myndighedstilsyn findes fejl og mangler ved medicinhåndteringen.
En del kommuner har derfor valgt at ansætte farmaceuter til at øge medicinsikkerheden, men i antal er de stadig relativt få. Andre kommuner samarbejder med det lokale apotek om at løse konkrete opgaver relateret til medicin.
Almen praksis
Der findes allerede gode eksempler på brug af farmaceuternes medicinfaglige kompetencer i almen praksis, for eksempel projektet ’Vi piller ved pillerne’ i Region Nordjylland, hvor to regionalt ansatte farmaceuter i en projektperiode foretog medicingennemgang af 232 polyfarmaci-patienter tilknyttet almen praksis.
Resultatet var, at lægerne i høj grad fandt farmaceuternes interventionsforslag brugbare og var trygge ved at uddelegere behandlingsplanen og medicinsamtalerne til farmaceuterne. Projektet er nu overgået til drift.
Der er imidlertid ingen almen praksis, der endnu har ansat eller fast tilknyttet farmaceuter. Dette til trods for, at der på for eksempel sygehusene er god erfaring med at inddrage de kliniske farmaceuter i teamet omkring patienten.
Manglende autorisation
En af de væsentligste barrierer for at gøre brug af farmaceuternes medicinfaglige kompetencer i almen praksis og andre steder i sundhedsvæsenet er, at de ikke er autoriserede sundhedspersoner.
Årsagen er, at farmaceuter historisk har været beskæftiget med lægemiddelproduktion.
Udviklingen har imidlertid gjort, at farmaceuter på sygehusapotek, apotek, i regioner og kommuner nu arbejder patientnært med medicingennemgang, rådgivning og patientsamtaler.
Den manglende autorisation er imidlertid et problem, blandt andet fordi det skaber usikkerhed om, hvilke opgaver farmaceuter må løse, hindrer adgang til data samt hæmmer for et effektivt og ligeværdigt samarbejde med andre faggrupper til gavn for borgere og samfund.
Derfor samarbejder Pharmadanmark med Farmakonomforeningen om autorisation af farmaceuter og farmakonomer – autorisation af de to faggrupper blev anbefalet af Robusthedskommissionen sidste år.
| Arbejdsopgaverne inden for klinisk farmaci kan opdeles i tre niveauer; ledelsesniveau, afdelingsniveau og patientniveau. Opgaverne på ledelsesniveau omfatter blandt andet at bidrage til implementering af Medicinrådets nationale behandlingsvejledninger og lægemiddel-rekommandationer for at sikre ensartet og rationel lægemiddelbehandling af patienter i de enkelte regioner samt sikre rationel lægemiddeløkonomi. På alle otte sygehusapoteker løses klinisk farmaci opgaver på ledelsesniveau i større eller mindre omfang. Opgaver på afdelingsniveau omfatter rådgivning af sundhedsfaglige om brug og håndtering af lægemidler i forhold til bivirkninger, interaktioner, doseringer til særlige patientgrupper, medicinering af gravide og ammende, holdbarhed og opbevaring. Det omfatter også medicinservice, herunder varetagelse af optimal lagerstyring af afdelingens lægemidler. Og besvarelse af lægemiddelrelaterede spørgsmål, overvågning af afdelingens medicinforbrug og undervisning af klinisk personale Alle otte sygehusapoteker udfører medicinservice, og det er forsat hovedopgaven på afdelingsniveau. Opgaver på patientniveau omfatter ophældning og administration af medicin til den enkelte patient, medicinanamnese og medicinafstemning. Dertil kommer medicingennemgang, ligesom opgaverne kan omfatte udskrivelsessamtaler. Definitioner inden for patientspecifik klinisk farmaci: Medicinanamnese: En proces hvor der indhentes oplysninger om patientens lægemiddelbehandling med henblik på at udarbejde en aktuel medicinliste på baggrund af kilde-afstemning. Kilder inkluderer for eksempel patientens medbragte medicin, oplysninger fra patienten, pårørende, praktiserende læge, hjemmeplejen, plejehjem, apotek, FMK eller tidligere indlæggelser. Medicinlisten bør omfatte al lægemiddelbehandling inklusiv håndkøbslægemidler, naturlægemidler, kosttilskud, stærke vitaminer og mineraler. Præparater, som er pauserede eller nyligt seponerede, kan indgå. Medicinafstemning En struktureret proces hvor medicinanamnesen og ændringer i lægemiddel-ordinationer ved ambulatoriebesøg, indlæggelse, overflytning og udskrivelse afstemmes med patientens aktuelle lægemiddelordinationer. Medicinafstemning omfatter ikke en kritisk stillingtagen til, hvilke lægemidler patienter bør have. Hvis der er foretaget ændringer i lægemiddelbehandlingen, skal det dokumenteres. Medicingennemgang En systematisk og kritisk gennemgang af patientens lægemiddelbehandling med det formål at optimere denne ud fra en patientorienteret og rationel farmakoterapeutisk vurdering. Den patientorienterede tilgang indebærer, at patientens aktuelle situation bør tages i betragtning. Rationel farmakoterapi er den lægemiddelbehandling, som giver størst virkning, med de mindst alvorlige og færreste mulige bivirkninger til lavest mulige behandlingspris. |
Læs de øvrige artikler i kapitlet Klinisk farmaci på hospital, apotek og kommuner:
