Pharmadanmark – også for dyrlæger og  veterinærmedicinere

Dyrlæger har stor teoretisk viden inden for biologi og medicin, og samtidig er veterinærmedicin et praktisk fag, hvor man skal kunne bruge teknikker, man har lært. Det gør dyrlæger meget efterspurgte inden for life science, både i virksomheder og det offentlige.

Pharmadanmark har allerede mange dyrlæger blandt vores medlemmer; du kan også blive medlem, og få den mest specialiserede rådgivning og de mest relevante tilbud. Pharmadanmark er dit fællesskab i life science, og vores medlemmer arbejder i værdikæden fra idé til patient i lægemiddel- og medico-virksomheder, på universiteter, hospitaler, i styrelser, på apotek og i regioner og kommuner. 

Bliv medlem som dyrlæge

Dyrlægenetværk

Pharmadanmark lancerer et nyt netværk skræddersyet til alle vores medlemmer, der er dyrlæger!

Vi arbejder hver dag for at rådgive og støtte dig som dyrlæge gennem hele dit arbejdsliv og tilbyder fællesskab, faglighed og en stærk stemme, der taler din sag.
Vi har derfor startet et fagligt og socialt fællesskab med fokus på inspirerende oplæg, karriere og juridiske emner, der passer til dig som dyrlæge. 

Find "Kick-off for det nye dyrlægenetværk i Pharmadanmark" her

Lønstatistik

Pharmadanmark er den eneste fagforening med en lønstatistik for ansatte dyrlæger i life science-industrien. Lønstatistikken viser en høj gennemsnitsløn på DKK 80.626,-. 

Find lønstatistikken her

Pharma
30.03.2023
Pharma 03/2023 Tema: Dyrlæger i life science  Dyrlæger har stor teoretisk viden inden for biologi og medicin, og samtidig er veterinærmedicin et praktisk fag, hvor man skal kunne bruge teknikker, man har lært. Det gør dyrlæger efterspurgte inden for life science, både den offentlige og private del. I dette tema fortæller fem dyrlægeuddannede profiler om deres valg og deres job.   Af Christian K. Thorsted / Foto: Camilla Schiøler  Flertallet af kandidaterne i veterinærmedicin på Vet-school går efter endt uddannelse ud i klinisk praksis, hvor de diagnosticerer og behandler syge dyr. Men en del finder også ansættelse i life science-virksomheder og myndigheder, hvor de er stærkt efterspurgte. Én af dem er Ida Gregersen, som er Research Scientist hos Adcendo – en biotek-virksomhed som arbejder med en ny, målrettet kræftbehandling. ”Da jeg startede på studiet, så jeg da egentlig mig selv som én, der skulle ud at arbejde i praksis med dyr i en klinik, men hver gang vi havde undervisning, hvor vi havde en pipette i hånden, så fik jeg simpelthen en følelse af, at den type arbejde var mere mig. Den erkendelse var med til at sende mig i retning af at bruge min uddannelse inden for life science,” fortæller 28-årige Ida Gregersen, som blev færdiguddannet i 2021. Hun valgte på den sidste del af studiet biomedicin som sin faglige retning (differentiering). Den fokuserer på veterinære metoder til udforskning af dyrs og menneskers sygdomme, herunder disses årsager, diagnostik, behandling og forebyggelse. ”At jeg traf det valg, handlede om flere ting, men ikke mindst om, at jeg på det tidspunkt allerede havde stiftet bekendtskab med at arbejde i klinisk praksis. Det er et hårdt arbejde at være dyrlæge – særligt klienthåndteringen. " "Man står blandt andet tit i nogle svære etiske dilemmaer, fordi dyreejerne ikke sjældent – for eksempel af økonomiske grunde – fravælger den bedste behandling for dyret. Man må altså gå på kompromis med sin faglighed og etik som dyrlæge, og det er opslidende. Der kan være en ejer, der insisterer på at få taget røntgen af en drægtig hund for at kende antallet af hvalpe – fremfor den mere skånsomme ultralydsscanning. Den slags kan jeg bare ikke forlige mig med,” siger hun og fortsætter: ”Derudover kan man godt blive udsat for overfusning af en dyreejer – jeg har selv prøvet at blive kaldt ’inkompetent’. Det er med andre ord et meget  psykisk belastende fag, som jeg ikke kunne se mig selv i. Specielt ikke når der nu er andre måder at bruge sin dyrlæge-faglighed på end der.” Godt rustet til job Ida Gregersen satte stor pris på, at differentieringen i biomedicin gav hende mulighed for at nørde i, hvordan mekanismerne inde i kroppen fungerer, helt nede i de små detaljer. Hun syntes, at denne del af dyrlægeuddannelsen var den mest spændende, fordi hun kunne fordybe sig. ”De fleste af mine studiekammerater er blevet praktiserende dyrlæger med hunde, katte og marsvin, men der er også pænt mange, der som mig, vælger life science-industrien. Det var da heller ikke sådan, at jeg følte mig ’mærkelig’ på studiet, fordi jeg gik i dén retning. Og med uddannelsen var jeg rigtig godt rustet til at gå ud og få et job i industrien som færdiguddannet,” fortæller hun. Hun lagde også sporene til en karriere inden for life science ved et studiejob på biotekvirksomheden Symphogen – og senere et studiejob i startup-virksomheden Adcendo, hvor hun altså i dag er fastansat. ”Jeg vidste, at jeg rigtig gerne ville beskæftige mig med kræftforskning, så da Adcendo slog et studiejob op, hvor det handlede om at måle størrelsen på kræfttumorer hos mus, var det selvfølgelig meget attraktivt for mig – ét er jo at læse om, hvordan man håndterer mus i et forsøg, noget andet er faktisk at få praktisk erfaring med det. Det trak virkelig i mig at prøve kræfter med det.”  Adcendo bygger på forskning på Finsenlaboratoriet på Rigshospitalet, hvor forskere har forsøgt bedre at forstå de grundlæggende mekanismer i, hvorledes kræft spreder sig. I forbindelse med dette arbejde har de fundet en unik cellereceptor, som siden har vist sig at være et lovende mål for behandlingen af kræft i især bløddele som fedt og muskler (Soft Tissue Sarcomas). Konkret arbejder Adcendo med såkaldte antibody-drug conjugates (ADCs), der fungerer som en molekylær Trojansk Hest, hvor man klistrer specialdesignet kemoterapi på antistoffer, der guider medicinen frem til kræftcellerne i kroppen. Når kræftcellen herefter optager ADC-molekylet, aktiveres kemoterapien og slår cellen ihjel indefra. I 2021 rejste firmaet 51 millioner euro, en af de største investeringer i dansk biotek nogensinde. Vigtig dyrevelfærd Efter at være færdiguddannet fortsatte Ida Gregersen i Adcendo – dog kun i 20 timer om ugen. Som startup-firma var det, hvad Adcendo i første omgang kunne tilbyde.  ”For mig passede det faktisk fint at starte på den måde, fordi alt er meget overvældende, når man lige er færdig. Det var en måde at få tid til lige at finde ud af, hvordan det egentlig er at være på arbejdsmarkedet kontra at være studerende. Men det viste sig, at der var så meget at lave, at jeg efter noget tid alligevel blev ansat på fuld tid. Jeg arbejder i en vækstvirksomhed, hvor tingene går hurtigt, og hvor der er en rigtig entreprenørånd, og der rykkes på tingene.” Ida Gregersen styrer nu de studerende, der udfører det arbejde, hun tidligere selv udførte, og derudover laver hun blandt andet en masse databehandling af resultaterne – databehandling som er med til at danne grundlaget for Adcendos’ lægemiddelkandidaters videre udvikling frem mod patienterne. ”Håbet er naturligvis, at vi kan påvise, at vores lægemiddel slår kræfttumoren i musene ihjel – og at vi med de resultater snart kan afprøve det i mennesker. Min rolle som dyrlæge er i høj grad at sikre, at forsøgsmusene har det godt. Vi går meget op i deres trivsel. For eksempel har vi haft mus, der begyndte at få noget øjenbetændelse. Dér vurderer jeg så, om det er noget, der skal behandles. Så jeg tager meget de etiske beslutninger, som kan opstå i forbindelse med vores brug af mus i forskningen,” forklarer hun. Sætte barren høj for dyr Ida Gregersen betegner brug af forsøgsdyr som et nødvendigt onde, når man udvikler nye, bedre lægemidler. ”Personligt er jeg meget imod, at man bruger dem til at teste kosmetikprodukter. Men her har vi altså at gøre med noget, der potentielt kan redde liv. Inden for vores område behandler man med lægemidler udviklet for 50 år siden. Der er desværre også meget stor dødelighed. Derfor giver det så meget mening, at man finder en behandling, der virkelig batter. Som dyrlæge kan jeg være med til at sætte barren højt for, hvordan vores dyr skal have det – ikke mindst dér gør min faglighed en forskel,” slutter hun.  Den typiske biomedicin-
dyrlæge arbejder med: levende forsøgsdyr eksperimentel patologi det molekylære og genetiske grundlag for sygdomsudvikling påvisning og visualisering af patologiske mekanismer udvikling af diagnostiske metoder lægemiddeludvikling eksperimentel kirurgi   Flere artikler fra dyrlæge-temaet i Pharma 3/2023: Vurdering af non-kliniske forsøg i Lægemiddelstyrelsen Hurtige og præcise diagnoser til kræftpatienter Pharmacovigilance for danske og udenlandske kunder Dyrevelfærden betyder meget Læs det samlede Pharma 03/2023 her  
Pharma
30.03.2023
Pharma 03/2023 Tema: Dyrlæger i life science  Da Bill Vestergaard skulle vælge retning i livet, stod valget mellem landmand eller dyrlæge. Det blev det sidste, men ikke som praktiserende, derimod som forsker. I dag arbejder han med at udvikle lægemidler, og er desuden hovedbestyrelsesmedlem i Pharmadanmark. Af Charlotte Kiil Poulsen / Foto: Camilla Schiøler  En flodhest, hvis det skal være eksotisk, en ko, hvis det skal være ærligt, og en rotte, hvis det skal være arbejdsrelateret. Det er Bill Vestergaards yndlingsdyr.  Han er vokset op på det, han betegner som en ’minizoo’ – en gård i Sønderjylland tæt ved Vadehavet, der foruden malkekvæg rummede ænder, kalkuner, høns, hunde, kaniner, geder, hængebugsvin og får. For bare at nævne nogle stykker.  Det var derfor også dyrene, der var afgørende for Bills uddannelsesvalg.  ”Jeg skulle enten være landmand eller dyrlæge, som var den eneste akademikeruddannelse, jeg kendte lidt til,” fortæller Bill Vestergaard.  ”I gymnasietiden fandt jeg ud af, at jeg var en lille smule nørdet, men heldigvis kunne dyrlægeuddannelsen rumme, at man både kunne blive praktiserende dyrlæge og kunne gå forskningsvejen, hvis det var det, jeg ville, når jeg nåede så langt.” Kemi frem for kvæg  Helt frem til bacheloropgaven regnede Bill med, at han skulle tilbage til Sønderjylland og være kvægdyrlæge.  ”Her blev det tydeligt for mig, at det var farmakologi og forskning, jeg var allermest optaget af. Samtidig mødte jeg nogle meget inspirerende undervisere, som trak mig i den retning,” forklarer Bill.     På dyrlægestudiet valgte Bill biomedicin som differentiering. Hans speciale var et projekt i samarbejde med det daværende KU LIFE og Panuminstituttet.  ”Jeg arbejdede med en cancer-metastasemodel, og det var vel her, jeg reelt begyndte at forske.” Havde misset fagfællesskaber Da han var færdig med sin kandidatuddannelse, var han i tvivl om sin videre karrierevej.  ”Det var ikke helt oplagt, hvor jeg skulle søge råd og vejledning, når jeg var dyrlæge, men ikke skulle være praktiserende dyrlæge,” husker Bill, der dog hurtigt blev ansat som undervisningsassistent hos sin specialevejleder, hvor han underviste i de praktiske øvelser af forsøgsdyrskurset.  Herefter gik han i gang med sin ph.d på Københavns Universitet i samarbejde med Novo Nordisk.  Det var her, det gik op for ham, at hans tilgang og interesser var tættere på farmaceuter, biokemikerne og humanbiologer end på praktiserende dyrlæger.  ”Jeg fandt ud af, at der var en masse fagfællesskaber, karrierevejledning og netværk, som jeg missede, fordi jeg havde fokuseret så meget på dyrlæger.”  Designer dyreforsøg I dag arbejder Bill Vestergaard i Zealand Pharma, hvor han designer dyreforsøg og laver protokollerne for, hvordan de skal udføres i forhold til at teste nye lægemiddelkandidater på mus og rotter.  Alle nye lægemiddelkandidater, der bliver testet i dyr, er altid blevet gennemtestet i in vitro-forsøg inden, så man er sikker på, at det er relevant at teste det i dyr. Mange lægemiddelkandidater bliver stoppet i deres udvikling netop i det skridt for at undgå at bruge unødvendige forsøgsdyr.  En gang i mellem går Bill i stalden, men ellers foregår arbejdet bag computeren. ”Hvis der er problemstillinger, bruger jeg min dyrlægebaggrund og går med i stalden. Det sker da jævnligt, men i det daglige er jeg ikke i stalden, der kigger jeg på data og analyserer, om lægemidlet virker.” De er fem dyrlæger ansat på Zealand Pharma. Bill laver farmakologiforsøg og tester, om lægemidlerne virker. Andre laver toksikologiforsøg og tester om lægemidlet er sikkert.  Nødt til at teste I mange andre lande er dyreforsøg ikke noget, man taler om, og er typisk gemt godt væk på øverste etage uden vinduer og skilte.  Bill Vestergaard har dog aldrig oplevet negative reaktioner på sit arbejde med forsøgsdyr. Det, mener han, skyldes, at der er stor åbenhed om forsøgsdyr i Danmark. En sjælden gang i mellem er der folk, der spørger, om det overhovedet er nødvendigt med dyreforsøg.  ”Vi gør det jo ikke for sjov. Vi bliver nødt til at teste, om et lægemiddel virker, og om det er sikkert, inden det gives til mennesker. Der er også ting, som er dybt uetisk at teste på mennesker. For eksempel om et lægemiddel er fosterskadende. Det kan vi jo ikke give til gravide kvinder for at finde ud af,” forklarer Bill og fortsætter: ”Med min baggrund er det også klart, at dyrevelfærden betyder noget. Og når folk spørger, om det ikke er synd for dyrene, kan jeg helt klart svare, at vi gør så meget for dyrevelfærden i vores dyreforsøg, at jeg er sikker på, at de mus og rotter, vi har gående nede i stalden, har det langt bedre end den lørdagskylling, vi spiser.”  Flere artikler fra dyrlæge-temaet i Pharma 3/2023: Dyrlæger er eftertragtede i life science Vurdering af non-kliniske forsøg i Lægemiddelstyrelsen Hurtige og præcise diagnoser til kræftpatienter Pharmacovigilance for danske og udenlandske kunder Læs det samlede Pharma 03/2023 her
Pharma
28.09.2023
Pharma 07/2023 - Serie: Fra molekyle til medicin Brug af forsøgsdyr er stadig – og vil nok altid være det – en uundværlig del af lægemiddelforskningen, mener Axel Kornerup Hansen, professor i veterinærmedicin. Men Danmarks 3R-Center arbejder for, at der tages de bedst mulige hensyn til forsøgsdyrene. I Danmark må man slet ikke udføre dyreforsøg, hvis man ikke har tænkt de 3R’er (Replacement, reduction og refinement) ind i sin forskning. Af Christian K. Thorsted En meget stor del af den eksisterende viden om fysiologi, patologi, immunologi, mikrobiologi og farmakologi stammer fra dyreforsøg. Forsøgene er altafgørende for fremskridt inden for både læge- og veterinærvidenskaben, men der er stigende opmærksomhed på både at erstatte og forfine brugen af dem. Det har man i Danmarks 3R-Center arbejdet for siden 2013. ”Da vi startede 3R-centeret, var det min vision, at der skulle ske reelle forbedringer i velfærden for de dyr, der anvendes i forskning og udvikling, og at det videnskabelige udbytte af det enkelte dyr skulle optimeres – så færre dyr bliver nødvendige i de enkelte forsøg. Jeg synes stadig, det er et stort problem, at der reelt spildes så mange dyr i forskningen, fordi dyreforsøg ofte ikke giver resultater, der kan overføres til mennesker,” siger Axel Kornerup Hansen, bestyrelsesformand for 3R-Center. Han blev uddannet dyrlæge i 1985 fra Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole og har siden i mange forskellige sammenhænge beskæftiget sig med forsøgsdyr, blandt andet har han været laboratoriechef på Møllegaard Avlscenter for forsøgsrotter, og i 1996 blev fik han en doktorgrad baseret på en afhandling om betydningen af bakterier i laboratorierotter. Fra 1997 har han været professor i forsøgsdyrvidenskab og -velfærd ved Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, Københavns Universitet. Både på europæisk og nationalt plan har Axel Kornerup Hansen været en del af arbejdsgrupper, der skal forbedre forhold omkring dyreforsøg.  Hans engagement startede allerede som dyrlægestuderende: ”Det undrede mig, at brugen af forsøgsdyr ikke var særlig højt prioriteret forskningsmæssigt – og det undrede mig, at man ude i samfundet diskuterede produktionsdyrs forhold og burhønseæg, men at man slet ikke interesserede sig for, hvordan man brugte forsøgsdyr, og hvordan de havde det,” fortæller han. Axel Kornerup Hansen blev på baggrund af sit engagement i – og store viden om – forsøgsdyr en af de drivende kræfter i etableringen af Danmarks 3R-Center. Centeret har som mål at udbrede kendskabet til de 3R’er, så der kan tages de bedst mulige hensyn til forsøgsdyrene.  Aldrig en komplet udfasning  3R-konceptet blev beskrevet af William Russell (zoolog) og Rex Burch (mikrobiolog) i 1959 i The Principles of Humane Experimental Technique’ – i det der vel nærmest kan beskrives som et filosofisk skrift. Konceptet går ud på, at forskere, der står foran en forskningsopgave, skal søge efter alternativer til dyreforsøg (replacement) – det vil sige, at forskeren skal undersøge, om det er muligt at foretage undersøgelsen uden brug af forsøgsdyr. Hvis forskeren er nødsaget til at anvende dyr i sin forskning, skal han eller hun søge efter metoder, der kan reducere antallet af nødvendige dyr (reduction), ligesom forskeren både skal benytte den metode, som skåner dyret mest muligt (refinement) og sørge for de bedst mulige forhold for dyrene før, under og efter forsøget. ”Personligt tror jeg ikke, at jeg og for den sags skyld nogle af de kandidater, som vi uddanner lige nu, kommer til at opleve en komplet udfasning af dyr til forsøg. Det er stadigvæk nødvendigt at anvende forsøgsdyr, og af etiske årsager er vi forpligtede til at reducere antallet og mindske deres lidelser." "Men jeg har i høj grad taget en vision til mig om, at der vil komme en fremtid, hvor vi ikke – bare fordi, det er forskning – udsætter dyr for belastninger, der overstiger, hvad vi i øvrigt vil acceptere for andre dyr i henhold til dyrevelfærdsloven,” siger Axel Kornerup Hansen. Han fastslår, at man stadigvæk bør gøre en større indsats for at effektivisere brugen af dyr i form af bedre dyremodeller og forsøgsteknikker, så der kan bruges færre dyr i forhold til at opnå de sundhedsmæssige mål for mennesker. ”Brugen af dyreforsøg er ramt af en reproducerbarhedskrise. Forsøgene er i for ringe grad reproducerbare, og resultaterne er alt for ofte ikke overførbare til mennesker. Der kommer bestemt videnskabelig fremdrift af dyremodellerne, men man bruger for mange af dem for at nå i mål." "Derfor vil det være en win-win situation for alle, hvis den forskning, der sker for at øge kvaliteten af dyremodeller, integreres hurtigere i dyreforsøgene.” De mest belastede dyr Axel Kornerup Hansen vurderer, at 3R-centeret i de foregående 10 år i høj grad har bidraget til, at vi herhjemme har bevæget os nærmere målene, men centerets ressourcer til at udføre arbejdet er for begrænsede til, at Danmark kan bevæge sig markant fremad inden for en kortere tidshorisont. Særligt ville han gerne være kommet længere med at få nedbragt det lille, men vigtige antal af dyr, der oplever den højeste kategori af belastning (betydelig belastning).  ”Det ønske deler vi med de forskergrupper, som anvender de mest belastende dyremodeller.”  3R-centeret uddeler hvert år 1,5 millioner kroner til 3R-projekter, der kan medvirke til en optimering af forsøgsdyrsområdet. Det beløb er langt fra tilstrækkeligt til at støtte al den relevante forskning, mener professoren. Derfor efterlyser han øget politisk vilje til at investere i området. Realistiske mål I september 2021 vedtog EU-parlamentet en resolution, der opfordrer kommissionen til aktivt at iværksætte en plan, der skal accelerere brugen af dyrefri metoder i forskning, regulatorisk afprøvning og uddannelse. Tidligere har der været opstillet meget konkrete målsætninger om at reducere brugen af forsøgsdyr med 50 procent over en kort årrække.  ”Det er positivt, at der ikke som tidligere sættes urealistiske mål om, at forsøgsdyrsforbruget kan være afviklet inden for en vis tidsramme, og man anerkender, at der er medicinske formål, som ikke kan opnås uden brug af dyr." "Kommissionen opfordrer derimod til, at det implementeres der, hvor det rent faktisk kan lade sig gøre. Der, hvor det endnu ikke kan lade sig gøre, der skal man understøtte en udvikling,” forklarer Axel Kornerup Hansen. Det er en positiv erkendelse fra EU’s side, fordi der ifølge professoren ikke findes en nem, hurtig løsning inden for 3R. Dyr er ikke nødvendigvis bedre EUs statistik for brugen af forsøgsdyr viser, at 46 procent af dyrene anvendes til grundforskning, 27 procent til anvendt forskning – det vil sige udvikling af lægemidler og behandling – og kun 23 procent anvendes til regulatorisk testning eller produktionskontrol. Derfor vil erstatning af visse regulatoriske tests med andet end dyreforsøg ikke flytte særlig meget. Hertil skal man lægge, at lægemiddelmyndighederne er tilbageholdne med at bruge dyrefri metoder som alternativ – skandalen med thalidomid, der giver åbenlyse fosterskader på forsøgsdyr, sidder i baghovedet på myndighederne. ”Men man skal huske på, at moderne lægemidler ikke nødvendigvis vil give så oplagte skader på tværs af dyrearter som thalidomid, og at frekvensen af dem måske vil være så lav, at et dyreforsøgs chancer for at påvise dem, er uhyre små." "Så selv om der kan siges meget om usikkerheden ved brug af mange af de nuværende dyrefri metoder, er dyreforsøgene ikke nødvendigvis bedre.” Og i forhold til grundforskningen er den for det meste præget af noget, som ingen har gjort før, og derfor kan man ikke udvikle erstatninger til dyreforsøg, som ikke laves rutinemæssigt. Det giver ingen mening at bruge 1.000 mus til at udvikle et alternativ til brugen af 100 mus. Åbenhed hos Novo Nordisk Mange af de større lægemiddelvirksomheder har rent faktisk i dag en strategi om at arbejde for en væsentlig reduktion i brugen af dyr i deres udviklingsarbejde.  ”Det er under alle omstændeligheder væsentligt, at der fra virksomhedernes side er åbenhed omkring brugen af forsøgsdyr. Novo Nordisk er et godt eksempel på en af de virksomheder, der er åben omkring sin brug af forsøgsdyr." "Det er med til at gøre brugen mindre hemmelig – og måske mindre kontroversiel – og øge forståelsen for, at virksomhedens produkter er udviklet med brug af forsøgsdyr.”  Stram lovgivning om forsøgsdyr Et forsøgsdyr er et hvirveldyr, som indfanges, opdrættes eller er opstaldet, så de kan indgå i forsøg, eller så deres organer eller væv kan anvendes til forsøg. Forsøgsdyr i Danmark benyttes hovedsagelig af universiteterne og af medicinalindustrien. Anvendelsen af dyr i forsøg er således centreret om grundlæggende biologiske undersøgelser og i udviklingen/fremstillingen af medicin. Danmark har en lovgivning, som sætter meget klare grænser for, hvad man må og ikke må, når det handler om dyreforsøg. I loven om dyreforsøg (§ 7) står der blandt andet, at dyreforsøg generelt kun må udføres på dyr, der er enten lokalbedøvede eller fuldt bedøvede. I de forsøg, hvor bedøvelse ikke er mulig, bestemmer lovgivningen, at der skal anvendes smertestillende midler eller anden behandling, som begrænser smerten, lidelsen og angsten mest muligt. Desuden må et forsøgsdyr aldrig udsættes for stærk smerte, anden intens lidelse eller intens angst. På samme måde gælder det, at hvis det er nødvendigt at operere et dyr som et led i et medicinsk forsøg, så foregår det også under fuld bedøvelse. Tilladelse til at udføre forsøg på dyr gives kun, hvis de resultater, der forventes opnået ved forsøget, er til gavn for mennesker eller andre dyr, og at de gener der påføres et dyr, står mål med det, man forventer at opnå. Læs også de andre artikler i 'Fra molekyle til medicin':Uden patentrettigheder risikerer lægemiddeludviklingen at stå i stampe”Patenter sikrer et kontinuerligt flow af ny og bedre medicin”Et fingerpeg om effektivitet, giftighed og korrekt anvendelse”I den prækliniske udvikling skaffer vi viden om, hvad lægemidlet gør ved kroppen, og hvad kroppen gør ved lægemidlet” Læs det samlede Pharma herLæs også artiklerne fra Kapitel 1:Forskning og udvikling”Det hele starter med et unmet medical need"”Det er nysgerrigheden, der driver det”