Pharma 07/2023 - Serie: Fra molekyle til medicin Brug af forsøgsdyr er stadig – og vil nok altid være det – en uundværlig del af lægemiddelforskningen, mener Axel Kornerup Hansen, professor i veterinærmedicin. Men Danmarks 3R-Center arbejder for, at der tages de bedst mulige hensyn til forsøgsdyrene. I Danmark må man slet ikke udføre dyreforsøg, hvis man ikke har tænkt de 3R’er (Replacement, reduction og refinement) ind i sin forskning. Af Christian K. Thorsted En meget stor del af den eksisterende viden om fysiologi, patologi, immunologi, mikrobiologi og farmakologi stammer fra dyreforsøg. Forsøgene er altafgørende for fremskridt inden for både læge- og veterinærvidenskaben, men der er stigende opmærksomhed på både at erstatte og forfine brugen af dem. Det har man i Danmarks 3R-Center arbejdet for siden 2013. ”Da vi startede 3R-centeret, var det min vision, at der skulle ske reelle forbedringer i velfærden for de dyr, der anvendes i forskning og udvikling, og at det videnskabelige udbytte af det enkelte dyr skulle optimeres – så færre dyr bliver nødvendige i de enkelte forsøg. Jeg synes stadig, det er et stort problem, at der reelt spildes så mange dyr i forskningen, fordi dyreforsøg ofte ikke giver resultater, der kan overføres til mennesker,” siger Axel Kornerup Hansen, bestyrelsesformand for 3R-Center. Han blev uddannet dyrlæge i 1985 fra Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole og har siden i mange forskellige sammenhænge beskæftiget sig med forsøgsdyr, blandt andet har han været laboratoriechef på Møllegaard Avlscenter for forsøgsrotter, og i 1996 blev fik han en doktorgrad baseret på en afhandling om betydningen af bakterier i laboratorierotter. Fra 1997 har han været professor i forsøgsdyrvidenskab og -velfærd ved Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, Københavns Universitet. Både på europæisk og nationalt plan har Axel Kornerup Hansen været en del af arbejdsgrupper, der skal forbedre forhold omkring dyreforsøg.  Hans engagement startede allerede som dyrlægestuderende: ”Det undrede mig, at brugen af forsøgsdyr ikke var særlig højt prioriteret forskningsmæssigt – og det undrede mig, at man ude i samfundet diskuterede produktionsdyrs forhold og burhønseæg, men at man slet ikke interesserede sig for, hvordan man brugte forsøgsdyr, og hvordan de havde det,” fortæller han. Axel Kornerup Hansen blev på baggrund af sit engagement i – og store viden om – forsøgsdyr en af de drivende kræfter i etableringen af Danmarks 3R-Center. Centeret har som mål at udbrede kendskabet til de 3R’er, så der kan tages de bedst mulige hensyn til forsøgsdyrene.  Aldrig en komplet udfasning  3R-konceptet blev beskrevet af William Russell (zoolog) og Rex Burch (mikrobiolog) i 1959 i The Principles of Humane Experimental Technique’ – i det der vel nærmest kan beskrives som et filosofisk skrift. Konceptet går ud på, at forskere, der står foran en forskningsopgave, skal søge efter alternativer til dyreforsøg (replacement) – det vil sige, at forskeren skal undersøge, om det er muligt at foretage undersøgelsen uden brug af forsøgsdyr. Hvis forskeren er nødsaget til at anvende dyr i sin forskning, skal han eller hun søge efter metoder, der kan reducere antallet af nødvendige dyr (reduction), ligesom forskeren både skal benytte den metode, som skåner dyret mest muligt (refinement) og sørge for de bedst mulige forhold for dyrene før, under og efter forsøget. ”Personligt tror jeg ikke, at jeg og for den sags skyld nogle af de kandidater, som vi uddanner lige nu, kommer til at opleve en komplet udfasning af dyr til forsøg. Det er stadigvæk nødvendigt at anvende forsøgsdyr, og af etiske årsager er vi forpligtede til at reducere antallet og mindske deres lidelser." "Men jeg har i høj grad taget en vision til mig om, at der vil komme en fremtid, hvor vi ikke – bare fordi, det er forskning – udsætter dyr for belastninger, der overstiger, hvad vi i øvrigt vil acceptere for andre dyr i henhold til dyrevelfærdsloven,” siger Axel Kornerup Hansen. Han fastslår, at man stadigvæk bør gøre en større indsats for at effektivisere brugen af dyr i form af bedre dyremodeller og forsøgsteknikker, så der kan bruges færre dyr i forhold til at opnå de sundhedsmæssige mål for mennesker. ”Brugen af dyreforsøg er ramt af en reproducerbarhedskrise. Forsøgene er i for ringe grad reproducerbare, og resultaterne er alt for ofte ikke overførbare til mennesker. Der kommer bestemt videnskabelig fremdrift af dyremodellerne, men man bruger for mange af dem for at nå i mål." "Derfor vil det være en win-win situation for alle, hvis den forskning, der sker for at øge kvaliteten af dyremodeller, integreres hurtigere i dyreforsøgene.” De mest belastede dyr Axel Kornerup Hansen vurderer, at 3R-centeret i de foregående 10 år i høj grad har bidraget til, at vi herhjemme har bevæget os nærmere målene, men centerets ressourcer til at udføre arbejdet er for begrænsede til, at Danmark kan bevæge sig markant fremad inden for en kortere tidshorisont. Særligt ville han gerne være kommet længere med at få nedbragt det lille, men vigtige antal af dyr, der oplever den højeste kategori af belastning (betydelig belastning).  ”Det ønske deler vi med de forskergrupper, som anvender de mest belastende dyremodeller.”  3R-centeret uddeler hvert år 1,5 millioner kroner til 3R-projekter, der kan medvirke til en optimering af forsøgsdyrsområdet. Det beløb er langt fra tilstrækkeligt til at støtte al den relevante forskning, mener professoren. Derfor efterlyser han øget politisk vilje til at investere i området. Realistiske mål I september 2021 vedtog EU-parlamentet en resolution, der opfordrer kommissionen til aktivt at iværksætte en plan, der skal accelerere brugen af dyrefri metoder i forskning, regulatorisk afprøvning og uddannelse. Tidligere har der været opstillet meget konkrete målsætninger om at reducere brugen af forsøgsdyr med 50 procent over en kort årrække.  ”Det er positivt, at der ikke som tidligere sættes urealistiske mål om, at forsøgsdyrsforbruget kan være afviklet inden for en vis tidsramme, og man anerkender, at der er medicinske formål, som ikke kan opnås uden brug af dyr." "Kommissionen opfordrer derimod til, at det implementeres der, hvor det rent faktisk kan lade sig gøre. Der, hvor det endnu ikke kan lade sig gøre, der skal man understøtte en udvikling,” forklarer Axel Kornerup Hansen. Det er en positiv erkendelse fra EU’s side, fordi der ifølge professoren ikke findes en nem, hurtig løsning inden for 3R. Dyr er ikke nødvendigvis bedre EUs statistik for brugen af forsøgsdyr viser, at 46 procent af dyrene anvendes til grundforskning, 27 procent til anvendt forskning – det vil sige udvikling af lægemidler og behandling – og kun 23 procent anvendes til regulatorisk testning eller produktionskontrol. Derfor vil erstatning af visse regulatoriske tests med andet end dyreforsøg ikke flytte særlig meget. Hertil skal man lægge, at lægemiddelmyndighederne er tilbageholdne med at bruge dyrefri metoder som alternativ – skandalen med thalidomid, der giver åbenlyse fosterskader på forsøgsdyr, sidder i baghovedet på myndighederne. ”Men man skal huske på, at moderne lægemidler ikke nødvendigvis vil give så oplagte skader på tværs af dyrearter som thalidomid, og at frekvensen af dem måske vil være så lav, at et dyreforsøgs chancer for at påvise dem, er uhyre små." "Så selv om der kan siges meget om usikkerheden ved brug af mange af de nuværende dyrefri metoder, er dyreforsøgene ikke nødvendigvis bedre.” Og i forhold til grundforskningen er den for det meste præget af noget, som ingen har gjort før, og derfor kan man ikke udvikle erstatninger til dyreforsøg, som ikke laves rutinemæssigt. Det giver ingen mening at bruge 1.000 mus til at udvikle et alternativ til brugen af 100 mus. Åbenhed hos Novo Nordisk Mange af de større lægemiddelvirksomheder har rent faktisk i dag en strategi om at arbejde for en væsentlig reduktion i brugen af dyr i deres udviklingsarbejde.  ”Det er under alle omstændeligheder væsentligt, at der fra virksomhedernes side er åbenhed omkring brugen af forsøgsdyr. Novo Nordisk er et godt eksempel på en af de virksomheder, der er åben omkring sin brug af forsøgsdyr." "Det er med til at gøre brugen mindre hemmelig – og måske mindre kontroversiel – og øge forståelsen for, at virksomhedens produkter er udviklet med brug af forsøgsdyr.”  Stram lovgivning om forsøgsdyr Et forsøgsdyr er et hvirveldyr, som indfanges, opdrættes eller er opstaldet, så de kan indgå i forsøg, eller så deres organer eller væv kan anvendes til forsøg. Forsøgsdyr i Danmark benyttes hovedsagelig af universiteterne og af medicinalindustrien. Anvendelsen af dyr i forsøg er således centreret om grundlæggende biologiske undersøgelser og i udviklingen/fremstillingen af medicin. Danmark har en lovgivning, som sætter meget klare grænser for, hvad man må og ikke må, når det handler om dyreforsøg. I loven om dyreforsøg (§ 7) står der blandt andet, at dyreforsøg generelt kun må udføres på dyr, der er enten lokalbedøvede eller fuldt bedøvede. I de forsøg, hvor bedøvelse ikke er mulig, bestemmer lovgivningen, at der skal anvendes smertestillende midler eller anden behandling, som begrænser smerten, lidelsen og angsten mest muligt. Desuden må et forsøgsdyr aldrig udsættes for stærk smerte, anden intens lidelse eller intens angst. På samme måde gælder det, at hvis det er nødvendigt at operere et dyr som et led i et medicinsk forsøg, så foregår det også under fuld bedøvelse. Tilladelse til at udføre forsøg på dyr gives kun, hvis de resultater, der forventes opnået ved forsøget, er til gavn for mennesker eller andre dyr, og at de gener der påføres et dyr, står mål med det, man forventer at opnå. Læs også de andre artikler i 'Fra molekyle til medicin':Uden patentrettigheder risikerer lægemiddeludviklingen at stå i stampe”Patenter sikrer et kontinuerligt flow af ny og bedre medicin”Et fingerpeg om effektivitet, giftighed og korrekt anvendelse”I den prækliniske udvikling skaffer vi viden om, hvad lægemidlet gør ved kroppen, og hvad kroppen gør ved lægemidlet” Læs det samlede Pharma herLæs også artiklerne fra Kapitel 1:Forskning og udvikling”Det hele starter med et unmet medical need"”Det er nysgerrigheden, der driver det”