Pharma 03/2023 Tema: Dyrlæger i life science 

Dyrlæger har stor teoretisk viden inden for biologi og medicin, og samtidig er veterinærmedicin et praktisk fag, hvor man skal kunne bruge teknikker, man har lært. Det gør dyrlæger efterspurgte inden for life science, både den offentlige og private del. I dette tema fortæller fem dyrlægeuddannede profiler om deres valg og deres job.  

Af Christian K. Thorsted / Foto: Camilla Schiøler 

Flertallet af kandidaterne i veterinærmedicin på Vet-school går efter endt uddannelse ud i klinisk praksis, hvor de diagnosticerer og behandler syge dyr. Men en del finder også ansættelse i life science-virksomheder og myndigheder, hvor de er stærkt efterspurgte. Én af dem er Ida Gregersen, som er Research Scientist hos Adcendo – en biotek-virksomhed som arbejder med en ny, målrettet kræftbehandling.

”Da jeg startede på studiet, så jeg da egentlig mig selv som én, der skulle ud at arbejde i praksis med dyr i en klinik, men hver gang vi havde undervisning, hvor vi havde en pipette i hånden, så fik jeg simpelthen en følelse af, at den type arbejde var mere mig. Den erkendelse var med til at sende mig i retning af at bruge min uddannelse inden for life science,” fortæller 28-årige Ida Gregersen, som blev færdiguddannet i 2021.

Hun valgte på den sidste del af studiet biomedicin som sin faglige retning (differentiering). Den fokuserer på veterinære metoder til udforskning af dyrs og menneskers sygdomme, herunder disses årsager, diagnostik, behandling og forebyggelse.

”At jeg traf det valg, handlede om flere ting, men ikke mindst om, at jeg på det tidspunkt allerede havde stiftet bekendtskab med at arbejde i klinisk praksis. Det er et hårdt arbejde at være dyrlæge – særligt klienthåndteringen. "

"Man står blandt andet tit i nogle svære etiske dilemmaer, fordi dyreejerne ikke sjældent – for eksempel af økonomiske grunde – fravælger den bedste behandling for dyret. Man må altså gå på kompromis med sin faglighed og etik som dyrlæge, og det er opslidende. Der kan være en ejer, der insisterer på at få taget røntgen af en drægtig hund for at kende antallet af hvalpe – fremfor den mere skånsomme ultralydsscanning. Den slags kan jeg bare ikke forlige mig med,” siger hun og fortsætter:

”Derudover kan man godt blive udsat for overfusning af en dyreejer – jeg har selv prøvet at blive kaldt ’inkompetent’. Det er med andre ord et meget  psykisk belastende fag, som jeg ikke kunne se mig selv i. Specielt ikke når der nu er andre måder at bruge sin dyrlæge-faglighed på end der.”

Godt rustet til job
Ida Gregersen satte stor pris på, at differentieringen i biomedicin gav hende mulighed for at nørde i, hvordan mekanismerne inde i kroppen fungerer, helt nede i de små detaljer. Hun syntes, at denne del af dyrlægeuddannelsen var den mest spændende, fordi hun kunne fordybe sig.

”De fleste af mine studiekammerater er blevet praktiserende dyrlæger med hunde, katte og marsvin, men der er også pænt mange, der som mig, vælger life science-industrien. Det var da heller ikke sådan, at jeg følte mig ’mærkelig’ på studiet, fordi jeg gik i dén retning. Og med uddannelsen var jeg rigtig godt rustet til at gå ud og få et job i industrien som færdiguddannet,” fortæller hun.

Hun lagde også sporene til en karriere inden for life science ved et studiejob på biotekvirksomheden Symphogen – og senere et studiejob i startup-virksomheden Adcendo, hvor hun altså i dag er fastansat.

”Jeg vidste, at jeg rigtig gerne ville beskæftige mig med kræftforskning, så da Adcendo slog et studiejob op, hvor det handlede om at måle størrelsen på kræfttumorer hos mus, var det selvfølgelig meget attraktivt for mig – ét er jo at læse om, hvordan man håndterer mus i et forsøg, noget andet er faktisk at få praktisk erfaring med det. Det trak virkelig i mig at prøve kræfter med det.” 

Adcendo bygger på forskning på Finsenlaboratoriet på Rigshospitalet, hvor forskere har forsøgt bedre at forstå de grundlæggende mekanismer i, hvorledes kræft spreder sig. I forbindelse med dette arbejde har de fundet en unik cellereceptor, som siden har vist sig at være et lovende mål for behandlingen af kræft i især bløddele som fedt og muskler (Soft Tissue Sarcomas).

Konkret arbejder Adcendo med såkaldte antibody-drug conjugates (ADCs), der fungerer som en molekylær Trojansk Hest, hvor man klistrer specialdesignet kemoterapi på antistoffer, der guider medicinen frem til kræftcellerne i kroppen. Når kræftcellen herefter optager ADC-molekylet, aktiveres kemoterapien og slår cellen ihjel indefra.

I 2021 rejste firmaet 51 millioner euro, en af de største investeringer i dansk biotek nogensinde.

Vigtig dyrevelfærd
Efter at være færdiguddannet fortsatte Ida Gregersen i Adcendo – dog kun i 20 timer om ugen. Som startup-firma var det, hvad Adcendo i første omgang kunne tilbyde.

 ”For mig passede det faktisk fint at starte på den måde, fordi alt er meget overvældende, når man lige er færdig. Det var en måde at få tid til lige at finde ud af, hvordan det egentlig er at være på arbejdsmarkedet kontra at være studerende. Men det viste sig, at der var så meget at lave, at jeg efter noget tid alligevel blev ansat på fuld tid. Jeg arbejder i en vækstvirksomhed, hvor tingene går hurtigt, og hvor der er en rigtig entreprenørånd, og der rykkes på tingene.”

Ida Gregersen styrer nu de studerende, der udfører det arbejde, hun tidligere selv udførte, og derudover laver hun blandt andet en masse databehandling af resultaterne – databehandling som er med til at danne grundlaget for Adcendos’ lægemiddelkandidaters videre udvikling frem mod patienterne.

”Håbet er naturligvis, at vi kan påvise, at vores lægemiddel slår kræfttumoren i musene ihjel – og at vi med de resultater snart kan afprøve det i mennesker. Min rolle som dyrlæge er i høj grad at sikre, at forsøgsmusene har det godt. Vi går meget op i deres trivsel. For eksempel har vi haft mus, der begyndte at få noget øjenbetændelse. Dér vurderer jeg så, om det er noget, der skal behandles. Så jeg tager meget de etiske beslutninger, som kan opstå i forbindelse med vores brug af mus i forskningen,” forklarer hun.

Sætte barren høj for dyr
Ida Gregersen betegner brug af forsøgsdyr som et nødvendigt onde, når man udvikler nye, bedre lægemidler.

”Personligt er jeg meget imod, at man bruger dem til at teste kosmetikprodukter. Men her har vi altså at gøre med noget, der potentielt kan redde liv. Inden for vores område behandler man med lægemidler udviklet for 50 år siden. Der er desværre også meget stor dødelighed. Derfor giver det så meget mening, at man finder en behandling, der virkelig batter. Som dyrlæge kan jeg være med til at sætte barren højt for, hvordan vores dyr skal have det – ikke mindst dér gør min faglighed en forskel,” slutter hun. 

Flere artikler fra dyrlæge-temaet i Pharma 3/2023:

• Vurdering af non-kliniske forsøg i Lægemiddelstyrelsen
• Hurtige og præcise diagnoser til kræftpatienter
• Pharmacovigilance for danske og udenlandske kunder
• Dyrevelfærden betyder meget

Læs det samlede Pharma 03/2023 her