Dyrevelfærden betyder meget
Pharma 03/2023 Tema: Dyrlæger i life science
Da Bill Vestergaard skulle vælge retning i livet, stod valget mellem landmand eller dyrlæge. Det blev det sidste, men ikke som praktiserende. Derimod som forsker, og i dag arbejder han med at udvikle lægemidler.
Af Charlotte Kiil Poulsen / Foto: Camilla Schiøler
En flodhest, hvis det skal være eksotisk, en ko, hvis det skal være ærligt, og en rotte, hvis det skal være arbejdsrelateret. Det er Bill Vestergaards yndlingsdyr.
Han er vokset op på det, han betegner som en ’minizoo’ – en gård i Sønderjylland tæt ved Vadehavet, der foruden malkekvæg rummede ænder, kalkuner, høns, hunde, kaniner, geder, hængebugsvin og får. For bare at nævne nogle stykker.
Det var derfor også dyrene, der var afgørende for Bills uddannelsesvalg.
”Jeg skulle enten være landmand eller dyrlæge, som var den eneste akademikeruddannelse, jeg kendte lidt til,” fortæller Bill Vestergaard.
”I gymnasietiden fandt jeg ud af, at jeg var en lille smule nørdet, men heldigvis kunne dyrlægeuddannelsen rumme, at man både kunne blive praktiserende dyrlæge og kunne gå forskningsvejen, hvis det var det, jeg ville, når jeg nåede så langt.”
Kemi frem for kvæg
Helt frem til bacheloropgaven regnede Bill med, at han skulle tilbage til Sønderjylland og være kvægdyrlæge.
”Her blev det tydeligt for mig, at det var farmakologi og forskning, jeg var allermest optaget af. Samtidig mødte jeg nogle meget inspirerende undervisere, som trak mig i den retning,” forklarer Bill.
På dyrlægestudiet valgte Bill biomedicin som differentiering.
Hans speciale var et projekt i samarbejde med det daværende KU LIFE og Panuminstituttet.
”Jeg arbejdede med en cancer-metastasemodel, og det var vel her, jeg reelt begyndte at forske.”
Havde misset fagfællesskaber
Da han var færdig med sin kandidatuddannelse, var han i tvivl om sin videre karrierevej.
”Det var ikke helt oplagt, hvor jeg skulle søge råd og vejledning, når jeg var dyrlæge, men ikke skulle være praktiserende dyrlæge,” husker Bill, der dog hurtigt blev ansat som undervisningsassistent hos sin specialevejleder, hvor han underviste i de praktiske øvelser af forsøgsdyrskurset.
Herefter gik han i gang med sin ph.d på Københavns Universitet i samarbejde med Novo Nordisk.
Det var her, det gik op for ham, at hans tilgang og interesser var tættere på farmaceuter, biokemikerne og humanbiologer end på praktiserende dyrlæger.
”Jeg fandt ud af, at der var en masse fagfællesskaber, karrierevejledning og netværk, som jeg missede, fordi jeg havde fokuseret så meget på dyrlæger.”
Designer dyreforsøg
I dag arbejder Bill Vestergaard i Zealand Pharma, hvor han designer dyreforsøg og laver protokollerne for, hvordan de skal udføres i forhold til at teste nye lægemiddelkandidater på mus og rotter.
Alle nye lægemiddelkandidater, der bliver testet i dyr, er altid blevet gennemtestet i in vitro-forsøg inden, så man er sikker på, at det er relevant at teste det i dyr.
Mange lægemiddelkandidater bliver stoppet i deres udvikling netop i det skridt for at undgå at bruge unødvendige forsøgsdyr.
En gang i mellem går Bill i stalden, men ellers foregår arbejdet bag computeren.
”Hvis der er problemstillinger, bruger jeg min dyrlægebaggrund og går med i stalden. Det sker da jævnligt, men i det daglige er jeg ikke i stalden, der kigger jeg på data og analyserer, om lægemidlet virker.”
De er fem dyrlæger ansat på Zealand Pharma. Bill laver farmakologiforsøg og tester, om lægemidlerne virker. Andre laver toksikologiforsøg og tester om lægemidlet er sikkert.
Nødt til at teste
I mange andre lande er dyreforsøg ikke noget, man taler om, og er typisk gemt godt væk på øverste etage uden vinduer og skilte.
Bill Vestergaard har dog aldrig oplevet negative reaktioner på sit arbejde med forsøgsdyr. Det, mener han, skyldes, at der er stor åbenhed om forsøgsdyr i Danmark.
En sjælden gang i mellem er der folk, der spørger, om det overhovedet er nødvendigt med dyreforsøg.
”Vi gør det jo ikke for sjov. Vi bliver nødt til at teste, om et lægemiddel virker, og om det er sikkert, inden det gives til mennesker. Der er også ting, som er dybt uetisk at teste på mennesker. For eksempel om et lægemiddel er fosterskadende. Det kan vi jo ikke give til gravide kvinder for at finde ud af,” forklarer Bill og fortsætter:
”Med min baggrund er det også klart, at dyrevelfærden betyder noget. Og når folk spørger, om det ikke er synd for dyrene, kan jeg helt klart svare, at vi gør så meget for dyrevelfærden i vores dyreforsøg, at jeg er sikker på, at de mus og rotter, vi har gående nede i stalden, har det langt bedre end den lørdagskylling, vi spiser.”
Flere artikler fra dyrlæge-temaet i Pharma 3/2023:
