Premiere på fagforum om bæredygtighed

I går afholdt Pharmadanmark det første fagforum om bæredygtighed i life science, hvor der blev stillet skarpt på udfordringer såvel som muligheder i udvikling af den grønne omstilling. Karl Anker Jørgensen, professor på Institut for kemi ved Århus Universitet, er faglig tovholder på det nye fagforum, og han indledte aftenen med at fremhæve data fra en rapport fra Teknologisk Institut, der viser, at fokus på bæredygtighed og miljøpåvirkning er øget markant bare i perioden fra 2020 til 2023. 

Michael Hallgren, direktør for API forretningen i Danmark og USA samt ansvarlig for produktionen i Kalundborg i Novo Nordisk, lagde stærkt ud med et meget inspirerende oplæg om, hvordan Novo Nordisk arbejder med grøn omstilling og bæredygtighed.

Emnet er ikke nyt for Novo Nordisk, der i en årrække har haft fokus på både de sociale og miljømæssige effekter af virksomhedens produktion og har sat et mål om nul miljøpåvirkning i 2045. Alle virksomhedens produktionssites kører derfor på bæredygtig energi, og de er således CO2-neutrale i forhold til energiforbrug. Der er stor opmærksomhed på underleverandører og cirkulær økonomi, fx i forhold til genanvendelse af dele i devices. 

Michael Hallgren lagde vægt på, at Kalundborg er hjørnestenen i Novo Nordisks forretning, da det er her størstedelen af Novo Nordisk produktion af insulin og GLP1-analoger foregår. Novo Nordisk har haft produktion i Kalundborg i mere end 50 år og gennem en årrække investeret massivt i området. Aktuelt investerer virksomheden mere end 60 mia kr. i udbygning af produktionsfaciliteterne i Kalundborg. Det er den største life science-investering nogensinde på europæisk plan.

Et af særkenderne ved Kalundborg er Symbiosen. Det er en sammenslutning af industrier, som blev dannet for mere end 50 år siden, og som er mulig, da der ingen intern konkurrence er mellem de forskellige virksomheder, og afstanden mellem dem er kort.

Formålet med samarbejdet er, at overskud og restprodukter fra en virksomhed bør anvendes i en anden virksomhed. Aktuelt er der ca. 26 strømme såsom vand, energi og materialer, der cirkulerer mellem de forskellige fabrikker og virksomheder, men målet er at få så mange med som muligt, da det giver større mulighed for at dele strømme.

Et godt eksempel på samarbejdet i Symbiosen er, at restprodukter fra gæringsprocessen på Novo Nordisk først anvendes til produktion af biogas og dernæst ledes gennem en varmeveksler for at udnytte overskudsvarmen til fjernvarme, for til sidst at blive omdannet til tørstof, som bruges til gødning på marker.

Derudover har Novo Nordisk stort fokus på udnyttelse af overskudsvarmen fra produktionen, og når den nuværende udvidelse af produktionskapaciteten i Kalundborg står færdig, forventes det, at varmeproduktionen fra køleanlæg vil kunne opvarme mere end 44.000 husstande.

En anden kongstanke bag samarbejdet er at være åben og dele idéer, så andre kan lade sig inspirere af erfaringerne fra samarbejdet. I Kalundborg undervises derfor alt fra grundskoleelever til studerende i tankegangen bag Symbiosen, og rationalet bag Symbiosen bruges aktuelt ved opbygning af et nyt site i North Carolina.  

Michael Hallgren rundede af med at fortælle, at en af virksomhedens andre ambitioner er optimering af gæringsprocessen – det kræver dog, at der forskes mere i og opnås større viden om processen ved gæringen. 

Karl Anker Jørgensen rettede i sit oplæg blikket på API (active pharmaceutical ingredient) produktion, og hvordan den kan gøres mere miljøvenlig. Data viser klart, at der er brug for optimering, idet farmaindustrien er 40 pct. mere miljøbelastende end bilindustrien.

API'er fremstilles ud fra en række molekyler og kræver kemiske solventer mv. i processen. Særligt gas og olie er vigtige råstoffer til fremstilling af basiskemikalier, og mangel på fx gas kan derfor føre til mangel på lægemidler og give restordrer.

Aktuelt går det desværre den forkerte vej for bl.a. Danmark – antallet af publikationer stiger ganske vist indenfor nogle områder, men samtidig falder betydningen af den danske forskning.

Lige nu ser det ud til, at andre dele af verden er ved at overhale os i forhold til den grønne omstilling – Kina har fx været ekstrem omstillingsparat og bedre til at se muligheder end begrænsninger.

Kina er derfor gået fra udelukkende at være et produktions- til et innovationsland. En af udfordringerne er de regulatoriske rammer, som kan være med til at bremse udviklingen og den grønne omstilling, da det gør det væsentligt mere kompliceret at skifte produktionsproces. Danmark har imidlertid stærke industrier og stærke forskningsmiljø samt sætter miljøet højt – ifølge Karl-Anker Jørgensen kan Danmark gå forrest, hvis der er politisk vilje til det. 

Han rundede af med at introducere ’greener’ begrebet samt, hvilke principper der er fokus på i den grønne omstilling af life science-industrien: e-faktor, atomøkonomi, proces-masse intensitet, space-time udbytte, mindre toksiske og miljøbelastende reagenser og solventer samt mindre energikrævende reaktioner – herunder katalyse. 

Er du blevet nysgerrig og vil vide mere om dette spændende emne? 
Så hold øje med arrangementskalenderen – Pharmadanmark er i samarbejde med Karl Anker Jørgensen allerede i gang med at planlægge efterårets arrangementer i fagforummet.