"Det er hårdt at være i laboratoriet, men det er værd at have været igennem det"

24.10.2022

Pharma 08/2022

Frederik Iburg afsluttede sidste år sin bachelor i farmaci på PharmaSchool og har på kandidatdelen skiftet til medicinalkemi – en uddannelse som sigter mod at give kompetencer til at planlægge og gennemføre forsknings- og udviklingsopgaver relateret til design og fremstilling af nye lægemiddelstoffer. For ham var netop udsigten til laboratoriearbejdet medvirkende til, at han valgte at gå efter en karriere inden for life science. Han ville nemlig gerne have et studie, hvor der er en god kobling mellem teori og praksis.

Af Christian K. Thorsted / Foto: Camilla Schiøler

”Jeg kan godt lide at være i laboratoriet, for når man har siddet og læst en hel masse abstrakte, teoretiske ting, så er det rart at få det gjort konkret ved at have det fysisk i hænderne og se på, hvad det er. 

Der er helt klart nogle ting, som falder på plads, når man prøver det i praksis,” siger Frederik Iburg. Han mener også, at laboratorieøvelserne især på 1. semester er en kærkommen mulighed for at lære at arbejde sammen med andre i de små grupper, de studerende selv danner.

”Man kender jo ikke hinanden så godt endnu på det tidspunkt, men det kommer man hurtigt til, når man er nødt til at være sammen i laboratoriet i fire-otte timer og bagefter skrive en rapport om det i fællesskab. Det giver også én en god fornemmelse af, hvem man arbejder godt sammen med – og det vil for manges vedkommende også være labgrupperne, man vælger at læse til eksamen sammen med. I starten af studiet er det også med til at binde hele holdet sammen, så man ikke føler sig så alene på universitetet.”

Laboratorieundervisning giver bred vifte af kompetencer

Gå struktureret til værks
Frederik Iburg lægger ikke skjul på, at laboratorieøvelserne og rapportskrivningen er en relativt hård del af studiet – og tidskrævende. Men han er ikke i tvivl om, at det giver ham noget. 

”Der er selvfølgelig de specifikke laboratorietekniske ting, man lærer – man bliver trænet i at gå i laboratoriet og lærer at skrive labjournal. Men man lærer også at gå struktureret til en opgave af enhver karakter. Der er noget universel læring i at planlægge et forløb optimalt og gennemføre ting i logisk rækkefølge. Nogle gange har man ikke ret lang tid til at løse en opgave, så det handler om at være effektiv. Man skal ikke spilde hverken sin egen eller andres tid, og det giver laboratorieøvelserne en forståelse for.”

Han siger videre:
”Uanset hvad man ender med at lave efterfølgende – regulatory affairs, QA eller QC – så er det en rigtig god idé at have en fornemmelse af, hvad det vil sige at være i et laboratorie – det er jo dér, det hele starter.” 

Frederik Iburg ser gerne en fremtid for sig, hvor han arbejder i et laboratorie.

”Jeg er meget tiltalt af det praktiske element, der ligger i den type arbejde, og jeg er særligt glad for organisk kemi. Det ville især være spændende at arbejde med small molecule lægemidler til hjernesygdomme.”

Moderne udstyr
Frederik Iburg er glad for, at der med den nye forskning fra Københavns Universitet bliver sat fokus på den store værdi af de studerendes laboratoriearbejde. Han ser nemlig gerne, at der investeres yderligere i den, ikke mindst ved at give de studerende mulighed for at arbejde med endnu mere moderne udstyr. 

”Det vil selvfølgelig være en fordel, hvis vi som studerende møder de instrumenter, vi vil møde ude i industrien. Det gør vi faktisk i dag inden for analytisk kemi, men ikke nødvendigvis på alle andre områder.” 

Derudover fremhæver han behovet for god underviserkontakt i laboratoriet.

”Man taler med underviseren på en anden måde, når man for eksempel har lavet en reaktion i laboratoriet, og det er ofte i den dialog, at det hele giver mening.”