Laboratorieundervisning giver bred vifte af kompetencer

24.10.2022

Pharma 08/2022

Faciliteter til laboratorieundervisning er dyre at etablere og vedligeholde, men ny forskning fra Københavns Universitet dokumenterer, at undervisningen er værdifuld. Den giver nemlig de studerende en lang række kompetencer og færdigheder, som de også i høj grad kan bruge uden for laboratoriemiljøet.

Af Christian K. Thorsted / Foto: Camilla Schiøler

Laboratorieundervisning er en integreret del af mange naturvidenskabelige uddannelser, særligt på de kemiske og farmaceutiske uddannelser. Hidtil har der dog manglet solid videnskabelig viden om, hvilke læringsudbytter investeringen i laboratorieundervisning faktisk giver hos de studerende. Den viden leverer ny forskning fra Københavns Universitet nu.

”Laboratoriet er et udfordrende læringsmiljø for studerende. Men vores forskning viser, at der er en bred vifte af færdigheder, man som studerende kan få ud af det – og at læringen rækker videre end til de specifikke færdigheder i laboratoriet og kemisk teori,” siger Hendra Agustian, adjunkt ved Institut for Naturfagenes Didaktik.

Sammen med forskningsgruppen ’IQ-Lab’, som er et samarbejde mellem forskere fra Institut for Farmaci og Institut for Naturfagenes Didaktik fra Københavns Universitet (Se  faktaboks), har Hendra Agustian netop lavet en omfattende systematisk gennemgang af forskning i, hvad studerende lærer, når undervisningen foregår mellem kolber og instrumenter.
”Resultatet af laboratorieuddannelse rækker langt ud over konceptuel viden. Vi ser, at de studerende lærer en masse færdigheder, som man også har brug for uden for et laboratorium – for eksempel samarbejde og datahåndtering,” forklarer Hendra Agustian videre. 

Hendra Agustian, adjunkt ved Institut for Naturfagenes Didaktik

På bacheloruddannelsen i farmaci på Københavns Universitet udgør laboratorieøvelser cirka 30 procent af undervisningen for årgangens 230 studerende. De studerende arbejder oftest sammen i små grupper, som de selv har dannet i starten af kurset, og der er tilknyttet faste undervisere.

Fem klynger af læring
Efter at have analyseret 355 empiriske undersøgelser har forskergruppen identificeret fem klynger af læring, som de studerende kommer ud af laboratorieundervisningen med.

De fem klynger dækker naturligvis emner som kemisk teori. Men de omfatter også evnen til at udføre og udtænke eksperimenter, kritisk tænkning og problemløsning samt evnen til at samarbejde og kommunikere. Endelig kan laboratorieundervisning have en positiv indflydelse på parametre som motivation og interesse.

Øget udbytte af laboratorieundervisning
Hendra Agustian mener dog, at udbyttet af laboratorieundervisning øges yderligere. Det kan ske ved netop at anerkende de færdigheder, som opnås i laboratoriet. Der er således et generelt behov for en bedre integration af de forskellige læringselementer, når undervisningen udformes.

”Det er svært at adskille spørgsmålet om, hvad de studerende lærer, fra hvordan de har det med undervisningen. Men følelsen af entusiasme og morskab kan påvirke læringen og dedikationen til faget – ikke mindst i et laboratorium, hvor der er et socialt aspekt,” forklarer han.

Forskerteamet vurderer også, at der er et behov for at se på de anvendte feedback- og vurderings-metoder, når man skal vurdere, hvad de studerende får ud af undervisningen.
”På trods af de mange dimensioner i det, som de studerende kan tage med sig fra laboratorieundersisningen, så er eksamensformerne ofte ensidige og fokuserer på teoretisk viden. Men selv om praktiske færdigheder ofte bliver fremhævet som begrundelse for laboratorieundervisning, så indgår det ofte ikke i den efterfølgende evaluering af den studerende.”
Han tilføjer: 
”Når praktiske færdigheder er en del af pensum i laboratoriet, bør det også være en del af evalueringen. Hvis de studerende lærer – og forsøger at udvikle – nogle færdigheder, så bør de få en tilbagemelding på, hvordan de klarer sig.”

Opmuntrer til videnskabelig tænkning
Hendra Agustian roser mange undervisere for i de seneste år at stræbe efter at minimere brugen af ’kogebogslignende’ instruktioner, der præcist beskriver, hvordan man opsætter og udfører et bestemt eksperiment. Det er en positiv udvikling, fordi kogebogstilgangen typisk ikke er nok til, at de studerende kan udvikle videnskabelig tænkning.

”Vi ønsker, at laboratorieuddannelser lærer de studerende selv at designe, udføre og analysere eksperimenter. Men det vil ikke ske, hvis de kun følger foruddesignede protokoller,” siger han.

Der er dog ingen grund til at lægge kogebogstilgangen helt på hylden, fastslår forskningsprojektet.

”Før du kan lære at designe et eksperiment fra bunden, skal du lære de grundlæggende metoder, hvor du følger en foreskrevet protokol. Derfor er der brug for både de traditionelle opgaver og mere åbne eksperimenter.”


Frederik Iburg får meget ud af laboratorieundervisning "Det er hårdt at være i laboratoriet, men det er værd at have været igennem det"

Frederik Iburg afsluttede sidste år sin bachelor i farmaci på PharmaSchool og har på kandidatdelen skiftet til medicinalkemi – en uddannelse som sigter mod at give kompetencer til at planlægge og gennemføre forsknings- og udviklingsopgaver relateret til design og fremstilling af nye lægemiddelstoffer. For ham var netop udsigten til laboratoriearbejdet medvirkende til, at han valgte at gå efter en karriere inden for life science. Han ville nemlig gerne have et studie, hvor der er en god kobling mellem teori og praksis.

Læs interviewet med Frederik Iburg her 

 

 

 

Anja Toft Mikkelsen"Det giver mig livsglæde og livskvalitet at gå i laboratoriet"

Anja Toft Mikkelsen er i øjeblikket i gang med at skrive sit speciale på farmaceutstudiet på PharmaSchool i professor Dan Stærks forskningsgruppe. Laboratorieundervisningen var en væsentlig grund til, at hun valgte studiet. 

Læs hele interviewet med Anja Toft Mikkelsen her 

 

 

 

 

 

IQ-Lab

Læs det samlede Pharma 08/2022 her