Danmark kan godt prale lidt mere
Pharma 02/2023 - Tema: International rekruttering
Arnab Halder er vokset op i Midnapore i det østlige Indien, lavede sin ph.d. på DTU og arbejder i dag i medico-virksomheden Ferrosan Medical Devices. Danmark kan godt tillade sig at råbe højere op om vores stærke life science-industri for at tiltrække mere udenlandsk talent, mener han.
Af Charlotte Kiil Poulsen / Foto: Privat
En grå novemberdag i 2013 landede den dengang 24-årige Arnab Halder i Københavns Lufthavn. Temperaturen var markant køligere, end han var vant til fra det østlige Indien, hvor dagtemperaturen som regel er over 30 grader.
Det var tilfældigheder, der bragte Arnab til Danmark.
Med en masteruddannelse inden for kemi havde han i et par år arbejdet som researcher på det indiske institut for teknologi i Kharagpur i Indien. Da han besluttede sig for at ville lave en ph.d. i udlandet, var det emnet og ikke landet, der var afgørende.
”Jeg havde noget helt bestemt i tankerne i forhold til min ph.d., og jeg søgte faktisk over hele verden. Jeg fandt et godt match i DTU. Samtidig fik jeg også tilbudt en ph.d.-stilling i Sverige og Tyskland. Projektet i Danmark var meget ambitiøst, og virkelig noget jeg havde lyst til at lave i fremtiden, så derfor valgte jeg det,” forklarer han.
Han satte med det samme pris på de køligere temperaturer, den roligere stemning, og så fik han en rigtig varm velkomst på uddannelsesinstitutionen.
”Jeg kunne virkelig godt lide vejret, og at det var mørkt og stille. Samtidig blev jeg taget utrolig godt i mod på DTU.”
Der lyttes også til yngste mand
I begyndelsen brugte Arnab det meste af sin energi på sit ph.d.-projekt i biokompatible nanokonstruktioner til medicinsk udstyr.
Men henad vejen blev han mere komfortabel med kulturen og med menneskerne, fik gode venner på DTU og kunne efterhånden mærke, at det havde været den rette beslutning at vælge Danmark.
”Folk var meget respektfulde og havde tiltro til, at jeg kunne løse mine opgaver. Det her meget tillidsbaserede system var meget anderledes i forhold til, hvad jeg havde været vant til. Her var der fuld tiltro til det arbejde, jeg lavede. Det gav mig virkelig motivation til at lave mere og bedre forskning.”
I modsætning til flere af besvarelserne i Pharmanmarks rundspørge blandt nuværende internationale studerende, hvor de færreste føler sig klædt ordentligt på til at indgå på det danske arbejdsmarked, følte Arnab sig godt rustet af universitetet, som han synes, hjalp ham godt både professionelt og personligt.
”Universitetet hjælper virkelig én. Hvis man har gode ideer, så understøtter de én. De hjælper én med at skabe netværk. De hjælper én til at gå ud og møde folk fra industrien og i sundhedsvæsenet. Jeg arbejdede inden for medicinsk udstyr, derfor var det vigtigt for mig at møde lægerne, der arbejdede med produkterne. Det hjalp universitetet mig med. Det var helt fantastisk,” husker Arnab.
Flad struktur overraskede
Han kunne se, at møderne gav ham et større netværk og en bedre fornemmelse af den danske arbejdskultur. Især den flade struktur overraskede ham:
”Jeg var lidt målløs over, hvor nemt man for eksempel kan komme i kontakt med en overlæge på Rigshospitalet. Man kan bare sende en mail til ham, så svarer han, og måske har man allerede et møde dagen efter. Det hele er meget uformelt. Folk ser én på en meget ligeværdig måde – jeg var blot en ph.d.-studerende, og han var en erfaren læge, og alligevel tog han sig tid til at mødes,” fortæller Arnab og fortsætter:
”Det samme oplevede jeg med folk med tunge poster i virksomhederne. Alle var meget tilgængelige og altid meget villige til at hjælpe og udveksle ideer. Det kunne jeg virkelig godt lide.”
Selvom den uformelle kultur overraskede Arnab i starten, omfavnede han den med det samme. I hans optik gør den uhøjtidelige stil arbejdet langt mere effektivt.
”I begyndelsen kom det bag på mig, hvor let jeg kunne tage fat i min chef og ikke for eksempel behøvede at booke et møde først. Det gør arbejdet så meget lettere og mere effektivt. Det sætter jeg virkelig stor pris på. Jeg er ikke sikker på, danskerne er klar over, hvor godt det fungerer. Men det er tydeligt, når man har arbejdet andre steder.”
En anden ting, der kom bag på Arnab var, at det ikke nødvendigvis belønnes at lægge mange timer på arbejdet.
”Effektivt arbejde anerkendes mere end at arbejde mange timer. I Danmark forventes det, at du afslutter dine opgaver inden for din arbejdstid, så derfor bliver det også mere effektivt, og du får også en bedre balance i forhold til dit privatliv.”
Danmark slår det meste
Da Arnab blev færdig med sin ph.d., arbejdede han i halvanden år som postdoc på DTU. For at få mere international erfaring tog han herefter imod en stilling i England.
Storbritannien blev dog lidt af en omvæltning efter fem år i Danmark.
”Både i Storbritannien og i Indien har de en meget bestemt måde at gøre tingene på. Det er jo fint nok. Men de holder meget fast i det. I Danmark oplevede jeg det helt anderledes. Her kan man altid komme med sin mening, selvom man er den yngste mand med mindst erfaring. Folk lytter til ens mening.”
”Jeg mener faktisk, at det danske samfund fungerer på en nærmest ideel måde. Det gør det lidt svært at flytte til et andet sted. Da min kone og jeg flyttede til England, blev vi ved med at sammenligne med den danske måde at gøre det på,” erindrer Arnab.
Brexit gjorde heller ikke opholdet lettere, så Arnab og hans kone tog til Sverige, hvor Arnab havde fået arbejde i januar 2020 – få måneder før corona ramte.
Corona gjorde det svært at skabe sig et nyt netværk og få venner. Da han efter to år blev kontaktet af en headhunter om et job hos medico-virksomheden Ferrosan Medical Devices i Søborg, var det ikke svært at takke ja.
Arnab vurderer, at en af grundene til at han faldt så godt til i Danmark, og senere hen også vendte tilbage til Danmark, var en gruppe af danskere, som han blev nære venner med tidligt i sit ophold i Danmark.
”I den gruppe jeg arbejdede, var der flere danskere. Og de endte med at blive mine rigtig gode venner. En af grundene til, at jeg kom tilbage til Danmark, var faktisk fordi jeg havde fået så gode venner her i landet. Så jeg har faktisk et bedre socialt liv og større fagligt netværk her.”
Arnab er glad for arbejdet på Ferrosan Medical Devices, som er specialiseret i produkter til at stoppe blødninger under operationer. Han bor sammen med sin kone og lille søn, og de regner med at blive i Danmark.
”Jeg vil rigtig gerne bruge mine brede tekniske kompetencer inden for kemi og medicinsk udstyr til at gøre en forskel i folks liv. Danmarks life science-industri kan give mig bedre muligheder for at arbejde med det, jeg brænder for.”
Positiv omtale og branding kan hjælpe
Netop de gode karrieremuligheder indenfor life science i Danmark er noget af det, Arnab mener, man kunne, blive bedre til at fortælle om i udlandet.
”Danmark har en virkelig god life science-branche. Men den er ikke særlig kendt andre steder i verden. I Indien kender folk typisk til Schweiz, Storbritannien, Tyskland og USA. Men ikke hvad der sker omkring København. Så måske skal Danmark lave lidt mere branding for den danske life science. De har en virkelig god branche og gode levestandarder, så der er masser at reklamere for.”
Han mener også, at de nye positive toner omkring internationale studerende vil gøre en forskel i forhold til at tiltrække og fastholde dygtige udenlandske talenter.
”I dag hører man langt oftere, at der er brug for internationale folk. Det gjorde man ikke, dengang jeg kom til Danmark,” siger han og fortsætter:
”Især udlændinge havde svært ved at blive her og få et job, og de hørte aldrig, at nogen ønskede sig, at de skulle blive. Men nu har det ændret sig meget. Der er pludselig mange både folk i industrien og politikere, der siger ’vi vil virkelig gerne have jer til at blive’. Det hjælper meget, tror jeg, at folk føler sig velkomne.”
Han anbefaler desuden både danske og internationale folk at læse Kay Xander Mellish’s blog 'How to live in Denmark', som hjalp Arnab til at forstå Danmark og danskere, og som han stadig læser af og til.
Mere fra temaet om international rekruttering:
