”Det er nysgerrigheden, der driver det”
Pharma 06/2023 - Serie: Fra molekyle til medicin
Danske universiteter danner rammen om masser af stærk grundforskning, og mange universitetsforskere er blevet meget mere opmærksomme på, at deres innovative forskning skal bringes i spil, for eksempel ved at lave spinout-virksomheder. Det er professor Petrine Wellendorph et godt eksempel på. Hendes forskning foregår i spændingsfeltet mellem kemi og biologi, og dele af den ligger nu til grund for firmaet Ceremedy.
Af Christian K. Thorsted / Foto: Camilla Schiøler
Petrine Wellendorph, professor i molekylærfarmakologi ved Københavns Universitet (KU), har i 15 år forsket i ‘date rape’-stoffet stoffet GHB (gamma-hydroxybutyrat) – specifikt har hun forsøgt at afsløre, hvilket protein i hjernen GHB binder til.
Med viden om dette helt centrale bindingsprotein kan man nemlig komme det et væsentligt skridt nærmere at udvikle lægemidler, der udnytter GHB’s gunstige effekter.
”Det er et stof, som altid har fascineret mig – et stof som mange kender som et misbrugsstof, men som også er et naturligt forekommende stof i hjernen, og som også allerede i dag anvendes til behandling af forskellige sygdomme. Hele grundlaget for min forskningsgruppes arbejde har været, at vi vil gerne vil forstå, hvordan GHB virker i hjernen, hvorfor vi har det i hjernen, og om vi kan udnytte det system, det indgår i. Det har været en lang og spændende rejse, men nu har vi fundet vores target, nu har vi angrebspunktet,” siger Petrine Wellendorph.
Gennembruddet kom
GHB virker i stor dosis euforiserende og sløvende ved at binde sig til GABA-receptorer i hjernen.
Man har længe vidst, at GHB også binder stærkere til et andet protein i hjernen, og at det muligvis kan have andre mere gunstige effekter. Men hvilket protein har man altså hidtil ikke vidst.
Gennembruddet i Petrine Wellendorphs forskning kom gennem udviklingen af et laboratoriefremstillet GHB-lignende molekyle kaldet HOCPCA. Det binder ikke til GABA-receptorerne, og dermed har det heller ikke den normale euforiserende og bedøvende virkning.
Ved at påsætte radioaktivitet på molekylet, kunne forskerne følge stoffet meget præcist, både i celler og i mus.
Det førte til, at Petrine Wellendorph og hendes kolleger i analyser af hjernevæv fra rotter kunne kortlægge GHB’s bindingssted i en pattedyrhjerne. Der viste sig således, at GHB binder til enzymet CaM kinase II alpha.
”Det var kulminationen på foreløbig 15 års arbejde, og det var en total åbenbaring for mig at finde ud af, hvad target var – efterfølgende at få valideret resultaterne og at få det publiceret,” fortæller Petrine Wellendorph.
Forbindelse til stroke
Hun afprøvede også HOCPCA i museforsøg for at se, om stoffet kunne bruges i forbindelse med behandling af skaderne efter et stroke (slagtilfælde/apopleksi). Her kunne forskerne se, at HOCPCA havde haft en markant skadesbegrænsende effekt.
Den gruppe mus, som fik HOCPCA, havde 40-50 procent mindre skader, end de dyr der ikke fik stoffet.
Antagelsen er, at det har med kalcium at gøre: Ved stroke stiger kalciumniveauet i hjernen nemlig kraftigt, hvilket involverer overaktivering af CaM kinasen, og forskerne har derfor en formodning om, at HOCPCA kan normalisere dette.
HOCPCA kan på sigt muligvis komme til at indgå i et lægemiddel, som kan bruges til at begrænse eftervirkninger af stroke hos mennesker, og sammen med KU har hun patenteret stoffer, der ligner GHB, samt anvendelsen.
Drevet af nysgerrighed
Petrine Wellendorph lægger meget vægt på, at hendes forskning ikke blot har været forskning for forskningens skyld.
”Det, der har drevet mig, har virkelig været nysgerrighed efter at forstå GHB og dets virkning i hjernen. Men målet har også altid været, at min forskning gerne skulle bruges til noget nyttigt – det er måske også der, at min baggrund som farmaceut skinner meget igennem. Hele vejen gennem studiet drejer det sig jo om lægemidler, og om at de skal ud og hjælpe patienterne.”
Derfor er Petrine Wellendorph da også rigtig glad for, at hendes opdagelse omkring bindingsproteinet forsøges kommercialiseret igennem spinout-virksomheden Ceremedy.
Bag firmaet står udover hende selv to andre erfarne KU-forskere Bente Frølund og Birgitte Kornum – og den erfarne biotekentreprenør Casper Tind Hansen.
Forskningen, der ligger til grund for Ceremedy, har fået økonomisk støtte fra Novo Holdings, blandt andet som noget meget usædvanligt hele to såkaldte pre-seed grants.
Aftale med en global virksomhed
I foråret lykkedes det for Ceremedy at indgå en stor aftale med en global lægemiddelvirksomhed, der skal bringe firmaets forskning frem til et kommercielt lægemiddel til en konkret CNS-indikation.
Hvilken virksomhed, der er tale om, og hvilken konkret indikation inden for centralnervesystemets sygdomme aftalen handler om, må der af konkurrencemæssige hensyn ikke tales om endnu.
Men der er tale om en anden sygdom, hvor CaM kinasen formentlig er fejlreguleret, og hvor der mangler et effektivt lægemiddel på markedet.
”Det var det rigtige at gøre at etablere Ceremedy i 2018 og lave innovation på forskningen – jeg har været universitetsforsker i mange år og været fokuseret på at opnå nogle resultater med mine projekter. Men jeg kan godt mærke, at det er befriende at se, at det nu meget tydeligt er koblet til ’den virkelige verden’, og at det faktisk er gået over til at være meget anvendelsesorienteret.”
Petrine Wellendorph er én dag om ugen ansat som Chief Scientific Officer (CSO) i Ceremedy og resten af tiden på KU. De spændende resultater med stroke fra hendes forskningsgruppe arbejder hun videre med i universitetsregi.
”Det er en mindre kommercielt interessant indikation for investorer at putte penge i, fordi stroke er så svær en indikation at lykkes med. Men det er så interessant, at jeg gerne vil se, hvor langt vi kan komme med det her.”
Petrine Wellendorph erkender, at Ceremedy med valget af CNS-området bevæger sig inden for et meget vanskeligt felt, hvor mange firmaer har fejlet gennem årene med at udvikle nye lægemidler.
”Men vi mener, at vi inden for måske tre år kan føre projektet frem til klinisk udvikling, hvorefter vi kan overlade det til nogen, som er rigtig dygtige til klinisk udvikling. For os tre forskere i Ceremedy giver det bedst mening, at vi gør det, vi er bedst til; at forske.”
Frihed til at forske
Petrine Wellendorph er klar over, at forholdene for universitetsforskere ofte er til debat – for mange er en forskerkarriere nemlig ikke nødvendigvis attraktiv, fordi så meget tid skal bruges til at søge midler til forskningen, ligesom det kan være særdeles vanskeligt at få en fastansættelse.
Selv har hun gennem årene været begunstiget af flere meget store forskningsbevillinger, og allerede i 2010 blev hun lektor og i 2021 professor.
”Den gode grundforskning er drevet af nysgerrighed, og man ved jo ikke præcis, hvor den ender – og det gjorde jeg heller ikke. Men det er en type forskning, som er vigtig, fordi den giver forskere som mig mulighed for at bruge tid på at polere på et projekt, der kan blive til en perle – forudsat at man kan få den nødvendige funding.”
Selvfølgelig er der også mange eksempler på projekter, der bare ender med at blive til ingenting, og som ikke giver det gennembrud, en forsker havde håbet, erkender hun.
”Men i mit tilfælde har forskningen altså mundet ud i noget ny og overraskende viden, som forhåbentlig vil vise sig at have en stor værdi. Den frihed, jeg har haft til at forfølge min forskning, ville jeg næppe have haft i en privat virksomhed – så havde projektet nok ikke fået lov til at leve så længe.”
