I dag bliver Lotte professor
Pharma 06/2023
ET DØGN MED: Denne dag er helt speciel for Lotte Stig Nørgaard, for hun bliver nemlig udnævnt til professor i samfundsfarmaci på Københavns Universitet.
Redigeret af Charlotte Kiil Poulsen / Foto: Privat
06.45
Min ene kat vækker mig som sædvanligt. Den er sulten og aner ikke, at jeg har planlagt at arbejde hjemmefra i dag, og derfor ikke nødvendigvis behøver at skynde mig op.
En spændende dag venter forude, for jeg bliver i dag udnævnt til professor i samfundsfarmaci på Københavns Universitet.
07.15
Katten er spist af – og så er det min tur. Den står på frugt, kefir og kaffe. Det spiser jeg næsten hver morgen. Jeg er lige så sulten som katten om morgenen og har en tendens til at blive lidt ’hangry’, så faste, bliver nok aldrig rigtig mig.
08.15
Jeg sætter mig ved computeren. Jeg skriver lidt med min gode kollega og gruppeleder, Susanne Kaae, som også får et professorat i samfundsfarmaci i dag.
Vi aftaler, at vi senere laver hvert vores SoMe-opslag. ”Vi skal sgu´ shine hver for sig”, skriver jeg til hende. Humøret er højt. Det er meget stort for mig at blive professor.
09.00
Professordistrætheden har åbenbart allerede indfundet sig. Jeg skal have to postere med til Nordic Social Pharmacy-konferencen i Tromsø tirsdag morgen, og jeg har egentlig planlagt at få trykt og hentet de to postere på mandag.
Men jeg har overset, at det er grundlovsdag, og der er lukket. De dygtige campusprintfolk sender beroligende mail: ”Send posterne nu, og vi skal nok nå at trykke dem, så du kan hente dem i morgen.” Pyha.
09.15
Den ene poster handler om lægemiddelskift på gigtambulatorier, og vi har lavet en videnskabelig artikel om projektet. Artiklen har vi dog lige fået afvist ved det første tidsskrift, vi sendte ind til.
Der er ikke andet at gøre end at komme op på hesten igen, tage lidt ved lære af reviewkommentarerne og sende artiklen til et andet tidsskrift. Vi har fundet et mere sygeplejerettet tidsskrift, som ser godt ud.
Jeg bruger lidt tid på at kommentere det artikeludkast, som hovedforfatter, Joo Hanne Poulsen, har sendt til mig.
10.45
Så står den på udformning af et powerpointslide. Den handler om et projekt under Alliancen Stop Medicinspild, som blev udført på 39 danske apoteker sidste år, og som viste, at der bliver kasseret, hvad der svarer til fem medicinrester hvert eneste minut i Danmark døgnet rundt.
Projektet er ledet af farmaceut Trine Graabæk Hansen, som skal fortælle om resultaterne på Tromsøkonferencen i næste uge (Projektets resultater er i øvrigt beskrevet i juninummeret af Pharma).
Det er et spændende projekt, som passer godt ind i tidsånden med, at vi altså skal passe godt på vores klode på alle mulige måder. Også ved ikke at ordinere og købe for meget medicin.
11.00
Nogle gange er det bare smart med onlinemøder. Jeg er bivejleder på et ph.d.-projekt, hvor både den studerende og hovedvejlederen bor i Østrig, mens jeg jo bor i Danmark, og den anden bivejleder i Qatar (og nogle gange i Skotland).
Projektet handler om arten og hyppigheden af medicinrelaterede problemer i Østrig, og vi taler om projektets næste skridt.
12.00
Jeg laver et opslag om professoratet på LinkedIn og ændrer min autosignatur. Det hele er lidt uvirkeligt. Men dejligt.
Sidder og overvejer, om man godt kan skrive i et LinkedIn-opslag, at det er vigtigt at holde fest, når der er noget at fejre (såsom at man er blevet professor). Bliver enig med mig selv om, at det kan man godt skrive.
Nogen vil sikkert synes, at den slags er lidt fjollet. Men jeg bliver jo nødt til at være mig selv. Alle andre er allerede taget, som Oscar Wilde sagde engang.
Til efteråret skal jeg desuden holde en tiltrædelsesforelæsning, hvor der er reception bagefter.
12.30
Jeg skriver på en ansøgning til midler til et studie om senfølger efter kræft – og specifikt apotekets rolle i den forbindelse.
En gruppe med farmaceut Nadia Lund Olsen fra Kræftens Bekæmpelse i førersædet har lavet en del studier herom, og vi er nu i gang med at skrive artikler om alle resultaterne – og med at søge penge, så Nadia på et tidspunkt kan få lov at indlevere en ph.d.-afhandling om emnet på Københavns Universitet.
13.30
Der sker lidt meget i dag, og jeg har helt glemt at spise frokost. Jeg snupper et æble og en gulerod.
14.00
Onlinemøde med Bettina Nygaard Nielsen fra Rigshospitalet, som jeg arbejder meget sammen med disse år. Sammen leder vi det, der hedder ’Skole-Medicin-Temadagen’, der går ud på at sende apoteksfarmaceuter ud i den danske folkeskole og undervise om medicin.
Det går godt med projektet. Vi har næsten nået de 80 klasser, vi skal. Men der skal laves ny ansøgning, så projektet kan køre videre – og vi skal også lige tale om det afsluttende seminar til oktober.
14.30
Midt i mødet med Bettina ringer det på døren. Det er en flot buket blomster fra Nadia fra Kræftens Bekæmpelse. Hun ønsker tillykke. ”Kære Professor L.S. Nørgaard” står der på kortet.
Jeg smiler og tager et foto af den flotte buket. Min ene kat har lagt sig helt op ad den – ligesom for at passe på buketten.
15.30
Min plan var egentlig at gå ned og få ordnet negle og dernæst tage til træning i Fysisk Form, som ligger lige nøjagtigt 47 sekunder fra min lejlighed.
Men min kæreste, Svend, som også er professor og derfor ekstra stolt af kæresten, ringer og spørger, om jeg dog ikke har lyst til at spise aftensmad sammen med ham og nogle af hans kolleger på en restaurant på Frederiksberg.
De har kørt et stort seminar på CBS hele formiddagen, og vil nu fejre, at alt gik godt. Den invitation kan jeg ikke sige nej til. Det er en dejlig restaurant, og jeg kender flere af Svends kolleger.
16.00
Jeg tager et bad – og pænt tøj på – og begiver mig så med tog og metro mod restauranten. Jeg ejer ikke en bil og kommer nok heller ikke til det. Den vil bare være i vejen her på Østerbro, hvor jeg både bor og arbejder.
18.00
Vi spiser lækker mad, får et par glas, taler om stort og småt – og har i det hele taget en dejlig aften.
22.00
Hjemme igen. Svend og jeg sætter os i sofaen og taler om dagen. Trætheden begynder at melde sig.
Den første dag som professor er gået godt. Jeg glæder mig til mange flere dage af den her slags (selv om jeg nok ikke kan regne med blomster og tre retter på lækker restaurant hver eneste dag).
