Indleverede medicinrester på apotekerne er ofte uåbnede

Pharma 05/2023 

Sidste år blev der i en kampagne lanceret af Alliancen Stop Medicinspild indsamlet medicinrester på en række apoteker. Disse medicinrester er nu blevet grundigt analyseret. Resultaterne viser blandt andet, at en del af den returnerede medicin, både er uåbnet og stadig holdbar. I Finland har man for nyligt lavet et lignende studie, som finder tilsvarende resultater.

Af Trine Graabæk Hansen, forskningsfarmaceut på Sygehusapotek Fyn, og Lotte Stig Nørgaard, professor på Københavns Universitet

Et projekt udført på 39 danske apoteker sidste år viste, at der bliver kasseret, hvad der svarer til fem medicinrester hvert eneste minut i Danmark døgnet rundt, hvis man ekstrapolerer resultatet.

Og der er ikke bare tale om en dansk problematik. Store dele af verden interesserer sig for emnet medicinspild, der således dækkes af flere af FN’s 17 Verdensmål for Bæredygtig Udvikling (Sustainable Development Goals).

Kortlægninger fra forskellige dele af verden har vist, at størstedelen af befolkningen i for eksempel Trinidad, Japan, Pakistan, Tanzania, Jordan, Brasilien, Etiopien og Bangladesh smider deres medicinrester i skraldespanden, i toilettet, ud ad vinduet eller begraver dem i jorden (1-10).

Kortlægninger i andre lande som for eksempel Saudi Arabien, Italien og USA har vist, at størstedelen af befolkningen her afleverer deres medicinrester korrekt til destruktion på apoteker (2,11,12).

En undersøgelse fra Danmark fra 2021 viste, at 40 procent af den danske befolkning ikke vidste, hvordan de skulle skaffe sig korrekt af med deres medicinrester (13).

Alliancen Stop Medicinspild igangsatte i 2022 en informationskampagne, som med iøjnefaldende grafik på en del af landets apoteker, på sociale medier og i pressen oplyste om, at medicinrester skal afleveres på apoteket.

Sideløbende søsatte Alliancen et projekt, der skulle vise omfanget af medicinrester afleveret af borgere på danske apoteker og sætte fokus på årsagerne til aflevering af medicinen.

Stor spredning på mængde og type af returnerede medicinrester
De 39 danske apoteker i projektet indsamlede i løbet af én uge alle medicinrester, som borgerne afleverede i skranken på apoteket.

Der var tale om medicin, som borgerne ikke længere anvendte, for eksempel fordi det var blevet for gammelt, fordi borgeren havde valgt at stoppe behandlingen, eller fordi behandlingen var ændret eller afsluttet.

Alle borgere blev bedt om at frasortere skarpe genstande samt andet end medicin så som håndcreme eller vitaminpiller.

Borgere afleverede i alt 4.384 medicinrester på de 39 apoteker. I gennemsnit svarede det til 112 indsamlede medicinrester per apotek.

Tallene var dog meget skævt fordelt, idet ét apotek fik seks medicinrester ind i løbet af en uge, mens et andet apotek indsamlede hele 546 medicinrester på en uge.

Hvis man forestiller sig, at det samme gennemsnitlige antal medicinrester afleveres på hvert eneste apotek i hele Danmark, svarer det til, at der på landsplan ville blive afleveret godt tre millioner medicinrester om året.

Apotekets personale, bestående af farmakonomstuderende, farmakonomer, farmaceutstuderende og farmaceuter, gennemgik de afleverede medicinrester.

På apoteket blev de indsamlede medicinrester hældt ud på et bord dækket af plastik, hvorefter personalet iført handsker og eventuelt mundbind tog fat i hver eneste medicinrest og registrerede i en database, hvilken type medicin der var tale om, hvor meget der ca. var tilbage i pakningen, og hvornår den udløb.

For 81 procent af medicinresterne kunne vi klarlægge, hvilken medicin der blev afleveret. De øvrige medicinrester var blandt andet medicin uden pakning, udenlandsk medicin og doseringsæsker.

Der blev afleveret 53 medicinrester i form af maskinpakkede dosisruller. Heraf var 10 uåbnede dosisruller til 14 dages pakkeperiode. Samlet set indeholdt dosisrullerne medicin til 346 dage.

De medicinrester, der lod sig identificere, viste et meget broget billede. Der var tale om godt 1.600 forskellige lægemidler, og for over halvdelen af disse blev der kun afleveret en enkelt pakke.

Den medicinrest, der blev afleveret flest af, var Prednisolon ”DAK” 5 mg 100 stk., som der i alt var 23 pakker af. Over halvdelen af de afleverede medicinrester var tabletter, hvorimod kapsler, cremer, inhalatorer og næsesprays hver udgjorde tre-otte procent. Hvis man kun kigger på tabletter og kapsler, var 40 procent af pakningerne 100 styk-pakninger.



Meget uåbnet og holdbar medicin returneres
Af de 4.384 medicinrester havde over halvdelen ikke overskredet deres holdbarhedsdato på afleveringstidspunktet. I tre ud af fem pakninger var halvdelen eller mere tilbage i pakningen.

I alt udgjorde uåbnede pakker knap en femtedel af medicinresterne, svarende til, at der blev afleveret 941 hele pakninger, hvor der slet ikke var brugt af medicinen. Af disse var 623 pakninger stadig inden for holdbarhedsdatoen. Det svarer til 14 procent af alle medicinresterne.

I Holland har forskere også undersøgt medicinrester afleveret på apotekerne (14). Hollænderne fandt, at 19 procent af de afleverede medicinrester teoretisk set kunne bruges igen, fordi pakningen var uåbnet, ubeskadiget og havde minimum seks måneders holdbarhed.

Dog konkluderede de hollandske forskere, at genbrug ikke var specielt interessant set fra en økonomisk synsvinkel, fordi det primært var medicinrester med lav pris, der kunne genbruges.

I både Danmark og Holland er det desuden ulovligt for apotekerne at genbruge medicin, som har været ude hos en borger, fordi man ikke har dokumentation for, om medicinen har været opbevaret korrekt hos borgeren.

Medicinen kan derfor have mistet en del af sin virkning eller i sjældne tilfælde ligefrem have dannet skadelige stoffer.



400 millioner kroner at spare
For 81 procent af de 4.384 afleverede medicinrester kunne vi koble en udsalgspris på. Udsalgsprisen gangede vi med restindholdet, hvilket gav et samlet beløb på 586.000 kr.

Hvis man igen forestiller sig, at der bliver afleveret samme mængde og type medicinrester på alle apoteker i hele Danmark som denne uge, svarer det til, at der bliver destrueret medicinrester for 400 millioner kroner om året på landsplan.

En mere forsigtig analyse handler om tilskudskroner. Det var kun muligt at lave beregninger på 62 procent af de afleverede medicinrester. Knap en femtedel af medicinresterne havde klausuleret tilskud, hvor man ikke ud fra varen kan se, om der var givet tilskud i den specifikke situation eller ej.

Desuden varierer tilskud fra det centrale tilskudsregister efter, hvor meget hver enkelt person har købt medicin for i det pågældende tilskudsår.

I praksis regner man ifølge Danmarks Apotekerforening med et gennemsnitligt tilskud på 62,5 procent af prisen. Dette gav et skøn på knap 130.000 kroner som spildt tilskud, svarende til 90 millioner kroner om året på landsplan.

Kun en lille del var fra dødsboer
Udover at indsamle medicinrester stillede apotekspersonalet i projektet også spørgsmål til borgere, der afleverede medicinrester på apoteket.

De blev spurgt om, hvem medicinen havde tilhørt, hvorfor medicinen blev afleveret, og hvad borgerne tidligere havde gjort med medicinrester. 364 borgere besvarede spørgeskemaet.

Mere end 90 procent svarede, at medicinen tilhørte borgeren selv eller dennes familie. Nogle få borgere afleverede medicinrester for en ven eller bekendt, eller var sundhedsprofessionel og afleverede medicinrester for en patient.

Den primære grund til aflevering af medicinrester var, at holdbarheden var overskredet (46 procent), eller at behandlingen ikke længere var aktuel (43 procent), fordi behandlingen var blevet ændret af lægen, eller fordi behandlingen var afsluttet, mens der stadig var medicin tilbage i pakken.

Andre svarede, at symptomerne var væk, at medicinen ikke virkede, at der var bivirkninger, eller at behandlingen aldrig var blevet startet. Af de adspurgte svarede 12 procent, at medicinen kom fra et dødsbo.

Fire ud af fem borgere svarede, at de tidligere havde afleveret medicinrester på apoteket, mens nogle ikke tidligere havde haft medicinrester, og andre havde smidt medicinresterne i skraldespanden, i toilettet eller afleveret resterne på en genbrugsstation.

Altså afleverer langt størstedelen af borgerne korrekt deres medicinrester på apoteket til destruktion ifølge dette projekt. Billedet er dog ikke nødvendigvis retvisende for hele den danske befolkning, fordi de adspurgte borgere i forvejen var på apoteket for at aflevere medicinrester.

Enslydende finske resultater
Uden at kende til vores studie har forskere fra University of Eastern Finland i Kuopio lavet en næsten identisk undersøgelse om aflevering af medicinrester på finske apoteker samtidigt med, at vi kørte vores undersøgelse på de danske apoteker.

En hurtig sammenligning af resultaterne viser nogenlunde samstemmende resultater. Et samarbejde er nu etableret mellem de to forskningsteams i Danmark og Finland, hvor vi til fremtidige projekter kan høste af hinandens erfaringer.

Næste skridt
Vi er nødt til at tage medicinspild alvorligt, hvis vi ikke skal ødelægge miljøet og vores
sundhed. Vi har nu fået en masse ny viden om, hvad det er for noget medicinspild, der havner på apoteket fra borgerne – og ikke mindst har vi fået en idé om, hvorfor det havner der.

Næste skridt vil være at iværksætte tiltag, som kan mindske medicinspild.
 

Læs det samlede Pharma

Kildeliste:

1.    Jankie S, Barsatee N, Dookhan V, Sookdeo K, Hernandez S, Villarroel Stuart A. Patients’ knowledge, attitudes and concerns regarding the disposal of expired/unused medication. Int J Pharm Pract. 2022 Mar 16;riac006. 
2.    Kamal KM, Chiumente M, Nakagawa S, Giannetti V, Marlin T. Disposal practices for unused and expired medications: pilot data from three cities in three countries. GMS Health Innov Technol. 2022;16:Doc01. 
3.    Shah S, Abbas G, Hanif M, Ali M, Rehman AU, Khurram H, et al. Disposal practices of expired and unused medications among households in Punjab, Pakistan. Curr Drug Saf. 2022 May 13; 
4.    Shoaib M, Raziq A, Iqbal Q, Saleem F, Haider S, Ishaq R, et al. Disposal practices of unused and expired pharmaceuticals among the general public in Quetta city, Pakistan. PloS One. 2022;17(5):e0268200. 
5.    Begum MM, Rivu SF, Hasan MMA, Nova TT, Rahman MM, Alim MA, et al. Disposal Practices of Unused and Leftover Medicines in the Households of Dhaka Metropolis. Pharm Basel Switz. 2021 May 20;9(2):103. 
6.    Marwa KJ, Mcharo G, Mwita S, Katabalo D, Ruganuza D, Kapesa A. Disposal practices of expired and unused medications among households in Mwanza, Tanzania. PloS One. 2021;16(2):e0246418. 
7.    Naser AY, Amara N, Dagash A, Naddaf A. Medications disposal and medications storage in Jordan: A cross-sectional study. Int J Clin Pract. 2021;75(3):e13822. 
8.    Salgado MAR, Salvador MR, Baldoni AO, Thomé RG, Santos HB. Evaluation of the potential environmental risk from the destination of medicines: an epidemiological and toxicological study. Daru J Fac Pharm Tehran Univ Med Sci. 2021 Jun;29(1):61–71. 
9.    Woldeyohanins AE, Adugna M, Mihret T, Kifle ZD. Knowledge, Attitude, and Practices of Unused Medications Disposal among Patients Visiting Public Health Centers in Gondar Town, Ethiopia: A Cross-Sectional Study. J Environ Public Health. 2021;2021:5074380. 
10.    Rogowska J, Zimmermann A. Household Pharmaceutical Waste Disposal as a Global Problem-A Review. Int J Environ Res Public Health. 2022 Nov 27;19(23):15798. 
11.    Alghadeer S, Al-Arifi MN. Community Pharmacists’ Practice, Awareness, and Beliefs about Drug Disposal in Saudi Arabia. Healthc Basel Switz. 2021 Jun 29;9(7):823. 
12.    Al Rawwad T, Schrader PK, Brooks A, Duong L, Thornton D. Do nursing and pharmacy students practice what they preach on safe drug storage and disposal? A cross-sectional study. Nurse Educ Today. 2021 Dec;107:105143. 
13.    Stop Medicinspild [Internet]. [cited 2023 Jan 26]. Available from: https://www.stopmedicinspild.nu/
14.    Bekker CL, van den Bemt BJF, Egberts ACG, Bouvy ML, Gardarsdottir H. Patient and medication factors associated with preventable medication waste and possibilities for redispensing. Int J Clin Pharm. 2018 Jun;40(3):704–11.