Julie padler mellem kajak og studie
Pharma 07/2023 - Tema: Studiestart
Julie Frølund Funch har vundet EM-bronze i kajak og træner nu hårdt for at komme med til sit andet OL. Ved siden af sin træning har hun fundet sit drømmestudie. Hun har både prøvet at dumpe en eksamen, miste lysten til roning, lave en grønlændervending i sit liv og vende retur til toppen.
Af Charlotte Kiil Poulsen / Foto: Anders Birger
Et egern piler over stien ved Bagsværd Sø. Solen skinner, og fem OL-ringe titter frem under t-shirtærmet på Julie Frølund Funchs højre overarm.
Humøret er ekstra højt i dag, for hun har netop vundet en sølvmedalje sammen med sin makker ved et stort internationalt kajakstævne i Polen i weekenden.
Som en del af det danske kajak-landshold tilbringer hun omkring tyve timer om ugen i og omkring det brungrumsede vand i Bagsværd Sø med kajak, løb og styrketræning.
Men Julie Frølund Funch har også en anden passion.
Efter gymnasiet i 2017 tog Julie nogle sabbatår, hvor roning skulle fylde det meste, suppleret med enkeltfag i matematik og kemi. Målet var klart: OL i Tokyo i 2020 og herefter start på farmaci.
Studievalget var ikke tilfældigt. Som barn led Julie af børnegigt og var igennem flere behandlingsforløb og lægemidler.
”Hvorfor skulle jeg have det ene lægemiddel frem for det andet? Det, synes jeg allerede i en tidlig alder, var interessant. Da jeg skulle vælge studie, var jeg aldrig i tvivl om, at det skulle have med udvikling af lægemidler at gøre,” fortæller Julie.
Da coronapandemien udskød OL et år, startede hun på farmaci på deltid.
”Jeg er kommet frem til, at jeg ikke fungerer optimalt i kajakken uden også at have mit studie til at udfordre min boglige side. Det er rart at mærke, at jeg også er god til noget andet. Den kærlighed, jeg har til kajak, har jeg ikke fundet mange andre steder, men farmaci giver mig lidt samme følelse af, at det er interessant og værd at arbejde hårdt for.”
Dumpede med et brag
Starten på det hårde eksamensliv var dog ikke så god, som den toptunede atlet ellers var vant til fra kajakken. Faktisk lagde hun ud med en bundplacering.
”En af mine første eksamener lå lige op mod OL, og jeg havde næsten ikke været til noget undervisning, fordi jeg havde rejst så meget med landsholdet. Jeg gik op, og fik mit 00 lige tilbage i hovedet,” griner hun, selvom det ikke var sjovt, da det skete:
”Jeg var chokeret. Det kunne ikke være rigtigt, jeg er jo ikke dum, synes jeg. Det var lidt hårdt, for det gjorde mig usikker på, om jeg egentlig kunne klare studiet.”
Tog en pause fra kajakken
I dag er der god vind til kajakroning på Bagsværd Sø, og inden interviewet har Julie roet sit morgenpas og båret sin kajak på plads i hallen.
Men umiddelbart efter sin deltagelse i OL i Tokyo 2021 mistede hun sit sædvanlige hurtige blus. Motivationen var forsvundet.
Hun satte roning på pause og startede op fuld tid på farmaci. Blev tutor, tog med på skitur og glemte for en stund kajakken.
”Jeg gav mig selv en pause og tillod mig at gøre alt det, man normalt ikke må i elitemiljøet. Jeg havde brug for at slappe lidt af.”
Særligt var hun begejstret for studiemiljøet på PharmaSchool.
”Det er et vanvittigt godt studiemiljø. Folk er altid klar til at fjolle og få humøret op, hvis det er surt, og hjælpe med det, der er svært.”
Selvom livet som fuldtidsstuderende var sjovt, og hun fik troen på egne studieevner tilbage, kunne hun ikke helt slippe tanken om roningen.
”Jeg havde nok en lille identitetskrise. Hvad skal jeg, og hvem er jeg? Det ene øjeblik kunne jeg savne at ro, det andet øjeblik var jeg glad for at slippe for det. Det skiftede meget,” husker hun.
”I starten tænkte jeg, at det var ret fantastisk at have et mere normalt ungdomsliv. Men mit konkurrencegen værkede, og jeg savnede det der med virkelig at være god til noget, være i form og være motiveret.”
Ror for OL
Lige så meget som hun havde brug for at komme væk fra de stramme regler, lige så meget begyndte hun at savne at have et konkret mål.
”Jeg blev nødt til at give roning et skud mere. Jeg har altid drømt om at tage medaljer til OL. Hvis jeg ikke prøver at komme med til Paris 2024, tror jeg, jeg vil fortryde det resten af mit liv,” forklarer hun.
Julie blev også opfordret af sin træner, som gjorde det klart, at det var nu eller aldrig, hvis hun skulle nå at komme i form og have mulighed for at kvalificere sig.
”Det gav mening, så jeg fandt træningstøjet frem igen,” smiler hun og slår ud med armene og dingler lidt med kajakfodtøjet i form af de obligatoriske klipklapper. Heldigvis viste det sig hurtigt, at pausen havde bidraget positivt til Julies roning.
Inden pausen var det hele blevet surt og negativt. Julie havde mest til lyst til at være hjemme, og de notoriske smerter, som følger med elitesport føltes meget værre, end tidligere. Men nu var hun forandret:
”Jeg kunne allerede mærke det ved første stævne. Min tankegang og min måde at håndtere min nervøsitet på var meget bedre. Jeg havde langt mere positiv attitude, og mere mentalt overskud til at skubbe de negative tanker væk. Jeg havde mere lyst til at give den gas, og det, tror jeg, skyldes, at jeg har haft lov til at have fri i en periode.”
Roning, studie og studiejob
Med Julie tilbage i kajakken, er de sædvanlige logistiske og økonomiske udfordringer dukket op igen.
Vejrforholdene i Danmark er ikke optimale, og derfor er Julie ofte på træningslejre i Florida. De sidste otte måneder har hun været bortrejst halvdelen af tiden.
Når Julie er væk i længere tid, tager hun sine studiebøger med, men laboratorieøvelser er en stor udfordring at deltage i.
”Det er superbesværligt nogle gange. Jeg prøver så vidt muligt at få det til at gå op, og jeg skriver virkelig mange beskeder og mails til studiet for at få det hele til at blive rykket. De er heldigvis forstående og søde til at hjælpe,” smiler hun.
Stævne frem for eksamen
Indtil videre er det heldigvis lykkedes det hele. Men hvis et stævne kommer i vejen for en eksamen, er der ingen tvivl om, hvad der vinder.
”Hvis jeg ikke ror stævner, så bliver jeg ikke udtaget, og så kommer jeg ikke med. Hvorimod hvis jeg misser en eksamen, så er der stadig en reeksamen og en eksamen næste år. Selvom det er surt, så er det jo ikke, fordi løbet er kørt. Men det er svært for mig at skulle nedprioritere farmaci, men for nu, bliver kajakken nødt til at være førsteprioritet.”
Økonomisk kan det også være svært at få enderne til at mødes. De mange rejser skal betales, og båd og pagaj er heller ikke gratis.
Udover SU og Teamdanmark-støtte, har Julie et studierelevant job på otte timer om ugen. Her har hun heldigvis en forstående chef, som tillader hjemmearbejde på skæve tidspunkter.
Køkkenkammerater hepper
Når Julie endelig er i Danmark, bor hun på kollegie med fælleskøkken. På den måde kan hun tage del i fællesskabet, men også hurtigt komme hjem i seng til kajakvenlig tid.
Da hun vandt sin seneste medalje, sad alle køkkenkammeraterne sammen og så hendes løb og sendte glade billeder til hende.
Om Julie kommer med til OL i Paris i 2024, vides endnu ikke. Forud ligger mange udtagelsesstævner.
Sportslig succes eller ej, så har hun på studiesiden fundet det helt rette studie for hende.
Julie bruger de mentale værktøjer, hun har lært i sin sportskarriere, til både stævner og eksamener:
|
