Lægemidler i børnehøjde
Bivirkninger, opbevaring og brug af medicin var på skoleskemaet på Lynge Skole, da 5.c fik besøg af den lokale apoteksfarmaceut Helle Kremmer som del af projektet ’Skole-Medicin-Temadagen’.
Af Charlotte Kiil Poulsen / Foto: Charlotte Kiil Poulsen
Pharma 01/2024
Balancerende med seks hvide plastikbøtter med medicin i alle former kommer farmaceut Helle Kremmer gående henover skolegården. Til daglig er hun souschef på Birkerød Apotek, men i dag er opgaven anderledes end normalt. Hun skal gøre eleverne i 5.c på Lynge Skole klogere på lægemidler.
I dag har klassen nemlig Skole-Medicin-Temadag (SMT). Et koncept udviklet af Institut for Farmaci på Københavns Universitet med formålet at skabe ny viden om håndtering og brug af medicin.
”Er der nogen, der har prøvet at tage en hovedpinepille?” indleder Helle Kremmer timen. Hun skal være der hele dagen, og der er mange forskellige opgaver og øvelser på programmet, som både omfatter opbevaring af medicin, smertetærskler og indlægssedler.
Hænderne skyder i vejret, og der nikkes ivrigt.
”Jeg tog en i går,” siger en dreng på bagerste række og mindes den bule han fik i mødet med gangens murstensvæg dagen forinden.
Lokal apoteksfarmaceut underviser
Det er femte gang, at Helle Kremmer er ude og undervise på SMT.
For at skabe lokal forankring er det som udgangspunkt en apoteksfarmaceut fra skolens lokalområde, der i samarbejde med skolelæreren underviser på temadagen.
”Jeg synes, det er en smaddergod idé at få udbredt viden om medicin. Det er sjovt at undervise, og det er tydeligt, at der er et meget varieret oplysningsniveau. Nogle børn ved allerede en del, men for andre er det meget nyt, jeg kommer med. Generelt er der nok mange danskere, store som små, der kunne bruge lidt mere viden om medicin, om opbevaring, bivirkninger og potentielle farer. Medicin er godt, hvis det bruges rigtigt, men det kan jo godt være farligt,” forklarer Helle Kremmer, mens hun finder et arsenal af lægemidler frem fra sin plastikspand.
Basal viden mangler
Det er professor på Københavns Universitet, Lotte Stig Nørgaard, der sammen med klinisk farmaceut fra Rigshospitalet, Bettina Nygaard Nielsen, har været med til at stifte projektet. Hun er enig i Helle Kremmers observationer:
”Vi ved fra adskillige undersøgelser, at børn og unge mangler basal viden om lægemidler, at de er meget autonome omkring lægemidler, og at de ikke taler med deres forældre om lægemidler. Vi kan også se, at børn og unge oplever lægemiddelrelaterede problemer,” siger Nørgaard, som mener, det er oplagt at bruge apotekernes lægemiddelkompetencer ude på skolerne og i lokalsamfundet generelt:
”Apotekerne vil meget andet end at sælge lægemidler – og gør allerede meget andet. Man vil gerne være den sundhedsfremmende aktør ude i lokalsamfundet og hjælpe folk med deres medicinering. Så jeg synes, det er helt oplagt at få apotekerne endnu mere i spil i lokalsamfundet.”
Hvordan kan medicin se ud?
I Helles plastikspand er der tabletter, stikpiller, cremer, inhalatorer, sprøjter, miksturer, næsespray, øjendråber og kapsler. Børnene bliver delt op i grupper og får uddelt forskellige medicinformer.
”Ad de lugter af fisk de her,” lyder det fra den gruppe, der har fået fiskeoliekapslerne.
”Den her dufter af appelsin,” siger en anden, da c-vitamin-brusetabletterne bliver åbnet.
Ved et andet bord er der en skeptisk mine.
”Den ligner et missil,” siger en dreng og vender en stikpille mellem hænderne.
En anden synes snarere de ligner pistolskud. Der drøftes lidt, hvordan man tager dem. Én elev mener, at det må ens mor hjælpe en med.
Hvordan klarer medicinen fugt?
Inden eleverne kom i skole, skulle de undersøge, hvor og hvordan deres medicin bliver opbevaret derhjemme. Rigtig mange har dem i et køkkenskab, mens nogle opbevarer dem på badeværelset.
Efter at have hældt medicinformerne i vandglas, kan eleverne dog se, at medicinen ikke ser ud til at have godt af for meget fugt, som der for eksempel er på et badeværelse.
En anden opgave handler om at læse indlægssedler. Børnene bliver sat til at klippe og forme en tabletpakke, læse en fiktiv indlægsseddel og udfylde nogle spørgsmål.
Helle går rundt i klassen og forklarer, hvad forskellen er på paracetamol og Panodil. I løbet af dagen skal børnene også se, hvor længe de kan have armen i is – med og uden at blive distraheret. Og hvor meget creme der egentlig skal smøres på en hånd, for at det er den rette mængde.
Vidensniveauet øges
De mange praktiske øvelser og en hel dags fokus på lægemidler ser ud til at øge børnenes vidensniveau.
SMT evalueres af Naturfagenes Evaluerings- og Udviklingscenter på Københavns Universitet, og de deltagende klasser har udfyldt spørgeskemaundersøgelse før og efter temadagen.
Efter-målingen blev fortaget en-to måneder efter besøget af farmaceuten og viser en øget viden om lægemidler.
Lynge Skole var en af de sidste skoler, der havde besøg af en apoteksfarmaceut i 2023. Nu er planen at søge penge til, at SMT kan køre igen.
Læs det samlede Pharma her.
