Plejehjemsfarmaceut øger medicinsikkerheden
På Plejehjemmet Skovhuset i Hillerød arbejder farmaceut Tina Andersen. Hun understøtter personalets medicinhåndtering og holder øje med, om der kan optimeres og systematiseres til fordel for beboerne.
Af Charlotte Kiil Poulsen
”Hvis I ser en hjemløs stok, så mangler jeg min,” siger en ældre mand, der går søgende rundt på gangen.
Uden for hovedindgangen sidder en god snes beboere i solskinnet og synger med på forårsklassikeren ’Kom, maj, du søde milde’ sammen med et entusiastisk gårdsangerkor.
I Skovhuset bor 104 plejehjemsbeboere.
Her arbejder farmaceut Tina Andersen. At sætte seler ordentligt på og skænke et glas vand er en del af hverdagen, men hendes fokus er at understøtte personalet i medicinhåndtering og have øje for områder, der kan udvikles og forbedres.
Flere plejehjemsfarmaceuter
Tina Andersen har lige fået en farmaceutkollega i kommunen, da Hillerød Kommune har valgt at ansatte endnu en farmaceut på et andet plejehjem.
Selvom det stadig er en sjældenhed at finde farmaceuter på plejehjem, er det Tina Andersens fornemmelse, at der kommer flere og flere til rundt om i landet.
”Jeg havde i mange år, inden jeg blev ansat her, haft et ønske om at komme ud i en kommune og se på medicinen. Beboerne får meget medicin, og der sker jo medicinfejl i plejesektoren, så jeg synes, det giver rigtig god faglig mening at være farmaceut på et plejehjem."
Tina Andersen var ansat tidsbegrænset til at starte med, men hurtigt blev hun fastansat.
”Stillingerne er der ikke som udgangspunkt, man skal selv opfinde jobbet og opsøge det,” forklarer hun.
Fingrene i suppen
Noget af det første, hun kastede sig over, da hun startede i 2017, var at systematisere medicindispenseringen.
”Vi så en del utilsigtede hændelser på dispenseringen her på plejehjemmet. Så det var noget af det første, jeg satte i system og fik ensrettet i hele huset,” fortæller Tina Andersen.
Hun har lavet overskuelige lister og planer for, hvordan man dispenserer medicin til borgere, så man minimerer risikoen for medicinfejl,når man fylder doseringsæsker, der typisk skal række til 14 dage og indeholder mange tabletter.
De orange bokse med medicin står aflåste i beboernes boliger og bliver hentet ind til ’medicinhjørnet’(en forstyrrelsesfri doseringsplads på kontoret), hvor der er plads til at gøre tabletterne klar til beboerne.
”Jo mere man får sat tingene i system, jo mere overskueligt bliver det jo. For at få indtryk af, hvor der kan forbedres, er det vigtigt at have fingrene i suppen. Derfor er jeg også en del rundt i huset og tale med kollegaerne. Nogle gange skal der bare lidt systematik til,” siger hun.
Hospitalsindlæggelser kræver ekstra fokus
I dag har Tina Andersen taget uniform på – en lyseblå polo, et par mørke bukser og en fleecetrøje. Det kommer lidt an på dagens arbejdsopgaver, om hun tager den eller sit eget tøj på.
Hendes opgaver er afvekslende, men ofte starter dagen klokken 8.20 med morgenmøde, hvor den kommende dag gennemgås i forhold til, om der sker noget særligt, om en beboer er kommet på hospitalet eller måske gået bort i løbet af natten.
”Når beboerne har været på hospitalet, kigger vi grundigt igennem, hvad de kommer hjem med, og hvad planen er, for der sker desværre en del fejl i sektorovergangene. Og hospitalerne har en anden praksis, end vi har.”
Mange af beboerne har demens, og derfor har Tina Andersen ikke medicinsamtaler med beboerne. Det er heller ikke hende, der som udgangspunkt har den direkte kontakt til lægerne.
Derimod er hun i løbende kontakt med sygeplejersker og SOSU-assistenter:
”De tager fat i mig i løbet af dagen, når der er noget, de er i tvivl om. Det kan for eksempel være i forhold til medicinlister, spørgsmål om ny medicin en borger har fået udskrevet, eller vurdering af om medicinen må knuses eller deles.”
Ad hoc laver Tina Andersen medicingennemgange, og når hun indimellem doserer medicin, kigger hun på, om der er noget, der springer i øjnene, og om noget burde seponeres eller ændres.
”Et par gange om året går jeg beboernes medicinlister igennem, for i kommunen vil vi gerne have borgerne over på dosisdispensering, og så kigger jeg samtidig på, om der er noget, der ser ’mærkeligt’ ud eller bør ændres. Hvis jeg finder noget, så vender jeg det med mine kollegaer, der så kan tage det videre til lægen.”
Ideudvikler og driver nye tiltag
Tina Andersen er en del af udviklingsteamet på plejehjemmet, og efter et par usædvanlige coronaår med anderledes arbejdsopgaver er hun ved at være tilbage på sine normale arbejdsopgaver, hvor hun sammen med sine kollegaer blandt andet skal drive – og få ideer til – nye tiltag.
Hendes nærmeste kollega er udviklingssygeplejerske, og de to har beskæftiget sig med urinvejsinfektioner, som plager mange beboere på plejehjemmet. Sammen har de kortlagt, hvem der ofte får det, hvor mange gange de har haft det, og hvilken medicin de så har fået.
”Vi læste op på teori og behandlingsvejledninger, og nu er min kollega i gang med at undervise personalet i hygiejne, og hvad vi skal have til rådighed. Når den del er færdig, skal jeg undervise kollegaerne i medicinbrugen. På den måde håber vi at kunne nedbringe antallet af urinvejsinfektioner, understøtte den non-farmakologiske behandling og minimere risikoen for udvikling af antibiotikaresistens,” forklarer Tina Andersen.
”Jeg kan godt lide at arbejde tværfagligt, for man lærer rigtig meget, når man omgås andre fagligheder. Man kommer godt rundt om viden i forhold til medicin og omkring, hvad der kan lade sig gøre, og hvorfor noget eventuelt ikke kan lade sig gøre.”
Fokus på mindre brug af antipsykotisk medicin hos borgere med demens
Hillerød Kommune er netop gået i gang med et stort projekt sammen med Klinisk Farmakologisk Afdeling på Bispebjerg Hospital med fokus på at nedsætte brugen af antipsykotisk medicin til borgere med demens, som bor på plejehjem. Den kommende tid bruger Tina derfor tre dage om ugen på projektet.
”Vi er ved at lave en baseline nu i forhold til, hvad plejehjemsbeboere med demens får af antipsykotisk medicin. Men jeg kan se, at der er en del beboere med demens, hvor det ikke står noteret det rette sted i journalen. Så lige nu sidder jeg og sikrer mig, at vi får et korrekt datagrundlag, så vi herefter bliver i stand til at vurdere, hvordan det går, og om vi får nedsat antipsykotikaforbruget.”
Afvekslende opgaver og nye projekter er noget af det, Tina Andersen er særligt glad for ved sit arbejde. Og så beboerne som er helt tæt på.
”Jeg lærer jo også beboerne lidt at kende, det er ofte de samme borgere, jeg får spørgsmål til. Og når man så tilmed selv møder dem på gangen, og får en hyggesludder og kan danne sig et indtryk af, hvordan de fungerer, så får man en helhedsforståelse af borgeren,” smiler hun.
”Det er også hyggeligt. Her er hjemligt, selvom det er en institution. Så hvis man arbejder sent, så er her jo altid folk.”
Artiklen blev bragt i Pharma 4/2022
