Pharmadanmark og Dansk Industri sætter i dette indlæg fokus på udfordringerne ved at relevante uddannelser for life science-industrien bliver kortere. Life science-industrien vil i et højvækst-scenarie komme til at mangle 6500 årsværk med en lang videregående uddannelse eller en ph.d frem mod 2030. Med regeringens nye life science strategi bliver der igen – og denne gang meget konkret – i gang sat initiativer, som skal understøtte branchen yderligere. Vi vil gerne anerkende den opbakning, som vi har fået her. Hvis life science industrien skal kunne indfri sit store vækstpotentiale på 370 mia. kr. i 2030, så er netop kvalificerede medarbejdere helt afgørende. De er det vigtigste råstof. Især i en så videnstung branche, hvor 32 pct. af de life science-ansatte har en lang videregående uddannelse, og ni pct. har en ph.d. eller en forskeruddannelse. Det bør konkret betyde, at uddannelseslandskabet også fremadrettet skal indrettes, så det kan levere kloge hoveder og hænder med de fornødne kompetencer. Vi mener derfor, at man skal være meget varsom med at forkorte uddannelseslængden til 75 ECTS på kandidatuddannelser, der retter sig mod life science-industrien. Det kan lyde teknisk, men en forkortelse kan få kommende studerende til at vælge andre uddannelsesretninger og ligeledes svække kvaliteten af de fremtidige kandidater og ph.d.er. Derudover er det især de ”våde” uddannelser, sundheds- og naturvidenskab, som er kendetegnet ved mange undervisningstimer og meget laboratorietid, der vil blive særdeles hårdt ramt af en forkortelse af uddannelseslængden. Og sidst men ikke mindst risikerer man med en ændring i uddannelseslængden at lægge en betydelig del af uddannelsesbyrden over på en i forvejen presset life science-industri, der mangler medarbejdere. Det er positivt, at regeringens nye life science-strategi understreger, at kvalificeret arbejdskraft er en forudsætning for vækst og udvikling. Blandt andet står der, at adgang til kvalificeret arbejdskraft kræver et vedholdende fokus på at sikre, at der er uddannelsestilbud, der imødekommer efterspørgslen i life science-industrien. Det indebærer blandt andet, at der er et tilstrækkeligt antal uddannelsespladser på relevante uddannelser, fastslås det. Derfor er det afgørende at ændringer i uddannelseslandskabet ikke trækker i den anden retning. Udfordringerne med kvalificeret arbejdskraft er ikke et dansk fænomen, det gør sig gældende i store dele af Europa. EFPIA, den europæiske brancheorganisation for lægemiddelindustrien, har faktisk identificeret kvalificeret arbejdskraft som den næst-vigtigste faktor, der afgør placeringen af farmaceutiske investeringer i EU. Det understreger, hvor vigtigt det er, at virksomheder som Novo Nordisk, Lundbeck og Coloplast i fremtiden har adgang til de nødvendige kompetencer og selvom vi får dygtige folk udefra kan det ikke stå alene, vi skal også selv uddanne fremtidens medarbejdere til life science-branchen. Vi håber derfor, at man fra politisk side er opmærksom på, at ændringerne i uddannelseslandskabet kommer til at række langt ind i fremtiden og dybt ind i selve grundlaget for nogle af de vækstindustrier, som Danmark skal bygge sin fremtid på. De efterspurgte kompetencer til life science-industrien skal sikres. Der er brug for en løbende tilgang af unge fra universiteterne, der har gjort sig gode erfaringer i et laboratorie, og som har den bedst mulige uddannelse i bagagen. Både studerende og erhvervslivet skal kunne se sig selv i ændringerne. Målet er klart: Danmark skal være blandt de meste attraktive lande for udvikling, test, produktion og salg af lægemidler, medicinsk udstyr og sundheds- og velfærdsløsninger.