Life science-industrien: Vokseværk, men også plads til forbedring

Erhvervsministeriet offentliggjorde i går ’Life science-industriens økonomiske fodaftryk’, som tager temperaturen på branchen.

Blandt de iøjnefaldende tal er, at life science-industrien beskæftiger 50.432 årsværk, svarende til 3,9 pct. af det samlede antal årsværk i hele den danske økonomi. Beskæftigelsen i industrien er vokset med 25 pct. fra 2010 til 2020. Analysen dokumenterer også, at de beskæftigede i industrien har længere uddannelser end i dansk erhvervsliv generelt; 35 pct. af de beskæftigede har således en lang videregående uddannelse.

”Fodaftryksanalysen er rigtig positiv læsning, og bekræfter også fundene i Pharmadanmarks eget Life Science-barometer fra tidligere i år: Dansk life science rider på en bølge af succes – det afspejles i de økonomiske nøgletal, beskæftigelsen – og ikke at forglemme også i masser af innovation, hvor der hele tiden udvikles nye og bedre behandlinger til patienterne,” siger Tanja Villumsen, der selv er ansat i den virksomhed, som trækker branchen mest op; Novo Nordisk.

Lidt malurt dryppes der dog i bægeret i fodaftryksanalysen. Konkret halter Danmark efter sammenlignelige lande, når det handler om overgangen fra forskning til kommercialisering.

Her er der plads til forbedring, for skal der skabes nye væksteventyr, er det helt afgørende, at stærk forskning faktisk kommer videre i udviklingen og så bl.a. kan skabe job.

”Kommercialisering af forskning – både den der foregår i det offentlige og i industrien – er afhængig af en stærk myndighedsbetjening. Forskere og virksomheder har brug for dialog, sparring og input, så der bliver taget højde for alle vinkler. Det har jeg faktisk selv oplevet værdien af i mit projekt, hvor vi opskalerer en forskergruppes ideer til industristandard. Her har vi fået rigtig god hjælp fra myndighederne, så vi kunne være sikre på vores strategi. Så uden ressourcer hos staten, så når vi ikke i mål med at sikre væksten i life science,” påpeger Tanja Villumsen.

Men som fagforening for ledere og ansatte i life science er det klart, at Pharmadanmark er særligt opmærksom på branchens medarbejderne.

”De er jo hele grundlaget for succesen.  Så hvordan sikrer man, at virksomhederne kan få de kompetencer, de skal bruge? Det er det helt store spørgsmål, når det handler om at bevare Danmarks position,” siger Tanja Villumsen.

Ifølge Pharmadanmarks Life Science-Barometer vil der i et højvækst scenarie frem mod 2030 komme til at mangle 500 farmaceuter og 3.700 med en lang videregående uddannelse.

”Det kan gøre det nødvendigt at satse på at uddanne flere unge herhjemme til branchen, men det er også vigtigt at satse på kontinuerlig efter- og videreuddannelse af den eksisterende arbejdsstyrke, blandt andet fordi virksomhederne i høj grad har brug for nye kompetencer inden for en række områder, bl.a. digitalisering og anvendelsen af AI overalt i deres organisation. Rammerne skal være til stede for denne kompetenceudvikling,” siger hun og fortsætter:

”Men det er også nødvendigt at tiltrække talenter udefra. Derfor er jeg glad for at se, at der er blevet optaget endnu flere internationale studerende i år. Faktisk er der optaget 543 flere med udenlandsk statsborgerskab alene på de engelsksprogede bacheloruddannelser på området i forhold til sidste år. Det er netop noget, vi i Pharmadanmark kæmper for, fordi udlændinge skaber en enorm værdi for både uddannelse og efterfølgende for arbejdsmarkedet, når de – forhåbentligt – vælger at blive i den danske life science-branche og bidrager med viden og indsigt og bliver vores gode kollegaer.”

Læs analysen her.