Problemer med mails fra Pharmadanmark?

23.05.2019

Nogle medlemmer oplever problemer med at læse mails fra foreningen. Hvis du oplever det problem, skyldes det sandsynligvis at du har et certifikat tilknyttet din konto/mailadresse. Derfor vil mails sendt til dig, være krypteret med dit certifikat oven i vores kryptering. I dette tilfælde er certifikatet en form for barriere, som du eller din arbejdsgiver selv har accepteret. Det gør, at de mails som du skulle bruge NemID for at læse, nu ikke kan læses.
Da certifikatet er ude hos dig, er det derfor også kun dig, der kan fjerne det pågældende certifikat igen. Derfor har vi følgende guide fra NemID, der kan hjælpe dig.
Se guide fra Vipre

Mere baggrund om problemet
Mange NemID administratorer ude i de forskellige virksomheder har udstedt Medarbejdercertifikater til alle deres medarbejdere, uden at gøre dem opmærksomme på dette. Certifikaterne ligger i den offentlige certifikatdatabase, og derfor bliver der krypteret til dem via automatiske løsninger som fx Fusemail.
De medarbejdere, som har et certifikat tilknyttet deres adresse, og som ikke er klar over dette, kan derfor ikke dekryptere mails, som er krypterede til deres certifikat.
Derfor vil vi selvfølgelig anbefale, at modtagere, som har offentliggjorte certifikater men ikke vil bruge kryptering, får fjernet offentliggørelsen af disse.