"De stigende udgifter til medicin kræver en del mødeaktivitet"
Pharma 08/2023
ET DØGN MED: Wiebke Boman Hansen er lægemiddelkonsulent i Praksisafdelingen i Region Syddanmark. Hun har de seneste seks år været en del af ’Lægemiddelteamet’, som samarbejder bredt med de øvrige aktører på lægemiddelområdet om at øge kvaliteten af ordinationer og fremme rationel farmakoterapi i almen praksis og på sygehusene.
Af Charlotte Kiil Poulsen / Foto: Privat
06.23
Det er nogle år siden, at jeg er holdt op med at sætte vækkeuret, for jeg vågner altid på samme tid. Skulle det en sjælden gang glippe, er det godt, at vi har fleksible mødetider på arbejde.
07.40
Efter morgenmaden kører jeg i bil til Regionshuset i Vejle. Oftest har jeg to hjemmearbejdsdage om ugen, men i dag står den på fremmøde.
08.05
Trafikken glider fint. Jeg finder en p-plads og er kort efter klar med en kop te foran PC'en. Kontoret deler jeg med mine to lægemiddelkonsulentkolleger, farmaceut Anne-Grete Ramlov og farmakonom/cand.scient.san. Tina Herold- Schou.
Der er også tilknyttet en læge og en økonom til teamet, og vi har et godt samarbejde både internt i teamet, med de øvrige kolleger i Praksisafdelingen og andre afdelinger i Regionshuset.
08.10
Jeg tjekker indkomne e-mails. Der er noget, jeg skal følge op på i forbindelse med opdatering af en regional retningslinje for sygehusene om håndteringen af vitamin k-antagonister.
En anden ting jeg skal have afsluttet, inden jeg går på ferie i morgen, er udpegning af en kliniker til at bidrage til Medicinrådets omkostningsanalyse.
Lægemiddelteamet står for den lavpraktiske håndtering af diverse udpegninger af regionale repræsentanter til forskellige fora på lægemiddelområdet.
I dette tilfælde modtager vi Medicinrådets udpegningsanmodning og efterspørger relevante klinikere til opgaven hos afdelingsledelserne eller de regionale specialeråd.
09.30
Vi holder fælles formiddagskaffepause i afdelingen – det er hyggeligt at sludre med de andre og få en fornemmelse af, hvad der ellers rører sig i huset.
Vi er cirka 20 personer omkring bordet med vidt forskellig baggrund, for det er meget forskelligartede opgaver, der bliver løst i Praksisafdelingen. Faktisk er der over 50 ansatte i afdelingen, men mange er ude af huset til forskellige opgaver, eller arbejder hjemmefra.
09.45
Telefonen ringer. Det er en borger, der ringer for at få en forklaring på, hvorfor hun på apoteket skulle betale mere for sin medicin, end hun plejer.
Den slags henvendelser får vi ind imellem, og de kan være svære at svare på, når vi fra regionens side ikke har adgang til de konkrete oplysninger om fx recepten eller borgerens CTR-saldo.
Heldigvis sidder borgeren selv med apotekets bon, der indeholder de fleste oplysninger. Hun læser op, og sammen finder vi frem til, at hun netop er begyndt på et nyt tilskudsår, hvilket forklarer den højere pris.
09.55
Flere e-mails der skal besvares. Som regionale lægemiddelkonsulenter kommer vi vidt omkring i fagområdet, det kan fx dreje sig om vederlagsfri udlevering af sygehusmedicin, høringssvar på forslag om lovændringer på lægemiddelområdet eller sagsfremstillinger til forskellige politiske fora.
De stigende udgifter til medicin, både i primær- og sygehussektoren er også noget, der kræver overvejelser og en del mødeaktivitet.
10.45
I næste uge skal mine to kolleger fra teamet holde et oplæg om inhalationsmedicin for en gruppe praktiserende læger, og det tager vi en snak om.
Vi får også vendt en kommende opdatering af vores oversigt over inhalationsmedicin og en idé til en kommende artikel i ’Nyheder om lægemidler’, som vi udgiver sammen med resten af Lægemiddelkomitéen for Almen Praksis.
Oplæg i klynger eller besøg i almen praksis er noget af det, jeg især holder af ved jobbet som regional lægemiddelkonsulent. Omtrent en-to gange om måneden er vi ude til den slags aktiviteter.
Ud over inhalationsmedicin handler besøgene i almen praksis også ofte om medicintilskudssystemet eller Ordiprax+, som er et værktøj, hvor lægerne kan få overblik over egne ordinationsmønstre.
11.30
De sidste forberedelser inden eftermiddagens møderække. Over frokost begynder et møde i Det Regionale Lægemiddelråd, som sekretariatsbetjenes af os i lægemiddelteamet.
Jeg tjekker op på lokaler, forplejning, præsentationer og andre praktikaliteter, så mødet kan afvikles optimalt. Lægemiddelrådet mødes fire gange årligt, og siden corona har alle møder været virtuelle.
I dag skal medlemmerne dog mødes fysisk for første gang i tre et halvt år, så det bliver dejligt.
12.45
Alt er klar i Regionsrådssalen, hvor dagens møde i Det Regionale Lægemiddelråd begynder om lidt. Det er 15 år siden, at det første møde i Lægemiddelrådet fandt sted, så det er festligt med dagens jubilæumsmøde.
I dag deltager 26 personer, blandt andre afdelingschefen for Praksisafdelingen, lægelige direktører fra regionens sygehuse, sygehusapotekere, repræsentanter for sygehusenes lægemiddelkomitéer, for kommunerne, for de private apoteker og for de praktiserende læger.
14.15
Første del af Lægemiddelrådsmødet går med gode drøftelser og vigtige beslutninger. Vi drøfter blandt andet, hvordan vi kan understøtte, at pointerne fra medicingennemgang på sygehusene i højere grad formidles til almen praksis.
Hvad vi kan gøre for fortsat at mindske brugen af opioider, og hvordan vi kan praktisere bæredygtig medicin i Region Syddanmark.
15.00
Næste møde – denne gang i ’Medicinsk Task Force’, der er en gruppe under Lægemiddelrådet. Vi drøfter snitflader mellem forskellige fora i forhold til monitorering af sygehusmedicinforbruget, både nationalt og regionalt.
Også her varetager lægemiddelteamet sekretariatsopgaven, og vi tager noter til referatet.
16.30
Slut for i dag. Der er ryddet op efter møderne, og PC´en slukkes, før det går hjemad.
17.00
De fleste hverdage går min mand og jeg sammen til forskellige former for sport, men i dag er ’fridag’, og vi sidder lidt sammen på terrassen og summer over dagen inden aftensmaden.
18.30
I overmorgen skal vi meget tidligt op og flyve fra Billund kl. 6.20, da vi skal på vandreferie til Transylvanien sammen med nogle venner. Nu skal der pakkes tøj, vabelplaster og andre fornødenheder.
21.00
Min mand og jeg overgiver os til sofaens bløde favntag. Mens vi ser lidt TV, bliver jeg ved med at komme i tanker om ting, der også skal pakkes ned til ferien. Og hovsa – blomsterne skal også vandes.
22.30
Snart er det sengetid, men jeg kan lige nå at strikke lidt, og overveje hvad arbejdsdagen i morgen bringer. Min mand sover få øjeblikke efter, hans hoved har ramt puden, mens jeg ligger med ’Brinkmanns briks’ i ørerne, inden jeg også døser hen
