Målrettet brug af antibiotika og fart på udviklingen af ny
Pharma 05/2023
Professor Hans Jørn Kolmos tegner i sin nye bog ’Hvordan undgår vi, at resistente bakterier slår os ihjel?’ et dystert billede af den stigende antibiotikaresistens (AMR). Han mener, at det er nødvendigt med en helt anden tilgang til brugen af antibiotika – og så skal der nye forretningsmodeller til for at få udviklet nye virksomme antibiotika.
Af Christian K. Thorsted
Studier peger på, at resistente bakterier (AMR) i 2050 vil tage livet af lige så mange mennesker som for eksempel kræftsygdomme, men meget tyder også på, at resistens langt hurtigere er blevet en større trussel, end eksperterne hidtil har forudset.
Det kalder på handling, fastslår professor Hans Jørn Kolmos, Forskningsenhed for Klinisk mikrobiologi på Syddansk Universitet, i sin nye bog ’Hvordan undgår vi, at resistente bakterier slår os ihjel?’.
”Antibiotika blev med rette opfattet som mirakelmidler, da de blev taget i brug. Man kunne pludselig helbrede sygdomme, som hidtil havde været dødelige, for eksempel alvorlig lungebetændelse med pneumokokker. Her var dødeligheden uden behandling 90 procent, men efter penicillinbehandling 10 procent. Men allerede i 1950’erne blev det klart, at udbredt brug af penicillin kan føre til resistensudvikling i bakterier, så behandlingen mister sin effekt. Men advarslerne fra mikrobiologerne blev ignoreret, og resistensproblemerne fik lov at udvikle sig,” siger Hans Jørn Kolmos, som også tidligere har været overlæge på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Odense Universitetshospital og har her blandt andet forsket intensivt i MRSA (Methicillin Resistente Staphylococcus Aureus).
Den største udfordring
Han har i mange år højlydt kritiseret sundhedsvæsenet og landbruget for overdreven brug af antibiotika. Han har således advokeret for, at der skal bruges mindre og mere målrettet antibiotika i behandlingen af syge mennesker og dyr, så antibiotika ikke mister sin virkning. Men der bliver stadig ikke gjort nok – et budskab han gentager i bogen.
”Antibiotika skal anvendes med ganske særlig omtanke for i videst mulige omfang at begrænse resistensudvikling og skadevirkninger på patienternes gode bakterier – mikrobiotaen (Mikrobiotaen er betegnelsen for flere økosystemer bestående af mikroorganismer i kroppens tarme, lunger, på huden, i munden og mange andre steder). I praksis betyder det, at antibiotika skal anvendes målrettet og kun i situationer, hvor det ud fra en samlet klinisk betragtning er nødvendigt. Det er her, den største udfordring ved brug af antibiotika ligger.”
Han siger videre:
”Ved for eksempel store kirurgiske indgreb med transplantation af organer og behandling med kemoterapi er man afhængig af, at man råder over antibiotika til forebyggelse og behandling af de infektioner, der opstår som komplikationer til de ofte meget invasive og risikofyldte indgreb. Man kunne tro, at så vigtige lægemidler var reserveret til behandling af syge mennesker – og gerne kun de mest syge for at reducere risikoen for antibiotikaresistens – men sådan er det ikke, tværtimod. De anvendes også i stor stil til husdyrproduktion.”
70 procent af verdens antibiotikaforbrug går til industriel kødproduktion.
Højt forbrug skaber resistens
Hans Jørn Kolmos’ egen interesse for AMR blev allerede vakt, da han som ung medicinstuderende læste en videnskabelig artikel i Lancet. Artiklen beskrev, hvordan man på en neurokirurgisk intensiv afdeling i Glasgow i Skotland i slutningen af 1960’erne i stort omfang anvendte bredspektret penicillin til forebyggelse af infektioner.
Der dukkede imidlertid en multiresistent Klebsiella-bakterie op i prøver fra patienternes luft- og urinveje. Bakterien resulterede i mange sygdomstilfælde og dødsfald. Man forsøgte uden held at bekæmpe bakterierne, og det kulminerede med en række dødelige meningitis-tilfælde.
Da behandlingen med forebyggende penicillin ikke hjalp, og da der muligvis var en sammenhæng mellem den udbredte brug af penicillin og den resistente bakterie, ophørte man med al brug af antibiotika i afdelingen.
Herefter forsvandt den multiresistente bakterie spontant fra patienterne i løbet af få uger, og frygten for at andre bakterier ville tage over og give anledning til flere infektioner viste sig at være ubegrundet.
”Den artikel var én af grundene til, at jeg efter min lægeeksamen valgte at videreuddanne mig til klinisk mikrobiolog og beskæftige mig med antibiotika. Grundproblemet er i dag det samme som dengang: Et højt antibiotikaforbrug skaber resistente bakterier, og problemet løses ved at begrænse og målrette forbruget. Det er i princippet enkelt, men i praksis svært, fordi der er mange modstridende interesser. Al forskning viser, at vi vil tabe kampen imod bakteriernes resistensgener, hvis vi fortsætter med at skrue op for antibiotikaforbruget i vores forsøg på ’at skyde os igennem.’”
En ’post-antibiotisk æra’
WHO advarede i 2013 om en ’post-antibiotisk æra’, hvor patienter igen vil dø af banale infektioner. Og beregninger i O’Neill-rapporten fra 2016 – bestilt af den engelske regering – når frem til, at antibiotikaresistens på globalt plan i 2050 vil forårsage 10 millioner dødsfald om året – lige så mange som forventes at dø af kræftsygdomme.
I januar 2022 publicerede Lancet den hidtil største undersøgelse af sygdomsbyrden ved antibiotikaresistens; baseret på 471 millioner indberetninger om antibiotikaresistente bakterier fra 204 lande. Undersøgelsen anslog, at resistens i 2019 var direkte årsag til 1,27 millioner dødsfald. Og medvirkende årsag til yderligere 4,95 millioner dødsfald.
”Med andre ord er O’Neill-rapportens dystre forudsigelser om 2050 allerede nu på vej til at blive en realitet,” konstaterer Hans Jørn Kolmos.
WHO offentliggjorde i 2017 en liste over antibiotikaresistente bakterier, som det haster med at udvikle nye effektive antibiotika imod – i den kritisk høje kategori drejer det sig om: E.coli, Klebsiella og andre stavformede bakterier, som har resistensmekanismer, der gør dem resistente over for alle bredspektrerede penicillin- og cefalosporinpræparater, samt carbapenemer.
Det mest bemærkelsesværdige ved listen er ifølge Hans Jørn Kolmos, at langt de fleste af problembakterierne tilhører almindeligt forekommende bakteriearter, som indgår i vores almindelige mikrobiota på hud og slimhinder.
 Forfatter: Hans Jørn Kolmos Udgivelsesdato: 27. april 2023 Sider: 76 ISBN: 9788794272711 Pris: 49 kroner (hæftet). E-bog: 39,95 kroner. Bogen er udgivet af Informations Forlag i bogserien Moderne Ideer og er støttet af Lundbeckfonden, Augustinus Fonden og Statens Kunstfond. I bøgerne gør førerende forskere deres viden tilgængelig og leverer deres bud på, hvordan vi løser tidens største udfordringer. |
Det danske forbrug
De danske resistensproblemer er sammenlignet med udlandet ikke store, hvilket til dels skyldes, at det danske forbrug af antibiotika er mindre, end det ses i mange andre lande. Der er dog ifølge Hans Jørn Kolmos grund til at holde igen med selvrosen.
Statistikker fra 2020 fra European Center of Disease Control (ECDC) viser nemlig, at Danmark ikke har et specielt lavt forbrug, men ligger cirka midt i feltet med 14 DDD (Defineret DøgnDosis) – mod 16 i gennemsnit i Europa.
”Det er 70 procent højere end i Holland, som ligner os meget, så der er i den grad plads til forbedring,” siger han. 90 procent af antibiotika udskrives i Danmark i primærsektoren – 10 procent i sygehusvæsenet.
Hovedproblemet ligger dog ikke i primærsektoren, for her er det typisk penicillinpræparater, som skaber relativt få resistensproblemer, der bruges. De 10 procent på hospitalerne er derimod nyere og bredspektrede antibiotika, som der er relativt mange resistensproblemer forbundet med.
Og så vender Hans Jørn Kolmos igen det kritiske lys mod landbruget og dets brug af 90 tons antibiotika om året, 80 procent til opdræt af svin.
”Vi producerer 30 millioner svin om året. Jo flere dyr jo større er risikoen for, at der i disse myriader af bakterier opstår resistente mutanter, som spreders ud i samfundet og gør mennesker syge. Derfor er det store antibiotikaforbrug i svineproduktionen ikke holdbart. Kan svineproducenterne ikke etablere en produktionsform, som er mindre afhængig af antibiotika, så må de producere færre dyr."
Nye forretningsmodeller
At verden befinder sig i en resistenskrise skyldes ikke alene, at bakterierne udvikler resistens, forklarer Hans Jørn Kolmos. Problemet ligger også i, at der de seneste årtier kun er udviklet få nye antibiotika til erstatning for dem, der tabes på grund af resistensudviklingen. De sidste 30 år er der således ikke opdaget nye antibiotikaklasser.
”Kendsgerningen er, at udviklingen af nye antibiotika overordnet set ikke har kunnet følge med resistensudviklingen. Der vil løbende være behov for nye antibiotika, så vi kan sikre patienterne flere og bedre behandlingsmuligheder. Men omvendt er det også klart, at vi ikke kan løse dagens resistenskrise ved ensidigt at satse på udvikling af nye antibiotika. Vi skal begrænse og målrette brugen af de eksisterende antibiotika og sætte skub i udviklingen af nye,” fastslår han.
De lavthængende frugter er dog for længst høstet, og derfor er det både tidskrævende og meget omkostningstungt at få nye antibiotika på markedet. Det er desværre en noget tvivlsom forretning for lægemiddelvirksomhederne.
”Bakterielle infektionssygdomme er heldigvis sjældent kroniske, så behandlingsvarigheden er kort. Helt anderledes med lægemidler til kroniske sygdomme, for eksempel insulin og statiner. Det er behandlinger, som kan fortsætte livslangt. Derfor er markedet anderledes stort, og sikkerheden for et godt afkast er større. Firmaerne prioriterer af den grund at udvikle og markedsføre den type lægemidler frem for de mere usikre antibiotika,” siger Hans Jørn Kolmos.
Et nyt middel risikerer også at miste sin markedsværdi, hvis det bruges for meget, og bakterierne derfor udvikler resistens.
”Der er nu en erkendelse af, at den eksisterende måde at udvikle og markedsføre antibiotika ikke fungerer. Hvis vi skal ud af dødvandet, skal der nye markedsmodeller til. Der er grundlæggende brug for et meget tættere samarbejde mellem firmaerne, som udvikler og producerer antibiotika, og de nationale sundhedsvæsener. Man kan også med fordel inddrage universiteterne på udviklingssiden.”
Men selv hvis det lykkes at udvikle nye forretningsmodeller, så vil det ikke løse resistenskrisen her og nu. Det tager tid at udvikle nye antibiotika og få dem afprøvet, så i bedste fald går der fem-ti år, før man ser resultater.
”Alligevel er der grund til optimisme, for der er bred opbakning både fra industri, sundhedsmyndigheder og politikere til at tage fat på problemet,” slutter han.
Hans Jørn Kolmos var blandt paneldeltagerne i den debat om AMR, som Pharmadanmark sammen med Novo Nordisk Fonden og Pfizer Danmark afholdte på Folkemødet på Bornholm 16. juni med Anders Lund Madsen som moderator.
Læs meget mere om Pharmadanmarks aktiviteter på Folkemødet i næste nummer Pharma.
