Vurdering af non-kliniske forsøg i Lægemiddelstyrelsen
Pharma 03/2023 Tema: Dyrlæger i life science
Dyrlægeuddannede Louise Bang-Lauritsen er Senior Nonclinical Assessor i Lægemiddelstyrelsen og er med til at vurdere, om virksomhedernes non-kliniske data er robuste nok til at blive godkendt til markedsføring. Hendes viden om farmakodynamik, farmakokinetik og toksikologi i dyr og celler kommer til sin ret i jobbet.
Af Christian K. Thorsted / Foto: Camilla Schiøler
For Louise Bang-Lauritsen var det en livslang drøm at blive dyrlæge, men hun valgte ikke at gå den traditionelle vej med at arbejde i en dyrlægepraksis. I stedet arbejder hun i Lægemiddelstyrelsen med de omfattende prækliniske data, som ligger til grund for, at virksomhederne kan starte kliniske forsøg med deres lægemiddelkandidater i mennesker.
”Jeg var faktisk på det første hold på dyrlægeuddannelsen, som kunne vælge biomedicin-differentieringen, og det var oplagt for mig at vælge den retning, fordi jeg blev mere og mere optaget af at kunne være med til at udvikle lægemidler, der kan hjælpe en hel masse patienter. Det var meget det, der var drivkraften bag mit valg,” fortæller Louise Bang-Lauritsen.
Hun har villet være dyrlæge, siden hun var helt lille – med en kort afstikker til måske at ville være meteorolog. Den idé blev dog droppet, da det er en videnskab, der meget bygger på sandsynlighedsregning. Den slags matematik var ikke lige hendes kop.
I Norge, hvor hun voksede op, er der krav om at skulle i praktik for at kunne kvalificere sig til at komme ind på dyrlæge-studiet. Hun blev derfor praktikant i en lægemiddelvirksomheds dyrestald, hvor hun primært arbejdede med rotter og kaniner.
”Jeg syntes, det var rigtig spændende at se, hvordan et lægemiddel bliver udviklet, følge de undersøgelser tæt på, der skal til i udviklingsprocessen, og at sørge for, at forsøgsdyrene havde det godt. Så allerede på det tidspunkt begyndte jeg nok at bevæge mig mere i den retning,” fortæller hun.
Louise Bang-Lauritsen endte med at flytte til Danmark og begyndte på den danske dyrlægeuddannelse. Her blev hun bestyrket i, at hun ikke skulle være praktiserende dyrlæge med smådyr som speciale.
”Det indebærer også, at man skal indstille sig på at have meget med dyreejerne at gøre og kommunikere med dem. Den del sagde mig ærlig talt ikke så meget som muligheden for at gå forskningsvejen,” siger hun og erindrer også, at det det kan være ganske specielt at behandle store dyr.
”Når man står over for en hest, som prøver at træde dig over tæerne, så får man stor respekt for dem og tænker en ekstra gang over arbejdsfodtøjet. Heste er nogle kæmpestore dyr – og de er flugtdyr, der kan blive skræmte fra vid og sans af en lyserød ballon. Det var også med til at gøre det mere attraktivt for mig at fokusere på den mere videnskabelige del af uddannelsen – at udforske dyrs og menneskers sygdomme – fremfor at behandle enkelte dyr.”
Bedre og mere sikre lægemidler
En del af hendes medstuderende på biomedicin-differentieringen valgte efter endt uddannelse at gå ph.d.-vejen, men Louise Bang-Lauritsen havde behov for at arbejde praktisk med det tillærte. Derfor blev hun ansat i kontraktforskningsorganisationen (CRO) CiToxLAB Scantox, som udfører nonklinisk forskning i dyr.
”Igen tiltrak det mig at være en del af en udviklingsproces, hvor man kan gøre en forskel for forsøgsdyrene, og at være med til at generere nogle vigtige data.”
Herefter åbnede der sig i 2012 en mulighed for at blive Non-Clinical Assessor i Lægemiddelstyrelsen. Her centrerer hendes arbejde sig omkring nonkliniske forsøg – eller prækliniske forsøg – hvor hun er med til at lave den grundige vurdering af lægemiddelstoffets sikkerhed, effekt og virkningsmekanisme, før der kan gives markedsføringstilladelse.
”Nu sidder jeg altså et sted, hvor jeg slet ikke forsker, men hvor jeg vurderer andre forskeres resultater. Men jeg føler stadig, at jeg er en del af den lange proces, der gerne skulle ende ud med bedre og mere sikre lægemidler til patienterne,” siger hun.
Det er et omfattende materiale, Louise Bang-Lauritsen forholder sig til, blandt andet in vitro-studier og farmakologiske in vivo i dyremodeller.
”Det handler om at tolke alle disse dyredata. Er der noget i de nonkliniske forsøg, som indikerer, at det ikke er sikkert at bruge i mennesker? Hvad kan vi ud fra dyredata lære om, hvad der vil ske med lægemidlet, når det kommer ind i menneskekroppen? Er det risici, som vil kunne accepteres?”
Medlem af EMA-arbejdsgruppe
En del af hendes arbejde omfatter også at give scientific advice til virksomheder, som henvender sig tidligt i udviklingsprocessen. De kan have gavn af vejledning om, hvorvidt planerne for deres non-kliniske udvikling holder vand i forhold til de gældende guidelines.
”Det kan være, at et firmas stof ikke er egnet til at lave en standardpakke med studier, og at de ønsker at optimere processen. Dér kan det være en fordel, at de på forhånd har vendt det med myndighederne.”
Louise Bang-Lauritsen er også medlem af CHMP Nonclinical Working Party (NcWP) under Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA), som rådgiver blandt andet Committee for Medicinal Products for Human Use (CHMP), både i konkrete spørgsmål omkring non-kliniske forsøg, men også omkring mere principielle problemstillinger.
”Dyrlægeuddannelsen har givet mig en rigtig bred forståelse for fysiologi og sygdomspatologi, som er direkte anvendelig i mit arbejde. Den har også gjort mig i stand til både at gå i dybden med ting og anlægge et helikopterperspektiv på tingene, når det er nødvendigt. Det har hjulpet mig meget. Og så giver det selvsagt god mening at være dyrlæge, når man sidder og vurderer data fra dyreforsøg og forsøger at afgøre, hvad der er klinisk relevant. "
"Min viden om farmakodynamik, farmakokinetik og toksikologi i dyr og celler kommer til sin ret. Nonkliniske forsøg kan fortælle os rigtig meget om, hvordan et lægemiddel kan forventes at virke i en menneskekrop, men der er også ting, der er dyrespecifikke – den del er det måske nemmere umiddelbart at sætte sig ind i som dyrlæge.”
Replacement, reduction, refinement
Efter 11 år i Lægemiddelstyrelsen kan Louise Bang-Lauritsen tydeligt se nogle tendenser inden for nonkliniske forsøg, som influerer på hendes arbejde.
”De data-pakker, vi modtager, fra virksomhederne, er generelt blevet mere komplekse, og vi skal forholde os til mere data. Det er selvfølgelig positivt, fordi det giver os et bedre beslutningsgrundlag, før et klinisk forsøg startes, eller når et lægemiddel skal godkendes til at blive markedsført,” siger hun.
Der er også kommet meget mere fokus på 3R (replacement, reduction, refinement), der handler om etisk brug af forsøgsdyr i medicinforsøg. EMA tilskynder således til at anvende alter-nativer til brugen af forsøgsdyr i afprøvningen, samtidig med at den videnskabelige kvalitet sikres, og dyrevelfærden forbedres, hvor brugen af forsøgsdyr ikke kan undgås.
”Her skal vi som myndighed have øje for, at der er evidens for, at de alternative metoder kan vise os, hvad vi har brug for med hensyn til, hvordan lægemidlerne virker og eventuelt utilsigtede virkninger. Det er en udvikling, som skal drives af virksomhederne, men det er naturligvis noget, der også fylder i mit arbejde.”
Acceleret proces under COVID-19
Louise Bang-Lauritsen bemærker, at hun godt kunne mærke, at hun var på en arbejdsplads, som der var stor offentlig bevågenhed på under COVID-19.
”Processen omkring lægemiddelgodkendelse var speedet meget op for vacciner og mulige behandlinger mod COVID-19, og det gjaldt også for de non-kliniske data, som vi skulle vurdere hurtigere end normalt – og det var bestemt ikke sådan, at vi gik på kompromis med kravene. De vacciner, der endte med at blive godkendt, blev set lige så meget efter i sømmene som normalt, og der er blevet lavet de samme dyrestudier af vaccinerne forud for den kliniske afprøvning,” fortæller hun.
Udover hastigheden i sagsbehandlingen var det også usædvanligt, at virksomhederne kunne sende den nonkliniske dokumentation ind i mindre pakker løbende – og ikke som normalt i én samlet pakke med både quality, non-klinik og kliniske data.
”Det betød så også, at vi måske brugte tid på at vurdere data på vacciner, som i sidste ende ikke nåede i mål, fordi der var resultater i klinikken, der viste sig ikke at være gode nok. Det var jo en usædvanlig situation, hvor det hastede med at få effektive og sikre vacciner og behandlingsmuligheder på markedet. Samtidig skulle vi også sørge for at behandle sagerne, der ikke handlede om COVID-19-vacciner – den del måtte jo ikke stoppe. Det var bestemt et tidspunkt, hvor jeg følte, at mit arbejde gav meget mening.”
Flere artikler fra dyrlæge-temaet i Pharma 3/2023:
