De unge generationers ønsker til life science-industrien

Life science er en industri i voldsom vækst og med et tilsvarende stort behov for medarbejdere. Især de unge er efterspurgte. Men mange andre brancher bejler også til netop denne gruppe, så hvad skal der til for at gøre life science tiltrækkende for de unge? Medicinalvirksomheden Merck har undersøgt Generation Z og Millenials’s ønsker til deres kommende arbejdsplads i life science-industrien.

Af Christian K. Thorsted / Foto: Merck

Pharma 04/2024 – Tema: Studiestart

Den multinationale forsknings- og teknologivirksomhed Merck har gennemført en omfattende undersøgelse af de kommende generationers ønsker, krav og forventninger til arbejdsmarkedet.

Undersøgelsen understreger, at life science-virksomheder skal levere på en række høje forventninger, blandt andet om et psykologisk trygt arbejdsmiljø.

”Hos Merck ved vi, at de unge spiller en afgørende rolle i at forme fremtiden. De har et stort ansvar og er hovedpersoner i forandringen. Vi forstår, at vi skal lytte til dem for at vide, hvad deres prioriteter, ønsker, krav og bekymringer er, for på den måde kan vi sammen skabe de nye behandlinger og løsninger, som der er brug for, hvis alle udfordringerne på sundhedsområdet skal løses. Det er i det lys, undersøgelsen skal ses,” siger Montse Jansà, General Manager & Managing Director, Merck Danmark.

Undersøgelsen blev præsenteret 17. juni på en konference i København med titlen ’Feel the voice of the Future'; til stede var repræsentanter fra ungdomsorganisationer, uddannelsessystemet, sundhedsvæsenet, politiske partier og naturligvis Merck.

De vigtige årsager til at blive
Blandt undersøgelsens konklusioner er, at den vigtigste årsag til, at Generation Z-medarbejdere forlader en arbejdsplads (bortset fra at man får et bedre tilbud) er dårligt arbejdsklima.

Skarpt fulgt af mangel på diversitet på andenpladsen. Manglende karrieremuligheder ligger til gengæld helt nede på sidstepladsen af årsager til at forlade en arbejdsplads.

De vigtigste årsager til at blive på en arbejdsplads er:

• Et godt arbejdsklima (87 procent).
• Gode work-life-balance vilkår (83 procent).
• Tillid, støtte og udfordringer fra sine chefer (74 procent).
• Gode karrieremuligheder og personlig udvikling (65 procent).
• En god virksomhedskultur - værdier (65 procent).
• Diversitet på arbejdspladsen; alder, etnicitet, køn og social baggrund (60 procent).
• Håndgribelige bæredygtighedstiltag fra virksomheden 56 (procent).
   

Forståelse for sårbarhed
Montse Jansà er overrasket over, at et psykologisk trygt arbejdsmiljø angives at have så høj en prioritet i undersøgelsen.

”Jeg havde måske troet, at det allerede var en selvfølge på de danske arbejdspladser, hvilket det måske også er. Undersøgelsen afspejler jo de unges prioriteter – ikke forholdene på arbejdspladserne. Men jeg tror, at fordi der er meget høje forventninger til de unge i dag både fra dem selv og fra deres omgivelser, så er de ekstra bange for at fejle og af den grund mere sårbare, end generationerne før dem var. Og de vil derfor gerne sikre sig på forhånd, at deres kommende arbejdsplads har forståelse for netop denne sårbarhed,” siger hun.

Hun konstaterer, at de unges ønsker og behov har ændret sig i forhold til deres arbejdsliv, og det er virksomhederne nødt til at forholde sig til.

”Det handler ikke længere udelukkende om løn og karrieremuligheder. I dag handler det i lige så høj grad om work-life-balance og bæredygtighed samt, at det, man laver, giver mening. Og så prioriterer de unge altså også et psykologisk trygt arbejdsmiljø meget højt. De gælder i alle landene i undersøgelsen.”

Brug for robusthed
Montse Jansà fremhæver selv robusthed som en vigtig egenskab, der er brug for, hvis man skal trives inden for life science.

”Inden for life science handler det i høj grad om at være modstandsdygtig. Og det betyder, at man skal være tålmodig og tilpasse sig og kunne rejse sig igen, når man møder udfordringer og forandringer. Det er en egenskab, vi er nødt til at fremelske hos de unge. De skal vænne sig til at være tålmodige og lære at leve med, at tingene tager tid,” siger hun og fortsætter:

”Nutidens unge er vant til et højt tempo og at kunne få hurtige svar på alt. Det har gjort de fleste lidt rastløse. Nogle gange kan man teste og forske i flere år, og så bliver projektet i sidste ende ikke til noget alligevel, fordi forsøget mislykkedes. Så må man begynde forfra. Det kan være meget frustrerende, og det skal man være forberedt på. Men de unges rastløshed og til tider utålmodighed kan være en udfordring, ikke kun i life science-industrien, da dette er en del af, hvordan de unge generationer er.”

Vinde de unges gunst
Hun mener, at life science-branchen som sådan ikke har sværere ved at tiltrække unge mennesker end andre brancher. Men hun erkender, at der er hård konkurrence, specielt i et land som Danmark.

”Det er vigtigt at tilpasse vores arbejdsplads til yngre menneskers behov, ønsker og forventninger, ellers er vi ikke attraktive for dem. Og det betyder, at vi skal skabe en sikker og mangfoldig arbejdsplads og tilbyde stillinger, der giver dem mulighed for at skabe indflydelse på samfundet. I life science arbejder vi hver dag hårdt på at ændre livet for patienter, plejepersonale og sundhedspersonale, og det er noget, der virkelig er attraktivt for unge mennesker.”

Merck Danmark forsøger at håndtere den hårde interne konkurrence i life science-branchen om unge mennesker ved at fokusere på det, som ifølge Montse Jansà gør Merck Danmark særligt attraktiv:

”Vi dyrker en arbejdskultur, hvor man lærer af sine fejl. Vi har også opbygget en stærk feedback-kultur, hvor vi opmuntrer folk til at sige deres mening. Hos Merck støtter vi vores teamudvikling, og vi har udviklet flere programmer specielt til de yngre, som tilbyder forskellige karriereveje, hvor de kan bidrage med det bedste af sig selv til samfundet. Vores studenterprogram er et rigtig godt eksempel,” slutter hun.

Mercks undersøgelse er foretaget blandt 622 danske unge i alderen 19-36 år. Undersøgelsen er desuden gennemført i Belgien, Italien, Holland, Polen, Storbritannien, Tyskland, Spanien, Frankrig, Grækenland, Portugal og Schweiz.
 

Læs artiklerne i temaet studiestart:

• Studiejob: Opbygning af faglige kompetencer og netværk
• ”Et godt indblik i life science-industrien”
• ”I en virksomhed er der kolleger, der er afhængige af dig”
• MedIs-studerende får praktisk erfaring med market access
• Studiejob: Fantastisk måde at supplere den teoretiske viden fra studierne på
• Studerende fra SDU i verdens største konkurrence i syntetisk biologi

Læs det samlede Pharma her.