Stort ønske om at blive autoriseret hos Pharmadanmarks medlemmer

Pharma 01/2023 - Tema: Autorisation 

I Danmark er en lang række faggrupper underlagt autorisationsloven som sundhedspersoner – men ikke farmaceuter. Det bør der laves om på, for farmaceuter er nemlig i stigende grad i direkte og selvstændig kontakt med patienter og borgere. En undersøgelse blandt medlemmer i regioner, kommuner og på apotek viser et stort ønske om at blive autoriseret.

Af Charlotte Kiil Poulsen og Christian K. Thorsted /Foto: Camilla Schiøler 

Selvom deres arbejde med medicin bliver stadigt mere borgernært, eventuelle fejl kan få alvorlige konsekvenser, og selvom sundhedsvæsenet fattes hænder, så er farmaceuter endnu ikke autoriseret som sundhedspersoner. Det skaber benspænd i hverdagen og forhindrer den bedst mulige medicinske behandling, fastslår faggruppen i en spørgeskemaundersøgelse, som Pharmadanmark gennemførte i efteråret 2022. 

Omkring 400 har givet deres erfaringer og syn på den manglende autorisation, og blandt de markante resultater er, at ni ud af ti vurderer, at deres arbejde kan være kritisk for patientsikkerheden. En stor del af respondenterne mener også, at deres arbejde er besværliggjort af ikke at være autoriseret, ligesom 65 procent mener, at det ville give lettere arbejdsgange at have en autorisation.

Danmark står alene
Autorisationsloven har til formål at styrke patientsikkerheden og fremme kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser. I alle de lande, vi normalt sammenligner os med, betragtes farmaceuter som sundhedspersoner og er derfor helt naturligt underlagt autorisationsordninger. Men det gælder altså ikke i Danmark. Antallet af farmaceuter, der indgår i patientnært arbejde på sygehusapoteker, i regionale lægemiddelteams og i kommuner, stiger ellers.

Ved udgangen af 2021 var der eksempelvis 545 fuldtidsansatte farmaceuter i det offentlige sygehusvæsen. Det er fire gange så mange, som for 20 år siden. Samtidig løser apoteksfarmaceuter også flere og flere sundhedsopgaver, for eksempel medicingennemgange, medicinsamtaler og vaccination. 

Derfor undrer det da også Tanja Villumsen, formand for Pharmadanmark, at autorisationen ikke for længst er landet:

”Det er tydeligt, at den manglende autorisation skaber dårligere arbejdsgange og dermed spildtid i en i forvejen presset sundhedssektor. Samtidig kan vi se, at der både hos chefer, ledere og andre sundhedspersoner hersker usikkerhed om, hvad farmaceuter må og kan for eksempel i forhold til IT-systemer, når de ikke er autoriserede. Det er patienten, det i sidste ende går udover, og det kan vi ikke være tjent med,” siger hun.

Tanja Villumsen peger også på, at sundhedsvæsenet er gevaldigt presset blandt andet af mangel på hænder. Derfor er det også særligt interessant at se, at 60 procent af respondenterne angiver, at de ville kunne udføre flere og andre typer opgaver i sundhedsvæsenet, hvis de var autoriserede.

”Det er på høje tid, at medicin bliver sidestillet med andre behandlinger, og her kan de farmaceutiske kompetencer virkelig komme i spil. Dels for at højne kvaliteten i lægemiddelbehandlingen og dels for at aflaste nogle af de andre faggrupper i sundhedsvæsenet.”

En stor del af respondenterne (69 procent) mener desuden, at andre sundhedsfaglige grupper vil opleve, at samarbejdet vil blive nemmere, hvis farmaceuter var autoriserede. 

”Lige nu har de andre sundhedspersoner en oplevelse af, at farmaceuter ikke er ’en del af holdet’. Det smitter af på selvforståelsen og påvirker dermed arbejdets indhold og arbejdsglæden negativt,” mener Tanja Villumsen.

Hun lover derfor, at autorisation bliver et vigtigt politisk mål for foreningen i 2023.

• Læs også: ”Manglende autorisation er en udfordring i hverdagen”
• Læs også: ”Kæmpe signalværdi i en sundhedsautorisation”
• Læs også: ”Jeg vil gerne kunne arbejde mere selvstændigt”
• Læs også: Hospitalsdirektør: Farmaceuter kan spille en større rolle i sundhedsvæsenet
• Læs også: "De faglige ambitioner for apoteket taler for autorisation af personalet” 

Læs det samlede Pharma 01/2023 her