Nyheder
21.03.2018
I dag lanceres 'Medicin uden skade', som skal øge patientsikkerheden ved medicinering. Pharmadanmark er med i programkomitéen, og foreningens formand Rikke Løvig Simonsen deltager i formiddagens lanceringsmøde i Apotekerforeningen.  ”Det er oplagt for Pharmadanmark at gå aktivt ind i programmet – vi repræsenterer jo fagfolk, som spiller en stadig vigtigere rolle i at sikre kvalitet og sikkerhed i medicineringen, fx på apotek og på hospitaler,” siger hun og fremhæver medicinsamtaler til kronikere på apotekerne og til arbejdet med klinisk farmaci, herunder medicingennemgange, i regioner og kommuner. Ifølge Rikke Løvig Simonsen er der særdeles god grund til at sætte fokus på problematikken omkring medicinfejl. ”Medicinfejl i sundhedsvæsenet kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte patient og resultere i indlæggelser og genindlæggelser – endda dødsfald. Det mest tragiske er, at mange af fejlene kunne forebygges. Derfor glæder det mig, at 'Medicin uden skade' sætter fokus på medicinfejl. Skal patientsikkerheden øges i Danmark, kræver det en koordineret indsats på tværs af hele sundhedsvæsenet. Det glæder jeg mig til at samarbejde med de øvrige deltagere i programmet om.” Hun uddyber: ”Desværre er realiteten i dag, at der generelt er et misforhold mellem den høje kvalitet i udvikling og produktion af lægemidlerne og i den måde de bruges på ude i virkeligheden – både i den primære sundhedssektor og på sygehusene. Vi er nødt til at sørge for et lignende fokus på, hvordan medicinen faktisk bagefter bruges af patienter og deres læger.” Del af WHO 'Medicin uden skade' udspringer af WHO's globale initiativ ’Medication Without Harm’ og skal konkret lave en kortlægning af, hvor medicinfejlene typisk sker. Derefter skal der indkredses løsninger, som fungerer i praksis, og udbredelsen skal koordineres. Rikke Løvig Simonsen mener, at der skal være de nødvendige strukturer og rammer for, at medicinen bruges rigtigt og optimalt. Ellers kommer man aldrig de mange medicinfejl til livs. ”Særligt skal der gøres en effektiv indsats over for problemerne ved sektorovergange, altså fx når patienter udskrives fra hospitaler og skal modtage pleje ude i kommunerne. Vi er også som sundhedsprofessionelle nødt til at give særlig opmærksomhed til de patienter, som får mange forskellige lægemidler i kombination, og som derfor risikerer uforudsete bivirkninger”.  En million danskere bruger mere end fem slags receptpligtig medicin på et år.  Styrelsen for Patientsikkerhed og Dansk Selskab for Patientsikkerhed koordinerer indsatsen i fællesskab. Sundhedsstyrelsen, Lægemiddelstyrelsen, Danske Regioner, Danmarks Apotekerforening, Danske Patienter og Pharmadanmark er blandt de myndigheder og organisationer, som er med i programkomitéen.
Nyheder
31.01.2018
Med en tale åbnede Pharmadanmarks formand Rikke Løvig Simonsen Northern Pharma Network Meeting – et videnskabeligt forskningsnetværk med universiteter fra fem nordiske lande – i går. Northern Pharma Network løber frem til i morgen og finder sted på SDU i Odense.   Tak for invitationen til at åbne Northern Pharma Network Meeting. Vi finder det meget positivt, at forskere fra nogle af de førende nordeuropæiske universiteter får mulighed for at præsentere deres viden inden for en række aktuelle emner til andre fagfolk. Derfor har Pharmadanmark bakket op om – og støttet dette netværksmøde. Mit navn er Rikke Løvig Simonsen, og jeg er formand for Pharmadanmark – fagforeningen for lægemiddelakademikere. Hovedparten af vores medlemmer er ansat i lægemiddelindustrien, og vi har også mange medlemmer ansat på bl.a. universiteter. Derfor er vi naturligvis meget opmærksomme på vigtigheden af farmaceutisk forskning og uddannelse. Vi er også meget bevidste om, at Danmark – og Norden generelt – står stærkt inden for udvikling - og produktion af lægemidler. Den position ønsker vi selvsagt at bevare, bl.a. fordi det er en garanti for, at vidensjob fortsat skabes og bevares på disse breddegrader. Dansk life science tegner sig for 36.000 arbejdspladser. Farmaceutisk forskning – både offentlig og privat – har et stort potentiale mht. at skabe nye og bedre behandlinger for patienterne. Men også vækst og job i samfundet. Lægemiddelindustrien er afhæn­gig af, at universiteterne leverer solid grundforskning, som om 10-20-30 år kan danne grundlag for nye innovative virksomheder og produkter. Det anslås, at mere end 50 pct. af alle nye produkter, som de store virksomheder bringer på markedet, er skabt i små, dynamiske biotekfirmaer. Det er firmaer, som ikke mindst udspringer af forskning på landets universiteter. Forskning kan altså skabe vækst i samfundet og arbejdspladser. Og nok så vigtigt give bedre behandlingsmuligheder til patienterne. Derfor mener vi, at den offen­tlige forskningsindsats bør øges. Der er behov for investering i såvel langsigtet grundforskning som i mere anvendelsesorienteret forskning på universiteter og sektorforskningsinstitutioner. Der eksisterer en fødekæde i form af god forskning fra universiteter til lægemiddelindustri. Ligeledes har der altid været en sund udveksling af arbejdskraft imellem academia og industri. Denne fødekæde skal forblive sund. Men ønsker man forskning i verdensklasse, så kræver det fokus på universiteternes karriereveje og ansættelsesvilkår. Ansættelsesforholdene er blevet markant ringere, og karrierevejene er blevet langt mindre attraktive end tidligere for forskere på universiteterne. Hvis universiteterne skal kunne tiltrække og fastholde de største talenter, så kommer man ikke uden om, at det bl.a. handler om, at lønnen skal være konkurrencedygtig. Men karrieremulighederne skal også være mere attraktive. I dag kan man som nyuddannet ph.d. sagtens risikere at skulle leve med flere på hinanden følgende kortidsansættelser som postdoc, hvis man vil blive i universitetsverdenen. Det behøver de ikke finde sig i. De smutter til industrien eller udlandet. Faktum er, at der i Danmark de seneste 5-10 år sket en eksplosion i løstansatte forskere. De skal år efter år søge om midler til deres næste forskningsprojekt. Det kan man ikke kalde vilkår i den europæiske topklasse. Det er også helt afgørende, at der skabes faglige elitemiljøer til gavn for studerende og forskere på universiteterne. Elitemiljøer kræver en kritisk masse af talent. Det betyder i dansk sammenhæng, at universiteterne skal blive bedre til at samarbejde. Alle universiteter skal ikke forsøge at være førende inden for alle fagområder. Det er også vigtigt at understrege, at en elitesatsning aldrig må gå ud over bredden i uddannelsen af lægemiddelakademikere. Life science har nemlig stor brug for dygtige medarbejdere til andre dele af værdikæden end netop den elitære, innovative forskning. Fx regulatoriske medarbejdere og pharmacovigilance. Efterspørger man innovativ forskning må man nødvendigvis også se på det eksisterende ph.d.-system. En ph.d.-uddannelse er i Danmark langt overvejende et tre-årigt forløb. Det er ikke lang tid, hvis man fx skal inddrage tidskrævende laboratoriearbejde eller klinisk forskning. Er projektperioden for kort, er der måske også en risiko for, at man vælger det ”sikre” projekt frem for det risikable og potentielt banebrydende og innovative. En undersøgelse blandt Pharmadanmarks medlemmer med en ph.d. eller i færd med en har tidligere vist, at en stor del af dem oplever for kort tid til at gennemføre en ph.d. Den korte tid er en direkte barriere for kvaliteten af deres uddannelse, mener de. Der er faktisk allerede i dag mulighed for længerevarende ph.d.-forløb, men de udnyttes ikke i tilstrækkelig grad. Ph.d.-studerende udgør en stor investering for samfundet, så det skal sikres, at studerende og universitetet/samfundet får det optimale ud af uddannelsesforløbene. Der er stadig stor brug for innovativ forskning og udvikling af nye lægemidler. Se fx på det kæmpe potentiale for bedre behandling af patienter ved at bruge personlig medicin. I personlig medicin ligger en ny erkendelse af, at ”one size fits all” sjældent er den bedste løsning, når man skal finde den mest effektive behandling. Allerede i dag bruger man på især kræftområdet personlig lægemiddelbehandling, men tanken er også ved at brede sig til andre sygdomsområder, fx sygdomme i centralnervesystemet. Udvikling af helt ny Personlig Medicin til en lang række områder kræver stærke offentligt/private samarbejder. Se også på udfordringerne med antibiotika, bl.a. antibiotikaresistens. Her taler vi om en helbredstrussel på global skala. En del af løsningen er naturligvis overvågning og en indsats imod overforbrug. Men forskning i ny effektiv antibiotika er også afgørende. Her skal der også både offentlig og privat forskning til for at gøre en forskel for verdensbefolkningen. Pharmadanmark har sammen med de fire nordiske farmaceutforeninger skrevet under på en erklæring om bekæmpelse af antibiotikaresistens. Her har vi altså et konkret eksempel på nordisk samarbejde. Jeg vil slutte af med et emne, som personligt optager mig meget, nemlig uddannelse. Man kan tale nok så meget om det store potentiale i life science, men skal det ikke tabes på gulvet, skal virksomhederne kunne få opfyldt deres behov for det rigtige menneskelige råstof i form af kloge hoveder. Højtuddannet arbejdskraft er nemlig en af de vigtigste årsager til, at vi står så stærkt inden for netop dette område. Det gælder i dag, og det gælder absolut også i årene fremover. Der ligger altså en stor samfundsmæssig udfordring i at sikre, at virksomheder kan få dækket deres store behov for højtuddannede medarbejdere. Kan virksomhederne ikke få det, er risikoen, at de lægger arbejdspladser og væksten i udlandet. Universiteterne skal derfor kunne imødekomme den stigende efterspørgsel på medarbejdere med forstand på lægemidler – fra grundforskning i labora­torierne, til produktion og kvalitetssikring. Opgaven for universiteterne er at skabe komplette og arbejdsmarkedsparate kandidater, som kan gå ud og gøre en forskel i de innovative virksomheder. Det gør det nødvendigt med en grundlæggende diskussion af uddannelseskvalitet, herunder hvilke kompetencer og egenskaber nye ph.d.er, kandidater og bachelorer skal kunne bidrage med på arbejdsmarkedet. Og set med nordeuropæiske øjne er der ingen tvivl om, at vores unge ligger i en stadigt hårdere global konkurrence om de attraktive job. Derfor er det absolut ikke tiden til at skrue ned for ambitionerne for de uddannelser, som retter sig imod vores område. Barren skal sættes højt. Både for vores unges skyld, men også for en af de sektorer, som samfundsmæssigt får større og større betydning. Tak for ordet, og ha’ nogle gode netværksdage
Nyheder
08.01.2018
I snart ni år har vaccination mod human papillomavirus (HPV) til piger i 12-års alderen været en del af det danske børnevaccinationsprogram, og på den måde bl.a. givet dem god beskyttelse imod den forfærdelige sygdom livmoderhalskræft. I lige så lang tid har drenge ikke været en del af programmet, men den skævhed bør der ændres på. Infektion med HPV-virus kan også være farlig for drenge og mænd, og man bør forebygge dér, hvor det er muligt. I dag må forældre, der gerne vil sikre, at deres drenge er beskyttet mod HPV, selv betale for vaccinen, og det gør flere og flere ressourcestærke forældre faktisk. Men hvorfor denne skævhed i vaccinationstilbuddet?  I andre sammenhænge tilstræber man gerne lighed i sundhedsvæsenets tilbud. Lige adgang uanset økonomisk formåen, køn, alder og seksualitet. Sundhedsstyrelsen anbefaler i dag ikke HPV-vaccination til drenge som en del af børnevaccinationsprogrammet, fordi styrelsen vurderer, at antallet af tilfælde for de HPV-relaterede kræftformer, som rammer mænd, ikke er tilstrækkelig stort til at berettige, at alle drenge i en fødselsårgang vaccineres. Når styrelsen vurderer, hvilke vaccinationer der skal indgå i programmet, er kriterierne bl.a. alvorlighed og hyppighed af sygdommen og samfundsøkonomi, og her er afvejningen altså ikke faldet ud til drengenes fordel. Men når det faktisk alligevel giver god mening at tilbyde HPV-vaccination til drenge, så skyldes det ikke mindst, at der siden slutningen af 2012 har været en faldende tendens i antallet af unge kvinder, der startede HPV-vaccination. Heldigvis går udviklingen igen den rigtige vej, og flere piger vælger nu at lade sig vaccinere. Men vaccinationsdækningen er muligvis stadig ikke høj nok til at opnå den såkaldte flok-immunitet. Flok-immunitet indebærer, at en sygdom er stort set er udryddet, så selv ikke-vaccinerede bliver beskyttet. Hvis størstedelen af pigerne blev vaccineret, ville langt de fleste unge mænd og kvinder være beskyttet. I andre lande ser man anderledes på spørgsmålet om HPV-vaccination til drenge. I sommer vedtog det norske Stortinget gratis HPV-vaccine til alle norske 7. klasses-drenge som en del af børnevaccinationsprogrammet. Begrundelsen: En stigning i HPV-relaterede kræfttilfælde hos mænd. I Sverige overvejer man også at indføre vaccinationen til drenge, og Folkhälsomyndigheten har vurderet, at vaccinationen opfylder alle krav for at blive inddraget i vaccinationsprogrammet, bl.a. at den er bæredygtig ud fra en etisk og menneskelig synsvinkel. Svenskerne bemærker, at HPV-vaccination af drenge også må forventes at reducere det høje antal tilfælde af HPV-infektioner blandt mænd, som har sex med andre mænd, og som ikke har fordel af flok-immunitet blandt piger. Samlet anslår Folkhälsomyndigheten, at to tredjedele af kræfttilfældene blandt svenske mænd kan forhindres med HPV-vaccination. Faktum er, at infektion med HPV-virus hos mænd kan medføre alvorlige sygdomme. For den sjældne kræftform, kræft i penis, skønnes det, at op imod 30-50 procent af alle tilfælde herhjemme kan skyldes HPV. Og for analkræft cirka 90 procent. En stor del af kræft i mundsvælget og mandlerne er også forårsaget af HPV. De to sidstnævnte er steget kraftigt de sidste årtier, og mænd rammes hyppigere end kvinder. Giv de danske drenge den beskyttelse, som HPV-vaccination yder. Sygdom skal selvfølgelig forhindres, når man relativt nemt kan gøre det. Vaccination til drenge er både det etisk og menneskeligt rigtige at gøre, ligesom der givetvis vil være en samfundsmæssig gevinst ved at forhindre HPV-relateret sygdom hos drenge. Tag højde for, at man ikke med ro i sindet kan forlade sig på beskyttelse gennem flokimmunitet, og stop skabelsen af et a- og et b-hold, hvor dem med overskud vaccinerer deres drenge. Og ret op på, at danske drenge ydes dårligere beskyttelse end den, de norske gutter allerede har fået, og som svenske pojkar er tæt på at få.​
Nyheder
23.11.2017
Copenhagen was among the final three candidate cities, but was pipped at post by Amsterdam when the European Council made its decision on the relocation of the EMA on 20 November. “Of course, we are frustrated that Copenhagen did not win the EMA. And that the EMA did not win Copenhagen. When all is said and done, I am sure that the excellent European partnership we have in place on ensuring and certifying pharmaceutical products for European citizens will continue from Amsterdam. But the fact that issues surrounding the important pan-European work in the field of pharmacy have now been settled is also very positive,” says Chairman of Pharmadanmark Rikke Løvig Simonsen. She continues: “It was impressive that Denmark and Copenhagen came so close – and this simply emphasises how strong our bid was and how highly regarded the Danish life sciences are internationally.” A total of 19 countries submitted bids for the agency, but five hours before the vote three countries chose to withdraw from the race, namely Malta, Croatia and Ireland. Denmark won enough votes – in the company of Amsterdam and Milan – to progress to the second round of the ballot. This was where Denmark, unfortunately, lost out by just five votes. Pharmadanmark was active in the Danish campaign to get the EMA to Copenhagen from the very beginning  – in partnership with the Municipality of Copenhagen, the Metropolitan Region, the Confederation of Danish Industry, the Danish Chamber of Commerce, Danish universities, the Danish Association of the Pharmaceutical Industry, Copenhagen Capacity, the Danish Medicines Agency, Greater Copenhagen and major pharmaceutical corporations such as LEO Pharma and Novo Nordisk. Lars Rebien Sørensen, former CEO of Novo Nordisk, worked as the Danish government’s special EMA emissary. Rikke Løvig Simonsen is very happy with the collaborative work that was done on the campaign: “Although we, unfortunately, did not win the EMA, the Danish campaign has contributed to consolidating partnerships in the Danish life sciences. Many different operators worked towards the same goal and that is something we will be able to build on. Basically, it is all about strengthening the Danish life sciences.”
Nyheder
17.11.2017
I morgen er det European Antibiotic Awareness Day, som gør opmærksomhed på den trussel, antibiotikaresistens udgør for folkesundheden. Derfor skal antibiotika bruges med omtanke. Pharmadanmark er meget optaget af resistensproblematikken og bakker op om European Antibiotic Awareness Day. ”Herhjemme har der heldigvis i en årrække været fokus på at mindske forbruget af antibiotika. Men problemet med resistens er stadig stort, og der er behov for flere initiativer og mere investering i udvikling af nye antibiotika,” siger formand for Pharmadanmark Rikke Løvig Simonsen og henviser til, at antibiotikaresistens er blandt de største trusler imod den globale folkesundhed ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO.  Hun understreger, at der er brug for en tværfaglig indsats på tværs af sektorerne for at sikre rationel brug af antibiotika:  ”For at imødegå resistensproblematikken må der grundlæggende laves nogle strukturer, som hjælper borgere og sundhedsprofessionelle til at træffe de rigtige valg omkring antibiotika”. Herhjemme er den årlige antibiotikakampagne således også skudt i gang og støtter op om regeringens nationale handlingsplan for antibiotika.
Nyheder
19.10.2017
Hvilke potentialer rummer sundhedsteknologien og hvilke udfordringer? Dét var på dagsordenen, da Medicoindustrien inviterede til pressedag tidligere på ugen. Foruden dagblade, nichemedier og virksomheder var Pharmadanmark med ​En sundhedsapp, der noterer dit aktivitetsniveau i løbet af dagen, følger obligatorisk med din iPhone. Watson kender de fleste af os af navn, imens sundhedsdata og personlig medicin er et tilbagevendende tema på den politiske dagsorden. Sundhedsteknologien vinder mere og mere indpas, og forleden havde Medicoindustrien inviteret til pressedag med titlen ’Sundhedsteknologi – nu og i fremtiden’. Fokus var i sagens natur på medicobranchen og trends i sundhedssystemet. ”Med den 4. industrielle revolution kommer vi til at tage et kvantespring. Sundhedsvæsenet står over for en række udfordringer, som medicoindustrien og sundhedsteknologien kan være med til at løse. Den danske medicobranche er udpræget innovativ og klar til at gribe mulighederne,” sagde Christian Johansen, pressechef i Medicoindustrien, i sin præsentation af arrangementet. Og det med henvisning til, at medicobranchen søger 10 gange flere patenter end det danske erhvervsliv generelt. Revolution Netop innovation og omstillingsparathed er vigtige egenskaber, når medicobranchen og andre sundhedsaktører skal gribe sundhedsteknologiens potentiale. Sådan lød pointen hos CEO i Leo Innovation Lab Kristian Hart-Hansen, der var inviteret til at sætte spot på megatrends. ”Udviklingen inden for sundhedsteknologi går virkelig stærkt. De nye generationer vil connectes, og Apple, Google, Facebook og Amazon tænker i høj grad i sundhed. De følger med i den farmaceutiske udvikling, i biotek og medico med mere,” sagde han og fremhævede personlig medicin som eksempel på, hvad den rivende udvikling gør os i stand til. I kommende Pharma’er undersøger vi den sundhedsteknologiske udvikling nærmere, bl.a. med fokus på medicoindustrien. Ydermere taler fagbladet med studieledere på Pharmadanmarks kerneuddannelser – herunder farmaci, molekylærbiologi og medicin med industriel specialisering – om, hvordan uddannelserne ruster studerende til at imødegå udfordringer og gribe muligheder, som den teknologiske og digitale udvikling skaber på lægemiddelområdet?
Nyheder
19.10.2017
Med bagagen fuld af oplæg, godt humør og handy power banks, der sikrer strøm til hele forelæsningen, har Pharmadanmark været på Tour de Studiestart. Rundt på landets universiteter og Pharmadanmarks kerneuddannelser har Andreas Thilqvist, som tager sig af fagforeningens aktiviteter for studerende, mødt nye og eksisterende medlemmer. Og selvfølgelig Pharmadanmarks studenterambassadører, der gør et stort stykke arbejde i forbindelse med studiestart. ”Stemningen blandt de nye studerende er mega god. Det er dejligt at se så mange til vores oplæg og andre af vores arrangementer. Når vi møder de studerende til oplæg eksempelvis, er de engagerede og stiller relevante spørgsmål til, hvad man kan bruge en fagforening som Pharmadanmark til,” siger Andreas. Humanbiologi og biokemi på Københavns Universitet, farmaci og biomedicin på Syddansk Universitet, medicin med industriel specialisering på Aalborg Universitet og molekylær medicin på Aarhus Universitet er blot nogle af de steder, Pharmadanmark har været med til at byde de nye studerende velkommen. Andreas besvarer de nye studerendes spørgsmål: ”Som fagforening arbejder vi for gode rammer og betingelser på studiet. Pharma Student er med til at styrke de studerendes faglighed gennem faglige arrangementer som studieteknik, GMP-kursus (kvalitetssikring af lægemidler) og karriereaften. Når vores medlemmer er færdige på universitetet, er de klar til arbejdslivet,” oplyser han og føjer ’Forstå lægemiddelområdet’ og ’Undgå stress på studiet’ til rækken af relevante arrangementer for studerende, hvoraf førstnævnte kursus er etableret på baggrund af input fra fagforeningens medlemmer. Fællesskab Ud over faglige oplæg har studiestarten budt på ’Leg i parken’, hyggelige konkurrencer om at vinde den omtalte power bank og meget mere. Nogle uger efter studiestarten vender Pharmadanmark tilbage til universiteterne, hvor nye, potentielle og eksisterende medlemmer kan stille opfølgende spørgsmål. I den forbindelse vil studenterambassadørerne have en stand. Nærmere information følger. ”Studiestart er bare noget særligt. Netop fordi den er starten på en helt særlig tid i livet. Forventningens glæde og videbegæret er til at mærke ude på studierne. Personligt er studiestart højdepunktet på mit år i arbejdsøjemed,” siger Andreas Thilqvist og tilføjer: ”Stor tak til vores dygtige og flittige studenterambassadører for at bidrage til en god studiestart og velkommen til vores nye medlemmer!”. I det nye Pharma kan du læse voxpoppen ’Sådan var min studietid’. Her fortæller tre personligheder fra den lægemiddelakademiske verden, hvordan de husker studietiden. De tre er forsker hos Novo Nordisk og tidligere guitarist i Diefenbach Nicolaj Strøyer Christophersen, farmaciprofessor Sven Frøkjær og Pharmadanmarks formand Rikke Løvig Simonsen.
Nyheder
19.10.2017
​Several countries are currently bidding to have the headquarters of the EMA, the European Medicines Agency, located in their country. This is also true of Denmark. ​The government has listed five good reasons why the EMA should be placed in Copenhagen: World-class research environment Innovative and vibrant life science environment Strong focus on patient safety Efficient infrastructure High quality of life/liveability Currently, the Danish Medicines Agency is deeply involved in the EMA's work. Pharmadanmark recently interviewed Doris Stenver, Chief Medicines Officer at the Danish Medicines Agency, on the strengths of the common European medicines agency. She points to a better allocation of medical scientific resources, robust quality assurance and a higher degree of knowledge sharing. Not to mention improved patient safety for more people. “Development, approval and supervision of medicinal products are such complex and stringently regulated disciplines that it is almost impossible for a single country to possess the most qualified experts in every area. That´s why cross-border cooperation is absolutely crucial,” says Doris Stenver.