Årets fjerde udgave af Pharma indeholder ikke mindst et stort studiestartstema, som har fokus på værdien af at have et studierelevant job som studerende. I serien 'Fra molekyle til medicin' ser vi på biosimilære lægemidler og generika; her er Danmarks verdensførende i brugen. Mød også Malene Kjær Müller, som skal stå i spidsen for innovation og produktudvikling i Fertin Pharma, som bl.a. producerer nikotintyggegummi og kosttilskud.  Læs det samlede Pharma her.

Over 400 hold fra mere end 60 forskellige lande deltager i år i iGEM-konkurrencen, som startede i februar og kører helt frem til slutningen af oktober, hvor alle holdene mødes til en jamboree i Paris og præsenterer deres projekt. 10 SDU-studerende er med og i fuld gang i laboratoriet.Af Christian K. Thorsted / Foto: Jacob Fredegaard HansenPharma 04/2024 – Tema: Studiestart ”iGEM konkurrencen er en helt unik mulighed for os som studerende, hvor vi får chancen for at have kontrol over et forskningsprojekt, som vi selv har valgt. Gennem projektet håber vi på at kunne ende med et reelt produkt, der kan være med til at løse en aktuel problemstilling. Som del af arbejdet ønsker vi også at kunne udfordre os selv ud over grænserne af vores studier og at udvikle kompetencer for projektarbejde på tværs af fagligheder,” fortæller Kathrine Dømler Rasmussen, biomedicinstuderende ved SDU. SDU-holdet har valgt endometriose som emne for deres projekt. Endometriose er en kronisk betændelsestilstand, hvor væv af samme type som slimhinden i livmoderen (endometrium) også sidder uden for livmoderen. ”Endometriose som sygdom kan være meget overset på individ-niveau. Mange kvinder kan godt mærke, at der er noget galt, men mange symptomer er desværre blevet meget normaliserede og børstes tit af som ’bare en slem menstruation’,” siger hun.Behandling i stedet for diagnosticering Projektet startede med et håb om bedre diagnosticeringsmetoder, men samtalen blev skruet ind på en mere terapeutisk vej, da de studerende opdagede, at flere tidligere iGEM hold havde forsøgt sig med projekter med diagnosticering. Derfor blev fokusset for projektet behandling af endometriose. ”De nuværende behandlingsmetoder er hormonbehandling og laparoskopi – en kikkertoperation der både anvendes til diagnostik, men også fjernelse af væv. Vi følte, at der var mangler i de nuværende behandlingsmetoder, fordi de er invasive og de mange problematikker, der kan opstå ved hormonbehandling. Af de grunde har holdet valgt at arbejde på en minimalt invasiv behandling af endometriose, der ikke kun behandler symptomerne,” forklarer Kathrine Dømler Rasmussen.Selv produceret et plasmid Det vides ikke præcist, hvordan endometriose opstår, men flere studier viser, at de endometrium-lignende celler udtrykker mere af en specifik østrogen receptor, end hvad der udtrykkes i de ’normale’ endometrium celler. Det har SDU-holdet tænkt sig at udnytte til at targetere de celler, der er unormale og vokser uden for livmoderen. ”Vores produkt er et plasmid, som vi selv har designet. Plasmidet består af to dele; en del der aktiveres af østrogen receptoren ER-β, og som fører til apoptose, altså celledød. Den anden del aktiveres af receptoren ER- α og fører til en inaktivering af apoptose,” fortæller Kathrine Dømler Rasmussen. Holdet planlægger at teste plasmidet på humane endometrium-lignende celler og på humane endometrium celler. Det gør de ved at transformere plasmidet ind i cellerne via heat shock transformering, og efterfølgende undersøge overlevelsen af cellerne via flourocensmikroskopi.Interview med ramte kvinder Projektet indeholder også en Human Practices del. Her rækker de studerende ud til endometriose-ramte kvinder og interviewer dem. ”Vi har blandt andet haft et samarbejde med organisationen Endometriose Fællesskabet, hvor vi fik lov til at dele et instagram opslag, hvor vi søgte kvinder, der lider af sygdommen, og som var åbne for at blive interviewet. Vi har modtaget en hel masse henvendelser, og vi skal nu i gang med processen med at interviewe flere af dem,” siger Kathrine Dømler Rasmussen. Desuden har holdet kontaktet flere politikere for at få deres input til, om der bliver forsket nok i endometriose, samt til hvorfor der ikke undervises mere i sygdommen i uddannelsessystemet. ”Vores mål er også at kontakte forskellige læger og forskere inden for området for at få deres holdning til, hvad de tænker om vores projekts potentiale som en potentiel behandling,” slutter hun. Pharmadanmark har sammen med blandt andre Novo Nordisk og Ampliqon støttet deltagelsen; midlerne går til at indkøbe de ’syge’ og ’raske’ endometriale celler, der er involveret i endometriose, og til at dække rejseomkostningerne til jamboreen i Paris. Foto: SDU’s iGEM-hold (fra venstre til højre på øverste række): Anna H. S. Kristensen, Syzana Lushtaku, Kathrine Dømler Rasmussen, Christina Lorentsen, Susan J. Sadat, Francisca A. Addo og Tobias C. Kuntz. Fra venstre til højre på nederste række er det Daniel M. Fagan, Sofia W. Levisen og Pelle R. Bording. Om iGEM iGEM-konkurrencen er en verdensomspændende syntetisk biologikonkurrence, og blandt deltagerne er i år et hold af 10 studerende fra forskellige videnskabelige fakulteter på Syddansk Universitet (SDU). De forsøger at kreere en behandling for sygdommen endometriose. Læs artiklerne i temaet studiestart: Studiejob: Opbygning af faglige kompetencer og netværk ”Et godt indblik i life science-industrien” ”I en virksomhed er der kolleger, der er afhængige af dig” MedIs-studerende får praktisk erfaring med market access Studiejob: Fantastisk måde at supplere den teoretiske viden fra studierne på De unge generationers ønsker til life science-industrien Læs det samlede Pharma her.

Life science er en industri i voldsom vækst og med et tilsvarende stort behov for medarbejdere. Især de unge er efterspurgte. Men mange andre brancher bejler også til netop denne gruppe, så hvad skal der til for at gøre life science tiltrækkende for de unge? Medicinalvirksomheden Merck har undersøgt Generation Z og Millenials’s ønsker til deres kommende arbejdsplads i life science-industrien.Af Christian K. Thorsted / Foto: MerckPharma 04/2024 – Tema: Studiestart Den multinationale forsknings- og teknologivirksomhed Merck har gennemført en omfattende undersøgelse af de kommende generationers ønsker, krav og forventninger til arbejdsmarkedet. Undersøgelsen understreger, at life science-virksomheder skal levere på en række høje forventninger, blandt andet om et psykologisk trygt arbejdsmiljø. ”Hos Merck ved vi, at de unge spiller en afgørende rolle i at forme fremtiden. De har et stort ansvar og er hovedpersoner i forandringen. Vi forstår, at vi skal lytte til dem for at vide, hvad deres prioriteter, ønsker, krav og bekymringer er, for på den måde kan vi sammen skabe de nye behandlinger og løsninger, som der er brug for, hvis alle udfordringerne på sundhedsområdet skal løses. Det er i det lys, undersøgelsen skal ses,” siger Montse Jansà, General Manager & Managing Director, Merck Danmark. Undersøgelsen blev præsenteret 17. juni på en konference i København med titlen ’Feel the voice of the Future'; til stede var repræsentanter fra ungdomsorganisationer, uddannelsessystemet, sundhedsvæsenet, politiske partier og naturligvis Merck.De vigtige årsager til at blive Blandt undersøgelsens konklusioner er, at den vigtigste årsag til, at Generation Z-medarbejdere forlader en arbejdsplads (bortset fra at man får et bedre tilbud) er dårligt arbejdsklima. Skarpt fulgt af mangel på diversitet på andenpladsen. Manglende karrieremuligheder ligger til gengæld helt nede på sidstepladsen af årsager til at forlade en arbejdsplads. De vigtigste årsager til at blive på en arbejdsplads er: Et godt arbejdsklima (87 procent). Gode work-life-balance vilkår (83 procent). Tillid, støtte og udfordringer fra sine chefer (74 procent). Gode karrieremuligheder og personlig udvikling (65 procent). En god virksomhedskultur - værdier (65 procent). Diversitet på arbejdspladsen; alder, etnicitet, køn og social baggrund (60 procent). Håndgribelige bæredygtighedstiltag fra virksomheden 56 (procent).   Forståelse for sårbarhed Montse Jansà er overrasket over, at et psykologisk trygt arbejdsmiljø angives at have så høj en prioritet i undersøgelsen. ”Jeg havde måske troet, at det allerede var en selvfølge på de danske arbejdspladser, hvilket det måske også er. Undersøgelsen afspejler jo de unges prioriteter – ikke forholdene på arbejdspladserne. Men jeg tror, at fordi der er meget høje forventninger til de unge i dag både fra dem selv og fra deres omgivelser, så er de ekstra bange for at fejle og af den grund mere sårbare, end generationerne før dem var. Og de vil derfor gerne sikre sig på forhånd, at deres kommende arbejdsplads har forståelse for netop denne sårbarhed,” siger hun. Hun konstaterer, at de unges ønsker og behov har ændret sig i forhold til deres arbejdsliv, og det er virksomhederne nødt til at forholde sig til. ”Det handler ikke længere udelukkende om løn og karrieremuligheder. I dag handler det i lige så høj grad om work-life-balance og bæredygtighed samt, at det, man laver, giver mening. Og så prioriterer de unge altså også et psykologisk trygt arbejdsmiljø meget højt. De gælder i alle landene i undersøgelsen.”Brug for robusthed Montse Jansà fremhæver selv robusthed som en vigtig egenskab, der er brug for, hvis man skal trives inden for life science. ”Inden for life science handler det i høj grad om at være modstandsdygtig. Og det betyder, at man skal være tålmodig og tilpasse sig og kunne rejse sig igen, når man møder udfordringer og forandringer. Det er en egenskab, vi er nødt til at fremelske hos de unge. De skal vænne sig til at være tålmodige og lære at leve med, at tingene tager tid,” siger hun og fortsætter: ”Nutidens unge er vant til et højt tempo og at kunne få hurtige svar på alt. Det har gjort de fleste lidt rastløse. Nogle gange kan man teste og forske i flere år, og så bliver projektet i sidste ende ikke til noget alligevel, fordi forsøget mislykkedes. Så må man begynde forfra. Det kan være meget frustrerende, og det skal man være forberedt på. Men de unges rastløshed og til tider utålmodighed kan være en udfordring, ikke kun i life science-industrien, da dette er en del af, hvordan de unge generationer er.”Vinde de unges gunst Hun mener, at life science-branchen som sådan ikke har sværere ved at tiltrække unge mennesker end andre brancher. Men hun erkender, at der er hård konkurrence, specielt i et land som Danmark. ”Det er vigtigt at tilpasse vores arbejdsplads til yngre menneskers behov, ønsker og forventninger, ellers er vi ikke attraktive for dem. Og det betyder, at vi skal skabe en sikker og mangfoldig arbejdsplads og tilbyde stillinger, der giver dem mulighed for at skabe indflydelse på samfundet. I life science arbejder vi hver dag hårdt på at ændre livet for patienter, plejepersonale og sundhedspersonale, og det er noget, der virkelig er attraktivt for unge mennesker.” Merck Danmark forsøger at håndtere den hårde interne konkurrence i life science-branchen om unge mennesker ved at fokusere på det, som ifølge Montse Jansà gør Merck Danmark særligt attraktiv: ”Vi dyrker en arbejdskultur, hvor man lærer af sine fejl. Vi har også opbygget en stærk feedback-kultur, hvor vi opmuntrer folk til at sige deres mening. Hos Merck støtter vi vores teamudvikling, og vi har udviklet flere programmer specielt til de yngre, som tilbyder forskellige karriereveje, hvor de kan bidrage med det bedste af sig selv til samfundet. Vores studenterprogram er et rigtig godt eksempel,” slutter hun. Mercks undersøgelse er foretaget blandt 622 danske unge i alderen 19-36 år. Undersøgelsen er desuden gennemført i Belgien, Italien, Holland, Polen, Storbritannien, Tyskland, Spanien, Frankrig, Grækenland, Portugal og Schweiz.   Generation Z Generation Z er en generationsbetegnelse for personer, der er født i årene mellem 1995 og 2012. Kendetegnende for generation Z er, at de er vokset op med internettet og er blevet unge i takt med de sociale mediers udbredelse. Millennials: 1981 – 1996. Gen X: 1965 – 1980. Boomers: 1955 – 1964. Merck Merck er en førende forsknings- og teknologivirksomhed med aktiviteter inden for life science, sundhed og elektronik. Cirka 63.000 medarbejdere arbejder hver dag på at gøre en positiv forskel i millioner af menneskers liv ved at skabe produkter og tjenester til at behandle udfordrende sygdomme på. I 2023 genererede Merck et salg på 21 milliarder euro i 65 lande. Læs artiklerne i temaet studiestart: Studiejob: Opbygning af faglige kompetencer og netværk ”Et godt indblik i life science-industrien” ”I en virksomhed er der kolleger, der er afhængige af dig” MedIs-studerende får praktisk erfaring med market access Studiejob: Fantastisk måde at supplere den teoretiske viden fra studierne på Studerende fra SDU i verdens største konkurrence i syntetisk biologi Læs det samlede Pharma her.

Mange vælger at kombinere deres studier med et studiejob, hvilket kan give både faglige og personlige fordele. Helt generelt giver studierelevant arbejde en lettere overgang til beskæftigelse efter endt studie. Mange studerende får hjælp fra Pharmadanmarks karrierevejledning til at lande jobbet.Af Christian K. ThorstedPharma 04/2024 – Tema: Studiestart Der er ofte rigtig mange om buddet til de gode studiejobs, så man skal ikke fortvivle, hvis det ikke lykkes i første omgang. Derfor kan det også som studerende være en god idé at sparre med en af Pharmadanmarks karrierevejledere, som kender life science-området ud og ind. "Rigtig mange af vores studerende medlemmer har heldigvis opdaget, at tilbuddet om karrierevejledning også er for dem. Vi kan blandt andet hjælpe med, hvordan du helt praktisk griber jobsøgningen an, hvordan sørger du for, at din ansøgning er lige i skabet, og hvordan du for eksempel bruger et værktøj som LinkedIn til at gøre dig synlig og attraktiv for en måske kommende arbejdsgiver," siger Danny Bukh Almstrup, chef for Karriere, Netværk & HR i Pharmadanmark. Pharmadanmark holder også arrangementer om netop brug af LinkedIn, CV-skrivning og jobsøgning målrettet studerende.Hjælp dig selv Han opfordrer meget studerende til at forsøge at få et studierelevant job, og det skyldes flere ting. "Ikke mindst giver det dig nogle specifikke faglige kompetencer, som du måske kan bringe i spil som nyuddannet. Men det er også en mulighed for at prøve forskellige typer jobs, arbejdsområder og virksomheder af. Hvad kan du lide at lave? Hvad motiveres du af? Og på den måde kan det være en bedre og måske mere tryg overgang for dig fra studie til arbejdsmarkedet.” Danny Bukh Almstrup lægger også vægt på, at man med et studiejob kan hjælpe sig selv med at opbygge et professionelt netværk. ”At arbejde sammen med erfarne fagfolk giver mulighed for at få mentors og kontakter, som kan være værdifulde i fremtidige karriereforløb.”Stå bedre med et studiejob I Ballisagers rekrutteringsanalyse fra 2023 har man spurgt en masse private og offentlige virksomheder om, hvad de mener vil være den bedste selvhjælp for nyuddannede til at stå bedre i forhold til første job. Her svarer hele 75 procent af virksomhederne, at et arbejde ved siden af studiet er den bedste selvhjælp. ”Der står ikke noget om, hvorvidt arbejdet skal være studierelevant, men vi kan se, at mange af vores unge medlemmer hurtigere lander deres første job, når de har haft studierelevant job. Men studiejobs uden for branchen kan godt være relevante, da det også giver selvindsigt og overførbare kompetencer til arbejdsmarkedet,” forklarer han. Til sammenligning mener kun to procent af virksomhederne i undersøgelsen, at man skal fokusere på at få de bedst mulige karakterer.Hvor finder man jobbene? Der er mange måder at finde et studiejob på. Det kan være via sine medstuderende – altså sit netværk, at jobbet findes. ”Så vær åben og nysgerrig på mulighederne – og tro på, at du kommer med noget, virksomhederne har brug for, blandt andet nye perspektiver, entusiasme og stor lyst til at lære; det er guld værd for virksomhederne”, lyder rådet fra karrierevejlederen. Mange universiteter (Aarhus, KU og SDU) har jobportaler, der ofte har stillingsopslag specifikt rettet mod studerende. Derudover kan netværksevents og karrieremesser være gode steder at møde potentielle arbejdsgivere. Det kan også være gavnligt at søge råd hos studievejledere, som kan guide i retning af relevante jobmuligheder. Ellers kan man kigge på studiejobs.dk eller jobteaser.com, der samarbejder med mange universiteter om relevante stillinger. LinkedIn, Jobnet, jobbank og jobindex har også studiestillinger, ligesom man også altid bør have antennerne ude på SoMe. Læs artiklerne i temaet studiestart: Studiejob: Opbygning af faglige kompetencer og netværk ”Et godt indblik i life science-industrien” ”I en virksomhed er der kolleger, der er afhængige af dig” MedIs-studerende får praktisk erfaring med market access De unge generationers ønsker til life science-industrien Studerende fra SDU i verdens største konkurrence i syntetisk biologi Læs det samlede Pharma her.

Bastian Runeberg Fjeldmark Kempel læser Medicin med industriel specialisering på Aalborg Universitet og får konkret erfaring med market access i konsulentfirmaet Zealth.Af Christian K. Thorsted / Foto: Camilla SchiølerPharma 04/2024 – Tema: Studiestart “I en konsulentvirksomhed som Zealth får man en helt masse alsidige opgaver – der kommer hele tiden meget forskellige opgaver ind ad døren. Den diversitet i arbejdsopgaverne – og at det handler om meget forskellige lægemidler – tiltaler mig meget. I modsætning til andre private virksomheder, hvor man kan arbejde længe med ét lægemiddels adgang til markedet, er der her en anderledes rytme og flow,” siger Bastian Runeberg Fjeldmark Kempel. Han læser Medicin med industriel specialisering (MedIs) på Aalborg Universitet – en uddannelse der kombinerer lægevidenskab, farmakologi, naturvidenskab, databehandling og sundhedsøkonomi. Zealth, den virksomhed han har studiejob i, er specialiseret i market access. Det indebærer at hjælpe danske og udenlandske medicinalvirksomheder med at gøre deres lægemidler tilgængelige til relevante patienter i Danmark, de øvrige nordiske lande og globalt. Selv efter den formelle godkendelse af et lægemiddel i det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) skal der nemlig tages højde for mange faktorer og sikres dokumentation for lægemidlernes værdi for sundhedsvæsenet, før de bliver taget i anvendelse. Bastian Runeberg Fjeldmark Kempel har netop valgt den retning på MedIs-uddannelsen, som retter sig imod market access. ”Jeg havde egentlig set mig selv som én, der skulle forske inden for et lille, spændende område og specialisere mig i det. Men jo mere jeg hørte om market access, jo mere blev jeg grebet af det. Hvordan sikrer man, at den rigtige behandling finder vej til markedet, hvilke processer og dokumentation skal der til, og hvordan bruger man sundhedsøkonomiske modeller, forskellige økonomiske og statistiske metoder til at dokumentere, at det er en god behandling? Faktisk er det jo et arbejde, hvor man umiddelbart får mere direkte indflydelse på patienterne, fordi man er med til at sikre implementering af lægemidler, som patienterne har brug for.” Konkret arbejder Bastian Runeberg Fjeldmark Kempel med de informationsdokumenter, som for eksempel Medicinrådet skal have for at kunne tage stilling til, om et lægemiddel kan anbefales. ”Det er meget et spørgsmål om, at jeg er med til at kvalitetssikre ansøgningerne og sørge for, at tingene står rigtigt, og at der er det, der skal være i en ansøgning. Derudover laver jeg mapping af markedet for nye lægemidler, og jeg er med til at skaffe overblik over konkurrerende lægemidler, der kan indgå i vurderingen af det kommercielle potentiale for et nyt lægemiddel,” forklarer han.Ikke så nemt som forventet Vejen til et studierelevant job var ikke helt nem for Bastian; i Aalborg er der ikke mange af den slags job. Nogle studiejob findes i regionen og i lægepraksisser, men det er ikke nødvendigvis job, der er lige i øjet for en MedIs’er. ”Omkring tredje semester begyndte jeg at tænke, at jeg var klar til et job, gerne i et laboratorium, og jeg talte blandt andet med forelæsere og spurgte også nogle af de mennesker, jeg besøgte som studenterambassadør for Pharmadanmark om, hvordan jeg skulle gribe det an, og hvilke muligheder der var. Men det var bare ikke så nemt, som jeg havde troet. Jeg havde et job i en tøjbutik for at få tingene til at løbe rundt, men jeg syntes ikke, det gav så meget mening, for det var jo ikke et job, der gav mig mulighed for at bruge mine kompetencer fra MedIs,” erindrer Bastian Runeberg Fjeldmark Kempel. Løsningen lå i, at han fik sparket gang i sin LinkedIn-profil. En anden MedIs-studerende arbejdede i Zealth, men var nu færdiguddannet og gjorde ham opmærksom på åbningen. ”Det er MedIs’er faktisk rigtig gode til; det der med at hjælpe andre fra studiet. Vi er et lille studie og vil gerne støtte hinanden i at få gode job. Så man rækker gerne ud til sine medstuderende om den slags. Jeg tvivlede ikke i et sekund på, at det var noget for mig, så jeg fik sendt en ansøgning afsted.”Hybridarbejde Zealth har kontor i København, men Bastian arbejder hjemmefra det meste af tiden og har lavet et minikontor hjemme i sin lejlighed i Aalborg. ”Det er en type arbejde, som passer fint til at arbejde hybridt – meget kan klares med team opkald,” siger han. Bastian er glad for udsigten til at få en masse praktisk erfaring med det, som han skal beskæftige sig indgående med på overbygningen af MedIs. Det vil være en kæmpe fordel at supplere det mere teoretiske fra studiet med. ”Min plan er at skulle beskæftige mig med market access, når jeg er færdiguddannet, og nu kan jeg også virkelig få afprøvet, at det er det, jeg vil. Og jeg lærer også mig selv bedre at kende i et professionelt miljø; jeg bliver klogere på, hvad jeg kan levere på en arbejdsplads. Jeg ser frem til at udvikle mine kompetencer sammen med dygtige kollegaer.”Læs artiklerne i temaet studiestart: Studiejob: Opbygning af faglige kompetencer og netværk ”Et godt indblik i life science-industrien” ”I en virksomhed er der kolleger, der er afhængige af dig” Studiejob: Fantastisk måde at supplere den teoretiske viden fra studierne på De unge generationers ønsker til life science-industrien Studerende fra SDU i verdens største konkurrence i syntetisk biologi Læs det samlede Pharma her.

Emma Qingjie Andersen studerer Life Science og Teknologi på Danmarks Tekniske Universitet (DTU); hun har en særlig interesse i at anvende data på nye måder, herunder machine learning. Det har hun rig lejlighed til som Image Annotator hos startuppen Reshape Biotech.Af Christian K. Thorsted / Foto: Camilla SchiølerPharma 04/2024 – Tema: Studiestart ”Det er et studiejob, der ligger virkelig godt i forlængelse af mit studie; begge steder er det data, der er omdrejningspunktet, for det jeg laver. Det er et spørgsmål om at bruge teknologien til at speede nogle processer op og løse opgaver bedre og mere effektivt,” siger Emma Qingjie Andersen, som siden 2021 har studeret Life Science og teknologi på DTU. Hun fik i maj måned sidste år job i Reshape Biotech – en startup-virksomhed som har udviklet AI- og robotteknologi, som automatiserer manuelt forskningsarbejde. Konkret giver Reshape Biotech virksomheder mulighed for at digitalisere mikrobiologiske eksperimenter ved hjælp af robotinstrumenter, der udnytter systemteknik, mekatronik, cloud computing og maskinlæringsbaseret dataanalyse. ”Det er spændende at arbejde i en startup, hvor der er den her særlige optimisme og tro på, at man kan gøre nogle ting anderledes,” siger Emma Qingjie Andersen. Hendes arbejde består i at annotere billeder af mikrobiel vækst på petriskåle og andre typer kulturplader og på den måde træne en machine learning model til selv at kunne detektere, hvad der er på billederne. ”Jeg er meget fascineret af, hvordan teknologiske løsninger som bioinformatik og AI kan hjælpe med til at udvikle nye produkter, og også kan være med til at accelerere processer. Det er netop det, mit arbejde i Reshape Biotech går ud på: vi kan hjælpe med at nå mere ude i virksomhedernes laboratorier ved at bruge teknologien på en ny måde,” siger hun.Hjemmehjælperjob startede interessen Hendes interesse for life science-området blev født, da hun arbejdede som hjemmehjælper i Silkeborg Kommune. ”Jeg arbejdede med en masse ældre, og mange af dem var syge. Så fik jeg simpelthen bare den tanke, at jeg ville ønske, at jeg kunne hjælpe nogle af dem ved at være med til at udvikle medicin, der kunne gøre en forskel for dem,” fortæller hun. Først havde hun forstillet sig at ville beskæftige sig med biomedicin, men da hun begyndte at studere på DTU var det meget bioinformatik, hvor man analyserer store mængder af biologiske data, og hvor computere er en del af forskningen, som tændte hende. ”Der er en masse processer i udviklingen af ny biomedicin, og jeg må bare sige, at den del, der handler om at bruge computerbaserede metoder og at programmere, er det mest interessante for mig – og noget jeg tror, at der bliver mere og mere brug for. Den teknologiske udvikling går så hurtigt, og det er tydeligt, at AI har så mange anvendelsesmuligheder inden for udvikling af ny medicin, for eksempel at hjælpe med at identificere nye targets og øge kvaliteten af det arbejde, der laves i laboratorierne.”Tilfældighed gav jobbet Emma Qingjie Andersen startede på sit studiejob på fjerde semester; hun fik det lidt tilfældigt gennem et Facebook-opslag på sit kollegie. ”Jeg gjorde mig mange tanker om, hvornår jeg var klar, og jeg er egentlig glad for, at jeg havde friheden til at vente med et studiejob job. Man bruger jo mange timer på sit studie med forelæsninger og gruppearbejde, så for mig var det vigtigt at vente, til jeg havde overskuddet, og til jeg følte, at jeg havde nok fagligt at komme med til et studiejob. Men jeg var ikke i tvivl om, at det ville være fedt at få noget erfaring ved at være i en virksomhed og indgå i et team – det ville give mig noget.” Hun fremhæver da også netop det at indgå i et team, som en af de bedste ting ved studiejobbet. ”Man kender det jo godt lidt fra studiet i gruppearbejder, at man skal holde, hvad man lover om at levere noget, men i en virksomhed er det bare meget tydeligt, at man er nødt til at leve op til deadlines, og at der er nogle kolleger, der er afhængige af dig. Det er helt sikkert en god læring i mit fremtidige arbejdsliv. Jeg sætter virkelig pris på at være en del af et team her i Reshape Biotech.” Hun tilføjer: ”Og så er det selvfølgelig rart, at jeg har fået lov til at bruge nogle af de ting, jeg har lært på studiet, blandt andet data wrangling og data visualisering – og det understreger også bare min pointe om, at man skal have noget at komme med til et studiejob fagligt.” Emma Qingjie Andersen vil derfor bestemt opfordre studerende til at finde det studiejob, som både kan hjælpe dem i deres karriere senere, og som de oprigtigt finder spændende fagligt. ”Jeg synes, at det er vigtigt at finde en balance mellem studie og arbejde, men med god planlægning og prioritering, så kan det sagtens lade sig gøre.” Læs artiklerne i temaet studiestart: Studiejob: Opbygning af faglige kompetencer og netværk ”Et godt indblik i life science-industrien” MedIs-studerende får praktisk erfaring med market access Studiejob: Fantastisk måde at supplere den teoretiske viden fra studierne på De unge generationers ønsker til life science-industrien Studerende fra SDU i verdens største konkurrence i syntetisk biologi Læs det samlede Pharma her.

Malthe Hiis, farmaceutstuderende på PharmaSchool har siden sidste sommer taget en pause fra studiet med et internship hos Novo Nordisk. Studierelevant arbejde er en rigtig god måde at danne bro mellem studiet og arbejdsmarkedet, mener han.Af Christian K. Thorsted / Foto: Camilla SchiølerPharma 04/2024 – Tema: Studiestart Farmaceutstuderende på PharmaSchool på Københavns Universitet Malthe Hiis har taget det, han selv betegner som et slags sabbatår fra studiet – men et sabbatår hvor der er fuld fart på det faglige. Han er nemlig intern i en Research & Development-afdeling i Novo Nordisk. ”Det er meget relevant i forhold til det, jeg gerne vil beskæftige mig med, når jeg er færdig på farmaceutstudiet. Jeg får en masse gode erfaringer, blandt andet med at arbejde i et laboratorie, og skaber mere netværk; jeg kommer til at kende nogle interessante mennesker, og jeg får en fod lidt inden for i branchen. Og så er det skønt at kunne indgå i et team fuldtid,” fortæller han. Malthe Hiis sporede sig allerede i gymnasiet ind på sin kommende karriere. Han valgte biotek som studieretning og var så heldig at få en lærer, der var god til at få eleverne ud på forskellige universitetsuddannelser. ”Vi var på studiebesøg på Københavns Universitet på Farmaci – og det syntes jeg bare lød megaspændende. Jeg havde egentlig ikke overvejet det, for jeg er fra Silkeborg, og der virkede lidt langt til København eller Odense. Jeg skulle bare læse medicin og så på den måde komme ud i industrien. Men farmaci lød bare lige som mig,” fortæller han. To år inde i studiet fik han studiejob hos Ferring Pharmaceuticals R&D afdeling – Product Development and Drug Delivery. Arbejdsopgaverne bestod blandt andet af vedligehold af udstyr samt at yde assistance til de fastansatte med for eksempel databehandling. Her var laboratorieerfaringen fra studiet nyttig. Farmaceutstudiet er præget af meget undervisning og perioder med krævende projekter, men tidsmæssigt hang det alligevel sammen for Malthe. ”Jeg havde heldigvis en manager, som var rigtig forstående, når der var perioder, hvor jeg var meget hængt op på studiet.”Praktisk erhvervserfaring Malthe Hiis besluttede sig sidste år for at tage en pause fra studiet og blive intern i Novo Nordisk i R&D-afdeling. Han blev prikket på skulderen af en af sine venner i Novo Nordisk, og på den måde blev han opmærksom på muligheden. ”Jeg valgte at ansøge og kom ind. Det er jo en måde at få noget værdifuld praktisk erhvervserfaring hos en af verdens førende medicinalvirksomheder. Man arbejder sammen med erfarne kollegaer fra mange forskellige nationaliteter inden for forskellige områder, og man bidrager konkret til projekter,” siger han. Et internship er som udgangspunkt et fuldtidsarbejde, men da Malthe har fulgt et enkelt kursus på studiet, har det dog været mere fleksibelt for hans vedkommende. ”Mit arbejde består i at analysere de analysemetoder, afdelingen bruger, og sammenligne dem med andre analysemetoder. På sigt skal jeg lave en vurdering af, hvilken analysemetode der fungerer bedst, og hvilken analysemetode man måske kunne bruge i fremtiden. Det er selvsagt arbejde, hvor jeg har brug for en solid viden om metoder i laboratoriet, hvilket jeg både har med mig fra studiet og Ferring.” Arbejdsdagen varierer, men han opholder sig meget i laboratoriet og laver også databehandling.Skal være drevet af lyst Malthe Hiis er ikke i tvivl om, at hans valg i forhold til studiejob har været det rigtige for ham. ”Men man skal selvfølgelig tænke på, at hvis man har et studiejob, hvor man lægger mange timer og energi i det, så kan man godt komme lidt bagud på studiet. Det kan man så vælge at acceptere, fordi det giver én noget andet,” siger han. Han er også formand for Pharmadanmarks studerende, og på den måde har han også et mere politisk syn på at arbejde, mens man studerer. ”Der er nogle studerende, der er tvunget til at have et studiejob, simpelthen fordi det er så dyrt at leve i de store byer – SU’en slår ikke til. Hvis man så samtidig presser de studerende så meget på studiet, at de reelt ikke har tid til et studiejob, så er det et problem. Studiejob skal ideelt, som i mit tilfælde, være drevet af lyst og en tro på, at det vil hjælpe én senere i livet – ikke en nødvendighed.” Han slutter: ”Men mit hovedbudskab er, at et studierelevant arbejde er en fed måde at danne bro mellem studiet og det arbejdsmarked, vi skal ud på – og en mulighed for at bruge nogle af de teknikker og den viden, som vi får på vores studie.” Læs artiklerne i temaet studiestart: Studiejob: Opbygning af faglige kompetencer og netværk ”I en virksomhed er der kolleger, der er afhængige af dig” MedIs-studerende får praktisk erfaring med market access Studiejob: Fantastisk måde at supplere den teoretiske viden fra studierne på De unge generationers ønsker til life science-industrien Studerende fra SDU i verdens største konkurrence i syntetisk biologi Læs det samlede Pharma her.

Pharma har interviewet fire studerende fra life science-området, som har studierelevante job – job der stiller dem stærkt i konkurrencen om det helt rigtige job, når de er færdiguddannede. Sarah Boe Tidgen er én af dem – hun jonglerer med tre studiejob på én gang.Af Christian K. Thorsted / Foto: Nikolaj GrundtvigPharma 04/2024 – Tema: Studiestart “Jeg har været heldig at få nogle studiejob, som jeg virkelig nyder, og som giver mig en masse rent fagligt. Men selvfølgelig tænker jeg da også, at det er job, der vil hjælpe mig, når jeg som færdiguddannet skal ud og finde job. Vi hører rigtig meget på studiet, at det handler om netværk, netværk, netværk, og det kan jeg allerede mærke, at jeg er i gang med at opbygge gennem mine job. Jeg lærer mennesker at kende – eller de hører om mig – som kan hjælpe mig senere i min karriere. Netværk er jo bare en af de helt væsentlige ting i forhold til at få jobs i dag,” siger Sarah Boe Tidgen, der studerer Biomedicin ved Syddansk Universitet. Bacheloruddannelsen i Biomedicin giver en viden om biokemi, som blandt andet handler om cellers kemiske bestanddele og deres kemiske reaktioner. Man lærer også om molekylær biologi, som blandt andet handler om genetik og informationsoverførsel i biologiske systemer. Den cellebiologiske forståelse, man får, kan derfor anvendes til at arbejde med sygdomsbekæmpelse og -forebyggelse, og man kan være med til at udvikle ny eller forbedret medicin. ”Jeg elsker at udforske de komplekse processer, der styrer vores hjernefunktioner og energimetabolisme, og brænder for at forstå, hvordan disse systemer fungerer på cellulært niveau; det er drivkraften bag mit uddannelsesvalg.” Sarah har lige siden, hun startede på universitetet, haft studierelevante jobs, men påpeger, at hun trods alt er startet i den lidt mindre ambitiøse ende af jobskalaen, før hun bevægede sig op til at have studiejob, der kræver høj faglighed. Hun har således været studenterambassadør for det Naturvidenskabelige Fakultet, hvilket blandt andet har indebåret ture til gymnasier med samtaler med unge om deres håb og drømme, og hvad fakultetet kan tilbyde dem – og holdt diverse oplæg på gymnasier og Syddansk Universitet. ”Og jeg har haft æren af at have nysgerrige mennesker med som studerende for en dag på SDU og på den måde givet dem et indtryk af studiemiljøet på SDU og svaret på en masse spørgsmål om uddannelsen.” Hun har også været studentermedhjælper hos Biokemi og Molekylær Biologi (BMB) Outreach Team, hvor hun har undervist gymnasieelever om biokemi og molekylærbiologi og vejledt og hjulpet gymnasieelever i laboratorieøvelser. ”Den type job har passet mig fint, for de er studierelevante, men de har mere handlet om at formidle noget viden om dét at være studerende, end at jeg skulle have en stor faglig viden – den viden tager det jo noget tid at opbygge. Og så er det også svært at få studierelevante job meget tidligt i uddannelsen, netop fordi arbejdsgiverne gerne vil have, at man har nået at få lidt kød på uddannelsen og på den måde kan bidrage med mere.”En anden vinkel på sygdom Hun afsluttede bachelor-delen af uddannelsen sidste år og manglede motivationen til at starte direkte på overbygningen. Hun har derfor taget et år ud af kalenderen for at arbejde. ”Jeg er stadig meget interesseret i biomedicin, men det gav mere mening for mig at bruge et år på at arbejde inden for det faglige felt, fremfor at starte på overbygningen uden at have den motivation, som selvfølgelig er nødvendig. Nu får jeg en god forsmag på at være på arbejdsmarkedet og får det prøvet af,” forklarer hun. Sarah Boe Tidgen fik hun sidste år job som kontorassistent på Onkologisk Afdeling R ved OUH Odense. Jobbet indebærer indtastning af data fra brystkræftpatienter i Danish Breast Cancer Group (DBCG) med fokus på den endokrine behandling af patienterne. ”Det er meget relevant i forhold til mit studie, fordi jeg fra min uddannelse har viden om kræft og en cellebiologisk forståelse. Det er også værdifuldt for mig, fordi arbejdet giver en anden vinkel på sygdom; jeg møder ikke patienterne direkte, men det er meget håndgribeligt, at det har med patienter at gøre, og hvordan man imødekommer dem.” Hun er også studentermedhjælper hos Klinisk Forskningsenhed, Onkologisk Afdeling OUH; her indebærer jobbet dataindtastning i forskningsstudierne MOMENTUM og MASTER – et job hun fik, fordi hun i forvejen havde erfaring med den type arbejde.Fascination af endokrinologi I maj blev hun ansat som administrative student assistant i Danish Diabetes and Endocrine Academy (DDEA), som er et akademi, der stræber efter at fremme forskning i verdensklasse inden for diabetes, stofskifte og klassisk endokrinologi. Det gør akademiet ved at fremme både nationale og internationale forskningstalenter gennem netværk og samarbejde. ”Mens jeg studerede biomedicin, fandt jeg ud af, at nogle videnskabelige områder interesserede mig mere end andre; det var neurovidenskab og regulering af menneskelige hormoner og stofskifte. Derfor er stillingen hos DDEA på grund af min fascination af endokrinologi helt rigtig – jeg kan dyrke min videnskabelige passion,” siger Sarah Boe Tidgen. DDEA afholder omkring 30 events om året, som er en blanding af networking og symposier, og Sarah løser mange forskellige praktiske opgaver i forbindelse med disse events. ”Jeg kan slet ikke undgå at få en masse videnskabeligt ind gennem arbejdet, blandt andet når jeg samler abstracts fra deltagerne; der kommer min baggrund inden for naturvidenskab mig til gode.”Spring ud i det Sarah Boe Tidgen føler, at hun – selvom hun altså ikke er færdiguddannet – skaber god værdi på sine arbejdspladser; hun kommer med en faglighed fra sit studie, som der er brug for, og også med andre ting. ”Derfor vil mit råd til andre studerende også være, at de skal turde at springe ud i det. Man har måske ofte en tendens til at tvivle for meget på sig selv; har jeg nu uddannelse nok, viden nok, og vil de synes, at jeg kan bidrage med nok? Jeg tror, at man tit sætter en stor stopper for sig selv. Det er der ingen grund til. Dels kan vi som studerende meget, og folk er jo meget villige til at hjælpe én og sætte én ind i rammerne,” siger hun og fortsætter: ”Og jeg tror virkelig også, at vi som studerende kommer med noget, virksomhederne kan bruge: vi kommer med en nysgerrighed på, hvorfor man nu gør tingene på den ene eller anden måde og kan måske udfordre vanetænkningen.”Læs artiklerne i temaet studiestart: ”Et godt indblik i life science-industrien” ”I en virksomhed er der kolleger, der er afhængige af dig” MedIs-studerende får praktisk erfaring med market access Studiejob: Fantastisk måde at supplere den teoretiske viden fra studierne på De unge generationers ønsker til life science-industrien Studerende fra SDU i verdens største konkurrence i syntetisk biologi Læs det samlede Pharma her.

Bekostelige behandlinger bliver mere tilgængelige med billigere generika (kopimedicin) og biosimilære varianter, og de er på den måde med til at sikre en fornuftig økonomi i sundhedsvæsenets tilbud til borgerne. Direktøren for brancheforeningen advarer dog imod, at den danske position som et smørhul for disse lægemidler er i fare.Af Christian K. Thorsted / Foto: IGLPharma 04/2024 – Serie: Fra molekyle til medicin – Generika og biosimilars Danmark har i en længere årrække haft en lovgivning og rammebetingelser, der har gjort det meget attraktivt at markedsføre generiske og biosimilære lægemidler herhjemme – til gavn for både patienter og samfundsøkonomi. Spørgsmålet er ifølge branchens direktør dog, om prispres og politisk indblanding nu er ved at bringe denne gunstige danske position på markedet i fare. ”Danmark har haft enormt meget glæde af, at producenterne af generika og biosimilære lægemidler har anset os som et marked, de gerne vil være til stede på. Det har været med til at øge tilgængeligheden til medicin herhjemme. Både de biosimilære og generiske lægemidler fås ikke billigere nogle steder i Europa,” siger Peter Jørgensen, direktør i IGL, Industriforeningen for Generiske og Biosimilære Lægemidler. IGL tæller 16 medlemsvirksomheder, som beskæftiger sig med produktion, salg og markedsføring af generiske og biosimilære lægemidler til det danske marked. Ser man specifikt på de biosimilære lægemidler, hvor der ved patentudløb er endog meget store penge at spare for sygehusvæsenet, så har Danmark vist sig at være blandt de bedste i verden til hurtigt at tage dem i brug på hospitalerne. Denne hurtige ibrugtagning og positive tilgang til brug af biosimilære lægemidler i sundhedsvæsenet står i modsætning til, hvordan de blev opfattet, da de første gang nærmede sig det danske marked. For kunne man nu regne med sikkerheden og effekten af dem, når de modsat generiske lægemidler ikke er egentlig kopier, men derimod en ny version? ”I dag er det ikke på nogen måde kontroversielt, men i starten var der da bekymringer fra bestemte patientforeninger – ligesom firmaer, der stod til at miste omsætninger på flere hundrede millioner kroner på det danske marked, selvfølgelig også havde en aktiv interesse i at nære den tvivl,” fortæller Peter Jørgensen og fortsætter: ”Men når det er gået så godt med at implementere brugen af dem i Danmark, så skyldes det ikke mindst, at myndighederne og Amgros har været krystalklare i deres informationen til patienter og hospitaler: biosimilars virker lige så godt, og der er ikke nogen øget risiko ved at bruge dem i forhold til de dyre, originale produkter. På et meget tidligt tidspunkt indså man således behovet for at informere ordentligt herom. Det har også været tydeligt, at biosimilars er en måde at gøre dyre behandlinger tilgængelige for mange flere mennesker på, og at de også skaffer råderum til at introducere andre nye behandlinger.” Den tidlige skepsis overfor biosimilære lægemidler fortog sig også ret hurtigt, blandt andet fordi originalproducenterne også selv begyndte at bevæge sig ind på markedet for biosimilars.Biosimilar gap Biosimilars er altså en regulær succes i Danmark, men netop derfor finder Peter Jørgensen, at der er grund til at lufte en vis bekymring for fremtiden. Der synes at være en tendens i retning af, at producenterne har sværere ved at se en business-case i at introducere biosimilære lægemidler på markedet, når originalprodukterne går af patent. Man omtaler det som ’the biosimilar void’. En række store biologiske produkter er ved at løbe af patent, men modsat normalt, når det sker, så står der ikke umiddelbart altid virksomheder på spring for at introducere biosimilære produkter. Sker det ikke, så vil de originale biologiske lægemidler blive på markedet, men uden nogen som helst tilskyndelse til at sænke prisen. ”Det er voldsomt dyrt at lave originale biologiske lægemidler, og selvfølgelig er det billigere at lave biosimilære varianter, men det er stadig langt fra billigt. Det er kostbart og meget mere kostbart end at lave generiske lægemidler. Og når noget er dyrere, så er der mindre råd til at løbe den risiko,” forklarer Peter Jørgensen som baggrunden for den tilsyneladende manglende lyst fra biosimilære producenters side til at investere i produktionen af nye. Det kan på sigt blive et problem. ”I Danmark har vi meget lave priser på biosimilære lægemidler, hvilket blandt andet skyldes, at Amgros er rigtig dygtige til det, de gør. Konkurrencen er så hård, og priserne er blevet så lave, at nogle virksomheder allerede i dag i stigende omfang stiller sig selv det spørgsmål, om det er ulejligheden værd at blive på det danske marked. Og hvis der samtidig er en global mangel på biosimilære lægemidler, så forstærkes den problemstilling selvfølgelig. Hvis man kan levere i et andet land, til højere priser, så vil virksomhederne jo gøre det. Derfor skal man måske tænke over, om den evindelige jagt på lave priser i virkeligheden har været et problem, både for de biosimilære lægemidler på hospitalerne, og for den almindelige forsyning af generika til apotekssektoren.” Han fortsætter: ”Vi har fortsat en fornuftig forsyning med generika sammenlignet med de fleste andre lande, vi har verdensrekord i et hurtigt optag af biosimilære lægemidler og tilmed til priser, der både har betydet store besparelser, men også en øget behandling af patienterne. Danmark har faktisk fået det bedste af alle verdener i rigtig lang tid, og det er måske for godt til at være sandt. Måske har vi alle sammen taget det lidt for givet og vænnet os til det i en sådan grad, at vi egentlig ikke rigtig længere skønner på det. Det gælder både patienter, politikerne og myndighederne,” siger han.Fortsat et smørhul? Han peger på, at for patienter og samfund har Danmark hidtil har nydt godt af at have været et smørhul, når det gælder generika og biosimilære lægemidler. For nok er Danmark et lille marked med lave priser, hvilket principielt ikke er attraktivt. ”Men vi har haft en anden ting, der var meget attraktiv, nemlig at man fra politisk side har afholdt sig fra at lave om på lovgivningen og rammebetingelserne i tide og utide. Det kender man fra en række andre brancher og markeder, at der er usikkerhed om, hvordan fremtiden ser ud. Danmark har været et marked, hvor man som virksomhed kunne være nogenlunde sikker på, at der ikke lige pludselig laves om på tingene.” Særligt to situationer har ændret på det billede inden for de seneste år. Folketinget vedtog før sommerferien en ny lovgivning, som træder i kraft 1. juli i år. Den pålægger blandt andet forhandlere af kritiske lægemidler at opbygge lagre af op til otte ugers salg af de omfattede lægemidler. Lagerkravet omfatter 400-500 lægemidler. IGL har på linje med Lægemiddelindustriforeningen været meget kritisk over for lovforslaget. ”Der har da været enkelte indrømmelser i forløbet, men det er bemærkelsesværdigt, at regeringen insisterer på at gennemføre et forslag, der har været så kritiseret. Ingen med indsigt i forsyningskæden har bakket forslaget op. Men når nu det skal være, så ser vi frem til en åben, transparent og ikke mindst konstruktiv dialog om den praktiske implementering, så hensynet til patienterne kan komme i centrum. Det er de ikke nu,” siger Peter Jørgensen. Det helt overordnede problem er ifølge ham, at loven kan være med til at gøre det sværere for nogle af de generiske producenter fortsat at være på det danske marked i samme omfang, som de er i dag. De får nogle forpligtelser, de ikke nødvendigvis kan leve op til, selvom de gerne vil. Og de får med sikkerhed nogle øgede omkostninger, som de måske, måske ikke kan få lov til at lægge over på priserne. ”Virksomhederne vil prøve at leve op til forpligtelserne, og det skulle da glæde mig, hvis nogle af vores bekymringer bliver gjort til skamme. Jeg tror det bare ikke! For realiteten er, at der er en lægemiddelmangel – ikke bare i Danmark, men i EU og på globalt plan. Det er er ikke nogen tegn i sol og måne på, at den er ved at aftage. Derfor er det bekymrende, at det smørhul, Danmark har været, er ved at blive ødelagt – man er af politiske grunde ved at ændre på nogle af de vilkår, som gør, at virksomhederne har prioriteret at være på det danske marked.”Forslag om referencepriser Peter Jørgensen peger også på den daværende regerings overvejelser i 2019 om at indføre eksterne referencepriser (ERP) i et forsøg på at bremse udgiftsstigningen på medicin. Systemet bruges også i en række andre europæiske lande og indebærer, at man ikke betaler mere for medicinen, end hvad der betales for samme medicin i en række referencelande. Planerne blev lagt ned, formentlig blandt andet på grund af IGL’s modstand. Og de gav da heller ikke nogen som helst mening i et land, der gang på gang ligger i bund i analyser a priser på generika og biosimilars i EU. ”Det var et eksempel på, at politisk indblanding i et velfungerende marked kan være ødelæggende og slet ikke løser de problemer, det skulle løse – det er ikke til gavn for patienterne, der er afhængige af deres medicin til en pris, der er til at betale.”Læs den øvrige artikel i kapitlet Generika og biosimilære lægemidler: ”Blandt de bedste i verden til biosimilars”   Læs det samlede Pharma her.

I Danmark har vi siden 2013 aktivt benyttet os af biosimilære lægemidler (biosimilars), og det har gennem årene sikret milliardbesparelser for sundhedsvæsenet – biosimilars koster ofte halvdelen eller mindre af originalprodukterne. Dorthe Bartels, senior strategisk rådgiver og forhandler i Amgros, forklarer, at den danske succes med ibrugtagningen først og fremmest skyldes meget grundig forberedelse. Og så er timing afgørende.Af Christian K. Thorsted / Foto: Camilla SchiølerPharma 04/2024 – Serie: Fra molekyle til medicin – Generika og biosimilars Dorthe Bartels, senior strategisk rådgiver og forhandler i Amgros.Fremskridt inden for DNA-teknologien og den molekylærbiologiske forskning har i løbet af de seneste 15-20 år betydet udvikling af biologiske lægemidler, der effektivt, målrettet og ofte med færre bivirkninger kan behandle alvorlige sygdomme. På den måde har de været en revolution inden for blandt andet kræft og gigt. Ulempen er ikke mindst den høje pris på lægemidlerne. Her kommer biosimilære lægemidler (biosimilars), der efter patentudløb ’efterligner’ originalproduktet, ind i billedet. ”Da det første biosimilære lægemiddel pludselig kom på markedet i 2013 og blev en mulighed for os at introducere som behandling på danske sygehuse, var vi i Amgros faktisk ikke parat til at håndtere det,” fortæller Dorthe Bartels, senior strategisk rådgiver og forhandler i Amgros, der står for forsyningen af lægemidler til de offentlige sygehuse, og fortsætter: ”Men det stod hurtigt klart for os, at der var et stort potentiale for besparelser, hvis vi var rigtig godt forberedte næste gang, at der kom et patentudløb på et biologisk lægemiddel.”   Derfor etablerede man en task force bestående af kliniske farmakologer, repræsentanter fra RADS – Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (i dag Medicinrådet) – og Amgros. ”Forberedelse, forberedelse, forberedelse. Det er det, der har sikret, at vi i dag kan kalde os verdensmestre i at ibrugtage biosimilars. Det handlede fra start om at sikre, at man ude i regionerne kunne se formålet med disse lægemidler og at få kommunikeret, at biosimilars er fuldstændig ligeværdige i forhold til det originale lægemiddel. Det omfattede også dialog med patientforeningerne for at betrygge dem i, at patienternes behandling ikke blev mindre effektiv eller mindre sikker ved skiftet,” siger hun og uddyber: ”Vi sørgede for at få alle med en aktie i brugen af de biosimilære lægemidler med os, og vi gjorde alt, hvad vi kunne for at forudse, hvordan vi bedst håndterede de forhindringer, der kunne være for en succesfuld ibrugtagning, for eksempel behov for uddannelse af personale, IT-systemer og forsyningssikkerhed.” Mellem 2013 og 2015 arbejdede Task Forcen målrettet med at gøre klar til forestående patentudløb, blandt andet med guidelines, uddannelse af læger og sygeplejersker og informationsmateriale. ”Vi troede rigtigt meget på, at biosimilære lægemidler er en god løsning i sundhedsvæsenet, ligesom de generiske lægemidler allerede var det. Men vi vidste også, at vi var nødt til at adressere en række problemstillinger først.” De store udløb Det første store patentudløb kom med Remicade fra MSD – et immunundertrykkende middel mod tarm- og gigtsygdomme samt psoriasis med det aktive stof infliximab. Her stod Orion Pharma klar med et biosimilært lægemiddel til en brøkdel af prisen på originalen. Remicade omsatte i 2014 for 335 millioner kroner i Danmark. Ved udgangen af 2015 havde den biosimilære variant Remsima opnået en markedsandel på 99 procent, og regionerne sparet 200 millioner kroner alene på dette lægemiddel. Siden da er fulgt andre store patentudløb, blandt andet Humira udviklet af Abbvie med det aktive stof adalimumab. Her sparede Amgros i den første tid efter omkring en million kroner om dagen på det biosimilære lægemiddel. ”Få uger efter et patentudløb på et originalt produkt har vi haft markedsandele på op til 90 procent på det biosimilære produkt. Alle led i kæden arbejder sammen om at lykkes med at tage biosimilars i brug hurtigt, lige fra leverandører, sygehusapoteker og afdelingerne på de offentlige hospitaler – og naturligvis os i Amgros som laver udbuddene. Der er et massivt samarbejde på tværs af hele sundhedssektoren,” siger Dorthe Bartels. Sygehusapotekerne går nu helt systematisk til værks og sørger for eksempel for ikke at købe ind af det tidligere meget dyre lægemiddel og i stedet vente på, at en ny og billigere biosimilær version kommer. De giver samtidig patienter medicin med hjem til en kortere periode – så alle patienter kan starte op på det biosimilære lægemiddel. ”Med udgangspunkt i vores lange erfaring med introduktion af biosimilære har etableret et struktureret setup og et tæt samarbejde med regionerne, som starter op lang tid før patentudløb, og som på den måde gør, at vi hele tiden er i stand til at sikre et effektivt og rettidigt skift til biosimilær – så vi får mere sundhed for pengene,” konkluderer hun.Ikke det samme lægemiddel Dorthe Bartels er uddannet farmaceut, og før Amgros arbejdede hun blandt andet i Roche, som er en af de fremmeste producenter af biologisk medicin, eksempelvis af antistoffet Herceptin (trastuzumab) mod brystkræft. Netop hendes viden om produktionen af biologisk medicin havde tidligt en stor betydning for hendes syn på at ibrugtage biosimilars. ”Som ansat i industrien kendte jeg jo godt argumenterne for, hvorfor de kunne anses som problematiske – det er jo ikke det præcist samme lægemiddel som det originale. Men efter mit skifte til Amgros kunne jeg bestemt godt se idéen i at spare penge på at bruge biosimilars. Jeg var nok ikke så skeptisk, fordi jeg vidste meget om produktionen af biologisk medicin og også havde besøgte Roche’s produktionsanlæg i Basel.” Hun understreger, at det med biologisk medicin er processen, der driver produktionen. Hvis man laver en lille justering i processen, så bliver det et lidt andet lægemiddel, det sker mange gange i løbet af et biologisk lægemiddels tid på markedet. Ser man for eksempel på det Remicade (infliximab), så er det faktisk et produkt, hvor producenten har haft 30 ændringer i formuleringen. ”Så på sin vis svarer det jo til en biosimilær i den forstand, at det ikke 1:1 er identisk med, hvordan lægemidlet så ud, da det kom på markedet. De originale produkter udvikler sig over tid. Biosimilars forsøger ikke at være fuldstændig ens i forhold til originalproduktet, men de er så ens, at der ingen forskel er med hensyn til effektivitet, sikkerhed og immunogenicitet. Derfor er de indbyrdes udskiftelige,” siger Dorthe Bartels.Nærmest en introduktion af generika Hun erkender, at der var nogen utryghed ved´biosimilars i forbindelse med de første lanceringer. ”Derfor gik vi meget op i at følge data på de patienter, som blev sat i behandling for at se, om der var flere eller anderledes bivirkninger, end der var på andre lægemidler. Så vi har gjort alt for at sikre os, at der reelt ikke kom nogle komplikationer. Der har også ligget en stor opgave hos sundhedsfaglige personer med at fortælle patienterne om fordele og ulemper, når man får en behandling med biologisk medicin.” Hun mener, at vi herhjemme nu er nået så langt med brugen af biosimilars, at der næppe er nogen, der tænker over det, når biosimilære lægemidler tager over; det har næsten karakter af en generisk introduktion. ”Vi stoler på, at EMA har deres data i orden, og at biosimilars uden problemer kan tages i anvendelse. Men når der kommer en helt ny lægemiddelgruppe som biosimilars, så er det klart, at vi skal sørge for at være i dialog med lægerne om lægemidlernes sikkerhed og effektivitet; ligesom vi i starten var det med biosimilars henvendt til cancer-området.” Flere i behandling Når patentet på et biologisk lægemiddel ophører – og biosimilære alternativer kommer på markedet – er det Amgros’ opgave at sikre den størst mulige konkurrence. Det gør Amgros ved at planlægge og gennemføre udbud på lægemidlerne. ”Vi tilrettelægger udbuddene således, at de både tilgodeser sygehusenes behov og er attraktive for leverandørerne. Vi skal dække sygehusenes behov, men vi ønsker også at skabe de bedst mulige betingelser for leverandørerne til det danske marked,” siger Dorthe Bartels. For patienter og sundhedspersonale er effektive udbud på biosimilære lægemidler vigtige, for de er med til at skabe en bredere adgang til vigtige terapeutiske muligheder for behandling af alvorlige sygdomme som kræft, diabetes og leddegigt. ”Når vi i løbet af meget kort tid kan have i omegnen af en tiendedel af omkostningen på en patient pr. år, så betyder det, at vi har sparet mange penge i regionerne – det åbner muligheden for, at flere patienter kan komme i behandling over tid,” siger Dorthe Bartels. Hun understreger, at det er en prioritet at udbuddene er attraktive for de biosimilære producenter, selvom Amgros i sagens natur har en interesse i, at priserne er lave for dermed at spare penge på vegne af sundhedsvæsenet. ”Det er en relativt stor investering at gå ind og lave biosimilars, og hvis priserne bliver for lave kan det være sværere at vedligeholde en produktion. Så man skal være relativt sikker i sin business case som producent. Vi vurderer hele tiden, hvordan markedet ser ud, og hvordan vi kan gøre det attraktivt for producenterne at være på det relativt lille danske marked.” Om hjørnet venter flere store patentudløb, og Dorthe Bartels forudser, at disse originallægemidler vil blive udsat for konkurrence fra biosimilars; der er simpelthen penge at tjene for producenterne trods prispres fra aftagerne og høje produktionsomkostninger. ”Men når det handler om orphan drug med meget mindre omsætning, kan jeg godt være mere i tvivl om, hvorvidt de bliver udsat for konkurrence fra biosimilars – igen fordi business casen kan være mere usikker for producenterne,” slutter hun.   Generika: Samme aktive indholdsstoffer som de originale Generiske lægemidler (generika eller kopimedicin) er lægemidler med et aktivt indholdsstof, som ikke er beskyttet af patenter. Generika markedsføres ofte under det kemiske navn for det aktive indholdsstof. Generika kommer på markedet, når patenterne på originale lægemidler er udløbet. Et generisk lægemiddel er godkendt af myndighederne ud fra lægemidlets kvalitet, uden at prisforskelle tages i betragtning. Generiske lægemidler indeholder de samme aktive indholdsstoffer som originale lægemidler og virker på samme måde. Der er samme krav til behandlingseffekt, sikkerhed og bivirkninger som til originale lægemidler. Kravene til kvaliteten af den aktive ingrediens og lægemidlets fremstilling er identiske for generiske og originale lægemidler. For at dokumentere at virkningen er ens, undersøger man den såkaldte bioækvivalens. Det eneste punkt, hvor der kan være forskel mellem indholdet i forskellige generika og det originale lægemiddel, er på lægemidlernes hjælpestoffer. Nogle patienter er allergiske over for visse hjælpestoffer, men det kan lige så godt være over for hjælpestofferne i et originalt lægemiddel som i et generisk lægemiddel. Et generisk lægemiddel kan godt se anderledes ud end originalproduktet, fordi farvestoffer, smagsstoffer og andre dele af lægemidlet kan være forskellige. Men det påvirker ikke den måde, lægemidlet virker på. Generiske lægemidler er typisk 20-80 procent billigere end originalprodukter, fordi der konkurreres på prisen mellem produkter med samme behandlende virkning. Læs den øvrige artikel i kapitlet Generika og biosimilære lægemidler: ”Et smørhul for generika og biosimilars – endnu”   Læs det samlede Pharma her.

Pharmadanmarks privatansatte medlemmer modtager i stigende grad aktieoptioner som en del af deres lønpakke. Men der er faldgruber, herunder skat. Derfor har Pharmadanmark lavet en aftale med KPMG ACOR Tax om et skattemæssigt rådgivningstilbud i topklasse – til en meget fordelagtig pris.Af Christian K. ThorstedPharma 04/2024 Casper Gad, juridisk chef i Pharmadanmark.Ifølge Pharmadanmarks lønstatistik for 2023 er antallet af privatansatte medlemmer med aktieoptioner steget til 19 procent, altså næsten hver femte medlem i sektoren. Antallet er stigende, fordi det er en måde for virksomhederne at fastholde og tiltrække medarbejdere på. ”I en branche som er i vækst, er optioner selvfølgelig en stor fordel for medarbejderne, særligt da de kommer ved siden af de pæne lønstigninger, vi allerede ser i branchen. Aktieoptioner kan under de rette omstændigheder rumme meget store værdier, og det er oftest tilfældet for vores medlemmer,” siger Casper Gad, juridisk chef i Pharmadanmark. Han fastslår, at aktielønsprogrammer kræver god og kvalificeret rådgivning, ikke mindst fordi man i værste fald risikerer at komme i en slem skatteklemme og at skulle betale skat af penge, man aldrig har tjent. ”Pharmadanmark hjælper med højt kvalificeret ansættelsesretlig rådgivning, og når det kommer til aktieoptioner, vil vi rigtig gerne supplere vores rådgivning med den bedst mulige skattemæssige rådgivning på markedet,” siger han. Pharmadanmark har derfor indgået en aftale med KPMG ACOR Tax, som kan hjælpe med rådgivning om, hvornår og hvordan man beskattes, hvad arbejdsgiveren forventes at indberette, og hvordan man selv bør selvangive sin indkomst fra programmet. Firmaet er blandt de førende eksperter i Danmark på området.Brugen vil stige Casper Gad forudser, at brugen af aktieoptioner kun vil stige fremover. ”Med den rift, der er om højtkvalificerede medarbejdere inden for life science, er aktieoptioner givetvis et redskab, virksomhederne vil benytte. Samtidig kan den potentielle værdi af dem med branchens succes også blive større," siger Casper Gad og fortsætter: ”I det lys vil det for nogle være fornuftigt at få professionel skatterådgivning for at undgå ubehagelige overraskelser.” I forbindelse med kontraktgennemgange er Pharmadanmarks jurister altid meget opmærksomme på de ansættelsesretlige aspekter ved aktieoptioner. Aftalerne varierer nemlig på tværs af virksomhederne og er aldrig ens. ”Der kan være mange forhold, som er komplekse, og specielt når man indleder en ny ansættelse eller forlader sin nuværende, er det meget vigtigt med kvalificeret rådgivning, da man ellers kan gå glip af stor værdi,” understreger han.   Få rådgivning fra KPMG ACOR Prisen på rådgivning fra KPMG ACOR Tax vil som udgangspunkt være 6.000 kroner plus moms for en overordnet skattemæssig gennemgang af sit danske aktielønsprogram og en skriftlig tilbagemelding. Hvis man vil benytte sig af tilbuddet, skal man blot kontakte juridisk afdeling i Pharmadanmark på jura@pharmadanmark.dk eller 3946 3605 for en henvisning. Læs det samlede Pharma her.

Malene Kjær Müller er startet som Vice President for Innovation and Product Development i Fertin Pharma. Virksomheden har hovedkvarter i Vejle og udvikler og producerer blandt andet nikotintyggegummi og kosttilskud.Af Charlotte Kiil Poulsen / Foto: Jette SchrumPharma 04/2024 – Folk flytter sigHvad er din opgave som Vice President for Innovation and Product Development? Det er en nyoprettet stilling, fordi Fertin skal til at have meget mere fokus på innovation og udvikling. Fertin har altid fungeret som en Business-to-Business (B2B) CDMO-virksomhed (kontraktproduktionsvirksomhed) for en række af verdenens førende healthcare selskaber. Det er Fertin fortsat, men nu skal vi også – i tæt samarbejde med selskabets nye ejere – bringe produkter hele vejen ud på markederne. Her kan jeg virkelig få min baggrund inden for pharma drug development og R&D i spil. For mig har det været meget vigtigt, at jeg finder et job-match, hvor jeg kan hjælpe med at drive nogle af de forandringer, der skal til for at sikre samarbejdet og finde nye måder at arbejde på. Jeg har ansvar for vores innovationsteam samt produktudvikling inden for pharma og nutraceuticals i både i Danmark, Indien og Canada, og en af mine opgaver er netop at få samlet de her tre områder på tværs af landegrænser. En anden stor opgave er at lave en innovationsstrategi og finde ud af, hvor vi skal hen. Hvad har vi allerede, som vi kan komme videre med forholdsvist hurtigt, og hvad skal vi lave på den lange bane? Fertin Pharma har i mange år været meget innovativ særligt inden for tyggegummi og andre former for orale produkter, der bliver optaget via mundhulen, så der er allerede en masse platforme at arbejde ud fra.Hvor mange folk skal du lede? Der er cirka 60 dygtige produktudviklere, innovationsfolk, teknikere og forskere fordelt i Danmark, Canada og Indien inden for mit område. Jeg har nogle ledere under mig, som så har teams omkring sig. Lederne fra Canada og Indien samles i Vejle et par gange om året, ligesom jeg netop har været på besøg i Indien. Det er altid godt at møde folk ansigt til ansigt og danne nogle relationer, der letter det daglige arbejde, som primært vil foregå online. Et andet mål i min rolle er også, at jeg skal være med til at gøre Fertin mere globalt orienteret. Jeg har jo været mange år i LEO Pharma tidligere, og der er mange ligheder med, hvor LEO Pharma var for nogle år siden, da de startede på deres globaliseringsrejse, og så hvor Fertin er i dag. Det her med at have medarbejdere i andre lande og lede på distancen og på tværs af landegrænser, har jeg stor erfaring med.Du tog en karrierepause mellem LEO Pharma og Fertin Pharma, hvorfor? Efter mange år i LEO Pharma, hvor jeg de seneste år var ansvarlig for hele R&D-projektorganisationen derude, tog jeg en fratrædelsesaftale sidste år, da man valgte at splitte R&D organisationen op i to enheder, og mit ansvarsområde derfor blev mindre. Jeg fik en del henvendelser fra andre virksomheder i starten af min pause, men jeg havde brug for lige at holde fri og være sammen med familien. Jeg havde en ’to do’-liste af ting, jeg ville have klaret. Det var også vigtigt for mig at lande i den rette stilling, så jeg havde ikke travlt. Efter nogle måneders pause begyndte jeg så at takke ja til kaffeaftaler og starte op med et forløb med en super dygtig executive leadership coach, der hjalp mig med at finde det rigtige job. Selvom jeg selvfølgelig har netværk, er det ikke noget, jeg har dyrket aktivt tidligere, så det skulle jeg lige i gang med. Jeg havde mange kaffeaftaler og snakke med headhunterfirmaer. I sidste ende var det igennem mit netværk, at jeg hørte om stillingen hos Fertin Pharma og blev opfordret til at søge.Hvorfor takkede du ja til denne stilling? For det første var jeg på udkig efter et job, hvor jeg til stadighed kan udvikle mig selv og mine kompetencer. Jeg har været leder i mange år og også med titlen VP, men i Fertin Pharma, som er en mindre virksomhed, sidder jeg nu med i det øverste ledelsesteam med direkte reference til vores administrerende direktør. Det giver mig nogle nye ledelseskompetencer. Derudover arbejder Fertin Pharma med nogle andre produktkategorier så som håndkøbspræparater og kosttilskud, som jeg ikke har haft direkte erfaring med tidligere. Desuden er CDMO business modellen også delvis ny for mig. Til gengæld har jeg jo rigtig megen erfaring inden for lægemiddeludvikling fra innovation hele vejen igennem til kommercialisering, forandringsledelse og globale aspekter, som jeg i den grad kommer til at byde ind med i min nye stilling. Yderligere har jeg for nyligt afsluttet en bestyrelsesuddannelse og har en ambition om at komme i gang med noget bestyrelsesarbejde, gerne inden for life science med innovation og drug development, når jeg er faldet godt på plads i min nye stilling.   BLÅ BOG: Malene Kjær Müller, 51 år April 2024: Vice President of Innovation and Product Development, Fertin Pharma. 2009-2023: Senest VP R&D Portfolio and Program Leadership, LEO Pharma (Danmark og US). 2005-2008: Regulatory Affairs Manager, Pharmexa (Danmark og Norge). 1999-2005: Regulatory Affairs and R&D Project Manager, LEO Pharma. 1999 Cand. Pharm., Danmarks Farmaceutiske Højskole. Fakta om Fertin Pharma Fertin Pharma har hovedkvarter i Vejle og udvikler og producerer orale doseringsformer, herunder nikotintyggegummi og kosttilskud. Virksomheden blev grundlagt i 1893 og har specialiseret sig i medicinsk tyggegummi, der hjælper med rygestop og fremmer oral sundhed. Læs det samlede Pharma her.

I Pharmadanmark vil vi grundlæggende gerne være konstruktive, når der skal findes løsninger på udfordringerne inden for sundhed, uddannelse og erhverv.Af Stine Hasling Mogensen, formand for PharmadanmarkPharma 04/2024 Det ligger i vores DNA, at vi hellere vil pege på muligheder og potentialer end at skyde politiske forslag og aftaler ned – det tror vi egentlig også, tjener medlemmerne bedst. Sådan vil vi også gerne tilgå den universitetsreform, som regeringen indgik sammen med en række partier sidste år – en reform som Kandidatudvalget før sommerferien kom med sit første bud på udmøntningen af. Men, men, men, der skal graves noget dybt denne gang for at finde konstruktive vinkler på reformen. Den underliggende præmis er nemlig, at op imod en fjerdedel af universitetsuddannelserne bliver forkortet til 75 ECTS-point efter bachelor-delen; i dag typisk 120 point. Det risikerer også at komme til at berøre uddannelser inden for life science. Vi hører ikke fra aftagerne i life science-industrien, at de efterspørger medarbejdere med mindre uddannelse, tværtimod. Kompleksiteten og kompetencekravene bliver kun større, og industrien synes at have et nærmest umætteligt behov for højt specialiseret arbejdskraft. Derfor bør der på et område som life science – og det gælder også for andre vækstindustrier – forsat udbydes toårige kandidatuddannelser. Det er godt, at farmaceut- og dyrlægeuddannelsen er undtaget en omlægning, men jeg så virkelig gerne, at det omfattede flere uddannelser, især uddannelser med meget laboratorie-arbejde, som i forvejen kræver mange undervisningstimer og er meget tætpakket undervisningsmæssigt. Fra politisk side bør man være meget opmærksom på risikoen for at lave uhensigtsmæssige ændringer i uddannelseslandskabet, der både forringer niveauet hos de fremtidige dimittender, og som kan øge arbejdskraftmanglen inden for vigtige vækstindustrier. På plussiden er, at kandidatudvalget lægger vægt på, at oprettelsen af engelsksprogede uddannelsespladser skal ske inden for områder, hvor der er høj efterspørgsel og gode muligheder for at fastholde internationale studerende. Det gør sig i høj grad gældende inden for life science. I det her Pharma bringer vi et tema om værdien af at have et studierelevant job – fire eksempler på unge der bruger job inden for life science til stille sig stærkt i konkurrencen om det helt rigtige job efter endt uddannelse – og job hvor de gør god fyldest med deres faglighed og entusiasme. Som en af Pharmadanmarks karrierevejledere siger: et studierelevant arbejde giver en lettere overgang til beskæftigelse efter endt studie og opbygger kompetencer, erfaring og brancheindsigt. Det trækker direkte tråde til fremtidens uddannelseslandskab, som politikerne altså er i gang med at lægge sporene til. For vil de unge kunne prioritere disse krævende studiejob sideløbende med laboratorietid, hvis de bliver endnu mere pressede tidsmæssigt under deres uddannelse? Jeg håber, at vi får de rigtige rammer for de videregående uddannelser, og at vi sikrer kvaliteten af uddannelserne. Vi skal have en sund fødekæde af kvalificerede medarbejdere, der kan understøtte den danske life science-branche. Men nok så meget håber jeg også på universitetsuddannelser, der giver de studerende luft til at lære og til at leve – og til at få værdifulde erfaringer fra andet end studiet.Læs det samlede Pharma her.

Repræsentantskabsmøde 2024 Der indkaldes til ordinært repræsentantskabsmøde lørdag den 9. november 2024 kl. 09.00 hos Scandic Copenhagen, Vester Søgade 6, 1601 København. Dagsorden Valg af dirigent(er) Vedtagelse af forretningsorden og tidsplan for repræsentantskabsmødet Beretninger fra bestyrelse og udvalg og debat Forelæggelse af regnskab Behandlinger af indstillinger og forslag Forelæggelse af budget og fastsættelse af kontingenter for det følgende kalenderår Valg Fastlæggelse af det samlede antal sektionsrepræsentanter til repræsentantskabet for den følgende repræsentantskabsperiode Fastsættelse af tid og sted for næste ordinære repræsentantskabsmøde Eventuelt Forslag fra foreningens medlemmer – herunder de enkelte repræsentanter – som ønskes behandlet på repræsentantskabsmødet, skal ifølge vedtægterne være sekretariatet i hænde senest 15. september. Tilmelding Du kan tilmelde dig repræsentantskabsmødet på her   Valg til hovedbestyrelsen I henhold til foreningens vedtægter skal nye hovedbestyrelsesmedlemmer være valgt inden 15. oktober. For opstilling til hovedbestyrelsen gælder, at navnene på medlemmer, som ønskes opstillet, skal indgives skriftligt til sekretariatet af mindst seks stillere fra kandidatens egen sektion. Stillerlisterne skal være sekretariatet i hænde senest 15. september. Stillerliste kan findes her. I år er der ledige suppleant pladser i hovedbestyrelsen, og de fordeler sig således i sektionerne: Apotek - 2. suppleant. Regioner og Kommuner - 1. og 2. suppleant. Stat - 1. og 2. suppleant Studerende -  2. suppleant. Privat -  1. og 2. suppleant.

I dette nummer har vi fokus på en af de største trusler mod folkesundheden på globalt plan: Antibiotika resistens (AMR). Vi har mødt en række engagerede fagfolk, om har taget kampen op. Læs også en nyt kapitel i serien 'Fra molekyle til medicin'. Her er vi kommet til salg og marketing, hvor det nu også handler om at bliv anset som en partner i sundhedsvæsenet.Læs det samlede Pharma her.

Når der findes resistente bakterier i patientprøver i Danmark, sendes prøverne til Statens Serum Institut (SSI), som tager sig af overvågning og opsporing. Nu er SSI udpeget til også at være europæisk referencelaboratorium i samarbejde med blandt andet DTU Fødevareinstituttet.Af Charlotte Kiil Poulsen / Foto Charlotte Kiil PoulsenPharma 03/2024 - Tema om AMR Danmark er lysegrønt på det europakort, Anders Rhod Larsen viser frem. Kortet illustrerer antallet af MRSA-tilfælde i Europa. Der er stor forskel på, hvor godt de europæiske lande klarer sig i forhold til antibiotikaresistens. Italien og Rumænien lyser flammende rødt op, mens Norden ligger som duksedrenge kun overhalet af Holland.  ”Der er helt klart nogle, der er længere fremme end andre. Målet er at få alle op på et højere og mere ensartet niveau,” fortæller Anders Rhod Larsen. I hvert europæisk land har man udpeget et referencelaboratorie, der overvåger antibiotikaforbrug og -resistens i det pågældende land. I Danmark har SSI den rolle, og det er ledet af biolog og ph.d. Anders Rhod Larsen.  5.000 resistente prøver om året  På bordet i laboratoriet står 15 reagensglas klar med resistente bakterier, der skal dyrkes. Når de klinisk mikrobiologiske afdelinger rundt om på de danske hospitaler opdager resistente bakterier i patientprøver, sender de prøverne til SSI.  Det bliver til omkring 5.000 prøver om året med resistente bakterier. Langt størstedelen er MRSA, men der er også en stigende del af de mere angstprovokerende CPO’er (carbapenemase-producerende organismer).  ”CPO’er er klart dem, vi er mest bekymrede for, for de er ekstremt vanskelige at behandle. Det er multiresistente bakterier, der er modstandsdygtige over for de antibiotika, man normalt bruger til behandling af infektioner,” forklarer Anders Rhod Larsen, mens han viser petriskåle frem med dyrkede bakterier. Det er fra dette laboratorium, at SSI laver udbrudsopsporing og overvågning, samt indberetter til det europæiske overvågningsorgan for infektioner ECDC (European Centre for Disease, Prevention and Control) Længere nede ad gangen bliver de resistente bakterier helgenomsekventeret. ”Vi kører helgenomsekventering på langt de fleste af de her meget resistente stammer. På den måde kan vi afgøre, hvor nært beslægtede de er. Selvom de har ens resistensmønstre, så er det ikke ensbetydende med, at de er ens. Det kan vi først afgøre, når vi har lavet helgenomsekventering. Så kan vi til gengæld meget præcist sige, om de er beslægtede eller ej,” siger Anders Rhod Larsen.  Hvis SSI opdager en spredning af MRSA, CPO eller andre resistente bakterier, underretter instituttet Sundhedsstyrelsen.  ”Overvågningsfunktionen og at have det her datagrundlag er helt afgørende for at kunne rådgive myndighederne og for at kunne sammenligne, hvordan det går i Europa.” Dansk data vækker misundelse SSI deltager også i overvågningsprogrammet DANMAP (Danish integrated antimicrobial resistance monitoring and research programme), som startede i 1995. Det er et overvågningsprogram i samarbejde mellem Fødevareinstituttet og Veterinærinstituttet begge fra DTU, Fødevarestyrelsen, Lægemiddelstyrelsen og SSI. ”Vi har en fantastisk god overvågning herhjemme, som mange andre lande er misundelige på, og vi har en detaljegrad, der er ret unik. DANMAP-samarbejdet kan lade sig gøre, fordi vi har så stor en grad af transparens i forhold til antibiotikaforbruget blandt dyr og så vores cpr-numre, som gør, at vi kan slå op på indlæggelser og ordinationer.”  EU-referencelaboratorie skal samle alt data  Nu intensiveres samarbejdet mellem DTU Fødevareinstituttet og SSI yderligere. De to institutioner skal sammen med Klinisk Mikrobiologi Region Kronoberg/EUCAST Development Laboratory (EDL) i Sverige fungere som EU’s referencelaboratorium for antibiotikaresistens fra 2025. ”Som EU-referencelaboratorium skal vi i samarbejde med ECDC blandt andet understøtte og rådgive medlemsstaterne og EU-kommissionen i diagnostik, overvågning og afrapportering af sygdomme og antibiotikaresistens,” forklarer Anders Rhod Larsen, der er udpeget til at skulle lede det nye organ. Allerede i dag samarbejder SSI med DTU Fødevareinstituttet om træningsprogrammer af de andre europæiske nationale referencelaboratorier. ”Vi har stået for træning og oplæring i DNA-sekventering af resistente bakterier og også oplæring i, hvordan vi kan bruge den her data og lave udbrudsanalyser og samarbejde.” Det er netop en af de opgaver, det kommende EU-referencelaboratorium skal fortsætte med. ”EU’s referencelaboratorie skal samle alt det, der foregår allerede nu. Vi skal give råd og vejledning og træne. Lave kvalitetssikring og sikre os, at de nationale referencelaboratorier og nationale hospitalslaboratorier kan det, de skal.”Løfter europæiske beredskab  Udpegelsen af SSI og DTU Fødevareinstituttet som EU’s referencelaboratorium er ifølge Anders Rhod Larsen en stor fordel for det danske beredskab i forhold til antibiotikaresistens. ”Vi mener virkelig, at vi kan gøre en forskel og være i stand til at løfte det europæiske beredskab med de her aktiviteter. Det er vores ambition. Det er det, vi gerne vil. Derudover bliver vi jo placeret ekstremt centralt, vi får et fantastisk netværk i forhold til forskningsprojekter og til at vide, hvad der foregår.” Antallet af antibiotikaresistente tilfælde i Danmark er stigende. Og en del kommer med hjem fra ferierejser. Et mindre forbrug af antibiotika i udlandet vil derfor potentielt også have positiv indvirkning på antibiotikaresistente tilfælde hos danske patienter.  ”Jo bedre det går i andre lande, jo færre tilfælde importerer vi jo til Danmark,” fastslår Anders Rhod Larsen.   På hans kontorvægge hænger figurer fra Ghana. Der er en del rejseaktivitet i hans arbejde, og selvom han ved, at risikoen for resistente infektioner øges i de rødt lysende lande, og at det uden for Europa ser endnu værre ud, så afholder det ham ikke fra at rejse. Men han tager sine forholdsregler med afspritning og håndvask. Og så tøver han alligevel nogle sekunder, da han bliver spurgt, om han hellere vil køre med et brækket ben hjem til Danmark, end at blive indlagt i et af de røde lande: ”Der er vi nok lidt ude i, at jeg rigtig gerne ville hjem til et dansk hospital. Men altså selvom Europa har forskellige farver, er det jo ikke nogle forhold, jeg ville være rigtig bekymret for. Situationen uden for Europa er langt værre, men også her ville jeg selvfølgelig tage imod den behandling, jeg havde brug for, men der er da en øget risiko,” siger han og uddyber: ”Man kan også spørge sådan her: forstår jeg folk, der får lavet kosmetiske operationer i et tredjeverdens land, fordi det er billigere end i Danmark. Nej det gør jeg ikke, for der synes jeg, man er ude i noget, man rent faktisk selv har en mulighed for at bestemme.” Læs artiklerne i temaet om AMR: ”Vi vil gerne reducere vores forbrug af bredspektret antibiotika” På Stege Apotek holder man øje med antibiotikaforbruget Danske forskere i kamp mod udbredt AMR i Afrika Læs det samlede Pharma her.

Antibiotikaresistens udgør en særlig stor trussel i Afrika, ikke mindst fordi de lokale sundhedsvæsener mangler redskaberne til at overvåge udviklingen og derfor heller ikke kan sætte ind med effektive indsatser de rigtige steder. Lektor Bjarne Styrishave, Institut for Farmaci, Københavns Universitet, har i en årrække forsket i problematikken og deltaget i flere projekter i Afrika, blandt andet seks Danida-projekter.Af Christian K. Thorsted / Foto: Københavns UniversitetPharma 03/2024 - Tema om AMR Lektor Bjarne Styrishave har beskæftiget sig indgående med AMR i flere afrikanske lande, og han ser med stor alvor på udviklingen – om end han også ser en voksende politisk erkendelse i Afrika af, at noget drastisk må gøres.    ”I Danmark måler vi antibiotikaresistensen, og vi har en detaljeret viden om brugen af antibiotika. Sådan er det ikke i de afrikanske lande, jeg har haft projekter i. De mangler surveillance-programmer, og det er et stort problem, fordi de simpelthen ikke ved, hvilke antibiotika der bruges, hvem der bruger det og i hvilke mængder – og heller ikke ved, i hvor stort omfang antibiotika ender i for eksempel madvarer og drikkevand. Derfor er meget af vores fokus i projekterne netop rettet imod at få lavet grundlaget for, at overvågningssystemer kan etableres – det er dér, man er nødt til at starte,” siger Bjarne Styrishave. Han forklarer, at man i landene nok til en vis grad har teknologien, der skal bruges til at analysere brugen af antibiotika og AMR, men der er kun tale om relativt simple og billige metoder, som ikke er særlig præcise – derfor kan de eksempelvis ikke fastslå, i hvilken koncentration et antibiotikum findes i i en prøve. ”De skal have opbygget nogle flere laboratorier, hvor de har kompetencerne og udstyret til at måle på disse ting. At måle lægemidler er noget, farmaceuter er enormt gode til, og derfor er det så oplagt, at vi her på Institut for Farmaci indgår i projekter med det formål. Når kompetencerne er opbygget, kan vi gå videre med at opbygge surveillance-programmer. Det giver os al den viden, vi mangler om brugen af antibiotika for, at de afrikanske beslutningstagere kan kvalificere deres valg, altså at de kan lave effektive Action Plans på nationalt niveau,” forklarer Bjarne Styrishave. Utilsigtet eksponering Senest har hans forskningsgruppe Toxicology and Drug Metabolism Group modtaget 10 millioner kroner fra Danida (Danmarks statslige samarbejde med udviklingslandene) til et nyt projekt, som skal bekæmpe AMR i Kenya. Det sker ved at undersøge praksis og reducere brugen af antibiotika i fødevareproduktionen. Baggrunden for projektet er, at man i Afrika syd for Sahara i vid udstrækning anvender antibiotika i husdyrproduktion, fordi det bliver set som en hurtig løsning på lav produktivitet. Brugen betyder, at antibiotika er almindeligt forekommende i fødevarer og mælk, hvilket fører til utilsigtet eksponering af forbrugerne for antibiotika og dermed resistente mikrober. Projektet vil vurdere tilstedeværelsen af antibiotika og resistente mikroorganismer i mælk og kyllingekød i den kenyanske produktionskæde, bestemme sundhedsvirkningerne af utilsigtet eksponering af landmænd og forbrugere for antibiotika og resistente bakterier og undersøge, om mulige interventioner  vil have en positiv effekt i praksis. Det skal hjælpe kenyanerne med at forbedre befolkningens sundhed.  ”Et vigtigt aspekt af projektet er netop kapacitetsopbygning. I projektet vil vi bygge et komplet analytisk kemisk LCMS-laboratorium ved University of Nairobi, der skal udvikle kvantitative LC-MS-metoder (væskekromatografi-massespektrometri) til kvantificering af antibiotika i biologiske prøver,” fortæller Bjarne Styrishave. LC-MS er en metode inden for analytisk kemi til bestemmelse af mængden og/eller arten af stoffer i en prøve.Koster dyrt i menneskeliv Bjarne Styrishave understreger, at baggrunden for hans langvarige engagement i AMR i Afrika er særdeles alvorlig. I Afrika er det  faktisk kun tuberkulose, der dræber flere. ”Og hvis man ikke gør noget ved det, så kommer det til at stige ganske voldsomt, også på grund af de klimaforandringer, der giver gunstigere vilkår for resistensudviklingen. Men problemet er altså, at vi skal starte helt fra bunden og få helt basal viden om antibiotika og AMR i disse lande,” siger han. Meget tyder på, at mange afrikanere ufrivilligt indtager små mængder antibiotika, og at hovedproblemet således ikke kun synes at ligge i uhensigtsmæssig brug i sundhedsvæsenerne. ”Vi har studier fra Ghana og andre steder i Afrika, der viser, at folk, der er fuldstændig sunde og raske, og som sværger på, at de ikke har brugt antibiotika de sidste 14 dage, alligevel har små mængder antibiotika i  deres urin –  det har vi fundet i 30 til 70 procent af de folk, vi har undersøgt,” fortæller Bjarne Styrishave og fortsætter: ”Vi er bange for, at den konstante eksponering for antibiotika i små mængder betyder, at der i disse menneskers tarmsystem hele tiden selekteres til fordel for resistente bakterier. Dermed risikerer man, at den behandling, man tilbydes i sundhedsvæsenet ikke virker, og det betyder, at selv banale infektioner som diarré eller en maveinfektion kan slå ihjel – helt trivielle sygdomme bliver pludselig dødelige, fordi bakterierne er blevet resistente.” Produktionsforhold At man i produktionskæden anvender alt for meget antibiotika er én teori til at forklare den udbredte AMR, men der findes givetvis også andre forklaringer, mener Bjarne Styrishave. ”Mange afrikanere har ikke let adgang til det formelle sundhedsvæsen, og de anvender så eksempelvis urtemedicin, som er let tilgængelig, men ofte fuldstændig virkelighedsløs. I nogle tilfælde kan den være iblandet antibiotika. På den måde bliver bakterierne eksponeret for antibiotika på en uhensigtsmæssig måde, og behandlingen bliver tilfældig og dermed ineffektiv.” Tilsvarende udgør de såkaldte medicine vendors et problem. Det er uautoriserede sælgere, som går rundt på gader og markedspladser og falbyder antibiotika; gerne få tabletter ad gangen, fordi mange afrikanere simpelthen ikke har råd til en hel antibiotikakur. Nogle få tabletter kan muligvis give umiddelbar lindring, men alle bakterier bliver ikke nødvendigvis slået ihjel, hvilket promoverer resistens. ”Så der er en masse antibiotika i omløb i den uformelle sektor, herunder også produkter af tvivlsom kvalitet, der blandt andet er produceret i Asien og kommer ind over grænsen til lande som Ghana. Men igen mangler vi konkret viden om typer og omfang,” siger han. Noget tyder også på, at der er et højt forbrug af bredspektret antibiotika – den er i AMR-sammenhæng særligt problematisk.  Politisk bevidsthed Bjarne Styrishave er glad for, at der blandt afrikanske politikere og i sundhedsmyndighederne efterhånden er stor opmærksomhed på AMR – det øger sandsynligheden for, at der vil blive sat handling bag ordene. Det understreges også af, at Bjarne Styrishave har et tæt samarbejde med myndighederne i de lande, hvor han har projekter; det håber han også bliver tilfældet med projektet i Kenya med Ministry of Health. ”Så jeg er nok ikke så pessimistisk, som jeg var for 10 år siden. Min bekymring er bare, at problemet stadig vokser sig større og større og går hurtigere. Opmærksomheden er øget, men problemet står heller ikke stille.” Derfor er det for Bjarne Styrishave meget vigtigt, at projekterne ikke kun bliver akademiske øvelser, men at de får leveret nogle data til myndighederne, som de så kan omsætte til konkrete policies. Men det skal være en datapakke, som er så skudsikker, at de laver deres politik på et oplyst grundlag: hvis man eksempelvis sætter ind over for landmændene, risikerer man deres levebrød, og det er heller ikke, fordi der er for mange fødevarer i forvejen i landene. ”Interventioner er nok uundgåelige, men de skal ikke ødelægge landenes økonomi eller have andre utilsigtede konsekvenser,” siger han. Ikke irreversibelt Bjarne Styrishave peger på, at det faktisk er muligt at bremse AMR, hvis der sættes rigtigt og målrettet ind. I Sydeuropa har man strammet meget op med hensyn til brugen af antibiotika, ligeledes i Frankrig og i Storbritannien. ”Den farlige udvikling i AMR er ikke irreversibel – når man fjerner antibiotika, så falder resistensen med det samme. Gevinsten kommer med det samme, det skal man huske, også i Afrika,” slutter han. Læs artiklerne i temaet om AMR: ”Vi vil gerne reducere vores forbrug af bredspektret antibiotika” På Stege Apotek holder man øje med antibiotikaforbruget SSI har overblikket over de resistente bakterier Læs det samlede Pharma her.

Apoteksfarmaceut Anne Mette Jørgensen sørger for, at al apotekspersonalet er opdateret i forhold til nyeste antibiotikavejledninger. Hvis kunderne kommer ind med en recept, der ikke passer med retningslinjerne, dobbelttjekker personalet med den praktiserende læge.Af Charlotte Kiil Poulsen / Foto: PrivatPharma 03/2024 - Tema om AMR Alene den seneste måned har personalet på Stege Apotek, der også tæller filialerne i Vordingborg og Lundby, lavet seks interventioner i forhold til den nyeste antibiotikavejledning. ”Der er lige kommet en ny, opdateret version af vejledningen ’Infektioner i almen praksis.’ Den har vi opmærksomhed på at få implementeret, og når vi opdager en recept, der ikke umiddelbart ser ud til at passe med den vejledning, ringer vi til lægen og spørger ind. Ofte får vi så tilrettet ordinationen,” forklarer apoteksfarmaceut Anne Mette Jørgensen. Uddanner personalet Det er hendes ansvar at holde sig opdateret med seneste viden og at få uddannet resten af personalet heri.  Antibiotika er noget, man på Stege Apotek har haft fokus på i mange år. Tilbage i 2016 gjorde apotekspersonalet med Anne Mette Jørgensen i spidsen en særlig indsats for at nedbringe forbruget af Azithromycin, som kan øge risikoen for antibiotikaresistens. Indsatsen fik forbruget til at falde med 70 procent. ”Jeg synes, infektioner er spændende og et vigtigt område, og så er jeg meget optaget af, at vi gør, hvad vi kan for at nedbringe risikoen for antibiotikaresistens,” fortæller Anne Mette Jørgensen.  Holder øje med recepterne Hun har arbejdet på primær apotek i over 30 år med en enkelt afstikker til lægemiddelindustrien. ”Ser vi en kunde, der får udskrevet Azithromycin til en infektion, som det ikke længere anbefales til, så siger vi til kunden, at vi lige skal dobbelttjekke recepten. Så ringer vi til lægen og finder ud af, om der kunne være et andet middel, der var bedre egnet,” siger Anne Mette Jørgensen.  Efter den sidste nye vejledning er Azitromycin udelukkende anbefalet til klamydiainfektioner hos gravide. Til øvrige infektioner er det en specialistopgave at bruge Azitromycin. ”Det skulle jo gerne afspejles i det, der ordineres. Det holder vi øje med, når kunderne kommer hos os. Jeg ser det som et samarbejde med lægerne, og de tager som regel positivt imod det. De har jo travlt i almen praksis, og nogle gange er der en god forklaring.”  Kampen mod resistens Når apotekspersonalet finder noget i forhold til antibiotika, har det typisk været et forkert præparat, for lav dosis, eller manglende dyrkningssvar.  ”Der er nogle af lægemiddelstofferne, hvor der er krav til, at bakterierne skal være dyrket, inden man går i gang med at behandle, så det kan vi godt finde på at tjekke op på også.” For Anne Mette Jørgensen er det vigtigt at have øje på antibiotikaforbruget. ”Hvis vi bruger antibiotika rigtigt, er der jo mindre risiko for, at vi får resistente bakterier generelt. Det er jo ikke kun til gavn for den enkelte, men for hele samfundet.” Senest har hun skrevet en mail til de lokale læger, hvor hun gør opmærksom på de nye regler og præciseringer.  Savner en mere ensartet tilgang I forhold til de kunder, der kommer ind og skal hente deres medicin, yder apoteket altid en faglig rådgivning. ”Når det er en penicillinbehandling forklarer vi for eksempel altid, at tre gange i døgnet helst skal være med otte timers mellemrum og ikke bare morgen, middag og aften. Samtidig forklarer vi også det her med at huske at tage kuren færdig, samt at få aflevere resterne på apoteket.” Selvom man altså har stort fokus på antibiotikaforbruget på Stege, Vordingborg og Lundby Apotek, så mener Anne Mette Jørgensen, at man på landsplan burde gøre endnu mere.   ”Det er nok lidt for meget op til de enkelte regioner, praksis og apoteker. Vi burde nok gå hårdere og mere systematisk til værks alle steder. Måske have nogle endnu strengere krav for brugen og håndteringen af antibiotika og en bedre og ensartet formidling, og jeg kan da godt frygte, at vi er kommet alt for sent ind i den her kamp.”Læs artiklerne i temaet om AMR: ”Vi vil gerne reducere vores forbrug af bredspektret antibiotika” Danske forskere i kamp mod udbredt AMR i Afrika SSI har overblikket over de resistente bakterier Læs det samlede Pharma her.

Hver formiddag arbejder klinisk farmaceut Louise Moreau Kaa på en hospitalsafdeling på Odense Universitetshospital (OUH). Udover medicingennemgange, medicinsamtaler og understøttelse af lægernes medicinfaglige spørgsmål har Louise også fokus på rationelt forbrug af antibiotika. Hun er også medlem af OUH’s antibiotikagruppe, der konstant ser på restordre-problematikker og uhensigtsmæssigt forbrug.Af Charlotte Kiil Poulsen / Foto: Nikolaj GrundtvigPharma 03/2024 - Tema om AMR Fra morgenstunden på Sygehusapotek Fyn har klinisk farmaceut Louise Moreau Kaa dannet sig et overblik over de indlagte patienter og deres medicinlister. På den måde kan hun se, hvilken afdeling der har mest brug for hendes hjælp i dag.  Hver formiddag sidder Louise og hendes farmaceutkollegaer fra klinisk farmaci på sygehusapoteket nemlig ude på afdelingerne på Odense Universitetshospital (OUH), hvor de laver medicingennemgange og -samtaler og bistår læger og sygeplejerske med ad hoc. spørgsmål. På vej ud ad farmaceutkontoret flytter Louise en magnet på en tavle med ansigter og navne på. Nu er magneten ud for Louises navn sat på ’hospital’.  ”Jeg har ansvaret for ATC-koden J, som inkluderer antibiotika. Hvis der er spørgsmål til det, så ved mine kolleger, hvor jeg er, og hvordan de kan fange mig,” forklarer hun.  Hun går ud af sygehusapoteket, ind igennem røntgenafdelingen og op ad trappen til den afdeling, hun skal være på i dag.   Klar til medicingennemgang   Louise har klædt om til lyseblå hospitals-t-shirt og mørkeblå hospitalsbukser. Så kan hun hurtigt gå ind og tale med en patient, hvis det bliver aktuelt. Foreløbigt har hun sat sig ved en computer på lægernes stuegangskontor. ”17 og relevant”, skriver Louise i en intern note.  Det betyder, at patienten ser ud til at være kognitivt i stand til at tage en medicinsamtale, og MERIS-tallet er så højt, at der også er brug for en medicingennemgang.   Farmaceuterne får hjælp af en softwarerobot til at udregne MERIS (Medication Risk Score). Jo højere score, jo mere er der at være opmærksom på, i forhold til de lægemidler patienten får. Softwaren kan på få sekunder tjekke nøgleord i journalen og sammenkøre med de andre data på patienten.  Følger op på antibiotikabehandlingen  Louise klikker hjemmevant rundt og sammenholder data og analysesvar med vejledninger. Hun tjekker, om der er uoverensstemmelser. En del af arbejdet minder lidt om en detektivs. En af de forudgående dage har hun fået et spørgsmål fra en læge om en svært overvægtig patient, der er indlagt med en infektion. Lægen er i tvivl om, hvilken dosering af antibiotikummet personen skal have. Vejledningen går til 120 kilo. ”Her måtte jeg henvise lægen til at rådføre sig med mikrobiologisk afdeling, for jeg var også i tvivl om, hvad man ville anbefale til netop denne infektion. Nu kan jeg se her, at det endte med, at patienten fik dobbeltdosis antibiotika,” siger hun og peger på skærmen.  Hun tjekker de biokemiske tal, det Fælles Medicinkort (FMK), og de mikrobiologiske prøvesvar, som fortæller, om der er dyrket nogle bakterier, og hvilke antibiotika de er sensitive eller resistente overfor. Når lægen starter en patient op på antibiotikabehandling, skal lægen inden for 48 timer revurdere, om man har gang i den rette behandling, og det skal revurderes hver tredje dag. Det er også noget af det, Louise holder øje med, for det kan stadig godt glippe i travlheden.   ”Det kan for eksempel være meget svært i den Fælles Akut Modtagelse (FAM) at tage stilling til seponering, når patienterne kommer dårlige ind. Derfor er der brug for, at man følger op på den del, så snart man har svar fra mikrobiologisk afdeling,” siger hun og fortsætter:  ”Og selvfølgelig er det meget lettere for mig at sidde her og komme med gode råd, for jeg skal jo kun have blik for medicinen, mens lægen jo forholder sig til det samlede kliniske billede af patienten. Men jeg kan komme med input, og ofte kan det bruges.”    Ser også på det samlede forbrug   En af Louises opgaver udover at bistå på afdelingerne er at holde øje med medicinforbruget herunder antibiotikaforbruget på to afdelinger. Hun er også medlem af OUH’s antibiotikagruppe, ledet af mikrobiologisk afdeling. ”Når jeg får konkret viden fra antibiotikagruppen om restordre eller uhensigtsmæssigt forbrug, kan jeg tage emnet på et møde i FAM, hvor jeg en gang imellem underviser omkring antibiotikavejledningen.”  Louise fortæller, at antibiotikavejledningen for nyligt har ændret sig, så man nu i højere grad anbefaler at opstarte med ampicillin og gentamicin, ved svær infektion uden fokus. Her har man før været mere tilbøjelig til at starte op i piperacillin/tazobactam (pip/taz).   ”Vi vil gerne reducere vores forbrug af bredspektret antibiotika, som fx pip/taz, så denne ændring i vejledningen fortalte jeg om på en morgenkonference i FAM for nylig, og det holder jeg også øje med i mine medicingennemgange her,” forklarer hun. Det er ikke altid det lettest tilgængelige antibiotikum, der anbefales som førstevalg i vejledningen.   ”En del af vores arbejde på sygehusapoteket er også at gøre det lettere for lægerne at tage det rigtige valg. Vi drøfter løbende, hvordan vi kan lette arbejdsgangen for lægerne.”  En af Louises kollegaer har for eksempel været med til at udarbejde flere forskellige standardordinationer, som gør det lettere for lægerne at ordinere antibiotika i journalsystemet.    Finder uoverensstemmelse   Man kan høre lyden af sygehuspersonalets hvide træsko, der går frem og tilbage på hospitalsgangen uden for den åbne dør. Indimellem kommer læger til og fra stuegangskontoret talende i telefon om de indlagte patienter, der skal udskrives. Men det ænser Louise ikke lige nu, for der er noget, der har fået hendes opmærksomhed på computerskærmen.   ”Se her er en uoverensstemmelse mellem FMK og sygehusordinationen. Det kan der sagtens være en god forklaring på, men det vil jeg lige tjekke op på.”  Louise går ud på gangen. Hun vil ind på patientens stue for høre, om patienten ved, hvor mange tabletter hun plejer at tage derhjemme af et givent lægemiddel. For på hospitalet har hun fået færre end angivet i FMK.  ”Jeg kan ikke vide, om det står forkert i FMK, så det vil jeg lige spørge patienten om. Som regel har de selv ret godt styr på, hvor mange tabletter de får af de forskellige lægemidler derhjemme,” forklarer Louise.    Foran døren til patientens stue møder Louise en læge, som er på vej ind på stuegang. Louise vender sin undren med lægen, og de bliver enige om, at lægen skal spørge patienten.  Restordre påvirker antibiotikaforbruget Tilbage ved computerskærmen igen arbejder Louise videre med medicingennemgange. Pludselig udbryder hun begejstret: ”Se her er jo et skoleeksempel. Man har taget alle de rette prøver, og når svarerne så foreligger, har man stoppet en unødvendig behandling med benzylpenicillin, som i øvrigt også er førstevalget ved pneumoni. Det kan jeg lide at se.”   Det er desværre ikke altid, at lægerne har mulighed for at vælge førstevalget i vejledningen, selvom de er opmærksomme på det.   Louise forklarer, at lægemidlet mecillinam for eksempel har været i restordre i flere år. ”Det er ellers førstevalget ved flere infektioner. Så restordreproblematikken kan også være et problem i forhold til at udvikle antibiotikaresistens, fordi den anbefalede antibiotika ikke er tilgængelig.”  Forskellige tiltag  En anden ting, som Louise har fokus på, er, om der står anført, at patienten har penicillinallergi. Penicillinallergi skal tages alvorligt, men i nogle tilfælde er den anførte allergi ikke en reel allergi men blot en bivirkning , og så får patienterne andre antibiotika, som måske er mere bredspektrede, end det anbefalede penicillin.  ”Der kan vi godt anbefale lægerne, at patienten bør udredes for, om der er tale om penicillinallergi eller ej,” forklarer hun.  Louise sidder også med udrulningen af hjemmebehandling med IV-antibiotika. Her er det også et spørgsmål om det muliges kunst.   ”Antibiotika har generelt en kort holdbarhed efter opblanding, og pip/taz er lige pt. det eneste penicillin, vi kan give en god holdbarhed. Vi arbejder derfor på at kunne tilbyde andre, mindre bredspektrede, opblandede antibiotika, så man kan sende patienter hjem til hjemmebehandling uden at det øger risikoen for resistensudvikling.” Lægen, som lige har gået stuegang på den patient, Louise undrede sig over, stikker hovedet ind ad døren:  ”Du havde ret Louise – det var os, der havde lavet en fejl i dosis. Det får vi rettet op på.”   Tema om bekæmpelse af den globale sundhedskrise AMR Forestil dig, at en skramme på albuen kan gøre dig alvorligt syg. Eller at du ikke kan få en ny hofte, fordi operationen risikerer at give dig en infektion, der ikke kan behandles. Eller at den rette kræftbehandling slet ikke kan komme på tale. Disse scenarier er allerede en realitet for patienter verden over, og problemet repræsenterer en af de største sundhedskriser lige nu: den voksende udbredelse af antibiotikaresistente bakterier (AMR). Pharma sætter i dette tema fokus på nogle af de engagerede fagfolk, som konkret arbejder med at dæmme op for det, der kaldes ’den stille tsunami’.   Hvad er resistente bakterier? Resistente bakterier er bakterier, der har udviklet sig, så antibiotika ikke længere kan slå dem ihjel. Alle bakterier udvikler resistens over tid, men det går hurtigere, jo mere antibiotika de bliver udsat for. De seneste årtier er udviklingen af resistente bakterier eskaleret, så resistensudviklingen går langt hurtigere end udviklingen af ny antibiotika, der kan slå de resistente bakterier ihjel. På globalt plan kan 1,2 millioner dødsfald direkte tilskrives antibiotikaresistens, og fem millioner dødsfald er indirekte forårsaget af resistens. I 2050 anslås det, at 10 millioner mennesker om året vil miste livet på grund af resistente bakterier, hvis vi ikke handler. Byrden er størst i det Globale Syd. I Afrika syd for Sahara forårsagede antibiotikaresistens 24 dødsfald per 100.000 indbyggere i 2019, mens det i de rige lande var 13 dødsfald per 100.000 indbyggere.   Antibiotika på hospital: en balanceakt Rationel anvendelse af antibiotika er meget vigtig for patienter med infektioner. Det har stor betydning for overlevelsen, hvor syge patienterne bliver, og hvor hurtigt de kan blive raske – men også for nuværende og kommende medpatienter. Anvender man for meget eller for bredspektrede antibiotika i dag, vil det få konsekvenser for muligheden for at behandle infektioner i fremtiden på grund af resistensudvikling og selektion af resistente mikroorganismer. Anvendelsen af antibiotika er derfor en balance, hvor man først sikrer den enkelte syge patient, men også vælger behandling ud fra viden om, hvad der skader den enkelte patient, medpatienter og omgivelserne mindst muligt.  Antibiotikapolitik kan være en særlig udfordring på de sygehuse, hvor der er mange svært syge, både kronisk syge og akut syge patienter, som kræver en ekstensiv antibiotisk behandling. Der ses også mere almindelige, og ikke så komplicerede infektioner, som kan og bør behandles med mindre bredspektrede antibiotika. En god mikrobiologisk diagnostik kan medvirke til at gøre det muligt at deeskalere den brede behandling til en målrettet, smallere behandling, og dermed minimere risikoen for superinfektioner og resistensudvikling.  Læs artiklerne i temaet om AMR: På Stege Apotek holder man øje med antibiotikaforbruget Danske forskere i kamp mod udbredt AMR i Afrika SSI har overblikket over de resistente bakterier Læs det samlede Pharma her.

Henrik Sigaard Knoth er Head of Customer Engagement hos Roche – rollen er kommerciel, men kommerciel succes for et nyt lægemiddel afhænger mere og mere af at engagere sig i sundhedsvæsenet og investere i at blive anset som en ligeværdig og værdigskabende partner, understreger han.Af Christian K. Thorsted / Foto: Camilla SchiølerPharma 03/2024 - Serie: Fra molekyle til medicin - Markedsføring, distribution og salg Mange lægemiddelkandidater fejler undervejs i udviklingen, og derfor er det selvsagt afgørende at få kommerciel succes med de relativt få lægemidler, som det rent faktisk lykkes at få på markedet. Det opnås i stigende grad ved, at lægemiddelvirksomheder som Roche forsøger at være en samarbejdende partner i sundhedsvæsenet. ”Tidligere havde man som medicinalvirksomhed et stort fokus på at udvikle og få godkendt lægemidler og dernæst på at sælge dem. Men i dag har vi en også en stor aktie i at forstå det sundhedsvæsen, som lægemidlerne skal anvendes i, og i at være en aktiv spiller i sundhedsvæsenet. Vi er simpelthen nødt til at interessere os for sundhedsvæsenet, mulighederne i det og dets udfordringer og at være en del af løsningen,” siger Henrik Sigaard Knoth, farmaceut, Head of Customer Engagement i Roche Danmark. Afdelingens arbejde begynder typisk et år før lanceringen af et nyt produkt og sker i tæt samarbejde med firmaets market Access-afdeling og medicinske afdeling. Det handler blandt andet om at identificere de primære stakeholders, som skal nås i den strategiske customer engagement plan. Det kan være aktører inden for de fem regioner for eksempel regionalpolitikere, faglige eksperter på et sygdomsområde eller personer på sygehusledelsesniveau. ”Vi bygger hele lanceringen af produktet op, inklusiv det materiale, som vi går ud med. Hvad er det, vi skal slå på over for kunderne, og hvad kan vi sige om lægemidlet? Det gør vi med udgangspunkt i de kliniske studier, der er blevet kørt, og som produktet er blevet godkendt af Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) på baggrund af.” Henrik Sigaard Knoth mener, at medical marketing nok godt kan opfattes som et fy-ord, men ikke desto mindre er det netop det område, han og hans afdeling bevæger sig i. ”Vi har en forretning, som vi lever af, og vi skal ud og sælge vores produkter – og samtidig sikre innovativ og effektiv behandling for danske patienter. Men grundlaget for alt det, vi siger og gør i forbindelse med et nyt lægemiddel, det bygger på en videnskabelig del og et stort kendskab til sundhedsvæsenet,” forklarer han. Nåleøjet er i dag ikke alene den regulatoriske godkendelse i EMA, men også mere og mere Medicinrådet. EMA-godkendelsen betyder ikke nødvendigvis, at verden ser positiv ud for et nyt lægemiddel. ”Det betyder også, at vi i afdelingen allerede på tidspunktet for, at ansøgningen til Medicinrådet laves, er involveret. Hvad er det for nogle styrkepositioner, det produkt, vi skal ud og lancere, har, og hvordan ser det ud i forhold til konkurrenternes og den nuværende standard behandling? Hvad er hele produktets ’value proposition’, altså den fulde mængde af fordele og værdi kunderne? Og ikke mindst hvad betyder det så for sundhedsvæsenet og for den enkelte patient? Alt det bygger vi ind i vores lanceringskampagne.” Patientens rejse For Henrik Sigaard Knoth står Patient Journey; patientrejsen som noget helt centralt i det arbejde, som gerne skal ende ud med, at et nyt lægemiddel bliver taget i brug. ”Historisk set kommer Roche fra onkologi-området, men har nu også mange produkter inden for kroniske sygdomme, for eksempel sklerose og muskelsvind. Patientrejsen kan være meget forskellig, alt efter om man er en kronisk patient eller er en kræftpatient, der skal behandles akut. Hvad er det for skift, der er på patientens rejse, og hvad kan vi med vores lægemiddel gøre for at sikre det bedste resultat? Ligeledes har vi rejsen for HCPs (Healthcare professionals). Hvordan vil de opleve et nyt produkt, og hvordan kan det implementeres i nuværende behandling – det er også vigtigt for os,” forklarer han. Henrik Sigaard Knoth betoner, at man i dag i salgsarbejdet er gået fra en multi- til omnichannel-tilgang. I multichannel var man ude i flere kanaler, og man talte både face-to-face, ringede til kunden, eller sendte e-mails. Nu spiller man derimod på alle kanaler, og de digitale kanaler fylder endnu mere nu. ”Der er naturligvis nogle klare grænser for, hvad vi i forhold til lovgivningen kan, og hvem vi må henvende os til med et nyt produkt. Men vi har for eksempel mulighed for at lave ’disease awareness’-kampagner, der ligger i forlængelse af, at en ny forbedret behandling lanceres. Vi kan også  afholde nogle større events i form af videnskabelige møder for de læger, der er tiltænkt at skulle bruge et nyt lægemiddel. Vi er meget opmærksomme på at skabe mest mulig værdi for deltagerne, så de får noget brugbart med hjem i forhold til det sygdomsområde, de er specialister inden for, og at de får en forståelse for, hvad et nyt lægemiddel betyder for patienten og sundhedsvæsenet.” Før lanceringen kan man også etablere advisory boards med læger og sygeplejersker for at  søge viden om de udfordringer og muligheder, der er på det sygdomsområde, et nyt produkt henvender sig til. Forstå patienterne Henrik Sigaard Knoth har ikke mulighed for at tale direkte til patienterne om værdien af et nyt lægemiddel, men han prøver alligevel at forstå dem. ”Det er faktisk noget, vi bruger meget tid – at forstå den enkelte patients situation, og selvfølgelig også, hvordan de behandles i dag, og hvad de har det svært med. Vi møder ikke patienterne ude på hospitalerne, men vi har dialog med sundhedspersonalet, og gennem dem får vi ekstremt mange erfaringer. Vi har også mulighed for at mødes med patientforeninger for at få et bedre indblik i, hvilke udfordringer og muligheder de patienter, de repræsenterer, oplever. På den måde kan vi bedre forstå patienterne og den rejse, de er på,” siger han og fortsætter: ”Hvis vi vil have respekt fra læger og andre aktører inden for sundhedsvæsenet, så skal vi have en viden og forståelse for terapiområdet på et ret højt niveau; derfor er det så vigtigt for os at forstå patienterne og deres sygdom. Med den viden kan vi have en respektfuld dialog om brug af lægemidlet, og vi flytter os fra alene at være en sælger til at være en troværdig partner i sundhedsvæsenet.” Det er også i det lys, at Roche engagerer sig i at være en thought leader på relevante områder, Henrik Sigaard Knoth har for eksempel siddet med i det Nationale Partnerskab for Sundhedsdata, der arbejder for bedre brug af danske sundhedsdata, sammen med offentlige eksperter og andre virksomheder. ”Det understreger, at vi interesserer os for sundhedsvæsenet og gerne vil være med til både at forstå mulighederne, men i høj grad også hvor barriererne er i dag og i fællesskab løse dem.” Partnerskaber er vejen frem Henrik Sigaard Knoth erkender, at der ligger en betydelig udfordring i at få nye, innovative lægemidler taget i brug i sundhedsvæsenet, og at det kan være svært at acceptere en afvisning i Medicinrådet for en ny innovativ behandling.  ”Medicinrådet har jo alle mulige grunde til at træffe deres sundhedsøkonomiske beslutninger, og hvordan vi bruger pengene i sundhedsvæsenet, men vi føler jo, at vi virkelig ser patienterne og forstår deres behov,” siger han. Men han ser alligevel positivt på fremtidsudsigterne. ”Jeg mener, at vi som virksomhed og som industri spiller en kæmpe rolle i, hvordan sundhedsvæsenet skal udvikle sig fremover: vi leverer de lægemidler og diagnostiske løsninger, der er en del af løsningen.”  Roche kigger også meget ind i digitale muligheder – de kan skabe fundamentet for nye og smarte løsninger, der sikrer, at sundhedsvæsenet fungerer mere effektivt, smidigt og leverer ydelser af høj kvalitet, uden at økonomien løber løbsk. Helt konkret ved eksempelvis at udvikle og implementere nye teknologier til tidlig opsporing, brug af kunstig intelligens i diagnostikken, innovative medicinske behandlinger, telemedicinske løsninger og sundhedsapps til selvmonitorering.  ”Det handler altså igen om, at vi ikke alene er ude på at sælge lægemidler, men er parate til at lægge hånden på kogepladen og tage en del af risikoen for at sikre en bedre patientrejse, og siger, vi er en del af sundhedsvæsenet, ” fastslår han. Det indebærer at investere i partnerskaber med blandt andet myndigheder, universiteter samt mange andre parter i sundhedsvæsenet. ”Man kan selvfølgelig være frustreret over, at antallet af produkter der pt. bliver godkendt af Medicinrådet, men jeg tror også, at det er prioriteringsprincipper, der vil udvikle sig og med tiden vil blive mere nuancerede. Og det, der trækker i den rigtige retning, er ikke mindst villigheden i sundhedsvæsenet generelt til at indgå i partnerskaber med os om sundhedsfremmende projekter, der kan flytte tingene.”Læs artiklerne i kapitlet Markedsføring, distribution og salg: De sidste skridt frem mod patienten Market Access: mere sundhed for pengene Læs det samlede Pharma her.

Fællesnævneren for Madina Saidjs karrierevej har været hendes passion for sundhed og sundhedsvæsenet samt samspillet mellem sundhed og samfund. Det dyrker hun som Health Economics, Market Access & Reimbursement (HEMAR) Manager i Johnson & Johnson; grundigt forarbejde skal øge sandsynligheden for, at firmaets nye lægemidler bliver tilgængelige for danske patienter.Af Christian K. Thorsted / Foto: Camilla SchiølerPharma 03/2024 - Serie: Fra molekyle til medicin - Markedsføring, distribution og salg Evidens for, at et lægemiddel virker efter hensigten, er ikke længere nok til at garantere, at produktet ender med faktisk at blive taget i brug i sundhedsvæsenet. Det er lægemiddelvirksomhedernes Market Access-afdelingers fornemste opgave at sikre, at klinikere og dermed patienterne opnår adgang til et lægemiddel. ”Jeg er meget drevet af, at der sker en retfærdig prioritering af, hvilke lægemidler der ender med at blive taget i brug i det danske sundhedsvæsen. Jeg ser det som min rolle at være med til at sikre mere sundhed for pengene,” fortæller Madina Saidj, HEMAR Manager hos medicinalvirksomheden Johnson & Johnson. I Danmark er det Medicinrådet, som foretager vurderingen af nye lægemidlers værdi og beslutter, om de skal anbefales som standardbehandling på landets hospitaler.  ”Det overordnede formål med mit arbejde i Market Access er at sikre, at Johnson & Johnsons lægemidler, herunder personaliseret medicin, bliver tilgængelige for danske patienter, primært i sekundærsektoren," siger hun og fortsætter: "Det sker konkret ved, at vi indsender en ansøgning til Medicinrådet – den indeholder blandt andet en sundhedsøkonomisk analyse og en budgetkonsekvensanalyse – man kan tale om, at vi skal have en indsigt i markedet, og skal dokumentere og formidle et behov. Market Access er med til at sikre det bedste udgangspunkt, når nye lægemidler skal introduceres." Data understøtter ansøgningen Datagenerering fylder rigtig meget i Madina Saidjs arbejde. ”Vi forsøger at sikre, at vi har den data, der skal til for at understøtte en ansøgning – vi vil gerne give Medicinrådet det, de har brug for til dets sagsbehandling, så det er også et spørgsmål om at forudse, hvad der kan komme til at mangle af data. Og om vi for eksempel eventuelt kan supplere med epidemiologisk data eller real-world evidence (RWE), der kan indgå i rådets vurderinger,” forklarer hun. Medicinrådet foretrækker evidens, som bygger på randomiserede kontrollerede studier, men RWE kan eksempelvis  bidrage med viden, som ikke er undersøgt.  ”Kan vi fylde de huller i osten, som Medicinrådet eventuelt kunne pege på, kan vi selvfølgelig øge sandsynligheden for, at et nyt lægemiddel bliver tilgængeligt i Danmark. Det handler om, at vi i ansøgningen får fuldt belyst alle aspekter af lægemidlets værdi.” På samme måde forsøger lægemiddelvirksomheder at fastsætte prisen på et lægemiddel, så det er omkostningseffektivt. ”I nogle lande opererer man med faste tærskler for, hvornår et lægemiddel anses som omkostningseffektivt, men i Danmark er der en mere  flydende grænse,” siger hun. Der ligger ifølge Madina Saidj  stor læring i de afgørelser, der ikke falder ud til fordel for virksomheden og i sidste ende patienterne: ”Vi evaluerer på, hvor vi kunne have gjort noget bedre og anderledes, og da jeg arbejder i en stor amerikansk virksomhed rapporterer vi tilbage til hovedkvarteret.” Færre nye lægemidler til danskerne Madina Saidj erkender, at det generelt er blevet sværere for lægemiddelvirksomheder at komme igennem nåleøjet hos Medicinrådet – også selvom alle lægemiddelvirksomheder naturligvis lægger mange ressourcer i at levere den dokumentation, der skal til for at overbevise Medicinrådet om, at et nyt lægemiddel skal tages i brug. Opgørelser viser således, at succesraten er 50-50, og her er der altså vel at mærke tale om lægemidler, som er regulatorisk godkendt af de europæiske lægemiddelmyndigheder og dermed har markedsføringstilladelse – ikke alle de lægemiddelkandidater der aldrig når helt i mål i udviklingsfasen. ”Der er naturligvis meget økonomi forbundet med nye lægemidler. Jeg mener ikke, at alle nye lægemidler absolut skal tages i brug, for det er jo oplagt, at et nyt lægemiddel skal tilbyde noget mere, end hvad der allerede findes på markedet i forhold til sikkerhed, pris og virkning," siger hun og fortsætter: "Det er også derfor, jeg køber helt ind på behovet for prioritering, og at det, der tages i brug, skal være bedre end det, man allerede bruger. Men jeg mener alligevel, at det er vigtigt, at vi som samfund – også fra politisk side – diskuterer noget mere omkring rammerne for prioritering." Syv principper Folketinget vedtog i 2016 syv politiske principper for prioritering af lægemidler, herunder at prioritering blandt andet skal bygge på faglighed, uafhængighed og åbenhed. ”Det er fine principper, men det er også principper, hvor der er elastik i metermål. Lige nu ser vi ind i en mere restriktiv tilgang. I forhold til for blot to-tre år siden har danske patienter adgang til en tredjedel færre nye læremidler," siger Madina Saidj og fortsætter: Derfor tror jeg, at vi alle sammen ville være bedre tjent ved, at man for eksempel tog mere stilling til: hvad mener vi i Danmark, når vi siger mere sundhed på pengene, hvornår er noget urimeligt dyrt, og om en livsforlængende behandling, der giver en patient seks måneder levetid mere, ikke er nok." Hun mener, at der synes at være kommet en retorik, hvor man ser på nye lægemidler og nye behandlinger som værende en udgift frem for en værdi for patienterne og for samfundet, for eksempel at patienterne ikke udvikler komorbiditet, at de kan komme tilbage på arbejdsmarkedet – og at der også er nogle nye behandlinger, der faktisk frigør nogle ressourcer hos læger og sygeplejersker. ”Det kunne man med fordel i højere grad tænke ind i vurderingen af lægemidler, end vi gør i dag,” fastslår hun. Amgros’ tal viser, at sygehusapotekerne indkøbte lægemidler til brug for de offentlige hospitaler for cirka 9,4 milliarder kroner i 2023. Ifølge Danmarks Statistik brugte regionerne sidste år i alt 131,9 milliarder kroner på sundhed.  Horisontudvidende skifte Madina Saidj har en ph.d. inden for folkesundhedsvidenskab, og før sit skifte til Johnson & Johnson i 2022 sad hun i forskellige roller i Medicinrådet, til sidst som afdelingsleder for 12 sundhedsvidenskabelige konsulenter og sundhedsøkonomer, der vurderede nye lægemidler og udarbejdede behandlingsvejledninger. Hun var også ansvarlig for Medicinrådets overgang til at bruge kvalitetsjusterede leveår (QALY) til at vurdere nye lægemidler og indikationsudvidelser. QALY er et standardiseret mål, der kombinerer livskvalitet og overlevelse i ét. Det har været et spændende og meget lærerigt skifte – faktisk horisontudvidende, siger hun. ”Egentlig ville jeg ønske, at flere tager turen om på den anden side af bordet; og også at folk fra industrien prøver at arbejde i Medicinrådet. Det er nemlig så vigtigt at forstå hinandens perspektiver for at finde de bedste løsninger. I bund og grund har vi jo samme mål: at den rette medicin kommer ud til de rette patienter,” forklarer hun og fortsætter: ”Jeg tror simpelthen, at der ligger et forbedringspotentiale, hvis lægemiddelvirksomhederne og Medicinrådet får en bedre forståelse for hinandens måde at arbejde på og vilkårene for hinandens arbejde." Madina Saidj understreger, at Medicinrådets sagsbehandling naturligvis skal være uafhængig. ”Der bliver lavet et virkelig unikt stykke arbejde ikke mindst i rådets fagudvalg, hvor mange klinikere engagerer sig og bruger deres tid på et vigtigt stykke arbejde med at vurdere nye behandlinger. Men derfor kunne det jo også være godt, hvis der var mere transparens omkring beslutningerne. Det er jo ikke kun os, men også patienterne, der oplever inkonsistens og uforudsigelighed i beslutningerne,” slutter hun.    Stor forskel i brugen af ATMP’er En ny rapport fra Lægemiddelindustriforeningen (Lif) viser, at der er store forskelle på tværs af landene i brugen af nye avancerede terapier (ATMP). Lif har i samarbejde med ti brancheorganisationer i andre lande kortlagt adgangen til ATMP’er i 11 europæiske lande. Ud af 18 nye ATMP’er med europæisk markedsføringstilladelse har Danmark anbefalet fem til standardbehandling af danske patienter. I toppen af opgørelsen ligger Tyskland med 16 og Storbritannien med 11 tilgængelige ATMP’er ud af de 18 godkendte. “Inden for en kortere årrække forventer Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) 10-20 ATMP-ansøgninger om året. Udviklingen på området går stærkt, så det er afgørende, at vi handler rettidigt og får indrettet sundhedsvæsenet, så implementeringen af de nye terapier kan ske så effektivt som muligt,” siger Camilla Lund-Cramer, chefkonsulent i Lif. Opgørelsen peger på, at der ofte går lang tid, før de avancerede terapier bliver anbefalet til behandling. I gennemsnit er der gået 807 dage fra den europæiske markedsføringstilladelse til, at Medicinrådet har anbefalet de avancerede terapier til behandling af danske patienter.  ATMP’er omfatter genterapi, celleterapi og vævsbaseret terapi og kan ses som den ultimative personlige medicin. ATMP’er er et paradigmeskifte, da behandlingen har et kurativt (helbredende) sigte og potentielt kan erstatte patientens behov for livslang kontinuerlig behandling. Behandlingen er typisk en engangsbehandling. Læs artiklerne i kapitlet Markedsføring, distribution og salg: De sidste skridt frem mod patienten ”Vi har fokus på patientrejsen” Læs det samlede Pharma her.

Selv når en lægemiddelkandidat har klaret den ultimative prøve og fået en markedsføringstilladelse, er der stadig mindst én væsentlig forhindring, før patienterne forhåbentligt kan tage det nye produkt i brug. I syvende kapitel ser vi nærmere på markedsføring, distribution og salg, hvor fagfolk med blandt andet lægemiddelfaglige og sundhedsøkonomiske kompetencer spiller en afgørende rolle i lægemidlets succesfulde entré på markedet. Af Christian K. Thorsted / Foto: Camilla SchiølerPharma 03/2024 - Serie: Fra molekyle til medicin - Markedsføring, distribution og salg Når en lægemiddelvirksomhed har investeret milliarder i at udvikle et nyt lægemiddel, handler det selvsagt om at få så stort et udbytte af salget som overhovedet muligt; dels for at få dækket udviklingsomkostningerne samt salgs- og markedsføringsudgifter, som alle er kraftigt stigende på grund af stadig større krav til den generelle dokumentation ved godkendelser. Dels skal indtægten også sikre grundlaget for virksomhedens fremtidige investeringer i nye projekter. Men selvom en markedsføringstilladelse er den helt afgørende milepæl for virksomhederne, kan et godkendt lægemiddel godt ende med at samle støv på hylderne herhjemme, hvis det ikke for sygehusmedicins vedkommende finder nåde hos Medicinrådet eller hos Medicintilskudsnævnet og Lægemiddelstyrelsen for medicin til patienter i primærsektoren. Den barske realitet for forskende virksomheder er, at ikke alle deres nye lægemidler anses som bedre end dem, vi allerede bruger i Danmark. Derfor siger Medicinrådet ja til de nye lægemidler, som har en dokumenteret lige så god eller bedre effekt end den nuværende behandling, og hvor prisen vurderes som fair, men nej i de tilfælde hvor der er utilstrækkelig dokumentation for effekten, og hvor prisen vurderes til at være sat urimeligt højt. For eksempel besluttede Medicinrådet i april at anbefale lægemidlet trastuzumab deruxtecan (T-DXd) – kendt under handelsnavnet Enhertu fra AstraZeneca og Daiichi-Sankyo – til patienter med brystkræfttypen HER2-lav. Det skete først efter, at lægemiddelvirksomhederne sænkede prisen på klar opfordring fra Medicinrådet. Udfordringen for virksomhederne illustreres af, at Medicinrådet i løbet af de seneste tre år for eksempel har afvist 21 ud af 40 nye kræftlægemidler, som Danmark er blevet tilbudt. Samtidig er de samme midler i flere tilfælde blevet godkendt i lande som England og Frankrig. Det har i øvrigt fået Moderaterne, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti til at udtrykke ønske om at ruske op i rådet for at få det til at gå hurtigere med at få ny medicin ind på de danske hospitaler.Vigtig prisfastsættelse Medicinal- og medicomarkedet er enormt prisbevidst, og hvis et lægemiddel eller medicinsk udstyr er marginalt dyrere, eller hvis der ingen besparelse og ingen bevist bedre effekt er, så er udsigterne ikke lyse. Derfor skal man ved markedsføring af nyt produkt ikke mindst lykkes med at dokumentere en sundhedsøkonomisk besparelse. Prisfastsættelsen er en stor og vigtig del af markedsføringen. Og hvis en virksomhed ikke allerede under den spæde forskning er begyndt at medtænke pris og marked, er man allerede bagud på point. For at overbevise beslutningstagerne om, at det er den rigtige pris, skal virksomhederne komme med dokumentation for værdi for pengene. Tidligere skulle virksomhederne primært have fat i klinikerne som de primære beslutningstagere. Nu fremlægges analyserne for et økonomisk orienteret publikum, som sjældent har direkte patientkontakt. Det sker eksempelvis i USA, hvor virksomhederne ofte mødes af ’Value committees’ for at komme i betragtning, før et nyt medicinalprodukt kan introduceres. En Value committee består typisk af økonomer, indkøbsfolk samt administrative ledere og klinikere, som kan repræsentere en indkøbscentral for en række hospitaler. De vil med afsæt i den enkelte virksomhedspræsentation vurdere potentialet, før de vil overveje, om et produkt kan få lov til at blive afprøvet og evalueret af klinikerne. Dokumentationen skal både vise, at produktet er bedre end andre produkter, men også at prisen står mål med den ekstra værdi, som tilføres.Forståelse for lokale markeder Der er stor forskel på kulturer og på de enkelte landes sundhedsvæseners tilgang til – og forståelse af – medicin. Det er et element, som markedsføringsafdelinger skal tage højde for – både under markedsføringen, men også udviklings- og produktionsafdelingerne skal have det med i tankerne. Virksomhederne skal have øje for, hvad der efterspørges i det enkelte marked. Og markedsføringsafdelinger skal ud over den sundhedsøkonomiske forståelse besidde en stor sociologisk og kulturel forståelse. Lokalt kendskab er ekstremt vigtigt for at kunne lave sin overordnede internationale markedsstrategi. Hvis man ikke kender nok til det enkelte land og blot laver en overordnet strategi, vil succesraten i de fleste tilfælde være lav. Det er derfor, de fleste virksomheder ansætter lokale folk rundt om i hele verden – eller køber sig til det lokale kendskab. De store virksomheder har i stor grad deres egne afdelinger på vigtige markeder. De ønsker at have ekspertisen inden for egen organisation, mens mindre eller helt nye virksomheder enten gør det selv, lader en distributør varetage opgaven eller køber konsulenters hjælp i forbindelse med nyt salg. Man skal kende de lokale rammer og regler. Ellers kan man ikke komme succesrigt igennem den plan, man har lagt.Læs artiklerne i kapitlet Markedsføring, distribution og salg: Market Access: mere sundhed for pengene ”Vi har fokus på patientrejsen” Læs det samlede Pharma her.

ET DØGN MED: Claus Møldrup har første arbejdsdag som enhedschef for Lægemiddelstyrelsens Dataanalysecenter (DAC). Han er uddannet farmaceut og har erfaring fra både den akademiske verden, lægemiddelindustrien og start-up-miljøet, alligevel er det som at ’komme hjem’ at træde ind i DAC. Af Charlotte Kiil Poulsen / Foto: Lægemiddelstyrelsen Pharma 03/202405.15 Jeg er morgenmenneske. Hunden klappes, og jeg laver en espresso. Jeg cykler på home-trainer om morgenen, inden familien står op – men i dag bliver det meget kort. Benene er ømme efter 130 km cykelløb i går. Jeg har det godt og er ikke nervøs for i dag, selvom jeg egentlig ikke helt ved, hvad jeg går ind til. Jeg har både arbejdet på universitet, været i lægemiddelindustrien og haft to startups, men myndighedsarbejdet er nyt for mig.  06.45  Ungerne vækkes tidligt i dag. Min kone, som arbejder i en anden del af Lægemiddelstyrelsen, er hos EMA i Amsterdam til møde om forsyningsvanskeligheder, så jeg må selv sørge for, at børnene er ude ad døren i tide. Heldigvis bor vi tæt på skolen, så de kører selv derover.  07.30  I fremtiden vil jeg cykle på arbejde, men i dag tager jeg toget. Togturen fra Hareskovby til Dybbølsbro giver mig mulighed for at tænke over, hvad der fik mig til at sige ja til jobbet som enhedschef for Lægemiddelstyrelsens Dataanalysecenter (DAC).  I gennem hele min karriere har jeg været drevet af vidensdannelse omkring lægemidler. At få muligheden for at anvende AI på store datasæt med Real World Evidence, og dermed måske kunne erkende bivirkninger tidligere, eller prædiktere forbrugsmønstre i relation til sygdomsudviklinger, er bare super spændende og meningsfuldt.  08.30  Lars Bo Nielsen, Lægemiddelstyrelsens direktør, og min kommende chef, tager i mod mig, og vi har vores første 1:1, inden jeg skal møde teamet – vi har begge en baggrund med karriere blandt andet i universitetsverdenen, så samtalen går nemt og godt.   09.00  Jeg møder mit team for første gang. Der en del, der er bortrejste, så vi er ni samlet. En spændende flok af eksperter inden for blandt andet dataanalyse, epidemiologi og farmaci. Og vi skal bruge mange flere. Også her mærker vi, at der er stor efterspørgsel på life science-kompetencer. Der er god stemning, og teamet giver udtryk for, at de også glæder sig til samarbejdet. Det skal nok blive godt. DAC blev oprettet for få år siden og er en nytænkning af, hvordan Lægemiddelstyrelsen skal arbejde med data i forhold til medicin. Vi er en forholdsvis lille afdeling i forhold til resten af huset. Vi er kun omkring 20, men forventer at vækste, i takt med at vi viser vores værdi for omgivelserne. Det er en situation, som passer mit iværksættergen rigtig godt.  10.00  Kontorplads, computer og telefon udleveres og er oppe at køre på 15 minutter. Hurtigt tikker 156 e-mails ind, og kalenderen blinker. Pludselig er alle dagene de næste fire uger fyldt med gule blokke af møder. Onboardingen fungerer perfekt.  12.00  Så er der frokost med ledelsesteamet. Ledelsen i Lægemiddelstyrelsen består af enhedschefer og faglige direktører i de tre centre; ’Lægemiddelgodkendelse og Overvågning’, ’Kontrol, Medicinsk udstyr og Tilgængelighed’ og ’Stabsfunktioner’ såsom HR, jura, IT og økonomi. Det er spændende mennesker, og jeg kan mærke, at stemningen er god og meget jovial. 13.00  Tid til at læse mails. Heldigvis er langt det meste blot orientering. Jeg indkalder alle medarbejdere til 1:1-møder. Jeg har behov for at få afdækket deres forventninger til mig, men også deres forventninger til dem selv som medarbejdere. Forventninger er altid et godt udgangspunkt for en dybere samtale. Målet er at afdække kulturen og kompetencerne i enheden, og derefter skabe den nødvendige kultur for, at de rette kompetencer kan udfolde sig fuldstændigt. Når det rum opstår, vil vi kunne begynde virkelig at ’kapitalisere’ på vores indsats. 15.00  Jeg tager toget hjem igen. Der er lige nogle børn, der skal til fodbold, dans og teater. Familielivet skal kunne gå hånd i hånd med karrieren, og jeg har altid hyldet en værdi, som jeg kalder ’Family First’. Det har jeg lagt vægt på i mine samtaler, inden jeg fik jobbet, for det er også en kultur, jeg gerne vil have er til stede i afdelingen. Jeg tror på, at hvis der er ro på i familien, så er det meget lettere at levere på arbejdet, og så har denne tilgang tidligere vist mig, at det er noget, som medarbejderne sætter stor pris på, og som er med til at sikre fastholdelse af gode medarbejdere. 17.00  Jeg browser lidt på min telefon. Jeg har fået rigtigt mange positive beskeder og kommentarer om mit jobskifte. Der er flere, der påpeger det vigtige arbejde med at udnytte vores data bedst muligt. De her data har potentiale til at skabe en kæmpe værdi for os alle, hvis vi får brugt dem rigtigt. Det minder mig om, hvor vigtigt et arbejde, DAC allerede nu leverer, og hvilke muligheder, der også stadig er. Det giver mig en følelse af stolthed at skulle arbejde her. Danmark har nogle af de bedste sundhedsdata i verden. Det er en kæmpe gevinst for forskning og udvikling på sundhedsområdet, men det stiller også krav til, at vi bruger data strategisk rigtigt og på den mest værdifulde måde for både patienter og sundhedsvæsen. Dét ser jeg som DAC's vigtigste opgave. 18.00  Mine børn er hjemme igen. Jeg laver aftensmad, og vi spiser sammen og taler om vores dag.  20.00  Jeg går en tur i skoven med hunden og reflekterer lidt over dagen. Jeg har en følelse at være hjemme igen, selvom jeg aldrig tidligere har arbejdet i en myndighed. Måske er det, fordi det minder meget om min tid på universitetet? Måske er det, det stærke fokus på lægemidler? Måske er det de mange navne på medicinske planter, som pryder mødelokalerne? Uanset hvad det måtte skyldes, er jeg sikker på, at det har været første dag af rigtig mange spændende og værdifulde dage i fremtiden. 22.00  Jeg går i seng og sover hurtigt.   BLÅ BOG: Claus Møldrup, 52 år April 2024: DAC – Lægemiddel-styrelsen, Enhedschef. 2024-2022: Parazute, CEO og grundlægger. 2021-2016: DrugStars, CEO og grundlægger. 2016-2011: AbbVie, Kommerciel direktør. 2011-2000: Københavns Universitet, post doc., lektor og professor. 2000: ph.d. i socialfarmaci, Københavns Universitet. 1996: Cand. pharm. Københavns Universitet.     Hvad er DAC? DAC er Lægemiddelstyrelsens (LMS) dataanalysecenter. DAC omsætter information og data om medicin og medicinsk udstyr til viden, der kan bruges til gavn for borgerne. DAC gør det muligt for LMS at tilbyde omverdenen en ny form for vidensdannelse, der kan understøtte arbejdet med at udvikle og overvåge lægemidler, herunder medicin til mennesker med sjældne sygdomme. Som eksempel arbejder DAC med at udvikle nye metoder til overvågningen af bivirkninger fra lægemidler i realtid. Kilde: Lægemiddelstyrelsen. Læs det samlede Pharma her.

Christoffer Mertz har det seneste år udlevet forfatterdrømmen og udgav i maj sin første skønlitterære sci-fi-bog. Til august er han tilbage i life science og skal arbejde med market access i konsulentvirksomheden Zealth.Af Charlotte Kiil Poulsen / Foto: Sidsel HolsteenPharma 03/2024 Verden er delt i to, og magtfulde koncerner stortrives i fraværet af global konkurrence. Sådan er situationen i Christoffer Mertz’ bog ’De rejsende – Ockams udvalgte’, som foregår i 2075. Christoffer Mertz er uddannet cand. scient. pharm. og arbejdede indtil for et år siden i Medicinrådet i København.  At skrive har altid været en hobby for Christoffer. Så da hans kæreste fik et job i den lille, sønderjyske by Højer, hvor huslejen var billig, og udgifterne kunne løbe rundt med den opsparing, de havde, tog han springet ud i et sabbatår med fokus på at færdiggøre sin bog. Har taget fem år ’De rejsende – Ockams udvalgte’ udkom i maj og er den første bog, Christoffer får udgivet. Men faktisk har han skrevet flere romaner.  Den første bog skrev han, mens han studerede farmaci på Københavns Universitet. Og selvom bogen ikke blev så god, som Christoffer kunne have ønsket sig, så gav den ham blod på tanden til at forsøge at skrive en endnu bedre og udgivelsesværdig bog.  Det har han brugt sin fritid på i de seneste fem år, og det er den bog, han netop har udgivet. ”Det har været en lang proces, men jeg har jo også haft et fuldtidsjob ved siden af,” fortæller han. Faktisk var romanen om Ockams udvalgte næsten færdig, da han begyndte på sit sabbatår.  Så udover at bruge tid på at færdigredigere bogen i dialog med forlaget, har Christoffer også brugt sabbatåret på at skrive på en opfølger til bogen, og til at skrive en anden skønlitterær bog.  At turde tage et break Jobsikkerheden i life science-branchen var, ifølge Christoffer, medvirkende til, at han turde vove springet. Men han havde også en fornemmelse af, at han ikke kunne lade være med at forfølge sin drøm:   ”Jeg har fået så utroligt meget positiv respons på, at jeg har kastet mig ud i at skrive bøger, og mange har spurgt mig, om det ikke var et svært skridt. Men det var det ikke for mig, for jeg havde det sådan, at jeg ikke kunne lade være med at gøre det,” siger Christoffer. Han peger på, at arbejdslivet er langt, og som akademiker måske endda ekstra langt.  ”Jeg forventer jo egentlig aldrig at gå på pension, og når man nu bruger så meget tid på sit arbejde, skal det også være noget, man brænder for. At købe sig til at lave noget andet i nogle perioder, fordi det er det, man brænder for – i mit tilfælde at skrive bøger – det, synes jeg virkelig, man skal unde sig selv, hvis man kan. Sabbatåret er det bedste, jeg nogensinde har gjort. Det har været fantastisk.”  En modningsproces Christoffer er vokset op i det, han betegner som, en akademisk familie, hvor det primære fokus har været på skole, studie og job, og selvom han har skrevet siden folkeskoletiden, og altid har mødt opbakning fra sin familie, giver han alligevel sin kæreste en del af æren for forfatterspringet.  ”Jeg havde ikke modet, da jeg var yngre, så det har været en modningsproces. Min kæreste er keramiker og kommer fra en kunstnerfamilie, og de har en anden måde at anskue livet, end jeg er vokset op med. Det har lært mig en del om, at man godt kan stoppe op og lave noget andet i en periode.” Dystopisk fremtid  Spørger man ham, om han er mest farmaceut eller forfatter, svarer han: ”Jeg må nok sige farmaceut. Men hvis du spørger mig om 20 år, kan det godt være, jeg siger forfatter.” Og de to sider af ham kan da heller ikke helt adskilles.  ”På mange måder er jeg helt klart en klassisk farmaceut med hang til faste rammer og struktur, og jeg holder mig til forskrifterne, men jeg har også altid haft den her mere kreative side. Jeg tror, at det har hjulpet mig, at jeg har haft den struktur i mit skrivearbejde, men jeg tror også, at min kreative side er en fordel i life science-branchen, hvor jeg måske får nogle anderledes, skæve ideer.” Christoffers historier omhandler alle en dystopisk fremtid, og ideerne stammer i høj grad fra hans naturfaglige baggrund.   ”Nær-fremtidsscenarier er interessante, fordi de er relaterbare. Jeg tager udgangspunkt i nogle problemer, vi kender til nu og her, og så tænker jeg over, hvordan de kan se ud om 50 år. Det, synes jeg, er interessant, og nogle af de her tanker kommer jo fra mit studie, og den faglighed jeg har med mig i bagagen.”  Tilbage til life science  Foreløbigt lægger han dog pennen på hylden for en stund. Foran ham venter en familieforøgelse, en flytning til Sjælland og et nyt job som market access-konsulent.  ”Jeg skal ikke være fuldtidsforfatter lige nu – måske om mange år. Jeg glæder mig til at starte i Zealth, for jeg savner også at bruge min faglighed, at have nogle kollegaer, at have konkrete opgaver og deadlines.”  Flere har sagt til ham, at de beundrer hans mod til at tage en pause og udleve en drøm, men at de ikke tør gøre det samme. Christoffer håber, at han med sin historie kan overbevise andre om at tage nogle pauser: ”Hvis jeg kan inspirere nogen til at turde gå efter nogle af deres drømme – det kan være at skrive bog eller noget andet – så vil det være det største, jeg ender med at opnå i mit sabbatår.”   BLÅ BOG: Christoffer Mertz, 31 år Maj 2024: Udkommer med bogen 'De Rejsende – Ockams Udvalgte'. 2023-2024: Sabbatår. 2020-2023: Sundhedsvidenskabelig konsulent, Medicinrådet. 2019: Research Assistant, Københavns Universitet. 2018: Cand. Scient. Pharm., Københavns Universitet. Læs det samlede Pharma her.

Anita Borup Helboe tog et års pause efter en hektisk periode både privat og på arbejde. Nu er hun vendt tilbage i en nyoprettet lederstilling inden for Clinical Project Management hos Ferring. Af Charlotte Kiil Poulsen / Foto: Camilla SchiølerPharma 03/2024 - Folk flytter sigHvad laver du som leder for Clinical Project Management? Det er en nyoprettet stilling. Ferring har lavet en organisationsændring inden for global clinical operations, hvor man før havde teams i hver afdeling, der tog sig af kliniske studier, har man nu samlet det.  Vi er en global gruppe af clinical project managers (CPM’er), og så er vi to ledere – mig her i Danmark og én i USA. Mit team består af seks personer, der alle er her i Danmark.  Hvad har du lavet før?  Jeg sad også som leder (og projektleder) for seks personer inden for clinical operations i mit tidligere job i Y-mAbs, men da virksomheden fik en afvisning hos FDA, blev hele min afdeling nedlagt, og jeg blev derfor fritstillet i januar 2023 med løn den første tid. Det var en hård og energikrævende periode, så jeg besluttede mig for at bruge tiden på at slappe af og få tænkt mig om, i forhold til hvad jeg ville med mit liv.   Desværre blev min mor meget syg, og jeg besluttede mig for at være sammen med hende den sidste tid frem for at starte op på arbejdsmarkedet igen. Det var selvfølgelig super hårdt, men også det bedste jeg har gjort, samtidig med at jeg havde tid til at mærke efter, hvad jeg ville. Jeg var også forbi Pharmadanmarks  karrierevejledning, som var rigtig god. Jeg kom frem til, at jeg ville fortsætte inden for mit felt og gerne inden for ledelse eller projektledelse. Det føler jeg mig god til, og det havde jeg lyst til at fortsætte med. Jeg blev så kontaktet af Ferring, der havde fundet mig på LinkedIn, så det var bare en skøn appelsin, der faldt ned i min turban på det helt rette tidspunkt.   Hvad tænkte du, da du skulle starte?  Jeg var faktisk lidt nervøs – kunne jeg nu klare det? Det plejer jeg ellers ikke. Jeg tror, det var den lange pause, og at det havde været så intenst både i slutningen af det tidligere job og med nær familie, der var meget syg. Det havde været lidt for meget på en gang, jeg var tyndslidt, og så blev jeg nervøs.  Jeg havde også fået meget længere til arbejde, og jeg var i tvivl, om det nu kunne hænge sammen. Begge dele fandt jeg dog med det samme ud af, ikke var noget problem.  Det med afstanden, finder man jo ud af. Og i forhold til fagligheden havde jeg det lidt som en cirkushest, der lugter savsmuld. Jeg er bare helt vild med det, og man kommer super hurtigt ind i det igen. Jeg tror, det var godt for mig at tage mig tid til at mærke efter, at det virkelig er det her, jeg brænder for. Jeg har savnet det. Jeg er god til det, og det betyder noget for mig, at vi gør en forskel for patienterne.  Hvordan har starten været?  Jeg er blevet taget rigtig godt i mod. Alt start er selvfølgelig hård, men der er så mange gode mennesker omkring mig, så jeg er slet ikke i tvivl om, at vi kommer i mål med de mange ændringer. Jeg er glad for, at jeg sagde ja og ikke lod min nervøsitet råde. Jeg har også været så heldig, at samme dag, som jeg startede i Ferring, startede en anden leder også, og jeg kender ham tilmed fra tidligere. Det har virkelig været en gave, for nu er vi to til at undre os og sparre om de ting, vi ikke lige forstår.  Hvad skal du lave i den kommende tid? Lige nu mangler vi en CPM (Clinical Project Manager) i teamet, så den person skal jeg have ansat nu og her. Så skal jeg have samarbejdet op at køre med min lederkollega i USA, det er jo nyt, at vi er to med den samme titel og ansvarsområde. Jeg skal også lære mine nye medarbejdere at kende og få dem til at have de bedste betingelser for deres arbejde. Og så skal jeg sætte mit præg på den organisationsændring, Ferring har lavet, i samarbejde med en masse andre naturligvis. Det er en transformation, som jeg er kommet ind i. Det er vildt spændende og også lidt forvirrende til tider. Men det er en gylden mulighed at starte på det her tidspunkt, for så kan man være med til at præge, hvordan det skal være.   BLÅ BOG: Anita Borup Helboe, 52 år Marts 2024: Director, Clinical Project Management, Ferring Pharmaceuticals. 2023-2024: Pause. 2023-2018: Director Clinical Operations, Y-mAbs Therapeutics. 2018-2002: Principal Clinical Project Manager og Principal Scientist, Novo Nordisk. 1995: Cand. Pharm., Danmarks Farmaceutiske Højskole. Læs det samlede Pharma her.

Antibiotikaresistens (AMR) er en af de største sundhedstrusler, som verdens befolkning står overfor. Det er i det lys, at Pharmadanmark, Novo Nordisk Fonden og Pfizer Danmark sidste år etablerede en dansk AMR-alliance, som samler alle dem, der er påvirket af – og har indflydelse på – resistensproblematikken.Af Stine Hasling Mogensen, formand for PharmadanmarkPharma 03/2024 Den tæller allerede 32 aktører og tegner til at blive så slagkraftig, at den vil kunne udforme konkrete forslag til at imødegå truslen. Alliancepartnerne er meget forskellige, men vi deler de samme store ambitioner om at bidrage til en verden, hvor vi også i fremtiden kan håndtere infektioner. Vi er enige om, at Danmark kan og skal gøre mere. Faktisk tror vi, at Danmark kan spille en afgørende rolle i den globale kamp mod AMR, og at dansk handling er en af nøglerne til at sikre, at danskere også om 10 år kan få gavn af effektive behandlinger, som vi i dag tager for givet. Mangel på virksomme antibiotika er et skrækscenarie, især for de patienter der er i kontakt med sundhedsvæsenet. Men det er også en bekymring for mange af Pharmadanmarks medlemmer, for eksempel apoteksfarmaceuterne. Mange patienter møder kun sundhedsvæsenet, når de går på apotek, og det gør apotekspersonalet helt centralt med hensyn til at give gode råd og ikke mindst undgå uhensigtsmæssig brug af antibiotika. AMR er også en bekymring for de Pharmadanmark-medlemmer, der har deres daglige gang på sygehus – de spiller en vigtig rolle i at sikre rationel brug af antibiotika og dermed mindre resistensudvikling. For foreningens privatansatte medlemmer i den forskende lægemiddelindustri er udfordringen en anden: her er det afgørende, at der skabes nogle rammer for at sikre udviklingen og forskningen i nye antibiotika. Pharmadanmarks medlemmer arbejder professionelt med lægemidlet i hele dets livscyklus – fra grundforskning i laboratorier, til produktion, distribution og patientkontakt. Det betyder, at de har en kæmpe viden om lægemidler og korrekt brug af dem. Det skal bringes endnu mere i spil i indsatsen mod resistensudvikling. I temaet om AMR kan I møde nogle af de engagerede fagfolk, som er gået ind i kampen med deres faglighed som våben. I alliancen mener vi, at kampen imod AMR starter med at italesætte problematikken politisk og i samfundsdebatten. Mere opmærksomhed er første skridt på vej mod ambitiøs handling. Alliancemedlemmer har allerede markeret sig med debatindlæg om AMR – på Folkemødet på Bornholm senere på måneden arrangerer alliancen flere AMR-events. Det handler også om at fremtidssikre den danske antibiotikaforsyning. Danmark har en stærk life science-sektor og derfor en af de vigtigste forudsætninger for at udvikle nye og effektive antibiotika. Alliancen arbejder for at sikre gode rammevilkår for forskning og udvikling af nye antibiotika – og at der skabes incitamenter og markedsmodeller, så det er rentabelt for producenterne. Danmark bør være foregangsland i forhold til udvikling og afprøvning af nye typer forretningsmodeller for antimikrobielle lægemidler. Endelig skal der forsat være et stærkt fokus på klinisk mikrobiologisk diagnostik og korrekt brug af antibiotika, både humant og veterinært. AMR er en trussel – men det er heldigvis også en trussel, der kan bremses med rettidig og resolut handling fra ressourcestærke lande som Danmark.Læs det samlede Pharma her.

Pharmadanmark udgav sidste år for første gang et life science-barometer – det skal synliggøre vigtigheden af dansk life science, hvor medarbejderne er råstoffet og hele baggrunden for branchens succes. Nu er barometeret blevet opdateret med helt nye tal. Barometeret viser igen i år en buldrende vækst, uanset om man ser på eksporten af farmaceutiske produkter, produktiviteten, den generelle bruttoværditilvækst i branchen eller på behovet for arbejdskraft. "Barometeret vidner om, at life science-branchen har udviklet sig til en af de absolutte grundkomponenter i dansk økonomi. Men barometer viser også, at det er en vidensintentiv branche med et tydeligt behov for arbejdskraft – det behov skal opfyldes, hvis det fremtidige økonomiske potentiale skal realiseres," siger Stine Hasling Mogensen, formand for Pharmadanmark og fortsætter: "Derfor er det afgørende, at man i forbindelse med de igangværende reformer på uddannelsesområdet tager hensyn til, at nogle sektorer har et stort behov for kvalificeret arbejdskraft. Det betyder, at man fra politisk side skal være meget opmærksom på ikke at reducere fødekæden af kloge hoveder til life science-industrien. Gør man det, risikerer vi, at det vil afspejle sig i branchens evne til også i fremtiden at være en vækstmotor i dansk økonomi." Life science-industrien er ifølge barometeret vokset fra 39.419 lønmodtager-årsværk i 2014 til 48.716 lønmodtager-årsværk. Det svarer til en stigning på 23 pct og 51.072 beskæftigede personer. Ph.d. og forskeruddannelser samt lange videregående uddannelser er vokset med hhv. 80 pct. og 60 pct. fra 2014-2022. Laboranter og farmaceuter er de hyppigste uddannelser i life science-industrien. Du kan læse hele barometeret her

Farmaceuter, der arbejder på apotek, kan se frem til en fornyelse af deres overenskomst efter næsten to måneders forhandlinger med Danmarks Apotekerforening.  "Det har været gode, men også intense forhandlinger," siger formand for Apotekssektionen, Pernille Pilgaard Jørgensen og tilføjer:  "Man er selvfølgelig ikke enige om alt i sådan et lokale, men vi har hele tiden bevæget os fremad. Vores fokus har i høj grad været lønstigninger til vores medlemmer, som man kan mærke, samt forbedring af lørdagsvagter, barsel og sundhedsforsikring."   Rammen for forbedringerne er på 8,8 pct. over to år, hvilket svarer til statens resultat. Det betyder også, at der kommer forholdsvist høje lønstigninger i overenskomsten allerede her i april 2024. Derudover indeholder forliget mange gode forbedringer som for eksempel:  Forbedring af tillæg for lørdage Omlægning af seks års tillægget til nyt løntrin 4 Ny bestemmelse om afholdelse af afspadsering Forbedring af sundhedsordningen, så den inkluderer psykologbehandling Forbedring af barselsvilkår for fædre, medmødre, adoptanter og flerlingeforældre (forældre til tvillinger, trillinger mv.) Mere fleksibel ansættelse af pensionister og bijobbere til at hjælpe med bemandingen Selve forligsteksten sendes ud sammen med afstemningen, hvor alle medlemmer ansat på apotek kan stemme om resultatet. "Jeg er meget tilfreds med resultatet. Der er leveret lønstigninger, som kan mærkes, og derudover har vi med tillæg for hele lørdagen sørget for, at en gene, mange af mine kolleger mærker, nu også anerkendes. Vi skulle væk fra tanken om lørdagen som en sjette hverdag, og på denne måde kan man måske også tiltrække dygtige kolleger fra andre sektorer, som ønsker at bijobbe i sektoren. Jeg ser nu frem til at uddybe aftalen nærmere i forbindelse med afstemningen," siger Pernille Pilgaard Jørgensen.     Pharmadanmark glæder sig til i næste uge at redegøre yderligere for indholdet af overenskomsten. 

Den 84. farmaceutiske verdenskongres (FIP) afholdes 31. august - 3. september 2025 i København. Det meddeler International Pharmaceutical Federation (FIP). FIP blev senest afholdt i København i 1982. "FIP er glad for at kunne samle den globale farmacifamilie i København igen efter mere end 40 år. Vores valg af denne placering er en afspejling af det stærke danske medlemskab af FIP og disse medlemmers store entusiasme for at engagere sig internationalt for at dele de seneste fremskridt og innovationer inden for vores fag fra hele verden. Jeg håber, at mange vil sætte datoen i deres kalender og vil deltage i denne internationale begivenhed," siger Paul Sinclair, præsident, FIP. Kongressen arrangeres af FIP med støtte fra bl.a. Danmarks Apotekerforening og Pharmadanmark. Kongressens tema meddeles inden længe. En styrkeposition I Pharmadanmark tager formand Stine Hasling Mogensen afholdelsen i Danmark som et skulderklap til det mangeårige danske engagement i FIP. ”Danmark har gennem mange år haft en stærk tilstedeværelse på FIP, og vores medlemmer har hvert år præsenteret forskningsprojekter med ny viden, især fra apotekspraksis. Danmark har også markeret sig som et land med høje ambitioner for farmaceuters og life science-specialisters virke, ligesom den danske life science-industri har fået Danmark på verdenskortet med innovative behandlinger og gjort lægemidler og anden sundhedsteknologi til en dansk styrkeposition. Derfor giver det god mening, at farmaceuter og andre fagfolk samles i netop København,” siger hun.     FIP har otte sektioner, og på kongressen har det hidtil været apotekssektionen, Community Pharmacy Section, som har fyldt mest. ”Men FIP har i de senere år også haft ambitioner om at være et stærkt kongrestilbud til deltagere fra den farmaceutiske industri og fra forskningsinstitutioner – og om at gøre sin indflydelse gældende på de områder også,” siger Stine Hasling Mogensen. Et foregangsland I Danmarks Apotekerforening ser Jesper Gulev Larsen også frem til FIP i København. ”Jeg vil ikke lægge skjul på, at vi i bestyrelsen var både stolte og glade, da FIP henvendte sig i vinter og spurgte, om vi kunne støtte, at København blev værtsby for FIP kongressen 2025. Vi har en lang tradition for at være aktive i FIP. To danske apotekere har været præsident for organisationen, og vi har været flittige til at deltage i den årlige kongres rundt om i verden,” siger han og fortsætter: ” Det er noget helt særligt at deltage i så stor en begivenhed i sit eget land. Vi er på mange måder et foregangsland, når det kommer til apotekspraksis, og jeg håber derfor, at rigtig mange apotekere og ansatte fra de danske apoteker vil prioritere at deltage i kongressen og vise alt det, som danske apoteker står for. ”  1.800 deltagere FIP – eller The International Pharmaceutical Federation – er en international organisation, grundlagt i 1912. Den repræsenterer mere end fire mio. farmaceuter og forskere inden for farmaci. FIP er officielt tilknyttet WHO og arbejder for at forbedre den globale sundhed ved at styrke apotekspraksis og farmaceutisk forskning. Organisationen afholder en årlig kongres i skiftende byer. I år finder den sted i Cape Town i Sydafrika under temaet ’Innovating for the future of health care’, og her ventes 1.800 deltagere fra 90 lande. 

Alle offentligt ansatte – herunder Pharmadanmarks medlemmer i regioner, stat og kommune – har haft mulighed for at deltage i afstemningen om de overenskomstaftaler, som blev indgået i sidste måned. 97,9 pct af de afgivne stemmer har stemt ja, 2,1 pct. har stemt nej, og i alt har 43,3 pct. af de stemmeberettigede medlemmer i de 26 medlemsorganisationer i hovedorganisationen Akademikerne afgivet deres stemme. De nye overenskomster er dermed pr. 1. april trådt i kraft for 150.000 offentligt ansatte akademikere i staten, regionerne og kommunerne. De gælder for to år. ”Jeg er glad for, at opbakningen til de opnåede overenskomstresultater er så stor, for det viser, at medlemmerne – også Pharmadanmarks – kan se sig selv i de resultater, der er opnået på deres vegne ved forhandlingsbordet. De krav, vi fik fra medlemmerne før forhandlingerne, var ikke mindst markante lønforbedringer, og det har vi opnået for alle tre ansættelsesområder,” siger Stine Hasling Mogensen, formand for Pharmadanmark. Hun fremhæver også forbedringer mht. til at indrette arbejdslivet. Det sker ikke mindst med en nyskabelse i form af opsparingskontoen. Med kontoen kan den del af pensionsindbetalingerne, der overstiger 15 pct. veksles fra pension til løn eller opsparing, der kan bruges til at holde pauser i arbejdslivet fx i forbindelse med karriereskifte eller større uddannelsesforløb.  ”Et af kravene fra Pharmadanmarks medlemmer var netop mere fleksibilitet, så det er meget positivt, at vi sammen med arbejdsgiverne har fundet en model, som leverer på det. I en tid, hvor der er stor behov for kompetente, engagerede medarbejdere overalt på arbejdsmarkedet, er det vigtigt, at de offentlige arbejdspladser er attraktive at være på, uanset hvor man er i sit arbejdsliv. Det er opsparingskontoen en del af løsningen på, men fleksibilitet er naturligvis et emne, vi i Pharmadanmark og de øvrige fagforeninger løbende vil arbejde med at skabe forbedringer på,” slutter Stine Hasling Mogensen. Du kan læse mere om resultaterne for de enkelte områder her: Regioner Stat Kommuner