Nyheder
18.04.2024
Den 84. farmaceutiske verdenskongres (FIP) afholdes 31. august - 3. september 2025 i København. Det meddeler International Pharmaceutical Federation (FIP). FIP blev senest afholdt i København i 1982. "FIP er glad for at kunne samle den globale farmacifamilie i København igen efter mere end 40 år. Vores valg af denne placering er en afspejling af det stærke danske medlemskab af FIP og disse medlemmers store entusiasme for at engagere sig internationalt for at dele de seneste fremskridt og innovationer inden for vores fag fra hele verden. Jeg håber, at mange vil sætte datoen i deres kalender og vil deltage i denne internationale begivenhed," siger Paul Sinclair, præsident, FIP. Kongressen arrangeres af FIP med støtte fra bl.a. Danmarks Apotekerforening og Pharmadanmark. Kongressens tema meddeles inden længe. En styrkeposition I Pharmadanmark tager formand Stine Hasling Mogensen afholdelsen i Danmark som et skulderklap til det mangeårige danske engagement i FIP. ”Danmark har gennem mange år haft en stærk tilstedeværelse på FIP, og vores medlemmer har hvert år præsenteret forskningsprojekter med ny viden, især fra apotekspraksis. Danmark har også markeret sig som et land med høje ambitioner for farmaceuters og life science-specialisters virke, ligesom den danske life science-industri har fået Danmark på verdenskortet med innovative behandlinger og gjort lægemidler og anden sundhedsteknologi til en dansk styrkeposition. Derfor giver det god mening, at farmaceuter og andre fagfolk samles i netop København,” siger hun.     FIP har otte sektioner, og på kongressen har det hidtil været apotekssektionen, Community Pharmacy Section, som har fyldt mest. ”Men FIP har i de senere år også haft ambitioner om at være et stærkt kongrestilbud til deltagere fra den farmaceutiske industri og fra forskningsinstitutioner – og om at gøre sin indflydelse gældende på de områder også,” siger Stine Hasling Mogensen. Et foregangsland I Danmarks Apotekerforening ser Jesper Gulev Larsen også frem til FIP i København. ”Jeg vil ikke lægge skjul på, at vi i bestyrelsen var både stolte og glade, da FIP henvendte sig i vinter og spurgte, om vi kunne støtte, at København blev værtsby for FIP kongressen 2025. Vi har en lang tradition for at være aktive i FIP. To danske apotekere har været præsident for organisationen, og vi har været flittige til at deltage i den årlige kongres rundt om i verden,” siger han og fortsætter: ” Det er noget helt særligt at deltage i så stor en begivenhed i sit eget land. Vi er på mange måder et foregangsland, når det kommer til apotekspraksis, og jeg håber derfor, at rigtig mange apotekere og ansatte fra de danske apoteker vil prioritere at deltage i kongressen og vise alt det, som danske apoteker står for. ”  1.800 deltagere FIP – eller The International Pharmaceutical Federation – er en international organisation, grundlagt i 1912. Den repræsenterer mere end fire mio. farmaceuter og forskere inden for farmaci. FIP er officielt tilknyttet WHO og arbejder for at forbedre den globale sundhed ved at styrke apotekspraksis og farmaceutisk forskning. Organisationen afholder en årlig kongres i skiftende byer. I år finder den sted i Cape Town i Sydafrika under temaet ’Innovating for the future of health care’, og her ventes 1.800 deltagere fra 90 lande. 
Nyheder
15.04.2024
Alle offentligt ansatte – herunder Pharmadanmarks medlemmer i regioner, stat og kommune – har haft mulighed for at deltage i afstemningen om de overenskomstaftaler, som blev indgået i sidste måned. 97,9 pct af de afgivne stemmer har stemt ja, 2,1 pct. har stemt nej, og i alt har 43,3 pct. af de stemmeberettigede medlemmer i de 26 medlemsorganisationer i hovedorganisationen Akademikerne afgivet deres stemme. De nye overenskomster er dermed pr. 1. april trådt i kraft for 150.000 offentligt ansatte akademikere i staten, regionerne og kommunerne. De gælder for to år. ”Jeg er glad for, at opbakningen til de opnåede overenskomstresultater er så stor, for det viser, at medlemmerne – også Pharmadanmarks – kan se sig selv i de resultater, der er opnået på deres vegne ved forhandlingsbordet. De krav, vi fik fra medlemmerne før forhandlingerne, var ikke mindst markante lønforbedringer, og det har vi opnået for alle tre ansættelsesområder,” siger Stine Hasling Mogensen, formand for Pharmadanmark. Hun fremhæver også forbedringer mht. til at indrette arbejdslivet. Det sker ikke mindst med en nyskabelse i form af opsparingskontoen. Med kontoen kan den del af pensionsindbetalingerne, der overstiger 15 pct. veksles fra pension til løn eller opsparing, der kan bruges til at holde pauser i arbejdslivet fx i forbindelse med karriereskifte eller større uddannelsesforløb.  ”Et af kravene fra Pharmadanmarks medlemmer var netop mere fleksibilitet, så det er meget positivt, at vi sammen med arbejdsgiverne har fundet en model, som leverer på det. I en tid, hvor der er stor behov for kompetente, engagerede medarbejdere overalt på arbejdsmarkedet, er det vigtigt, at de offentlige arbejdspladser er attraktive at være på, uanset hvor man er i sit arbejdsliv. Det er opsparingskontoen en del af løsningen på, men fleksibilitet er naturligvis et emne, vi i Pharmadanmark og de øvrige fagforeninger løbende vil arbejde med at skabe forbedringer på,” slutter Stine Hasling Mogensen. Læs mere på Akademikernes hjemmeside
Nyheder
12.04.2024
I går afholdt Pharmadanmark det første fagforum om bæredygtighed i life science, hvor der blev stillet skarpt på udfordringer såvel som muligheder i udvikling af den grønne omstilling. Karl Anker Jørgensen, professor på Institut for kemi ved Århus Universitet, er faglig tovholder på det nye fagforum, og han indledte aftenen med at fremhæve data fra en rapport fra Teknologisk Institut, der viser, at fokus på bæredygtighed og miljøpåvirkning er øget markant bare i perioden fra 2020 til 2023.  Michael Hallgren, direktør for API forretningen i Danmark og USA samt ansvarlig for produktionen i Kalundborg i Novo Nordisk, lagde stærkt ud med et meget inspirerende oplæg om, hvordan Novo Nordisk arbejder med grøn omstilling og bæredygtighed. Emnet er ikke nyt for Novo Nordisk, der i en årrække har haft fokus på både de sociale og miljømæssige effekter af virksomhedens produktion og har sat et mål om nul miljøpåvirkning i 2045. Alle virksomhedens produktionssites kører derfor på bæredygtig energi, og de er således CO2-neutrale i forhold til energiforbrug. Der er stor opmærksomhed på underleverandører og cirkulær økonomi, fx i forhold til genanvendelse af dele i devices.  Michael Hallgren lagde vægt på, at Kalundborg er hjørnestenen i Novo Nordisks forretning, da det er her størstedelen af Novo Nordisk produktion af insulin og GLP1-analoger foregår. Novo Nordisk har haft produktion i Kalundborg i mere end 50 år og gennem en årrække investeret massivt i området. Aktuelt investerer virksomheden mere end 60 mia kr. i udbygning af produktionsfaciliteterne i Kalundborg. Det er den største life science-investering nogensinde på europæisk plan. Et af særkenderne ved Kalundborg er Symbiosen. Det er en sammenslutning af industrier, som blev dannet for mere end 50 år siden, og som er mulig, da der ingen intern konkurrence er mellem de forskellige virksomheder, og afstanden mellem dem er kort. Formålet med samarbejdet er, at overskud og restprodukter fra en virksomhed bør anvendes i en anden virksomhed. Aktuelt er der ca. 26 strømme såsom vand, energi og materialer, der cirkulerer mellem de forskellige fabrikker og virksomheder, men målet er at få så mange med som muligt, da det giver større mulighed for at dele strømme. Et godt eksempel på samarbejdet i Symbiosen er, at restprodukter fra gæringsprocessen på Novo Nordisk først anvendes til produktion af biogas og dernæst ledes gennem en varmeveksler for at udnytte overskudsvarmen til fjernvarme, for til sidst at blive omdannet til tørstof, som bruges til gødning på marker. Derudover har Novo Nordisk stort fokus på udnyttelse af overskudsvarmen fra produktionen, og når den nuværende udvidelse af produktionskapaciteten i Kalundborg står færdig, forventes det, at varmeproduktionen fra køleanlæg vil kunne opvarme mere end 44.000 husstande. En anden kongstanke bag samarbejdet er at være åben og dele idéer, så andre kan lade sig inspirere af erfaringerne fra samarbejdet. I Kalundborg undervises derfor alt fra grundskoleelever til studerende i tankegangen bag Symbiosen, og rationalet bag Symbiosen bruges aktuelt ved opbygning af et nyt site i North Carolina.   Michael Hallgren rundede af med at fortælle, at en af virksomhedens andre ambitioner er optimering af gæringsprocessen – det kræver dog, at der forskes mere i og opnås større viden om processen ved gæringen.  Karl Anker Jørgensen rettede i sit oplæg blikket på API (active pharmaceutical ingredient) produktion, og hvordan den kan gøres mere miljøvenlig. Data viser klart, at der er brug for optimering, idet farmaindustrien er 40 pct. mere miljøbelastende end bilindustrien. API'er fremstilles ud fra en række molekyler og kræver kemiske solventer mv. i processen. Særligt gas og olie er vigtige råstoffer til fremstilling af basiskemikalier, og mangel på fx gas kan derfor føre til mangel på lægemidler og give restordrer. Aktuelt går det desværre den forkerte vej for bl.a. Danmark – antallet af publikationer stiger ganske vist indenfor nogle områder, men samtidig falder betydningen af den danske forskning. Lige nu ser det ud til, at andre dele af verden er ved at overhale os i forhold til den grønne omstilling – Kina har fx været ekstrem omstillingsparat og bedre til at se muligheder end begrænsninger. Kina er derfor gået fra udelukkende at være et produktions- til et innovationsland. En af udfordringerne er de regulatoriske rammer, som kan være med til at bremse udviklingen og den grønne omstilling, da det gør det væsentligt mere kompliceret at skifte produktionsproces. Danmark har imidlertid stærke industrier og stærke forskningsmiljø samt sætter miljøet højt – ifølge Karl-Anker Jørgensen kan Danmark gå forrest, hvis der er politisk vilje til det.  Han rundede af med at introducere ’greener’ begrebet samt, hvilke principper der er fokus på i den grønne omstilling af life science-industrien: e-faktor, atomøkonomi, proces-masse intensitet, space-time udbytte, mindre toksiske og miljøbelastende reagenser og solventer samt mindre energikrævende reaktioner – herunder katalyse.  Er du blevet nysgerrig og vil vide mere om dette spændende emne?  Så hold øje med arrangementskalenderen – Pharmadanmark er i samarbejde med Karl Anker Jørgensen allerede i gang med at planlægge efterårets arrangementer i fagforummet. 
Fra molekyle til medicin
04.04.2024
QA (Quality Assurance) er afgørende for at sikre, at produkter opfylder de nødvendige standarder for sikkerhed, effektivitet og kvalitet inden for GMP. Funktionen omfatter udvikling og implementering af systematiske processer designet til at forhindre fejl og fremme kontinuerlig forbedring. Anders Clausen har arbejdet med QA i en lang årrække og er i dag selvstændig i firmaet c-Compliance.  Af Christian K. ThorstedPharma 02/2024 - Serie: Fra molekyle til medicin - kvalitet QA sikrer, at lægemiddelvirksomheders kvalitetssikringssystem følger de gældende retningslinjer for farmaceutiske og biologiske produkter og sikrer overholdelse af nationale og internationale krav. Anders Clausen. Foto: Privat.”Der er brug for et system omkring lægemiddelvirksomheders arbejde med kvalitet, og det er den funktion, man har som QA’er. På den måde er det en vigtig funktion, for når man hæver det lidt op, så er det jo et spørgsmål om, at jeg er med til at sikre, at patienten får et sikkert produkt, der har den effekt, som det skal have. Det er også derfor, jeg har været på området i så mange år – man sidder med et stort ansvar,” siger farmaceut Anders Clausen. Han har arbejdet  inden for quality assurance og quality control i Novo Nordisk i mere end 20 år og som Director of Quality Assurance i biotekfirmaet  Rheoscience. Han etablerede i 2008 c-Compliance, som hjælper forskellige lægemiddelvirksomheder med deres kvalitetsarbejde. ”Mange mindre virksomheder – fortrinsvis start-up firmaer – har ikke QA opgaver nok til at fylde en fuldtidsstilling, og de har måske ikke langsigtet finansiering til en fastansat QA. Der kan c-Compliance så hjælpe med at løse de forskellige opgaver relateret til kvalitet,” forklarer Anders Clausen.Kræver samarbejde Opgaverne inden for QA omfatter blandt andet rådgivning og assistance ved opbygning og vedligeholdelse af kvalitetssystemer, udarbejdelse af Standard Operation Procedures (SOPs), træning og uddannelse af medarbejdere i GMP (Good Manufacturing Practice ) og kvalitetsforståelse, kvalitetssikring i forbindelse med udstyrskvalificering og procesvalidering – og support i forbindelse med myndighedsinspektioner, både før, under og efter inspektionen. ”Lejlighedsvist kan jeg godt opleve, at holdningen til QA er, at det da bare er noget, som lige skal fikses i baglokalet, så kvaliteten er i orden – og så kan dem i produktionen eller salgsafdelingen ellers gøre deres vigtige arbejde. Men det er bare sådan, at kvalitet ikke er noget, man bare opnår ved at have en kvalitetssikringsperson. Det kræver et tæt samarbejde i virksomheden,” understreger Anders Clausen. QA-specialister arbejder tæt sammen med for eksempel produktionsafdelingen for at overvåge overholdelsen af regulatoriske krav, gennemføre audits og reviews, samt håndtere kvalitetsrelaterede spørgsmål gennem produktets livscyklus. Dette sikrer, at produkterne ikke kun opfylder de lovgivningsmæssige krav, men også lever op til virksomhedernes og forbrugernes forventninger til høj kvalitet. ”Man kan sige, at QA er myndighedernes forlængede arm, men egentlig fungerer man som brobygger mellem de omfattende og strenge regulatoriske krav og dagligdagens praktiske udfordringer. Man skal derfor balancere mellem forskellige interesser.”  Eksterne audits En af de vigtige opgaver – og en opgave Anders Clausen finder særligt interessant – er udførelse af audits inden for GMP og GDP – God Distributionspraksis, altså det regelsæt, der gælder for distribution og lagerhold af lægemidler. Det er audits, han både gennemfører internt på kundens eget anlæg og hos kundens leverandører. ”Jeg tager fysisk ud på anlæggene og laver et uafhængigt review af deres  kvalitetssystem på vegne af mine kunder – mange virksomheder har samarbejdspartnere eksempelvis til produktion af forsøgsmedicin eller indholdsstoffer , og de skal naturligvis også leve op til lovgivningens kvalitetskrav. Det handler for mig om at gå ud og stille kritiske spørgsmål for at blive sikker på, at de har styr på deres processer. Svarene sammenholder jeg med de krav, der er i de europæiske GMP guidelines,” siger han og fortsætter: ”Langt de fleste gange ser det pænt ud, og jeg kan pege på enkelte muligheder for forbedringer. Men der er også de tilfælde, hvor der er forhold, som der skal rettes op på, og som leverandøren skal komme med en plan for at rette op på  – og i meget sjældne tilfælde også de tilfælde, hvor jeg må fraråde min kunde at fortsætte samarbejdet med leverandøren.” Han slutter: ”De fleste virksomheder, jeg auditerer, tager det som et positivt input til deres kvalitetssystem, og for mine kunder er det en tryghed for, at der har været nogen uafhængige personer ude og kigge på deres samarbejdspartnere.” Læs den anden artikel i kapitlet Fra molekyle til medicin – kvalitet: QC står på mål for lægemidlernes kvalitet Læs det samlede Pharma her.
Pharma
04.04.2024
Project Opportunity’ skaber kontakt mellem Novo Nordisk og kandidater med autisme. Der er ingen jobgaranti, men de fleste ender med at blive tilbudt ansættelse. Succesen skaber også tryghed, sammenhold og stolthed i de afdelinger, der er med i programmet, fortæller projektleder Henriette Lundkvist.Af Charlotte Kiil Poulsen / Foto: Camilla Schiøler Pharma 02/2024 - Tema: Neurodivergens Begejstringen er ikke til at tage fejl af, når Henriette Lundkvist fortæller om Novo Nordisks ’Project Opportunity’, som hun er projektleder for.  ”Jeg er virkelig begejstret. Fordi det virker. Virksomheden får nogle dygtige, værdsatte og talentfulde medarbejdere, og jeg ser den udvikling, den enkelte gennemgår, ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet,” fortæller hun.Hele afdelingen skal ville det  Project Opportunity startede som pilotprojekt i 2012. Lige fra begyndelsen har Novo Nordisk samarbejdet med den socioøkonomiske virksomhed ’Specialisterne’, der arbejder som brobygger mellem personer med autisme og virksomheder.  Henriette Lundkvist laver forarbejdet på Novo Nordisk. Først skal der lokaliseres afdelinger og konkrete arbejdsopgaver, før job-opslaget og programmet går i gang.  ”De afdelinger, der melder sig, gør det, med et stor engament og motivation, og det er baseret på frivillighed,” forklarer hun.  Opgaverne skal være værdiskabende og reelle, og så skal rammerne i afdelingen være på plads, så Henriette laver screeningssamtaler med alle, der gerne vil deltage i programmet.  Når først kandidaten er ansat, er det nemlig afdelingen selv, der skal drive det. Det kræver en særlig tilgang og indsats, og det skal hele afdelingen have ressourcer til. Det er ikke nok, at det kun er chefen, der vil det, selvom der tilbydes støtte både inden, under og efter programmet. Rammerne skal være på plads  ”Der er ikke to mennesker, der er ens, men der er alligevel nogle generelle rammer for eksempel en fast siddeplads, afdelingerne skal kunne tilbyde,” forklarer Henriette Lundkvist.   Kandidaten skal også være en del af et team, og der skal være to ’buddies’ i afdelingen. ”Mange af vores kandidater kan overskue store komplicerede excelark og programmering, mens det sociale samspil for dem er langt sværere at afkode. Der er mange, der ikke tager en pause hele dagen. Så dér er der brug for en buddy, som er opmærksom på lige at komme over og sige, ’kom, så tager vi en kop kaffe’,” fortæller Henriette og uddyber: ”En del har også en tendens til at fordybe sig i en detalje i en opgave, og hvis der så er en del opgaver, bliver det svært at nå. Det er enormt stressende. Her er der brug for én, der siger, at de kan stoppe med opgaven. At det er godt nok nu.”  Når først afdelingerne er udvalgt, og der er lavet jobopslag, er det Specialisterne, der tager over i forhold til at arbejde med kandidaterne og afdelingerne.Træner hele teamet Specialisterne taler med kandidaterne omkring individuelle behov. Derefter skal afdelingen på ’awareness’-træning, inden programmet begynder.  ”Der er mange, der har sensoriske udfordringer i forhold til lys og lyde, og nogle kan ikke holde ud at blive berørt for eksempel ved et håndtryk. Hvis alle er klar over det, så kan det sagtens fungere, derfor er det så vigtigt med gennemsigtighed og tabunedbrydning,” fortæller Henriette Lundkvist.  Smalltalk, ironi og metaforer er noget af det, der udfordrer de fleste i Project Oppourtunity, men Specialisterne og Henriette understreger overfor afdelingen og kandidaten, at de ikke skal ændre den måde, de er på, men nogle ting skal måske forklares lidt bedre og tydeligere.  ”Bare det, at man lige får at vide, at i morgen er der teamdag, og din rolle er at lytte, kan skabe en enorm ro. I forhold til den enkelte opgave er det noget med lige at bruge et par minutter ekstra på at forklare, hvad der forventes, og hvad meningen er.” Ud af puljen af ansøgninger udvælges 12 kandidater, som skal gennemføre opgaver og fremlægge for afdelingen. I sidste ende bliver fire kandidater udvalgt og ansat i programmet i 1,5 år. Langt de fleste ender med en efterfølgende fastansættelse.  Hvad den enkelte har brug for i  forhold til støtte er individuelt og udvikler sig over tid, i takt med at vedkommende bliver mere komfortabel med at være på arbejdspladsen. Gavner også kollegaerne  Ifølge Henriette får hele afdelingen gavn af den øgede bevidsthed omkring forskelligheder:  ”Projektet skaber et større fællesskab i afdelingerne og en åbenhed omkring kriser og udfordringer. Det gør hele afdelingen mere tryg og giver et større sammenhold. Vi oplever jo alle før eller siden livskriser og gennemgår problemer med vores børn, sygdom og andet, og det oplever jeg, at der er mere plads til at tale om.”  Generelt ser Henriette en tendens til, at en stigende del af ansatte og elever hos Novo Nordisk er neurodivergente, så tankerne og erfaringerne fra Project Opportunity, vurderer hun, vil kunne  bruges i mange situationer. Senest har man ansat en mentor for eleverne hos Novo Nordisk i Kalundborg. Læs de øvrige artikler i temaet Neurodivergens: 20 procent er neurodivergente blandt Pharmadanmarks studerende ”Kedeligt, hvis vi allesammen er ens” ”Det har forandret mit liv fuldstændigt” Læs det samlede Pharma her.
Fra molekyle til medicin
04.04.2024
Christian Munkholm Bechmann er Senior Director og Head of Quality Control hos den store kontraktproducent (CDMO) FUJIFILM Diosynth Biotechnologies i Hillerød, der blandt andet producerer biologiske lægemidler og vacciner. 62.000 analyser går hvert år gennem hans afdeling som garant for kvaliteten, herunder at eliminere risikoen for forfalskede råvarer i produktionskæden.  Af Christian K. Thorsted / Foto: Camilla SchiølerPharma 02/2024 - Serie: Fra molekyle til medicin - kvalitet Cirka 230 medarbejdere i FUJIFILM Diosynth Biotechnologies afdeling for Quality Control (QC) er dedikeret til løbende at teste og frigive livsvigtige produkter til sygdomme som sklerose, kræft, gigt og forskellige autoimmune sygdomme. Christian Munkholm Bechmann, Head of Quality Control, er meget bevidst om det store ansvar, der ligger i afdelingens funktion. ”QC er sat i verden for at kontrollere kvaliteten af de lægemidler, vi producer her på FUJIFILM Diosynth Biotechnologies. Det er og bliver vores fineste opgave. Det handler om noget så fundamentalt som sikkerheden for brugerne, og det er baggrunden for de cirka 62.000 analyser, vi hvert år laver på produkter, delprodukter eller råvarer,” fortæller han. Christian Munkholm Bechmann har mange års erfaring fra lægemiddelindustrien; blandt andet fra start-uppen DanDrit Biotech, Leo Pharma, Xellia Pharmaceuticals og Biogen. ”Det, jeg altid har været meget drevet af, har været at få lægemidlerne ud til patienterne. I forhold til det attraktive ved at beskæftige sig specifikt med QC, så har det for mig meget at gøre med, at man kan mærke pulsen omkring produktionen: test og kontrol af de råvarer, der kommer ind, og de lægemidler der kommer ud fra virksomheden – og at have et set-up som gør os i stand til at løse de udfordringer, der henad vejen kan komme i enhver produktion.” Som leder af en så stor afdeling er Christian Munkholm Bechmanns primære opgave i sagens natur primært af ledelsesmæssig karakter, men han er også inde over for eksempel problemsager, kapacitetsudfordringer og større afvigelser. ”Så min baggrund som farmaceut er bestemt noget, jeg stadig bruger,” siger han.Står på mål for kvaliteten QC-afdelingen spiller en nøglerolle i opretholdelsen af kvalitetskontrol gennem hele fremstillingsprocessen. Den udfører regelmæssige inspektioner og undersøgelser på lageret, laboratorietests til kontrol af råmaterialer og halvfabrikata samt batchtests for at verificere det endelige produkts kvalitet. De dokumenterer også alle data relateret til disse aktiviteter som en del af virksomhedens dokumentationssystem. QC-afdelingen bidrager også med værdifuld feedback til procesforbedring, idet dens rapporter kan identificere områder, der kræver justering for at øge effektiviteten eller reducere variationen. ”Det med at tænke på brugerne af lægemidlerne er særligt noget, vi gør, når vi af en-eller-anden grund diskuterer, om der kan sættes spørgsmålstegn ved et produkts kvalitet; for eksempel på grund en afvigelse i produktionen eller laboratoriet. Her skal vi så vurdere, om det har en indvirkning på kvaliteten. I de tilfælde spiller min tidligere erfaring som QP (qualified person/sagkyndig person) ind. Som QP sad jeg med det endelige frigivelsessansvar for lægemidlerne, og selvom jeg ikke har det nu, så ligger det mig stadig utroligt meget på sinde,” fortæller Christian Munkholm Bechmann og fortsætter: ”Som QP blev jeg opdraget til at stille mig selv spørgsmålet: hvis der er tvivl, vil du give det her til dine egne børn? Kan man ikke sige et klart ja til det spørgsmål, så skal man ikke frigive det. Det har jeg med mig fra jobbet som QP, og det er faktisk med i alle de ting, jeg gør hver eneste dag og i hele afdelingens arbejde.” Han tilføjer, at det heldigvis ikke er tit, at disse tvivlsspørgsmål opstår. ”Men vi står på mål for kvaliteten, og som kontraktproducent har vi lige så meget etik omkring de produkter, vi laver for andre, som vi ville have, hvis det var vores egne.”Omfattende forberedelser Som CDMO producerer FUJIFILM Diosynth Biotechnologies lægemidler på kontrakt for andre lægemiddelvirksomheder. ”Når vi får en ny kunde ind – eller når en eksisterende kunde ønsker at få endnu et produkt produceret her – så er QC med fra start. Forberedelserne er så omfattende, at vi typisk skal bruge et år på dem. Det omfatter blandt andet at få råvarepanelet sat op, altså at have test og kontrol klar af de råvarer, som indgår i produktionen. QC er nogle af de første, der ser et produkt, og de sidste, der slipper det i forbindelse med en produktion,” forklarer Christian Munkholm Bechmann. I QC-afdelingen på FUJIFILM Diosynth Biotechnologies starter en ny produktion med en såkaldt  transferplan, som laves sammen med kunden. Den afklarer, hvilke teknologier og processer der skal overføres mellem virksomhederne for at starte produktionen, herunder de nødvendige analysemetoder forbundet med produktionen. For hvert nyt produkt bruges der i gennemsnit 41 råvarer, som skal sættes op til produktion. Der er selvfølgelig gengangere mellem produktionslinjerne, cirka halvdelen af råvarerne går igen. Råvarerne kræver i gennemsnit 12-15 analyser, hvilket altså indebærer, at QC-afdelingen skal igennem omkring 500-600 analyser for at sætte et nyt produkt op og være klar. Derudover kommer der in-process tests. De skal hjælpe med at sikre, at produktionen forløber som planlagt og identificere eventuelle problemer under produktionsprocessen – og tests af det færdige produkt. Det er omkring 20-25 forskellige analyser, og her er der typisk tale om noget mere komplekse analyser end for råvarerne. Alle disse test er en del af tech transferen. Når produktionen er i gang, har afdelingen stor interaktion med andre afdelinger på FUJIFILM Diosynth Biotechnologies, blandt andet supply chain, produktionen og Quality assurance (QA) sidstnævnte er der blandt andet sparring med, når der konstateres afvigelser.Biologisk produktion gør QC kompleks Christian Munkholm Bechmann forklarer, at det rent fagligt gør en forskel i QC-arbejdet, at FUJIFILM Diosynth Biotechnologies producerer biologiske lægemidler; primært antistoffer eller antistof-relaterede produkter, som produceres i mammale cellelinjer. ”Selve formålet med det, man gør i en QC-afdeling vil naturligvis være det samme, uanset om det er små eller store molekyler. Men hvad man gør og mængden af, hvad man gør, er der bestemt stort forskel på,” understreger han. Ved de klassiske farmaceutiske produkter – små molekyler, for eksempel Panodiler – har man typisk en række kemiske tests, ligesom der for sterile lægemidler også er et mikrobiologisk batteri af tests. ”Men når man går over i large molecules, så kommer der et andet og større batteri af biologiske tests ind over, som man kun ser i begrænset eller i intet omfang i andre produkter. Biologiske analysemetoder er som udgangspunkt mere komplekse end de mere klassisk kemiske metoder.” QC-afdelingen i FUJIFILM Diosynth Biotechnologies laver også analyser, der holder nøje øje med, at fabrikken ikke bliver inficeret med bakterier og vira, som kan ramme produkter og dermed udgøre en risiko for patienterne.Teknologisk udvikling? Christian Munkholm Bechmann fortæller, at såvel den teknologiske udvikling som øgede myndighedskrav har stor betydning for QC-arbejdet. Og det er en konstant kamp at holde trit med svindlere. ”Hele vores supply chain bliver mere og mere udfordret, fordi der findes folk, som spekulerer i at forfalske både råvarer og lægemidler. Her kan vi som QC tilbyde den unikke mulighed at kontrollere og teste produkterne og på den måde skabe tryghed for brugerne.” Et skrækeksempel er den såkaldte Heparin-sag, som ramte flere store lægemiddelfirmaer rundt omkring i verden, herunder Leo Pharma i 2008. Nogle af de importerede råvarer fra Kina til produktion af Heparin viste sig senere at være forurenede, hvilket resulterede i alvorlige bivirkninger hos patienter, ulykkeligvis også dødsfald. Her demonstrerede Leo Pharmas råvaretest, hvad den rigtige QC-test kan gøre: som de eneste i verden kunne Leo Pharma nemlig påvise, at råvaren ikke var, som den skulle være. På den måde udgik virksomheden at sende forurenet Heparin på markedet. ”Så historien viser også, at vi hele tiden er nødt til at skubbe på at være foran. Fordi hvis vi ikke gør det, så kan der være nogen, der udnytter det. Hele lovgivningen rundt om forfalsket medicin udfordrer også QC til hele tiden at være på forkant.” I forhold til teknologi så har robotter også i den grad gjort deres indtog. Automatiseringen i laboratorierne er i voldsom vækst. ”Det gør vi både med for at være mere effektive, men også med henblik på at lave et arbejdsmiljø for vores laboranter, som er godt at være i, og mindsker risikoen for, at medarbejdere kommer til skade.” Hertil kommer brugen af kunstig intelligens i QC-arbejdet. ”Det har allerede eksisteret i vores underliggende software i noget tid, men med de muligheder, vi ser nu, så skal vi finde ud af, hvordan vi kan tage det endnu mere ind i vores arbejde. Jeg tror, der er meget, vi kan gøre smartere og bedre,” siger Christian Munkholm Bechmann og tilføjer: ”Når man ikke er i udvikling, så er man i afvikling. Og det tror jeg faktisk er et godt udtryk for, hvordan vi både som mennesker, men også som industri og som QC-funktion skal se på de nye teknologiske muligheder.”Nysgerrighed er nødvendig Han mener da også, at netop nysgerrighed er én af de særlige karakteristika, som man bør have med sig, hvis man skal arbejde med QC. ”Selvfølgelig skal man have en høj kvalitetssans, men nysgerrigheden er vigtig, fordi man i vores arbejde engang imellem oplever mærkværdige resultater, som man skal have en oprigtig lyst til at undersøge og forstå baggrunden for – forstå sine analyser og sine processer.” Og så hjælper det ifølge Christian Munkholm Bechmann også, at man er en lille smule nørdet. ”Man skal kunne lide de videnskabelige dele af sit arbejde og synes, at det er det fedeste i verden at følge med udviklingen, være undersøgende og forstå de analyser, man nu er ansvarlig for.” Læs den anden artikel i kapitlet Fra molekyle til medicin – kvalitet: QA er med til at hæve kvalitetsniveauet   Læs det samlede Pharma her.
Pharma
04.04.2024
Få måneder fra at ende på kontanthjælp kom biolog Lasse Kjems ind i et særligt jobprogram for personer med autisme. Det førte til et job hos Novo Nordisk, og om lidt har han 12 års jubilæum på sitet i Måløv, hvor han laver QC og forskellige administrative opgaver.Af Charlotte Kiil Poulsen / Foto: Camilla Schiøler Pharma 02/2024 - Tema: Neurodivergens Han har ofte følt sig lidt som ’Tyren Ferdinand’ – historien om den rolige tyr, der hellere vil dufte til blomster end at være med i tyrefægtning. En der var anderledes.  Men der skulle gå 28 år, fra Lasse Kjems blev født, til at han fik svar på, hvorfor han ikke er som de fleste. ”Jeg har altid følt mig anderledes og ikke som de andre. Jeg gik meget for mig selv,” husker Lasse Kjems om sin ungdomstid.  Han deltog ikke i sociale aktiviteter, men havde det bedst hjemme hos sin familie i trygge rammer.  ”Jeg har aldrig haft lyst til at tage i byen, og jeg tog aldrig med til fester. Jeg gik hellere hjem til mine forældre, hvor der var fred og ro.”Uddannet biolog  Han holder meget af at være ude i naturen og valgte at læse biologi på universitetet. I forbindelse med sit speciale tilbragte han med egne ord et halvt år på en mark i Jægerspris, hvor han målte fotosyntese og respiration. ”Det kunne jeg godt lide,” siger han med et skævt smil.  Opgaverne på universitetet klarede han meget alene, og i 2008 lige omkring finanskrisen blev han færdiguddannet.  Det var svært for mange nyuddannede at finde job i årerne efter finanskrisen, men for Lasse var det særligt svært. Endelig en forklaring  Efter flere løntilskudsjob, som ikke gik tilfredsstillende for hverken Lasse eller arbejdsgiver, begyndte hans nærmeste familie sammen med Lasse at undersøge det nærmere.  ”Det blev tydeligere og tydeligere, at der var noget, der gjorde, at jeg ikke kunne bestride et normalt arbejde. Der var nogle ting, jeg ikke kunne klare,” fortæller han og fortsætter: ”Både det sociale samspil, planlægning og tidsfornemmelse havde jeg svært ved. Men så var der andre ting, som jeg klarede rigtig fint. Jeg var for eksempel meget detaljeorienteret og struktureret.” I 2010 i en alder af 28 fik han diagnosen Aspergers – det man i dag kalder for en autismespektrumforstyrrelse (ASF).  ”Det var selvfølgelig utroligt hårdt at få en diagnose, men det var også meget befriende at vide, at jeg ikke var alene. Jeg fandt en forklaring på, hvorfor jeg er, som jeg er, og det har så kunnet bringe mig videre på min rejse,” fortæller han. For autismediagnosen skulle blive vendepunktet for hans karriere. Et opkald han aldrig glemmer Lasse fortsatte sin søgen efter job, men efter næsten fire års arbejdsløshed - fik han med hjælp fra én af sine nærmeste familiemedlemmer endelig af kommunen bevilliget en arbejdsevneafklaring hos ’Specialisterne’. Specialisterne er en socioøkonomisk virksomhed, som bygger bro mellem virksomheder og potentielle medarbejdere med autismespektrumforstyrrelse, og de samarbejder med Novo Nordisk om ’Project Opportunity’. Project Opportunity skal åbne døren til arbejdsmarkedet, så den enkelte kandidat får mulighed for at blive en del af arbejdsmarkedet. Der er ingen jobgaranti forbundet med ansættelsen i projektet, men Lasse klarede det så godt, at han blev tilbudt en stilling. I første omgang for et år i et barselsvikariat, men senere blev han fastansat. Han glemmer aldrig det opkald.   ”Jeg kan tydeligt huske, da min første chef på Novo Nordisk ringede og tilbød mig jobbet. Jeg kan stadig mærke følelsen og se situationen for mig. Det har forandret mit liv fuldstændigt.”At være noget værd I dag har han været ansat hos Novo Nordisk i Måløv i næsten 12 år. Han er ansat 30 timer om ugen, hvor han blandt andet laver QC på forsøgsrapporter og rådata samt løser  administrative opgaver for forskellige afdelinger. ”Det er utroligt rart og befriende at arbejde på Novo Nordisk. At kunne gøre en forskel, føle at jeg er noget værd, og at jeg har noget at stå op til om morgenen. Og ikke mindst at være blevet selvforsørgende, som er meget vigtigt for mig,” fortæller Lasse.  Hans kompetencer er særligt at have øje for detaljer, at være god til at fejlfinde, at strukturere og systematisere, og så er han servicemindet og pligtopfyldende. Alle de kompetencer kommer i spil i hans arbejde.  ”Jeg har lidt en blækspruttefunktion, og jeg kan godt lide at hjælpe andre. Samtidig kan jeg godt lide variationen i mit arbejde, jeg ville blive skør, hvis jeg skulle lave det samme hele tiden.”Det sociale er vigtigt, men svært Da Lasse startede på Novo Nordisk, var hans chef mere inde over de ting, han skulle lave, og hjalp med at prioritere. I dag klarer han det meste selv. ”Nogle gange skriver mine kollegaer til min chef, men det er lettere bare at skrive til mig direkte og så hjælper jeg dem. Jeg er blevet bedre til at prioritere opgaverne. Nogle gange, når jeg går ude på gangen i bygningen, spørger folk, om jeg lige kan hjælpe dem. Det fungerer også rigtig godt, så det gør jeg en del.” Men én af hans udfordringer er, at han har svært ved at stoppe med en opgave, før den er færdig, og så kan han være for tidsoptimistisk. Den kombination kan godt skabe nogle lange dage for ham.  Lasse holder meget af at komme fysisk på arbejde og mødes med sine kollegaer. Han spiser som regel i  kantinen sammen med andre, for det kan han godt lide. Derfor har han også for nylig tilmeldt sig et netværk for ansatte i Novo Nordisk, ’Novo Nations’, hvor man kan mødes med kollegaer med forskellige nationaliteter. Men selvom han holder af det sociale, er det også her, han oftest føler sig på udebane. ”Jeg har svært ved at aflæse kropssprog, og hvis jeg er sammen med mange mennesker, kan jeg godt føle mig som en hund i et spil kegler. Det der med at skulle hilse på alle til en sammenkomst, er jeg heller ikke så vild med – så er det bedre at komme som en af de første,” smiler han. Som en del af Project Opportunity får man tildelt en mentor i starten. Det har Lasse valgt at holde fast i.  ”Jeg har haft mentor fra første dag herude. Behovet er blevet mindre med tiden, men vi taler sammen cirka en gang på måneden. Hvis der er noget, der går mig på, kan vi tale om det. Vi kan vende stort set alt. Det er rart at have en at tale med, som ikke er min chef,” forklarer han.  Nemmere at være åben Over årerne er det blevet lettere for ham at forholde sig til sin diagnose og tale om de ulemper og fordele, den giver ham.  ”Efterhånden tænker jeg, at det at have Aspergers er noget at være stolt over, og jeg har også erfaret, at jo mere man taler åbent om det, jo mere forståelse er der. Det der med at holde det hemmeligt er ikke godt, så tænker folk bare deres. Selvfølgelig kræver det nogle gange noget forklaring, så fortæller jeg, hvilke begrænsninger jeg har.”  For Lasse var det et stort skridt at skulle gå fra at være studerende til at søge arbejde. Og han nikker genkendende, da han hører, at de studerende, der selv angiver at have angst, ADHD og/eller autisme i Pharmadanmarks trivselsundersøgelse i større omfang end deres medstuderende, frygter, hvordan de skal klare sig på arbejdsmarkedet, og at de i højere grad føler sig ensomme.  ”Jeg har selv ofte følt mig ensom og alene, og jeg har selv erfaret, hvor vigtigt det var at have én, der kunne støtte mig i den kommunale jungle og bureaukrati. Hvis man er alene, er det ret meget op ad bakke,” siger han.Støtte er altafgørende  Han nævner selv arbejdsevneafklaringen som den vigtigste døråbner for ham.    ”Det krævede, at man kæmpede mod det kommunale system. Kommunen vil jo helst bare have, at man kører i den normale rille, for det kræver færre ressourcer. Kampen havde jeg ikke kunnet klare alene. Så min anbefaling til alle med lignende udfordringer er at få en mentor eller anden støtteperson, som man ved kan hjælpe en, hvis man har brug for det.” Han har også tænkt over, om det egentlig var godt for ham at få lov til at passe sig selv i det omfang, han gjorde på sit studie:   ”Fem år er lang tid helt alene, selvom det passede mig fint på det tidspunkt. Jeg har efterfølgende tænkt på, at jeg måske havde haft godt af at blive presset lidt ud i nogle flere sociale situationer på studiet. På en arbejdsplads er man jo ikke alene, og det er rigtig rart,” forklarer Lasse, der peger på, at for ham kunne det have været godt med en form for mentor på studiet, der kunnet have hjulpet ham med at skabe kontakt til andre.  Derfor er hans råd også meget tydeligt til både studerende, studier og arbejdspladser: ”Støtte, støtte og støtte på alle fronter. Jeg var kun få måneder fra at komme på kontanthjælp, og så ved jeg ikke, hvad jeg havde lavet nu, men jeg havde i hvert fald ikke siddet her.”   Læs de øvrige artikler i temaet Neurodivergens: 20 procent er neurodivergente blandt Pharmadanmarks studerende ”Kedeligt, hvis vi allesammen er ens” Her er der plads til alle slags hjerner Læs det samlede Pharma her.
Pharma
04.04.2024
Simon Rueskov Schleicher har en Aspergers-diagnose, som gjorde det svært for ham at få fodfæste på arbejds-markedet. Men gennem Project Opportunity udnytter han nu sine evner som Data Scientist hos Novo Nordisk. Mennesker har forskellige kompetencer, og de skal udnyttes bedst muligt, mener han.Af Christian K. Thorsted / Foto: Camilla Schiøler Pharma 02/2024 - Tema: Neurodivergens Med en Aspergers-diagnose var Simon Rueskov Schleichers møde med arbejdsmarkedet – trods hans universitetsuddannelse i datalogi – belagt med forhindringer. Men efter at han i 2022 gennem Project Opportunity startede i en midlertidig stilling som Data Scientist hos Novo Nordisk i Målev, blev stillingen i januar i år til en fastansættelse.  ”Jeg er landet et sted, hvor jeg da godt kan se mig være resten af mit arbejdsliv. Jeg løser nogle opgaver, som jeg er god til at løse, og som der ikke er andre til at løse – og jeg trives godt her,” siger Simon. Hans Aspergers-diagnose betyder blandt andet, at han ikke fungerer så godt socialt som de fleste andre. ”Jeg har brug for, at det er noget konkret og specifikt, vi er sammen om, og det er ikke sådan, at jeg har meget nære venner – men jeg har min familie. Og så har jeg også en masse fritidsinteresser. I de sammenhænge har jeg det fint.” En af hans store interesser er såkaldt sports stacking på eliteplan, som han blandt andet har deltaget i verdensmesterskaber i. Han har også startet to klubber i henholdsvis København og Solrød. Sporten handler om at stable kopper i mønstre på tid. ”Allerede som barn var jeg fascineret af, hvor hurtigt det kan gøres, og den koncentration der kræves for at blive blandt de bedste. Men for mig er det også i høj grad det sociale i sporten, for der er et godt sammenhold, og vi er gode til at give hinanden en ’high five’ ovenpå et godt resultat Jeg kan også nørde i tider og udvikle systemer, for der er rigtig meget statistik inden for sports stacking.” Han har også en anden hobby, som tager meget tid, nemlig geocaching. Der er en slags moderne skatjagt, hvor man ved hjælp af en GPS-modtager eller en smartphone finder geocacher, som er ’skatte’, der er placeret over hele verden. Sådan én finder han hver dag, og derudover elsker han at rejse. ”Så der går en del tid med fritidsinteresser og frivilligt arbejde inden for fritidsinteresser, så derfor arbejder jeg kun 30 timer om ugen i Novo Nordisk – egentlig ville jeg nok helst have haft 25 timer om ugen, men Novo Nordisk har lettere ved at bruge mig, når jeg har 30 timer, så det sagde jeg ja til.”Nævn ikke din diagnose I skolen og gymnasiet udmærkede Simon sig særligt inden for matematik og programmering. ”Min matematiklærer sagde, at han altid vidste, at han kunne spørge mig i klassen, fordi jeg altid var forberedt, men sandheden var, at jeg aldrig nogensinde var forberedt i matematik – jeg kunne det bare.” Mellem gymnasiet og universitetet havde han et år, hvor han arbejdede i en SFO. ”Jeg er ofte ikke så god til at fungere sammen med jævnaldrende, men jeg har altid været god til børn og til at lave aktiviteter med dem, ” fortæller han. Herefter startede han på universitetet, hvor han indledningsvist delte studiet mellem matematik og datalogi. Men efter det første år kunne han se, at datalogi-fagene var sjovere, og han fik bedre karakterer dér. Så efter et år skiftede han helt til datalogi. Mens han gik på universitetet, boede han på et særligt kollegie for studerende med autisme. ”Det var lidt svært at finde et job efter universitetet, og jeg tænker da nok, at det hang sammen med min diagnose. Jeg nåede frem til, at jeg til jobsamtaler nok skulle lade være med at sige noget om det.” Forud for Project Opportunity i Novo Nordisk havde han to forskellige jobs, der begge ikke gik ud over den tre måneders prøveperiode. ”I det første job synes jeg ikke, at jeg blev behandlet særlig godt. Jeg bad flere gange om at få noget hjælp og feedback til at komme ind i jobbet, men de blev bare ved med at sige, at alt var fint. Og så blev jeg bare senere kaldt ind til et møde og fik at vide, at jeg ikke skulle arbejde der mere. Den syntes jeg var hård,” fortæller Simon og fortsætter: ”I det andet job følte jeg mig faktisk godt behandlet, men problemet var, at min uddannelse var meget teoretisk, og jeg manglede en del praktisk viden. Det var en lille IT-afdeling med kun én anden person foruden mig, så der var ikke tid og overskud til rigtigt at få mig til at fungere i jobbet. Det var sådan set fair nok, at matchet ikke var det rigtige.”Jobbet tilpasses mennesket Vendepunktet kom, da Simon kom ind på et 12 ugers forløb hos Specialisterne, der har som mål at bygge den bro, der forbinder talenter med behovet for kvalificeret arbejdskraft. Et forløb hos Specialisterne kan munde ud i et job hos firmaet, men for Simon blev det starten på et forløb i Project Opportunity. Målet med projektet er at inkludere mennesker med autisme i medarbejderstaben.  Der var fire stillinger på det næste forløb og 12 ansøgere. Simon blev udvalgt til en af stillingerne. ”Det gode ved Project Opportunity er, at startpunktet i normale job er, at der er nogle konkrete opgaver, der skal løses af en medarbejder. Og det kan lidt være en hindring, når man har en diagnose. I Project Opportunity er startpunktet, at her er der nogle folk med diagnoser, og så prøver man at finde ud af, hvor kan de passe ind. På den måde har man vendt det lidt rundt, og det gør det lettere for sådan én som mig.” I Simons tilfælde nåede man i fællesskab frem til, at han skulle arbejde i en afdeling med tre teams, hvor han som den eneste data scientist arbejder sammen med en stor gruppe kemikere og laboranter. Han er organisatorisk tilknyttet ét team, men arbejder for alle tre teams, alt efter hvem der har opgaver til ham. ”Jeg har blandt andet lavet et program, som giver et bedre overblik over den data, som genereres i laboratorierne, og jeg har også arbejdet med et program, som øger automatiseringen af dataen. De opgaver, jeg får, er der kommet noget godt ud af," siger han og fortsætter: "Som det er nu, løser jeg de opgaver, de kommer med, men jeg har talt med min mentor i afdelingen om, at jeg skal lære mere om, hvad de rent faktisk beskæftiger sig med, for så vil jeg også få nemmere ved selv at foreslå nogle ting, jeg vil kunne hjælpe med.”’Jeg er bare mig” Simon er meget glad for, at han med Projekt Opportunity nu har fået et job, som han både selv trives med, og som også giver mening for Novo Nordisk. ”Jeg tænker jo ikke så meget over min diagnose, Altså, jeg ved jo bare, at jeg er mig. Men helt generelt, så synes jeg, det ville være kedeligt, hvis vi allesammen var ens. Så jeg synes, det er godt, at der findes en masse forskellige mennesker med forskellige kompetencer. Så er det bare lige om at få det udnyttet på den rigtige måde.”   Læs de øvrige artikler i temaet Neurodivergens: 20 procent er neurodivergente blandt Pharmadanmarks studerende ”Det har forandret mit liv fuldstændigt” Her er der plads til alle slags hjerner Læs det samlede Pharma her.
Pharma
04.04.2024
Antallet af personer med diagnoser som ADHD, angst og autisme er stærkt stigende; dette afspejler sig også i den undersøgelse, som Pharmadanmark har gennemført blandt sine studerende medlemmer. Der er brug for et mere rummeligt arbejdsmarked, fastslår Pharmadanmarks studerende.Af Christian K. Thorsted Pharma 02/2024 - Tema: Neurodivergens Pharmadanmark gennemførte i januar i år en trivselsundersøgelse blandt foreningens studerende medlemmer. Undersøgelsen fokuserede blandt andet på neurodivergente – defineret som personer med angst, ADHD eller autisme. Undersøgelsen viser, at 20,3 procent af de Pharmadanmark-studerende, som besvarede undersøgelsen, er neurodivergente. 28,5 procent af dem svarer, at de i meget høj eller høj grad er nervøse for, om de kan indgå på arbejdsmarkedet efter endt uddannelse. Og 26,5 procent er uenig eller helt uenig i, at deres undervisere bruger tid på at hjælpe dem med at forstå det, der er vanskeligt. Dette gør sig kun gældende for 6,7 procent af de ikke neurodivergente studerende. ”Vi har en generation, som i stigende omfang kæmper med diagnoser som autisme, ADHD og angst. Det stiller større krav til studierne og til arbejdsmarkedet, som nok skal være mere rummelige og inkluderende. Undersøgelsens resultater viser, at der er brug for, at arbejdsmarkedet i højere grad tilpasses, så flere kan passe ind, trives og dermed kan passe et arbejde så længe som muligt,” siger Malthe Hiis, Pharmadanmarks næstformand for foreningens studerende. Han talte for nylig på en stort anlagt konference om arbejdsmiljø i Dansk Industri, hvor han gav de unges syn på arbejdsmarkedet. Her satte han netop fokus på det stigende antal unge med neurodivergens. Baggrundstapetet for konferencen var, at der bliver flere ældre danskere og færre i den arbejdsduelige alder, alt imens virksomhederne råber efter mere arbejdskraft. Hvad skal der i den sammenhæng så til for at sikre flere danskere et langt og sundt arbejdsliv – med tanke på, at arbejdspladsen er det sted, vi opholder os fleste vågne timer? ”Det fremgår af undersøgelsen, at vores studerende medlemmer over en bred kam er nervøse for at indgå i det danske arbejdsmarked i dets nuværende form. Nervøsiteten er markant højere blandt vores medlemmer, der lever med en form for neurodivergens,” siger Malthe Hiis og uddyber: ”I øjeblikket stilles der mange krav til unge med neurodivergens, men det er på tide at begynde at stille krav til arbejdspladserne. Kravene kunne for eksempel handle om at ændre rekrutteringsprocesserne, de fysiske rammer på arbejdspladsen eller indføre mere flekstid og mindre fikstid – på den måde kan medarbejdere arbejde på de tidspunkter, hvor energien og overskuddet er størst.”Ikke én kasse Han understreger, at fremtidens arbejdsmarked kun kan fungere, hvis man indser, at alle ikke kan puttes ned i samme kasse. Fremtidens arbejdsplads skal indrettes efter medarbejdernes behov og ikke efter traditioner og symbolpolitik. ”En 8-16-arbejdsuge kan godt være standardpakken, hvorfra der drages inspiration til det arbejdsliv, der passer den enkelte medarbejder. Men det skal ikke være en kasse, hvor man putter alle ned i, bare fordi det er sådan, arbejdsdagen historisk har set ud,” slutter han.   Læs de øvrige artikler i temaet Neurodivergens: ”Kedeligt, hvis vi allesammen er ens” ”Det har forandret mit liv fuldstændigt” Her er der plads til alle slags hjerner Læs det samlede Pharma her.
Et døgn med
04.04.2024
ET DØGN MED: En stor del af sin tid bruger farmaceut Dagmar Abelone Dalin hos en praktiserende læge. Ikke fordi hun er syg, men fordi hun er medicinkonsulent i Region Hovedstaden og flere gange om ugen cykler rundt og fortæller om den nyeste viden inden for et område – denne gang er det astmabehandling. Målet er at fremme rationel medicinanvendelse i almen praksis.Af Charlotte Kiil Poulsen / Foto: Privat Pharma 01/202407.15 Jeg spiser lidt morgenmad og tjekker op på, hvor lang tid det tager at cykle til den første praksis, jeg skal besøge. Vores tilbud retter sig mod alle praksis, vi tjekker ikke, om man udskriver mere eller mindre, og det er frivilligt, om man vil have besøg. Indtil videre har omkring 60 procent af praksis i Region Hovedstaden taget i mod tilbuddet. To dage om ugen i otte måneder af året tager jeg på besøg. Resten af tiden er jeg på kontoret.  For tiden er er det astmabehandling, jeg fortæller om, for der er kommet nye anbefalinger. Nu skal alle astmapatienter have inhalationssteroid. Det er helt nyt, så det skal jeg fortælle om i dag. 08.30 Denne klinik har jeg ikke været ved før. Lægen står allerede i opgangen og tager imod mig. Jeg præsenterer mig selv og lægger vægt på, at jeg kommer fra lægemiddelenheden i Region Hovedstaden. Her har jeg først booket lægen i et kvarter og så sygeplejersken i et kvarter. Det er det tidsinterval, der passer bedst i forhold til patienter i almen praksis. Man kan nå rigtig meget på et kvarter. Vi bruger en metode, der hedder ’Academic detailing,’ hvor man får leveret de vigtigste budskaber på den tid, man har. Hvis jeg kun når at komme igennem med én ting, så har jeg på forhånd udvalgt det vigtigste budskab. Lægen fortæller, at man efter corona-årene ikke har været helt konsistente i forhold til at få indkaldt alle patienter til årskontrol, så det vil de tage fat på igen. Samtalen går godt, og vi booker allerede et besøg i efteråret, hvor vi skal kigge på ADHD-behandling.  08.45 Jeg går længere ned ad gangen og finder sygeplejerskens lokale. Hver klinik indretter sig forskelligt, og i denne klinik er det hende, som har mest direkte kontakt til astmapatienterne, så vi får også en god snak.  09.00  Jeg kan lige nå at cykle hjem og svare på mails. Det er begyndt at regne, så jeg tjekker lige DMI, om jeg skal tage toget, eller om jeg kan cykle videre. Det er heldigvis kun en byge.  10.15  Jeg cykler mod det næste lægehus. Jeg går ind i klinikken, som er helt tom. Jeg har været her før, så jeg tager det roligt, hænger overtøj og cykelhjelm og sidder og venter i venteværelset. Det er SoSu-assistenten, som jeg har aftalt et møde med her. Hun kommer lidt for sent, fordi hun har travlt og lige har været i konsultation. Jeg sætter altid et minutur på 13 minutter, når jeg går i gang, så ved de, at når det bipper, er tiden ved at være gået. Hun har selv været på en del efteruddannelse og ser mange patienter. Vi taler blandt andet om ’Tjek på inhalation’, og at de gerne må skrive det på recepten, så patienterne også får inhalationsteknikken vist på apoteket. 10.45  Jeg sørger altid for, at jeg har afsat 12 minutter plus transporttid mellem hvert besøg. Jeg skal bare cykle lige så hurtigt, som Google Maps tror, jeg cykler, så går det. Jeg kommer til en klinik, jeg har været ved i november, så de kan alle sammen huske mig. Det er rigtig fedt. Jeg når lige at sludre med KBU-lægen, som jeg også hilste på sidst. Lægen er på akut hjemmebesøg, så de ved ikke, om hun når at være med til mødet. Det sker ofte i praksis. Jeg går i gang med at tale med jordemoderen og KBU-lægen i stedet. De er rigtig interesseret i viden om devices. Ofte ender jeg med at aftale at eftersende en del placebo-devices, så de har dem i klinikken og kan træne patienterne i inhalationsteknik. 11.45  Lægen kommer lige efter, at vi er færdige, og jeg er ved at pakke min taske. De andre fortæller om besøget, og hun synes, det er ærgerligt, at hun er gået glip af det. Det viser sig, at den næste praksis ligger lige ved siden af, og at hun kender dem godt. Lægen beslutter at droppe sin frokostpause og følge med mig over i den anden klinik. Det er skønt, når man kan mærke, at de er glade for besøget og får noget ud af det.  12.00  Det bliver en større flok her, jeg holder oplæg for. Der er lægen fra den foregående praksis, to læger fra denne klinik og en sygeplejerske. Jeg har ikke været i dette lægehus før, men det går godt. De tre læger er rigtig godt inde i stofområdet. Min fordel er jo, at jeg har kunnet grave mig ned i området på forhånd, mens almen praksis sidder med helt vildt mange indikationer, de skal have styr på, så jeg oplever stort set aldrig, at jeg ikke kan svare på det, de spørger om.  12.30  Jeg indser lige, at hvis jeg tager S-toget frem for at cykle til den næste praksis, kan jeg nå at få lidt frokost. Turen tager syv minutter, så jeg når bare en lille bid. Jeg prøver altid at lave så effektive dage som muligt. Når først jeg er i det, mærker jeg ikke, at det måske er lidt hektisk.  13.00  Toget har sparet mig noget tid, og der ligger en stor genbrugsbutik ved siden af den praksis, jeg skal ind i. Jeg køber næsten kun i genbrugsforretninger, så jeg går lige hurtigt ind og oser. Der hænger en flot kjole, som jeg køber.  13.30  Det er en stor klinik med mange læger i. Jeg har heller ikke været her tidligere. De er seks læger og en masse sygeplejersker. Når det er sådan et gruppemøde, tager vi lige en runde på, hvad de laver hver især i forhold til astmapatienterne. Der er lidt mere stille rundt om bordet, end jeg er vant til. Men da mødet er slut, kommer tre af lægerne hen og roser oplægget og spørger til materialet, jeg har med. Én vil vide, om jeg kommer hvert halve år med et nyt emne. Det er dejligt og bekræftende, når man kan mærke, at det, jeg kommer med, kan bruges. De booker mig med det samme til at komme om et halvt år og tale om ADHD-behandling. 14.10  Jeg hopper på S-toget igen.  14.20  Jeg mødes med min nye kollega Armin foran en klinik. Han skal følge med og observere, hvordan jeg laver besøgene, og hvad der typisk bliver spurgt til, for han skal snart selv rundt og lave den slags besøg i almen praksis. Jeg snakker lige lidt med ham om lavpraktiske ting som, at jeg altid hænger min jakke op, så jeg er klar, når de har tid og er mest effektiv, og hvordan jeg sætter mig i venteværelset og forsøger ikke at ligne en patient.  14.30  Imens vi taler, kommer der en ud og henter os. Jeg har været i praksis før, men hende her har jeg ikke truffet før. Jeg taler med tre praksispersonaler på en gang. De tre her er ikke særligt meget inde over den medicinske behandling, så her taler vi mere om devices, og jeg lover at sende dem placebo-devices efterfølgende.  15.00  Jeg har nu fire lægebesøg i rap. Et kvarter til hver. Og så lynhurtigt ind i næste konsultationsrum.  15.15  Armin følger efter mig med en stol under armen, for der er ikke nok stole inde hos lægerne. 15.30  Man skal aldrig lægge så mange møder så tæt på hinanden, men det går lige, og det giver Armin et godt indtryk af, hvor forskellige besøgene kan være, og hvor forskellige ting man taler om. 16.00  Nu er jeg færdig. Helt færdig. Jeg vælger at cykle de 14 kilometer hjem , så jeg lige kan klare hjernen og få lidt lys, inden solen går ned.  17.00  Hver gang jeg har været inde ved en læge, så skriver jeg noter ned. Dels noterer jeg eventuelle spørgsmål, jeg skal vende retur på, dels skriver jeg ned, hvem jeg lover devices og materialer, og så skriver jeg også ned, hvis der er noget, jeg skal gøre anderledes næste gang.  I dag er det blevet for sent, så det meste må vente til i morgen, men jeg bruger lige et kvartes tid på at skrive de vigtigste betragtninger ned, som jeg ikke nåede i løbet af dagen. 17.30  Når jeg er i praksis forsøger jeg egentlig at holde mine aftener fri, fordi det er krævende at være så meget på. Men i dag er jeg kommet til at invitere venner på besøg, og de kommer nu. Vi laver mad sammen og spiller brætspil hele aftenen.  22.45  Mine venner går hjem. Nu er jeg virkelig træt, men har haft en god dag. Det giver mig rigtig meget arbejdsglæde at være ude i almen praksis. De roser én så meget, og de er så glade for at få den her hjælp, og de roser også materialet rigtigt meget. Det skal jeg huske at fortælle mine kollegaer på kontoret i morgen, for materialet er deres fortjeneste.Læs det samlede Pharma her.
Folk flytter sig
04.04.2024
Håbet om at kunne gøre en forskel for de mange patienter, der rammes af kræft, har altid været motivationen for humanbiolog Thomas Tuxen Poulsen. Derfor har forskning i kræftbehandling også været den røde tråd igennem hans karriere. I januar skiftede han til biotek-virksomheden Adcendo til en stilling som Head of molecular oncology. Af Charlotte Kiil Poulsen / Foto: Andreas BeckPharma 02/2024 - Folk flytter sigHvorfor er du skiftet til Adcendo?  Det trak meget i mig at komme tilbage til den tidlige udviklingsfase, hvor man gennem forskning identificerer nye lægemiddelkandidater og tager dem videre i tidlig klinisk afprøvning. Det her med, at man på samme tid er med til at kortlægge ny viden og opdage potentielle nye behandlingsmuligheder til gavn for patienter med livstruende sygdomme, det er ekstremt motiverende. Det er i høj grad den del, jeg brænder for. Samtidig har kræftforskning lige siden min studietid haft min faglige interesse. Sygdommen rammer så mange mennesker, og hvis man kan gøre en forskel her, ville det bare være fantastisk. I mit tidligere job spændte jeg over både tidlige og sene udviklingsfaser og flere sygdomsområder. Hvad er Adcendo for en virksomhed? Navnet udspringer fra forkortelsen ’ADC’, som står for antibody–drug conjugate. Det er disse komplekse molekyler, der er i fokus i vores arbejde.  ADC’er er en avanceret form for medicin, der kombinerer antistoffers evne til meget specifikt at målrette og binde sig til bestemte celler (for eksempel kræftceller), og så frigive et lægemiddel direkte ind i kræftcellen for at dræbe den. Det gør ADC’er til en meget målrettet form for behandling, der sigter mod at ødelægge kræftcellerne samtidig med at skaden på de raske celler i kroppens normale væv og organer minimeres, hvilket giver sig udslag i færre af de barske bivirkninger, som er et stort problem med de traditionelle kemoterapier. Det er virkelig spændende, og ADC er et lægemiddelområde i rivende udvikling.Fortæl lidt om dit nye job? Vi er omkring 30 personer i virksomheden, og i mit tidligere job hos Ascendis Pharma var vi vel omkring 700. Jeg var personaleleder i mit tidligere job, og det er jeg fortsat, men jeg har også mange flere kasketter på nu. Sådan er det i en mindre virksomhed. Der er så mange ting, man skal spænde over, når virksomheden ikke er større. Man tager flere roller på sig, og det er netop, det, jeg synes, er spændende ved at være i biotek. Der er hele tiden nye udfordringer og nye ting, man skal sætte sig ind i. Jeg synes, starten har været rigtig god. Det tiltaler mig, at man i Adcendo har en ledelse, der alle har stor erfaring inden for ADC-udvikling. Det giver en høj faglighed, som smitter af i hele organisationen. Det kan man mærke, når man er her. Der er samtidig en fantastisk kultur og et godt sammenhold i virksomheden. Folk er ekstremt dygtige, samtidig med at det sociale vægtes højt, og jeg synes, at det at være med til at bygge en ung biotek organisation op, er superspændende.Hvordan kan du bruge dine tidligere erfaringer i det her job?  Jeg kan jo trække lidt på det hele. Nu er jeg jo i research og skal være med til at identificere og evaluere nye targets og strategiske muligheder for at udvide virksomhedens pipeline indenfor målrettet kræftbehandling. Der kan jeg trække både på min forskningsbaggrund inden for terapeutiske antistoffer, men også min ekspertise inden for både tidlig og sen lægemiddeludvikling. Jeg kan selvfølgelig også drage nytte af min ledelseserfaring. Foruden mit personalelederansvar er der mange ledelsesværktøjer, der er nyttige i forhold til at implementere og sætte samarbejder op med eksterne partnere såvel som internt i virksomheden. I det hele taget er det bare sjovt og givende at kunne bruge sin forskningserfaring og erfaring med lægemiddeludvikling til at være med til at bygge en mindre virksomhed op og byde ind med den viden, jeg har.   BLÅ BOG: Thomas Tuxen Poulsen, 47 år 1. januar 2024: Adcendo, Executive Director, Head of Molecular Oncology. 2020-2023: Ascendis Pharma, Director Biology & Pharmacology. 2010-2020: Symphogen, Scientist/Senior Scientist/Principal Scientist. 2004-2009: Rigshospitalet, ph.d. og postdoc. 2004: Kandidat humanbiologi, Københavns Universitet. Læs det samlede Pharma her.
Pharma
04.04.2024
En af de nyeste tendenser inden for brug af præstationsfremmende midler blandt studerende er, at study drugs boostes gennem positive ’kaninhuller’ på sociale medier. Eksperter peger på behovet for mere forskning i brugen.Af kommunikationsstudent Katarina Deborah NielsenPharma 02/2024 Eksamensperioden nærmer sig så småt, og det betyder, at mange unge sidder med hovedet i bøgerne og hænderne på tasterne. Men presset for at klare sig godt kan få nogle til at ty til doping-lignende lægemidler for at kunne terpe i timevis og præstere til eksamen. Der er tale om de såkaldte ’study drugs’.  ”Brugen af study drugs kan både have noget at gøre med, at man vil være fokuseret og komme i gang med at lave et stykke arbejde. Men mange siger også, at de får mere selvtillid, fordi deres usikkerheder og bekymringer, om de nu er gode nok, mindskes. På den måde kan study drugs være et selvtillidsboost eller en form for motiverende faktor. Der er også nogle, der synes, at studiet kan blive kedeligt og bruger study drugs til at gøre det lidt sjovere at studere,” forklarer Margit Anne Petersen, lektor ved Center for Rusmiddelforskning, Århus Universitet. Hun er antropolog og rusmiddelforsker og står bag mange danske studier om study drugs og medicinsk optimering. Study drugs er en fællesbetegnelse for stoffer, der bruges med det formål at øge den kognitive evne. Medicinen virker altså præstationsfremmende og bruges typisk af studerende til at få et akademisk boost. Der findes forskellige typer af study drugs, hvoraf Ritalin, Modafinil og betablokkere formodentlig er de mest udbredte i Danmark.Positive SoMe-kaninhuller Brugen af study drugs spredes på flere måder, for eksempel via venskaber og populærkulturen, men også på sociale medier. Et studie fra 2021, som Margit Anne Petersen og professor i samfundsfarmaci, Lotte Stig Nørgaard, Københavns Universitet, stod bag, dokumenterer, hvor positivt study drugs bliver omtalt på Instagram.  ”Vi lavede et mindre studie af, hvordan study drugs figurerede på Instagram, fordi vi var nysgerrige på, hvilken rolle de spiller på sociale medier. Det er tydeligt, at der her bliver spredt en hel masse tanker, idéer og praksisser, som mange unge måske kigger ukritisk på, fordi de bruger meget tid på sociale medier, får meget inspiration derfra, og det ser alment, nemt og tilgængeligt ud,” forklarer Margit Anne Petersen. Instagram er både et forum for køb og salg, men også et sted, hvor mange kommer med positive beretninger og præsenterer study drugs som en let løsning på sociale og personlige problemer. Den promoverende og brugsopfordrende kommunikation kan være med til at motivere og inspirere andre og derved booste brugen af study drugs, mener de to forskere. Og der er mange, der er motiverede for at sprede det gode ord om study drugs. Det skaber en vis bias på de sociale medier. ”Det bliver nogle positive SoMe-kaninhuller: de mennesker, der ikke oplever effekt, har bivirkninger eller stopper brugen, møder vi ikke i nogen af de her kaninhuller. Det vil sige, at dem, der er tilbage, er dem, der er positivt stemt, har god effekt og gerne vil fortælle om det,” siger Lotte Stig Nørgaard. Forskningen viser, at der er rigtig mange grunde til, at studerende bruger study drugs. Forbruget har primært til formål at øge koncentration og produktivitet, holde én vågen i længere tid og præstere bedre – som oftest i forbindelse med en eksamen eller en stor opgave. Men lidt overraskende er det, at det ikke kun er de særligt ambitiøse studerende, der bruger receptpligtig medicin som hjælpemiddel til topkarakteren eller dem, der springer over, hvor gærdet for gode resultater er lavest.  ”Mange giver udtryk for, at det er vigtigt for dem at have en god oplevelse af at studere,” forklarer Margit Anne Petersen.En skjult adfærd Det er svært at få overblik over brugen af study drugs i Danmark, fordi det er en form for skjult adfærd, som mange ikke nødvendigvis vil fortælle om. Det kan der være flere grunde til. En grund er, at emnet er kontroversielt og tabubelagt, hvorimod det i USA er mere accepteret og almindeligt. Derfor tager de fleste undersøgelser også udgangspunkt i amerikanske studerende. ”Det er svært at få valide data for, i hvilket omfang study drugs bruges. Der er stadig en tabuisering omkring brugen i Danmark i modsætning til USA, men vi ligger formodentlig stadig på de syv-otte procent i brugen af de her stoffer blandt danske studerende,” vurderer Lotte Stig Nørgaard.  Hun refererer til et studie af farmaceut Mette Brix Olsen fra 2015 og Djøfs studielivsundersøgelse fra 2017. En anden grund til usikkerheden er, at de fleste skaffer lægemidlerne ulovligt udenom sundhedssystemet gennem køb og salg.Tvivl om virkning På trods af den udstrakte brug er effekten af study drugs ikke klokkeklart dokumenteret. For eksempel er billedet af virkningsmekanismerne af stoffet methylphenidat, som findes i Ritalin, sløret. Kliniske studier har nemlig ikke tydeligt kunnet påvise Ritalins positive kognitive effekt. De unges beskrivelse af ADHD-medicinens virkning lyder dog ens: de koncentrerer sig bedre, bliver mere fokuserede og er produktive. Men hvorvidt det er bundet op på forventninger og en placeboeffekt, eller om det faktisk virker sådan, er der ikke belæg for at kunne vurdere. Study drugs er tilsyneladende heller ikke udslagsgivende karaktermæssigt. Et stort, amerikansk studie fra 2017 med knap 900 studerende viser, at study drug-brugere ikke opnåede højere karakterer end ikke-brugere. Lægemidlerne øger formodentlig hukommelsen kortvarigt og forhindrer måske fald i karakteren, men kan også have bivirkninger, både fysisk og psykisk. Ritalin og Modafinil er for eksempel begge afhængighedsskabende.  Derudover kan den typiske brugers adfærd være med til at forvrænge billedet. ”Internationale studier viser, at brugere af study drugs ofte også tager andre lægemidler, drikker mere alkohol, dropper mere undervisning og bruger kortere tid på at studere. Og hvad er det så, der virker? Hvis de gik til mere undervisning, brugte lidt længere tid på at studere, faktisk fik deres nattesøvn og lod være med at drikke og tage andre lægemidler, så er det ikke utænkeligt, at disse ville have den samme effekt rent karaktermæssigt som brugere af study drugs,” forklarer Lotte Stig Nørgaard. Hun understreger dog det forbehold, at de amerikanske studier ikke er en-til-en overførbare til en dansk kontekst.Study drugs deler vandene Der er stor uenighed blandt sundhedsprofessionelle, når det kommer til study drugs. Nogle udskriver kun en recept, hvis de er sikre på, at personen virkelig har brug for det, mens andre er af den holdning, at man lige så godt kan ordinere og optimere, fordi det hjælper mange mennesker med at få ryddet op i deres liv. ”Den her modvilje, nogle kan have mod at ordinere, handler lige så meget om, hvad de synes, man skal bruge lægemidler til. Hvor nogle sundhedsprofessionelle mener, at vi udelukkende skal bruge lægemidler til at behandle og forbygge sygdomme, mener andre, at man medicinsk optimerer en masse i forvejen og legitimerer deres ordination med, at ADHD-medicin er registrerede lægemidler, som nogle tager på daglig basis, hvis de har en diagnose,” siger Lotte Stig Nørgaard. Og det store spænd mellem eksperterne lader ikke til at blive mindre, som det ser ud nu. ”Der er ikke nogen, der kan sige, hvem der har ret, for begge dele kan godt være rigtigt og forkert alt efter situationen. Og det er jo kernen i den frie ordinationsret; at læger har lov til at beslutte, hvornår noget virker til, at det vil hjælpe personen. ADHD er en svær diagnose, fordi der ikke er nogle egentlige markører. Det handler om symptombeskrivelse og subjektive oplevelser,” forklarer Margit Anne Petersen. De studerende er også splittede, hvilket bidrager til bredden i holdningerne til de her stoffer. ”Der er en meget bred fortolkning i studentergruppen. Der er nogle, der aldrig kunne finde på at røre det, og så er der nogle, der bruger det fast og løbende, og har det godt med det,” slutter Lotte Stig Nørgaard.   Fakta om study drugs Ritalin (methylphenidat) bruges til behandling af ADHD. Stoffet skærper ens koncentration, så man kan fokusere i længere tid ad gangen.   Modafinil bruges mod narkolepsi og virker opkvikkende og øger vågenhed. I studieøjemed udnytter man egentlig bivirkninger af de to typer medicin, heriblandt søvnløshed.   Betablokkere er en anden type medicin, der derimod virker beroligende. Det sænker blodtrykket og dulmer derved angst og uro. Derfor bruges lægemidlet blandt andet til hjertepatienter og til at dæmpe nervøsitet. Man diskuterer dog, hvorvidt betablokkere er et study drug, da kategorien ikke er klart afgrænset. Læs det samlede Pharma her.
Pharma
04.04.2024
Årets andet Pharma er nu på gaden. Det indeholder et tema om neurodivergens; personer der fx har autisme. Spørgsmålet er, hvordan deres evner og kompetencer kan bringes i spil, bl.a. inden for life science. Det har vi to gode eksempler på i Simon og Lasse i Novo Nordisk. Læs også et nyt kapitel i serien 'Fra medicin til molekyle', der beskæftiger sig med, hvordan kvaliteten af lægemidler sikres; bl.a. for at udgå forfalskede råvarer. Læs også om brugen af study drugs, som bliver boostet på sociale medier. Læs det samlede Pharma her   
Pharma
04.04.2024
Vores hjerner fungerer ikke ens, og der skal forskelligt til, for at vi kan fungere; også på arbejdsmarkedet. Det er blevet ekstra tydeligt med det stigende antal personer, der får diagnoser som ADHD og autismespektrumforstyrrelser.Af Stine Hasling Mogensen, formand for PharmadanmarkPharma 02/2024 Mere end 60.000 danskere havde i 2022 en autismediagnose. Endnu højere er tallet for ADHD. Blot 28 procent af voksne med en autismediagnose og 40 procent med ADHD er i beskæftigelse. En del unge med neurodivergens tabes desværre i overgangen fra studie til arbejdsliv, ligesom medarbejdere med diagnoser kan have meget svært med at udnytte deres potentiale på en gængs arbejdsplads. Det kan vi ikke være bekendt. Derfor sætter vi som forening fokus på de hjerner, som fungerer lidt anderledes end de flestes. I dette nummer af Pharma har vi talt med Lasse Kjems, som arbejder på Novo Nordisk. Han gik arbejdsløs fire år efter endt universitetsstudie og kom først ind på arbejdsmarkedet, da han via et særligt tilrettelagt program for kandidater med autismespektrumforstyrrelser fik lov til at vise sit værd og kompetencer. I dag har han snart 12 års jubilæum, og som han selv siger, har arbejdet forandret hans liv fuldstændigt. Der er så mange dygtige mennesker, som gerne vil bidrage og bruge deres kompetencer, men som ikke endnu har fået muligheden, fordi de ikke passer ind i de kasser, de fleste af os gør. Det er en menneskelig katastrofe for den enkelte, og for samfundet er det spild af talent og ressourcer, som vi i den grad har brug for på det danske arbejdsmarked. Vi har lavet en trivselsundersøgelse blandt vores studerende medlemmer, hvor vi blandt andet har spurgt dem om, hvorvidt de har angst, ADHD og/eller autisme. Hver femte respondent svarer, at det har de. En del er i tvivl. Udover, at tallene vidner om, at en del har en psykisk diagnose, viser vores undersøgelse også, at der er behov for, at man aktivt arbejder med at tilpasse både studie, overgangen til arbejdsliv og arbejdsmarkedet til denne udvikling i samfundet. Langt flere af de personer, der har angst, ADHD eller autisme er nervøse for, om de kan indgå på arbejdsmarkedet end de ikke-neurodivergente, og de er også i langt højere grad stressede og ensomme. Du kan læse mere om undersøgelsen og svarene længere inde i bladet, hvor du også kan møde Simon Rueskov Schleicher, der siger det meget præcist: ”Det er kedeligt, hvis vi alle sammen er ens.” Vi ved nok godt, at lys, lyd, ord og indtryk opfattes forskelligt fra menneske til menneske, men vi har måske ind til nu ikke været gode nok til for alvor at tage hensyn. Vi skal alle sammen blive bedre til at rumme forskellige menneskers tilgang til arbejde. Nogle har brug for tydelige rammer, andre kan bedre lide løse og fleksible rammer. Nogle kan ikke klare for meget støj, andre trives bedst i det. Nogen har brug for at blive mindet om, at der skal holdes en pause, og nogle har brug for en ekstra kollegial hånd til at komme med til frokost. Det skal vi blive bedre til at rumme og tale højt om. Med undersøgelsen in mente vil vi blandt andet arbejde for, at ventetiden på SU-tillæg for studerende med psykiske funktionsnedsættelser nedbringes, og vi arrangerer en uddannelsesdag for vores tillidsrepræsentanter og karrierevejledere omkring neurodivergens på arbejdspladsen. Vi vil også undersøge behovet blandt vores medlemmer for et netværk for personer med diagnoser, som muliggør sparring med ligesindede om, hvordan man eksempelvis kan trives på arbejdsmarkedet med en diagnose.Læs det samlede Pharma her.
Fra molekyle til medicin
27.03.2024
Produktionen af lægemidler er under skarp kontrol, både virksomhedernes egen interne kvalitetssikring og de eksterne myndigheders. Virksomhedernes kvalitetssystem kan ses som en slags kontrakt med myndighederne om præcist, hvordan lægemidlet skal fremstilles. GMP (Good manufacturing practice) er grundstenen inden for kvalitetskontrollen.  Af Christian K. Thorsted / Foto: Camilla SchiølerPharma 02/2024 - Serie: Fra molekyle til medicin - kvalitet Det er enormt bekosteligt at skulle trække fejlbehæftede produkter tilbage – meget dyrere end at kassere dem, inden de kommer på markedet. Alene af den grund har det den allerhøjeste prioritet fra virksomhedernes side at overholde kvalitetskravene i alle led i produktionskæden – lige fra fremstillingen af råvarer til det endelige produkt frigives til salg. Good manufacturing practice (GMP) er dermed et helt afgørende nøgleord i life science-industrien. GMP-reglerne favner: Hvordan man forebygger fejl Hvordan produktionen skal forløbe Hvordan kontroller skal laves   Så længe en lægemiddelproduktion følger reglerne for GMP, vil et lægemiddel være garanteret en tilstrækkelig kvalitet – kvalitet bygges ind i produktet fra start til slut, og på den måde ender man med at få et produkt på markedet, som overholder markedsføringstilladelsen. Alle medicinalvirksomheder har et stort kvalitetssystem, der sikrer, at alle betydende processer i produktionen af et produkt bliver kontrolleret. Både produktionsdokumentation, stikprøver og afgivelser er i sidste ende en del af kontrolsystemet for den enkelte batch af produktet. Det komplekse system udgøres af funktionerne QA (Quality Assurance), Quality Control (QC) og QP (Qualified Person). Netop kvalitetssikring er et særdeles stort ansættelsesområde for Pharmadanmarks privatansatte medlemmer, viser foreningens lønstatistik for 2023. Her angiver næsten 28 procent, at de er ansat inden for kvalitetssikring/QA og kvalitetskontrol/QC – det næststørste fagområde er forskning & udvikling, som cirka 21 procent arbejder inden for. Kilde: Fra patent til patient, 2016, Pharma.Læs artiklerne i kapitlet Kvalitetssikring (QA og QC) her: QC står på mål for lægemidlernes kvalitet QA er med til at hæve kvalitetsniveauet Læs det samlede Pharma her.
Pharma
26.03.2024
Pharmadanmark er som den eneste fagforening repræsenteret i Udvalget for Medicinsk Udstyr (UMU), der er nedsat for at vidensdele på tværs af industrien, og som bistår Lægemiddelstyrelsen i faglige og strukturelle drøftelser på området. Farmaceut Morten Mikél McNair er i udvalget ikke mindst fokuseret på industriens kompetencebehov.Af Christian K. ThorstedPharma 02/2024 Sidste år blev der eksporteret danske medicoprodukter for 16,8 milliarder kroner, og det gør medico-industrien til en særdeles vigtig industri for Danmark – en industri der ligesom lægemiddelindustrien bør have de bedste mulige rammevilkår at arbejde under. Det er ikke mindst i det lys, at Udvalget for Medicinsk Udstyr (UMU) er etableret, og som Pharmadanmark er repræsenteret i.  ”Udstyrsområdet er i en rivende udvikling både med hensyn til kompleksitet og regulatoriske krav, hvilket gør spørgsmålet om tilstrækkelig højtuddannet, kvalificeret arbejdskraft helt essentielt for medico-industriens fortsatte positive udvikling. Derfor er det så vigtigt, at Pharmadanmarks medlemmer på området sikres de bedste vilkår og faglige kompetencer. Repræsentationen i UMU er Pharmadanmarks stemme på vegne af de medarbejdere i life science-industrien, som primært beskæftiger sig med medicinsk udstyr,” siger Morten Mikél McNair, der repræsenterer Pharmadanmark i udvalget. Han er Team Leader, Combination Products, Regulatory Affairs I Novo Nordisk – en afdeling der specialiserer sig i regulatoriske anliggender inden for udstyrskonstituenten i kombinationsprodukter.  ”Ved at Pharmadanmark er repræsenteret i udvalget får vi blandt andet et værdifuldt indblik i medico-industriens aktuelle tilstand og udfordringer, herunder dens kompetencebehov. I udvalget  har Pharmadanmark naturligvis også mulighed for selv at spille emner og forslag på banen og på den måde påvirke udviklingen til gavn for medlemmerne,” siger Morten Mikél McNair, og fortsætter: ”Der er helt sikkert en stor efterspørgsel på højtuddannede inden for medico – også det regulatoriske område med medicinsk udstyr, som jeg arbejder inden for. Det skyldes ikke mindst, at alle virksomheder nu skal leve op til øgede godkendelseskrav for den type produkter. Derfor er det klart, at det både for mig personligt – men også med Pharmadanmark-briller–  er meget interessant at være i samme rum med de vigtigste aktører inden for medico.”  Foruden Pharmadanmark er blandt andet Medicoindustrien, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Danske Regioner, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Lægeforeningen med i udvalget.PFAS og AI  Udvalget mødes fire gange om året, hvor relevante temaer tages op. Temaerne på de to seneste møder har været PFAS og AI udfordringer, samt hvilke muligheder og udfordringer dette medfører inden for medicinsk udstyr. PFAS finder stor anvendelse i medicinsk udstyr og bruges særligt på grund af stoffernes varme- og kemikalieresistens. Danmark står sammen med fire andre lande bag et banebrydende forslag om at forbyde alle PFAS-forbindelser, som der er mere end 10.000 af, i hele EU. Men forslaget skaber stor bekymring i medico- og lægemiddelindustrien. Med hensyn til AI så udvikler teknologien og lovgivningen inden for medicinsk udstyr sig hele tiden og med et forøget tempo. Det skyldes især, at software til medicinsk udstyr er en del af regulativet for medicinsk udstyr (MDR). ”AI som medicinsk udstyr (AIMD) er utroligt spændende og giver mange nye muligheder for udvikling af nye behandlinger i life science-industrien. Samtidig skaber AI interessante og komplekse dilemmaer lovgivningsmæssigt. Det gav temadrøftelsen et godt indblik i, og for disse temadrøftelser gælder det jo, at det er emner, som Pharmadanmark måske selv skal tage op til diskussion internt i foreningen,” fortæller Morten Mikél McNair. Foruden temaer er der en fast orientering fra Styrelsen med førstehåndsberetninger fra det europæiske samarbejde, hvor Lægemiddelstyrelsen er stærkt repræsenteret i ekspertgrupperne under MDR og Medical Devices Coordination Group (MDCG). ”Grundlæggende handIer udvalgets arbejde om, at danske virksomheder kan konkurrere med resten af verden på den høje sikkerhed og kvalitet af produkter. Det er selvfølgelig også til gavn for områdets medarbejdere,” slutter Morten Mikél McNair.    Opgaverne for Udvalget for Medicinsk Udstyr Udvalget rådgiver Lægemiddelstyrelsen i spørgsmål om medicinsk udstyr i forbindelse med det faglige grundlag for styrelsens opgaver med området for eksempel om: Rapporter og/eller udtalelser om området fremadrettet med henblik på strategisk udsyn. Vidensopsamling- og deling, for eksempel på tværs af dataregistre for at forbedre markedsovervågningen af medicinsk udstyr. Vurdering af markedsovervågning og tilsyn med aktører på markedet – herunder overvejelser om behovet for yderligere eller andre indsatser for at styrke sikkerheden af medicinsk udstyr. En god balance i både den nationale og europæiske lovgivning og vejledning, således at innovative og sikre produkter kan komme på det danske marked. At rammerne forsat understøtter danske medicovirksomheders markedsføring af innovative og patientsikre produkter. Fokusområderne evalueres én gang årligt med henblik på at udvælge det kommende års fokusområder. Udvalget høres i forbindelse med eksempelvis implementering af EU-lovgivning, så den understøtter dansk medicoindustri og dermed dansk og europæisk økonomisk vækst og arbejdspladser. Ligeledes omkring national lovgivning og vejledninger. Og ved andre relevante høringer, hvor Lægemiddelstyrelsen måtte have brug for rådgivning eller input. Udvalget for Medicinsk Udstyr har været nedsat som et permanent udvalg siden 2013. Udvalgsformand er Jeppe Larsen, enhedschef for Medicinsk Udstyr i Lægemiddelstyrelsen. Læs det samlede Pharma her.
Nyheder
21.03.2024
 I tirsdags afholdt Pharmadanmark møde i fagforummet Digitalisering i life science – emnet var personlig digital sundhedsteknologi Knap 100 deltagere lyttede med – enten online eller fysisk i Codanhus. Jakob Bardram, professor i digital health, DTU, rettede i sit oplæg fokus på de væsentligste trends inden for digital sundhedsteknologi. Han forklarede, at vores sundhedsvæsen lige nu undergår en transformation fra behandling af akutte tilstande til mere fokus på forebyggelse og kontinuerlig behandling af kroniske sygdomme. Samtidig går behandlingen fra indlæggelse til, at en stor del af sundhedsvæsenets aktiviteter foregår ambulant eller i patientens eget hjem. Teknologisk sker der en udvikling fra brug af informationsteknologi til administrative opgaver til fokus på brug af sundhedsteknologiske løsninger direkte i patientbehandlingen. Udviklingen er drevet af den demografiske udvikling, hvor befolkningen bliver ældre og antallet af kroniske multisyge patienter stiger: Vi er nødt til finde nye løsninger; mere af det samme er ikke en mulighed, var budskabet fra professoren. Investeringsvilligheden er heldigvis fulgt med og der er stor interesse for digitale sundhedsteknologier. Både blandt firmaer, der gennem længere tid har arbejdet med medicinsk udstyr og sundhedsteknologiske løsninger, men også hos virksomheder, der tidligere ikke har udviklet sundhedsteknologiske løsninger. Disse virksomheder har ofte større fokus på design og brugervenlighed, men får nu i stigende grad deres produkter godkendt og markedsført som medicinsk udstyr. Derudover ser man en række afledte virksomheder, der har apps og services bag de sundhedsteknologiske løsninger som deres forretningsområde. Jakob rundede af med at fortælle om konkrete projekter på DTU. Her ser man mobiltelefoner som det mest oplagte værktøj, når der skal udvikles personlige digitale monitoreringsløsninger. Det hænger godt sammen med, at DTU har fokus på at udvikle løsninger, der kan være med til at løfte sundhedssystemer, der ikke er så udviklede som det danske. Anden halvdel af fagforummet gav et spændende indblik i to konkrete sundhedsteknologiske løsninger udviklet af to starts-ups: Cystotech, der arbejder med at udvikle en AI-assistent, der under ambulante og operative procedurer guider og supporterer klinikere overalt i verden til at optimere undersøgelse af og kontrol for blærekræft samt WARD 24/7, der skal revolutionere, hvordan man monitorerer patienter, som er i risiko for at få alvorlige komplikationer på grund af operation eller medicinsk sygdom. Slutteligt blev der rettet fokus på udfordringen med at få adgang til det danske marked - ibrugtages løsningen ikke på firmaets hjemmemarked, er det rigtig svært for virksomheden at få gang i salget på andre markeder. Betina Langemark ceo i WARD24/7 fortalte, at det konkret er en hindring for at få ny investorer med om bord. For Jakob Bardram var der heller ingen tvivl – hjemmemarkedet som udstillingsvindue for en virksomheds produkter er et afgørende parameter for, at en start-up kan få succes uden for landets grænser. Dette område indgår netop i en af anbefalingerne fra Life Science Rådet ,som Pharmadanmarks direktør Susie Stærk Ekstrand er en del af. Pharmadanmark håber, at anbefalingerne udmøntes til konkrete handlinger i den kommende life science strategi.
Nyheder
11.03.2024
Autorisation af farmaceuter og farmakonomer har længe været et stort ønske hos Pharmadanmark og Farmakonomforeningen. I går havde de to foreninger arrangeret et besøg for ældreminister Mette Kierkgaard (M) på plejehjem og rehabilitering i Hillerød Kommune. Her fik hun indblik i farmaceuter og farmakonomers arbejde med medicinhåndtering, men også i hvilke komplikationer det giver for medicinsikkerheden, når autorisationen mangler. Af Charlotte Kiil Poulsen  De ældre får rigtig meget medicin - men hvordan håndterer man egentlig medicin på plejehjemmet? I marts kom ældreminister Mette Kierkgaard (M) forbi både plejehjemmet Skovhuset og Rehabiliteringsafdelingen i Sundhedscentret i Hillerød. Her har man nemlig ansat hhv. en farmaceut og en farmakonom, og ministeren både så og hørte om deres løsninger og erfaringer med medicinhåndtering. Begge steder oplever ledere og kollegaer forbedrede arbejdsgange, bedre medicinhåndtering og større patientsikkerhed, fordi man har fået ansat medicinkompetencer direkte på matriklerne. Medicinhåndtering er nemlig et af de områder, der oftest giver problemer i forhold til patientsikkerheden i plejesektoren landet over.  70 procent af de utilsigtede hændelser (UTH) på de kommunale institutioner i 2022 var af kategorien ’medicinering’, og ved mere en halvdelen af de sundhedsfaglige tilsyn på plejeområdet var der brister i den sundhedsfaglige dokumentation vedrørende borgernes ordinerede medicin og medicinlister.  Autorisation er vejen frem Danske farmaceuter og farmakonomer er ikke autoriserede – som man for eksempel er i Norge og Sverige, hvor autorisation er et krav for at kunne arbejde patientnært – og selvom der sker en lille stigning i kommunalt ansatte farmaceuter og farmakonomer, er der stadig relativt få.  Den manglende autorisation skaber nemlig en del udfordringer og bureaukratiske arbejdsgange. For eksempel har farmaceuter og farmakonomer ikke selv adgang til borgernes medicinoplysninger, men er afhængige af, at en kollega med autorisation – fx en sygeplejerske – giver dem adgang. ”Medicinhåndtering er et af de områder, der oftest giver problemer i forhold til patientsikkerheden, og der er derfor behov for i endnu højere grad at inddrage samfundets medicineksperter i det nære sundhedsvæsen. Derfor har vi i mange år kæmper for autorisation til farmaceuter og farmakonomer, så de kan bidrage endnu mere i den kommunale plejesektor,” forklarer formand for fagforeningen Pharmadanmark Stine Hasling Mogensen, der sammen med Farmakonomforeningens formand Ann-Mari Grønbæk havde taget initiativ til besøget. Robusthedskommissionen pegede da også i en af dens anbefalinger på, at det bør overvejes at autorisere farmakonomer og farmaceuter, så de i højere grad kan bidrage til kliniske opgaver.  Senest har Pharmadanmark budt ind med forslaget til Sundhedsstrukturkommissionen, der forventes at komme med dens modeller senere på foråret. Ligesom foreningen også har aftalt med sundhedsminister Sophie Løhde (V) at mødes og drøfte forslaget.  Ældreminister Mette Kierkgaard var lydhør og spurgte interesseret ind til medicinhåndtering, kompetencer og autorisation.  "Det har været en spændende dag, hvor farmakonomen Jette Seidelin og farmaceuten Tina Andersen har fortalt om, hvordan de er med til at øge medicinsikkerheden og aflaste deres kolleger i ældreplejen i Hillerød," sagde Mette Kierkgaard efter besøget og tilføjede: "Det er altid spændende at høre om gode lokale løsninger og møde imødekommende, dygtige mennesker, der hver dag går på arbejde for at gøre en positiv forskel for vores ældre.”  
Nyheder
26.02.2024
Den regionale overenskomst lukket med forbedringer på 8,8 %, og dermed er resultatet for Pharmadanmarks medlemmer på sygehusapoteker, landets hospitaler og regionshuse klar. ”Ligesom på statens område var løn vores klare 1. prioritet, og det er også lykkedes i regionerne med reallønsforbedringer,” siger Pharmadanmarks formand Stine Hasling Mogensen. Resultatet har også et tydeligt stempel af Pharmadanmark, da det er lykkedes at blive enige om en ny chefaftale, som bl.a. dækker Pharmadanmarks chefer, som tidligere ikke har kunnet omfattes grundet deres faglige tilknytning til deres enhed. ”Nu kan chefer i regionerne til trods for en lægemiddelfaglig uddannelse også indplaceres korrekt som chef, hvilket er et resultat, vi har kæmpet for i årevis,” fastslår Stine Hasling Mogensen og fortsætter: "Vi glæder og meget til at præsentere det fulde forlig, for d,er er rigtig mange gode punkter at dele med medlemmerne, som også har fået udvidet det nuværende tillæg til farmaceuter og humanbiologer til resten af Pharmadanmarks faggrupper f.eks. molekylære biomedicinere og cand.scient. i lægemiddelvidenskab mv." Fleksibilitet har også været en stor dagsorden lige efter løn, og ligesom på statens overenskomst kan en større del af pensionen fremover udbetales. Pensionsprocenten stiger, og man kan overføre 6. ferieuge og afspadsering over længere tid. "Vi er også meget tilfredse med fortsættelsen af den populære kompetencefond. Der er tale om et flot og rigtig solidt resultat,” afslutter formanden. Pharmadanmark deler senere overblik over det fulde resultat, og Pharmadanmark afholder som sædvanlig orienteringsmøder om resultatet, inden det kommer til afstemning blandt medlemmerne. Læs OK24-forliget for regionerne her    39.000 akademikere i kommunerne får ny overenskomst   De ca. 39.000 ansatte akademikere i kommunerne, herunder bl.a. administrative medarbejdere, ergoterapeuter, bibliotekarer, fysioterapeuter, psykologer, chefer, ingeniører og tandlæger har netop indgået et ny toårigt overenskomstforlig med en samlet økonomisk ramme på 8,8 %. Læs OK24-forliget for kommunerne her 
Nyheder
14.02.2024
I søndags blev der indgået en overenskomstaftale for Pharmadanmarks medlemmer og omkring 90.000 akademikere inden for det statslige område. Læs mere om resultaterne.    
Nyheder
08.02.2024
Sidste år blev et bredt politisk flertal enige om en aftale, der giver universiteterne mulighed for at oprette flere engelsksprogede studiepladser på kandidatuddannelserne, og nu er antallet af pladser for 2024 blevet fordelt mellem universiteterne. Med aftalen kan universiteterne sammenlagt oprette 1.100 ekstra engelsksprogede studiepladser hvert år i perioden 2024-2028 og 2.500 pladser årligt fra 2029. "Det er rigtig godt nyt, for de udenlandske studerende er en nettogevinst for Danmark og kan senere også blive rigtig skattede kollegaer i bl.a. life science. Jeg håber, at man har blik for de uddannelser, som retter sig mod områder med arbejdskraftmangel, og som lige nu må afvise kvalificerede, internationale studerende," siger Stine Hasling Mogensen, formand for Pharmadanmark. Sidste år afviste man fx 82 på pharmaceutical sciences på grund af pladsmangel. Det er en uddannelse, der ellers leverer kandidater, der er hårdt brug for i life science-industrien. "International arbejdskraft er afgørende for den danske life science-industri, og derfor er det et stort problem, hvis vi dels ikke formår at tiltrække udenlandske talenter, og dels lader dygtige folk rejse væk, efter de har taget deres uddannelse i Danmark. Jeg tager den politiske aftale om flere engelsksprogede studiepladser som et positivt tegn på, at man fra politisk side erkender, at der er brug for konkrete indsatser på området," fortsætter Stine Hasling Mogensen. Pharmadanmark gennemførte sidste år en undersøgelse blandt foreningens internationale studerende, og den afslørede bl.a., at 7,4 pct. af de internationale studerende i Pharmadanmark føler sig klædt ordentligt på til at indgå på det danske arbejdsmarked, og 62,9 pct. svarede, at de i mindre grad eller slet ikke har samme mulighed for at få et studiejob som danske studerende. Til spørgsmålet om, hvad der er udslagsgivende for, om de vil blive i Danmark efter endt studie, svarede 81,5 pct., at det kommer an på, om de får et job hurtigt. "Så det er altså ikke alene gjort ved at oprette flere engelsksprogede studiepladser, vi skal også sørge for, at de føler sig hjemme i Danmark og gøre det attraktivt for dem at blive her, herunder hjælpe dem med jobsøgning – det er faktisk tilbud vi har i Pharmadanmark," slutter Pharmadanmarks formand. En undersøgelse fra analysefirmaet Damvad udarbejdet for IDA viser, at internationale dimittender har bidraget til den danske samfundsøkonomi med 26,7 mia. kr. over en 13-årig-periode. En international dimittend, der færdiggjorde sin uddannelse i 2010, har i gennemsnit bidraget med 2.058.000 kr., inklusiv dem, som tager hjem. Pharmadanmarks life science-barometer viser, at hvis branchen fortsætter med at vækste, og kræver samme kompetencesammensætning som i dag, så kan life science-industrien se ind i at få problemer med at rekruttere omkring 3.700 årsværk med en lang videregående uddannelse (LVU). Af disse vil omkring 1.900 forventes at skulle have en life science-rettet uddannelse.
Nyheder
05.02.2024
Danmarks Apotekerforening, Farmakonomforeningen og Pharmadanmark har skrevet ud til sektorens medarbejdere om en fælles indsats om at forbedre arbejdsmiljøet. "Skal farmaceuter og farmakonomer fortsat vælge apotekerne til skal vi sikre, at apotekerne er attraktive arbejdspladser. Den dagsorden er helt afgørende for Danmarks Apotekerforening, Pharmadanmark og Farmakonomforeningen. Vi har i de tre foreninger en fælles opgave i at løse de arbejdsmiljøudfordringer i sektoren, som blev synliggjort i Pharmadanmarks og Apotekerforeningens undersøgelse fra sidste forår og den tilsvarende undersøgelse lavet af Farmakonomforeningen i 2022. Undersøgelserne dokumenterede, at der er arbejdsmiljøudfordringer, som skal tages alvorligt. Bl.a. oplever de ansatte på apotekerne oftere end landsgennemsnittet af lønmodtagere stress. Den udfordring har vi taget op sammen," skriver de tre foreninger og fortsætter: "Vi har gennem et stykke tid arbejdet på en fælles indsats, og i en arbejdsgruppe med de tre foreninger ser vi på løsninger, som virker direkte i den enkeltes dagligdag. Arbejdet kører i tre spor: De kortsigtede løsninger, som kan løftes her og nu, løsninger på den længere bane samt en italesættelse af, hvad der eventuelt skal drøftes og løses ved et overenskomstbord. Det har været vigtigt, at indsatserne bliver konkrete, og at vi får taget hånd om udfordringerne hurtigt og med mærkbar effekt. Vi er godt i gang og forventer løbende at kunne præsentere tiltag, som giver medarbejderne det arbejdsmiljø, de fortjener – og som sikrer, at Danmark også i fremtiden har en stærk apotekssektor."  
Folk flytter sig
01.02.2024
Anette Green Nielsen er uddannet farmaceut og er netop blevet ansat som sektionsleder i hjemmeplejen i Svendborg Kommune. Hun brænder for ledelse.Af Charlotte Kiil Poulsen / Foto: Lasse Lundberg AndreasenPharma 01/2024 - Folk flytter sigHvad skal du lave i dit nye job?  Jeg er blevet sektionsleder for en udekørende hjemmeplejesektion i Svendborg Kommune. Her er jeg personaleleder for 35 SoSu-assistenter og SoSu-hjælpere, samt elever og nogle løst ansatte.  Det er en stor stilling for mig, og jeg synes, det er super spændende og udfordrende. Jeg har i tidligere jobs prøvet at være ’spillende træner’, hvor jeg både havde faglig drift og personaleledelse. Det er rigtig dejligt, at jeg nu entydigt er personaleleder. Det nyder jeg virkelig. Hjemmeplejen er fyldt med dedikerede mennesker med en virkelig stor sundhedsfaglig indsigt. Jeg er meget imponeret over det høje faglige niveau og deres viden om eksempelvis sårpleje, palliation og demens.   Hvordan kommer din faglighed i spil i dette job?  Hjemmeplejen, hvor jeg er ansat, er inddelt i fire sektioner, der hver har sin leder. Vi fire ledere har forskellige baggrunde. Min farmaceutuddannelse kommer lidt i anden række, og den er ikke afgørende for jobbet. Men det betyder meget, at jeg har prøvet at lede på apotek, og at jeg har ledet faguddannede i et mindre team i det private.  Og så betyder min farmaceutbaggrund selvfølgelig også, at jeg har lettere ved at forstå fagtermer omkring medicin og at understøtte kommunens ambition om at få flere borgere over på dosispakket medicin, hvor det giver mening. Det er noget, vi har meget fokus på. For mig i min karriere er det rigtig dejligt at have farmaceutuddannelsen som det basale, men det behøver ikke være den, jeg er ansat på. Det er ledelse, jeg brænder mest for. Hvad er det, du godt kan lide ved ledelse?  Jeg kan rigtig godt lide den tætte kommunikation med medarbejderne, og det er virkelig dejligt, at det, der er min fornemmeste opgave, er at få mennesker til at trives og at få deres fagligheder i spil på den bedste måde. Det kan jeg virkelig godt lide.  Jeg har gennem min karriere forfulgt mine ledelsesdrømme og har taget moduler ved UCL Erhvervsakademi i ledelse. Jeg har for eksempel lige gennemført ’organisation og arbejdspsykolog’, og det kan jeg virkelig anbefale. Det giver en forståelse af, hvad der skal til for at lave kulturændringer, og hvor svært det er.  På sigt vil jeg meget gerne dygtiggøre mig endnu mere inden for ledelse og coaching og for eksempel tage hele diplomuddannelsen.  Hvordan føler du dig rustet til dit nye job? Jeg føler mig godt klædt på, og jeg synes, jeg har en god ballast med mig.  Jeg har jo haft forskellige lederroller før, og jeg har prøvet forskellige brancher – både apotek og lægemiddelindustrien. For eksempel kommer jeg fra en GMP-hverdag (Good Manufacturing Practice), hvor der er nogle helt særlige dokumentationskrav. Det, tror jeg, på sigt vil kunne bruges i min nye stilling. Overdragelse af information omkring borgerne er jo sindssygt vigtigt, især fordi vi jo skifter mellem dag- og aftenhold. Hvordan har starten været? Den har været rigtig god. Der er blevet lagt et rigtigt godt mentorprogram for mig. Jeg har fået både en mentor og en buddy, som jeg kan læne mig trygt op ad. De har givet mig nogle gode råd om at tage det roligt og observere her i starten. Det er jeg meget glad for. Jeg tror helt sikkert, at det kommer godt igen, at man ikke starter med at lave noget om, før man har en god forståelse af, hvad der ligger til grund for de forskellige arbejdsgange.  Hvordan ser din kalender ud den kommende tid?  Jeg har en godt pakket kalender allerede. Jeg har intromøder med alle mine medarbejdere, så jeg kan lære dem at kende. Jeg glæder mig til at høre om, hvorfor de har valgt denne branche, og hvad de forventer af mig som leder.   BLÅ BOG: Anette Green Nielsen, 39 år  2023: Sektionsleder, hjemmeplejen, Svendborg Kommune 2022-2021: Team Manager, Orifarm 2021-2020: Faglig konsulent, Apotekeren 2013-2019: Souschef, Sct. Nicolai Apotek, Svendborg 2017-2019: Formand, Pharmadanmarks Apotekssektion 2008-2013: Farmaceut, apotek Uddannelse 2023: Kommunikation i praksis, UCL Erhvervsakademi 2021: Projektledelse, UCL Erhvervsakademi 2009: Cand. Pharm. Det Farmaceutiske Fakultet, Københavns Universitet  Læs det samlede Pharma her.
Pharma
01.02.2024
Pharma 01/2024 Sidste år åbnede vi for, at professionsbachelorer i life science-industrien kan blive medlemmer, så vi som forening i højere grad repræsenterer life science-branchen bredt. Flere medlemmer gør også foreningen mere robust i en tid, hvor der er hård konkurrence om medlemmerne – og de øgede kontingentindtægter kan veksles til endnu bedre service og arrangementer. Helt oplagt er det også, når professionsbachelorerne hidtil har manglet en specialiseret fagforening i deres hjørne. De har manglet et fællesskab.Af Stine Hasling Mogensen, formand for Pharmadanmark I dette nummer af Pharma ser vi nærmere på, hvem nogle af disse nye medlemmer er, og hvilken faglighed de bringer ind i foreningen; nærmere bestemt møder vi Bashkim, Hans Henrik og Kristin, som beskæftiger sig med henholdsvis clinical supply support, public affairs og pharmacovigilance. Jeg synes, at de tre portrætter på glimrende vis illustrerer, at vi har at gøre med dygtige fagfolk, som løser vigtige opgaver i life science-industrien – opgaver som ligner dem, vores andre medlemmer løser. Mange af os arbejder jo også tæt sammen med professionsbachelorer i hverdagen og har nok ikke skænket deres uddannelsesmæssige baggrund mange tanker. Selvfølgelig hører de til her, når de er ansat i den samme industri som os. Jeg glæder mig til at byde flere professionsbachelorer velkommen i foreningen og er sikker på, at de vil tilføre værdi til vores faglige fællesskab. I Hovedbestyrelsen er vi overbeviste om, at det er afgørende for Pharmadanmark både at tiltrække og fastholde medlemmer. Life science vokser i Danmark, og vokser vi ikke som forening, får vi sværere ved at levere det, som medlemmerne forventer af os. Derfor vedtog vi på repræsentantskabsmødet i november en ny medlemsstrategi frem mod 2027. Strategien beskriver, hvilke tilbud og service foreningen skal tilbyde, blandt andet skruer vi op for de medlemsdrevne netværk, ligesom karrierevejledning og juridisk rådgivning fortsat skal prioriteres meget højt. Vi søsætter også konkrete aktiviteter, der skal få nye medlemmer ind – ikke mindst studerende som jo bogstaveligt talt udgør foreningens fremtid. En anden meget væsentlig ting for en fremtidssikring af Pharmadanmark er, at de politisk valgte har albuerum. Derfor er jeg glad for, at et flertal af jer, der før jul stemte om ændring af Pharmadanmarks vedtægter, stemte ja til de foreslåede ændringer. Det betyder, at repræsentantskabet (Pharmadanmarks generalforsamling) nu har fået bedre muligheder for at træffe beslutninger på medlemmernes vegne og dermed udfolde deres rolle som valgte repræsenter for medlemmerne. Det bliver således mere smidigt at ændre foreningens vedtægter fremover, når der opstår behov for det. Urafstemninger blandt alle foreningens medlemmer begrænses derimod til de tilfælde, hvor repræsentantskabet beslutter, at medlemmerne bør høres. Pharmadanmark skal fortsat skal være en handlekraftig og veldrevet fagforening, og det kræver, at foreningen kan agere hurtigt i en omskiftelig verden, samtidig med at beslutningerne drøftes sagligt og grundigt. Det får vi nu meget bedre mulighed for. Samtidig går vi tilbage til at holde repræsentantskabsmøde hvert år. Det er der brug for, når repræsentantskabet får mere indflydelse. Jeg glæder mig til et 2024 med nye sejre og succeser for Pharmadanmark og vores medlemmer – rammerne er på plads.Læs det samlede Pharma her.
Pharma
01.02.2024
Bivirkninger, opbevaring og brug af medicin var på skoleskemaet på Lynge Skole, da 5.c fik besøg af den lokale apoteksfarmaceut Helle Kremmer som del af projektet ’Skole-Medicin-Temadagen’. Af Charlotte Kiil Poulsen / Foto: Charlotte Kiil Poulsen Pharma 01/2024 Balancerende med seks hvide plastikbøtter med medicin i alle former kommer farmaceut Helle Kremmer gående henover skolegården. Til daglig er hun souschef på Birkerød Apotek, men i dag er opgaven anderledes end normalt. Hun skal gøre eleverne i 5.c på Lynge Skole klogere på lægemidler.  I dag har klassen nemlig Skole-Medicin-Temadag (SMT). Et koncept udviklet af Institut for Farmaci på Københavns Universitet med formålet at skabe ny viden om håndtering og brug af medicin. ”Er der nogen, der har prøvet at tage en hovedpinepille?” indleder Helle Kremmer timen. Hun skal være der hele dagen, og der er mange forskellige opgaver og øvelser på programmet, som både omfatter opbevaring af medicin, smertetærskler og indlægssedler.  Hænderne skyder i vejret, og der nikkes ivrigt.  ”Jeg tog en i går,” siger en dreng på bagerste række og mindes den bule han fik i mødet med gangens murstensvæg dagen forinden.  Lokal apoteksfarmaceut underviser Det er femte gang, at Helle Kremmer er ude og undervise på SMT. For at skabe lokal forankring er det som udgangspunkt en apoteksfarmaceut fra skolens lokalområde, der i samarbejde med skolelæreren underviser på temadagen.  ”Jeg synes, det er en smaddergod idé at få udbredt viden om medicin. Det er sjovt at undervise, og det er tydeligt, at der er et meget varieret oplysningsniveau. Nogle børn ved allerede en del, men for andre er det meget nyt, jeg kommer med. Generelt er der nok mange danskere, store som små, der kunne bruge lidt mere viden om medicin, om opbevaring, bivirkninger og potentielle farer. Medicin er godt, hvis det bruges rigtigt, men det kan jo godt være farligt,” forklarer Helle Kremmer, mens hun finder et arsenal af lægemidler frem fra sin plastikspand.  Basal viden mangler Det er professor på Københavns Universitet, Lotte Stig Nørgaard, der sammen med klinisk farmaceut fra Rigshospitalet, Bettina Nygaard Nielsen, har været med til at stifte projektet. Hun er enig i Helle Kremmers observationer:  ”Vi ved fra adskillige undersøgelser, at børn og unge mangler basal viden om lægemidler, at de er meget autonome omkring lægemidler, og at de ikke taler med deres forældre om lægemidler. Vi kan også se, at børn og unge oplever lægemiddelrelaterede problemer,” siger Nørgaard, som mener, det er oplagt at bruge apotekernes lægemiddelkompetencer ude på skolerne og i lokalsamfundet generelt:  ”Apotekerne vil meget andet end at sælge lægemidler – og gør allerede meget andet. Man vil gerne være den sundhedsfremmende aktør ude i lokalsamfundet og hjælpe folk med deres medicinering. Så jeg synes, det er helt oplagt at få apotekerne endnu mere i spil i lokalsamfundet.”  Hvordan kan medicin se ud? I Helles plastikspand er der tabletter, stikpiller, cremer, inhalatorer, sprøjter, miksturer, næsespray, øjendråber og kapsler. Børnene bliver delt op i grupper og får uddelt forskellige medicinformer. ”Ad de lugter af fisk de her,” lyder det fra den gruppe, der har fået fiskeoliekapslerne.  ”Den her dufter af appelsin,” siger en anden, da c-vitamin-brusetabletterne bliver åbnet.  Ved et andet bord er der en skeptisk mine.  ”Den ligner et missil,” siger en dreng og vender en stikpille mellem hænderne. En anden synes snarere de ligner pistolskud. Der drøftes lidt, hvordan man tager dem. Én elev mener, at det må ens mor hjælpe en med.  Hvordan klarer medicinen fugt? Inden eleverne kom i skole, skulle de undersøge, hvor og hvordan deres medicin bliver opbevaret derhjemme. Rigtig mange har dem i et køkkenskab, mens nogle opbevarer dem på badeværelset.  Efter at have hældt medicinformerne i vandglas, kan eleverne dog se, at medicinen ikke ser ud til at have godt af for meget fugt, som der for eksempel er på et badeværelse.  En anden opgave handler om at læse indlægssedler. Børnene bliver sat til at klippe og forme en tabletpakke, læse en fiktiv indlægsseddel og udfylde nogle spørgsmål.  Helle går rundt i klassen og forklarer, hvad forskellen er på paracetamol og Panodil. I løbet af dagen skal børnene også se, hvor længe de kan have armen i is – med og uden at blive distraheret. Og hvor meget creme der egentlig skal smøres på en hånd, for at det er den rette mængde.  Vidensniveauet øges De mange praktiske øvelser og en hel dags fokus på lægemidler ser ud til at øge børnenes vidensniveau.  SMT evalueres af Naturfagenes Evaluerings- og Udviklingscenter på Københavns Universitet, og de deltagende klasser har udfyldt spørgeskemaundersøgelse før og efter temadagen. Efter-målingen blev fortaget en-to måneder efter besøget af farmaceuten og viser en øget viden om lægemidler.  Lynge Skole var en af de sidste skoler, der havde besøg af en apoteksfarmaceut i 2023. Nu er planen at søge penge til, at SMT kan køre igen.Læs det samlede Pharma her.
Pharma
01.02.2024
Pharma 01/2024 Kunstig intelligens – for eksempel ChatGPT – har uendeligt mange anvendelsesmuligheder; også i forbindelse med jobsøgning. Men hvordan bruger man teknologien bedst? Pharmadanmarks karrierevejledning er positiv over for brugen, men råder også til ikke at følge ChatGPT's råd ukritisk – den er trænet til at være hjælpsom, også der hvor den ikke er ekspert.Af Christian K. Thorsted På Pharmadanmarks første fagforum under Digitalisering i Life science blev der blandt andet talt om mulighederne i ChatGPT –  kunstig intelligens i form af en avanceret chatbot. Én mulighed, som ikke blev nævnt, er at anvende den, når man skal lave en overbevisende og fængende jobansøgning. Danny Bukh Almstrup, chef for HR, Karriere, Kurser og Netværk i Pharmadanmark, mener, at ChatGPT er et interessant redskab, men har også nogle gode råd til at undgå faldgruberne og til den bedste anvendelse.”ChatGPT kan inspirere og hjælpe dig med at komme godt i gang med din jobsøgning. Men du skal altid forholde dig kritisk til en ChatGPT-ansøgning, inden du sender den afsted til en potentiel arbejdsgiver. ChatGPT kan give inspiration, hjælpe med at tolke og analysere jobopslag, og se andre perspektiver på dit materiale, som du ikke selv havde tænkt. Så den kan godt gøre din jobsøgningsproces nemmere, men der er et stykke vej, før den kan skrive en færdig ansøgning,” siger han og uddyber: ”Se på ChatGPT som en ekstra sparringspartner i din jobsøgning, og husk, at det er et udkast, den kommer med.” Sæt rammerne Han betoner, at det er vigtigt at sætte rammerne for dialogen med ChatGPT, når man skal bruge den til for eksempel hjælp til jobsøgning. ”Den skal vide, hvad du vil bruge den til. Hvis du for eksempel skriver løst og fast, så får du også en masse ubrugbare informationer tilbage. Derfor er man nødt til at fortæller den, hvilken rolle den skal have for at kunne inspirere dig bedst muligt.” Man kan starte med at skrive: 'Du skal antage rollen som karriererådgiver med speciale i at rådgive life science-ansatte videre på et jobmarked.' På den måde har man afgrænset dens rammer for at hjælpe én. ”Men du skal ikke sætte den i gang med at svare endnu ved at trykke retur, for så får du bare en masse alt for overordnede svar. Derefter kopierer du hele jobopslaget ind, og så kan du sætte dit CV ind sammen med rådata såsom din uddannelse, erhvervserfaring og beståede kurser,” forklarer han. Hjælp til research Danny Bukh Almstrup fortæller, at research altid er noget af det vigtigste til at skrive en målrettet ansøgning. Her kan ChatGPT hjælpe med at sortere i den store mængde information, der findes i et stillingsopslag.  ”Derfor kan det være en god måde at lade ChatGPT læse et stillingsopslag og give dig tips til, hvad du bør fokusere på. Det kan den  måske inspirere og hjælpe dig med at vurdere,” siger han. Han foreslår, at man kan skrive: 'Hvilke fire opgaver skal jeg fokusere på, hvis jeg skulle søge følgende stilling?' efterfulgt af en kopi af stillingsopslaget. Så vil chatbotten komme med en liste over de opgaver og kompetencer, der efterspørges i opslaget.  Et ærligt billede Danny Bukh Almstrup minder om, at en jobansøgning skal give et sandfærdigt og ærligt indtryk af ansøgeren og dennes kompetencer. Det giver en ansøgning lavet af ChatGPT næppe, hvis man beder den om at lave ansøgningen.  ”ChatGPT baserer sine svar på data uanset, om disse data er sande eller falske. Nogle gange finder den også på data. Af den grund skal du altid være opmærksom på, om ansøgningsmaterialet giver arbejdsgiveren et personligt og korrekt indtryk af, hvem du er som kandidat. Matcher for eksempel din ansøgning stilen og tonen i opslaget, og er formuleringerne fra ChatGPT for ’smarte’ eller sjove i forhold til dit eget sprog? Du bør altid målrette den stil og tone, som stillingsopslaget er skrevet i, og som virksomheden formentlig ønsker at være kendt for,” tilråder Pharmadanmarks karrierevejleder. Fremfor at bede ChatGPT om at lave ansøgningen bør man derfor spørge, om den vil lave et eksempel på en jobansøgning. Skriv: 'Jeg vil gerne have hjælp til at lave et godt CV', eller 'jeg vil gerne have hjælp til at lave en jobansøgning.'  Materialet er et samlet hele På Pharmadanmarks hjemmeside under karriere/CV og Ansøgningsguide kan man finde et godt eksempel på en struktur og kronologi i en jobansøgning. Det er ikke altid ChatGPT følger samme struktur – eller følger en struktur, som er overskuelig for modtageren.  ”Vi anbefaler, at du anvender den klassiske opskrift: Overskrift, motivationsafsnit, to-tre afsnit der beskriver dine faglige kompetencer med eksempler og dine bidrag til jobbet og til sidst et afsnit, der beskriver dig som kollega på arbejdspladsen. Den klassiske struktur er nem for modtageren at afkode, og på den måde bliver dit materiale let at orientere sig i.” Og så skal man altid huske at få læst korrektur. ”Vi oplever tit, at der er sproglige og grammatiske fejl i ChatGPT-ansøgninger. Så sørg for at få læst dit materiale grundigt i gennem,” lyder rådet fra Danny Bukh Almstrup. Han minder også om, at en potentiel arbejdsgiver betragter materialet som et samlet hele, så derfor skal man sørge for, at CV og ansøgning supplerer hinanden i form og indhold. ”ChatGPT hjælper dig ikke med layout, så sørg for, at layoutet i din ansøgning understøtter indholdet og ikke omvendt. Og husk, at layout i ansøgning og CV skal hænge sammen.”  Han anbefaler, at man tænker over, hvilke oplysninger man fodrer chatbots med. Undgå at give chatbots:  personoplysninger – det gælder både dine egne og andres forretningsmæssige informationer, der er fortrolige og omfattet af tavshedspligt.  slå datadeling fra i indstillinger (kræver ChatGPT+, hvis ikke, kan alt, du deler, potentielt videregives til andre). Del heller ikke materiale, der er omfattet af ophavsret. Det kan være bøger eller billeder.    Hjælp til jobsamtalen Danny Bukh Almstrup peger på, at ChatGPT også kan give en jobansøger en kort opsummering af lange tekster på diverse hjemmesider og på den måde hjælpe ansøgeren med at få stillet gode spørgsmål og besvarelser til jobsamtalen. Så både i researchfasen og i hele den øvrige jobansøgningsproces kan ChatGPT være en ekstra sparringspartner. ”Men lige meget hvad du vælger at bruge ChatGPT til i din jobsøgning, så vær altid opmærksom på, at der er grænser for ChatGPT’s præcision. Ikke alle dens svar er korrekte, præcise eller afspejler dine virkelige forhold. Brug den som assistent, men tjek altid fakta, historier og henvisninger, inden du bruger det.” Og husk: Hvis man ikke ved, hvad et godt CV eller en god jobansøgning er, så ved man heller ikke, om man med ChatGPT's hjælp er på vej mod noget bedre.  ”Det kan sagtens se godt ud og lyde meget fornuftigt, det chatbotten kommer med, men det kan også være forkert. Pas på med at følge ChatGPT's råd ukritisk – den er trænet til at være hjælpsom, også der hvor den ikke er ekspert.”  Kontakt karrierevejledningen på karriere@pharmadanmark.dk for yderligere sparring og feedback på din jobsøgning.    Hvad er ChatGPT? ChatGPT er en kunstig intelligens i form af en chatrobot. GPT står for Generative Pre-trained Transformer, hvilket betyder, at den er trænet til at forstå og formulere sig på menneskesprog. ChatGPT kan forstå og besvare tekstbaserede spørgsmål, og den kan blandt andet hjælpe dig med at besvare spørgsmål, skrive dine mails eller inspirere dig, når du søger job.  Der er mange forskellige værktøjer til jobsøgning, og som lægger sig oven på ChatGPT, hvor du for eksempel kan kopiere jobopslag og dit CV ind og kort efter få et udkast til din ansøgning – én af dem er Jobmakker.  Du kan oprette en gratis konto via chat.openai.com. Læs det samlede Pharma her.
Pharma
01.02.2024
Læs det samlede Pharma.  Årets første Pharma udkommer og byder bl.a. på portrætter af nogle af de første professionsbachelorer, der er blevet medlem i Pharmadanmark; de beskæftiger sig med hhv. clinical trial support, public affairs og pharmacovigilance. Serien 'Fra medicin til molekyle' er kommet til formulering og produktion, og så har Pharmadanmark på baggrund af den nye lønstatistik analyseret lønforskellen mellem mænd og kvinder. Læs det samlede Pharma her.
Fra molekyle til medicin
01.02.2024
Anders Balsgaard Frølund, Senior Manager, Process Support hos Lundbeck, har ansvar for fremstilling og fyldning af sterile og flydende formuleringer til alle Lundbecks markeder til mennesker med hjernesygdomme. Hverdagen kan være uforudsigelig, for mange systemer og udstyr skal spille sammen og fungere optimalt for at holde den vigtige produktion kørende – og selv den mindste detalje kan skabe uheldige ringe i vandet.Af Christian K. Thorsted / Foto: Camilla Schiøler Pharma 01/2024 - Serie: Fra molekyle til medicin - produktion ”Vi hjælper hver dag mennesker med hjernesygdomme ved at fremstille og fylde lægemidler i høj kvalitet til tiden. Vi har ansvaret for at producere et bestemt antal batches om året, og det skal være i den rette kvalitet, så de er sikre for vores patienter at bruge. GMP (Good manufacturing practice) er et nøgleord for os.” Det fortæller farmaceut Anders Balsgaard Frølund, Senior Manager, Process Support hos medicinalvirksomheden Lundbeck i Valby. Virksomheden er specialiseret i forskning og udvikling, produktion, markedsføring og salg af lægemidler til behandling inden for hjernesygdomme som depression, skizofreni, parkinsons sygdom, alzheimers sygdom og migræne. Anders Balsgaard Frølund har arbejdet på Lundbeck siden 2021; før da var han ansat på Xellia Pharmaceuticals som QA Manager og på AGC Biologics som QC Manager. ”Før Lundbeck havde jeg haft jobfunktioner, der var kendetegnet ved at arbejde i grænsefladen mellem QA/QC og produktion, men da muligheden for at arbejde i produktionen her på Lundbeck opstod, tog jeg den. Man kan sige, at jeg nu har sluttet ringen og skal sikre, at vi rent faktisk har et fysisk produkt, der kan frigives. De erfaringer, jeg har fra mine tidligere job, herunder min erfaring med farmaceutisk mikrobiologi og renrum, er direkte anvendelig her,” siger han. Liquid and Sterile Production (LSP) er en del af forretningsområdet Pharmaceutical Production & Supply Chain, som står for fremstilling og fyldning af sterile og flydende lægemidler. I afdelingen er der to sektioner – en dråbefyldesektion og en steril ampulfyldesektion. ”Moderne produktion af lægemidler er utrolig kompleks, og sterilproduktion er nok noget af det mest komplekse, man produktionsmæssigt kan beskæftige sig med. Vi arbejder i et klassificeret område, og det kræver god forståelse for aseptisk adfærd og de kvalitetsstandarder, som vi altid skal følge nøje. Vi skal efterleve lovgivningens meget omfattende krav til design af faciliteten, produktionsproces og aseptisk adfærd, alt sammen med det formål at sikre steriliteten af lægemidlet og  patienten,” siger Anders Balsgaard Frølund. I den sterile produktion skal man opfylde EU-lovgivningens Annex 1, hvor en kraftigt revideret udgave trådte i kraft august sidste år. “Kravene i Annex 1 er gået fra 16 sider til knap 60 sider, det viser noget om omfanget af det, vi skal leve op til, udover de generelle GMP regler.” Risikobaserede beslutninger  Anders Balsgaard Frølund forklarer, at det er Lundbecks specialister i supply chain, der med input fra salgsenhedernes forventninger til fremtidigt salg  vurderer præcist, hvad der skal producers og i hvilke mængder. Dette behov koordineres med Lundbecks chemical synthesis faciliteter i Lumsås i Odsherred, der producerer de aktive indholdsstoffer (API). De leverer så dette indholdsstof i den aftalte mængde på det aftalte tidspunkt. Der lægges tilsvarende bestillinger ind hos leverandørerne af emballage og eventuelle hjælpestoffer til produktionen. Anders Balsgaard Frølund fortæller, at det er et grundvilkår i hans arbejde, at han ofte skal være med til at træffe en række risikobaserede beslutninger i forbindelse med uregelmæssigheder i produktionsprocessen. Fordi så mange systemer og teknik skal spille sammen, og selv den mindste detalje kan skabe problemer, så er der ikke sjældent brug for at træffe hurtige beslutninger. ”Målet er selvfølgelig, at produktionen kører glat, men i realiteten sker det også, at vi et-eller-andet sted i processen observerer noget uventet, noget som er ud over det normale. Er vi så nødt til at stoppe påfyldningen, eller vurderer vi, at det er forsvarligt at køre videre? Sikkert er det, at når først den aseptiske forbindelse fra tank til fyldemaskine er etableret, kan vi ikke stoppe op og vente til dagen efter med at indkalde til møde med stakeholders, foretage grundige undersøgelser, og alle sammen blive enige om, hvad vi gør. Beslutningerne skal træffes hurtigt, for den validerede procestid er begrænset, og vi ønsker naturligvis ikke at kassere en batch, hvis vi kan undgå det,” siger Anders Balsgaard Frølund og fortsætter: ”Det er det, der for mig at se markant adskiller produktionen fra QC og QA. Det er den puls, der er til stede, og det er den hastighed, man skal træffe de her beslutninger med. Med al den erfaring, vi samlet har i afdelingen, går vi i hvert tilfælde ind og vurderer, om det uventede eller unormale udgør en risiko for kvaliteten af produktet, herunder risiko for kontaminering. Jeg er sikker på, at jeg gennem min karriere har været med til at kassere gode produkter, alene på baggrund af tvivl om, hvorvidt der har været en potentiel kontaminering – og vi kan ikke tillade os at løbe den risiko.” Meget forskellige problemstillinger Anders Balsgaard Frølund nævner adskillige eksempler på situationer, som kræver hurtig stillingtagen for at holde produktionen i gang, eller mindske forsinkelser. ”Hvad nu, hvis der går en alarm på en maskine, mens vi kører en batch – tror vi så, at det er en kritisk alarm, og tror vi, at det er noget, vi kan udbedre? Skal vi stoppe produktionen for at udbedre det i to timer, eller skal vi prøve at køre batchen færdig, men med halv hastighed? Begge dele indeholder en risiko for kassation af godt produkt. Heldigvis har vi mange dygtige specialister, der kender hver en printplade i  maskinerne,” siger han. Fejl i processen – selv de umiddelbart små – har en tendens til at brede sig som ringe i vandet efterfølgende og kan give et voldsomt stort oprydningsarbejde i afvigelsesbehandlingen. ”Alle systemerne, såsom rengøring af lokaler, IT forbindelser, levering af API og emballage, aseptisk adfærd og al mekanikken skal spille sammen for, at vi får produktet i den kvalitet, vi ønsker. Men selvom alt det er på plads, kan selv en lille variation, for eksempel i den emballage vi modtager, betyde, at vores udstyr ikke kører optimalt. Det kan komme dertil, at vi er nødt til at lukke linjerne ned, og fikse det, der skal fikses, og så må vi komme videre derfra.” En defekt elevator kan også lægge hindringer i vejen, da det kan forhindre, at materialer fra lageret kan komme op i produktionslokalerne. ”Man tænker måske ikke lige, at en elevator er et kritisk udstyr, men den kan faktisk stoppe en hel produktion. Én manglende reservedel til en elevator kan pludselig blive et stort problem. Eller hvis vi opdager, at vi mangler en dobbeltpakket pincet til at lave et indgreb i sterilproduktionen – så står vi stille. Det er ikke kun store stykker udstyr, der kan fejle, men også noget så småt som en pincet.” Der ligger naturligvis en vigtig opgave i at sørge for, at produktionsudstyret er i orden. ”Udstyret holder ikke evigt, selvom vi behandler det godt og vedligeholder det. Vi holder øje med det, så vi kan ordne problemer præventivt, men det er altid en overvejelse, hvornår et stykke udstyr skal udskiftes, for eksempel fordi vi måske vil have svært ved at få reservedele til udstyr af ældre dato. Men udskiftning og indkøring kan tage adskillige år, ligesom det kan være en meget stor investering for virksomheden.” Konstante forbedringer Anders Balsgaard Frølund lægger vægt på, at afdelingen konstant arbejder på at forbedre sikkerhed, kvalitet og produktivitet i processerne. ”Så det er også klart, at de, der arbejder her, skal have interesse i at engagere sig i vores løbende forbedringsproces. Produktionen som arbejdsområde spænder fagligt bredt, og man skal derfor kunne samarbejde med kolleger på alle niveauer – både inden for afdelingen og på tværs af forsyningskæden.” Ikke mindst afdelingens arbejdssikkerhed er væsentlig. ”Der er tunge løft, der er ATEX-zoner (zoner, hvor der er eksplosionsfare), hvor vi afvejer pulveret og ethanol, vi arbejder også med glas, der kan gå i stykker, og vi bruger løftevogne, der kan køre ind i kollegaer eller udstyr. Hvilke sikkerhedsforanstaltninger træffer vi, så vores medarbejdere ikke kommer til skade; det har høj prioritet. I QA oplevede jeg, at det fysiske arbejdsmiljø mest gik ud på, at man skulle have stripset sine ledninger på IT-udstyret og sidde ergonomisk korrekt ved sit hæve/sænkebord. Men i produktionen er det markant anderledes sikkerhedsspørgsmål, vi skal håndtere.”    Nyt fagforum om bæredygtighed i life science Pharmadanmark etablerer til foråret endnu et fagforum; denne gang om bæredygtighed i life science. Formålet er at stille skarpt på udfordringer såvel som muligheder i udvikling af den grønne omstilling i den danske life science-industri. Tanken er at præsentere innovative løsninger og teknologier inden for blandt andet bæredygtig lægemiddelforskning og udvikling, produktion og procesoptimering med eksempelvis bæredygtig kemi. Professor Karl Anker Jørgensen, institutleder på Institut for kemi ved Århus Universitet, bliver garant for fagligheden i det nye fagforum.  ”Fra det øjeblik, hvor vi undfanges, til livet ophører, er vores liv en lang række af kemiske reaktioner, der styres af enzymer, og mennesket er derfor det mest fantastiske eksempel på kemi. Min forskning tager udgangspunkt i enzymers katalytiske egenskaber. Vi udvikler nye kemiske reaktioner, der gør det muligt at kontrollere reaktioner i laboratoriet, på samme måde som de kemiske reaktioner, der finder sted i vores krop. Ved at bringe ’kroppens kemiske principper’ ind i laboratoriet er det lykkedes os at udvikle og styre kemiske reaktioner til fremstilling af molekylære byggesten på en ny og mere miljøvenlig måde,” fortæller han og uddyber: ”Jeg har været så privilegeret, at den grundforskning, vi bedriver, har fundet industriel anvendelse til blandt andet fremstilling processer af lægemidler til behandling af blandt andet forhøjet blodtryk og migræne. En af de helt store udfordringer er, hvordan vi på en lettere og mere miljøvenlig måde kan udvikle nye kemiske reaktioner til fremstilling af komplekse molekyler til fremstilling af lægemidler til gavn for det moderne samfund.” Læs den anden artikel i kapitlet Fra molekyle til medicin – produktion: Effektivitet, kvalitet og bæredygtighed i produktionen Læs det samlede Pharma her.
Fra molekyle til medicin
01.02.2024
For Louise Bastholm Jensen, Director, Pharmaceutical Development and Manufacturing i det danske biotekselskab UNION therapeutics, er optimering af drug delivery og formuleringsudvikling kernen i hendes arbejde.  Af Christian K. Thorsted / Foto: Camilla Schiøler Pharma 01/2024 - Serie: Fra molekyle til medicin - formulering ”Formuleringen af et lægemiddelstof er en meget håndgribelig ting at beskæftige sig med, for det er let at forestille sig, hvilken forskel den rette formulering kan gøre for en patient. Et godt eksempel er, at udvikling af en formulering af et lægemiddel kan betyde, at en patient kan gå fra to daglige doseringer til én gang dagligt – eller fra én gang dagligt til én gang ugentlig. Et andet fint eksempel er, at man med formuleringen kan ændre  bivirkningsprofilen, og på den måde gøre det mere sikkert og bekvemt for patienten at bruge lægemidlet.”  Det siger Louise Bastholm Jensen, farmaceut, ph.d., Director, Pharmaceutical Development and Manufacturing i UNION Therapeutics, og uddyber: ”Formuleringen er også meget afgørende i forhold til at opnå den rette kliniske effekt – med den rigtige formulering kan man ofte øge optaget i kroppen. Det er alle parametre, man har fokus på, og for mig er det meget motiverende at vide, at jeg på den måde er med til at kunne gøre en forskel for patienten. Når det aktive lægemiddelstof er udviklet, er det næste trin at formulere det til et lægemiddel – for eksempel i form af en tablet eller en creme. Formuleringen er med til, at sikre at lægemidlet når frem til virkningsstedet i kroppen, og at det er sikkert og effektivt at bruge.” Mange fag bindes sammen Før UNION therapeutics arbejdede Louise Bastholm Jensen i en længere årrække i forskellige roller inden for CMC (Chemistry, Manufacturing, and Control) i LEO Pharma primært med fokus på formulering. Hendes ErhvervsPhD omhandlede også nye optimerede formuleringer til behandling af hudsygdomme. Hun vidste allerede på et tidligt tidspunkt på farmaceutstudiet, at hun gerne ville arbejde med lægemiddelformulering.  ”Det er et fagområde, hvor man binder mange fag sammen, og hvor man virkelig benytter sig af de klassiske farmaceutiske discipliner. Farmakologi i forhold til, hvordan det aktive stof i lægemidlet bliver optaget og virker i kroppen, organisk kemi i forhold til hvordan molekyler bliver til lægemiddelstoffer, fysisk kemi i forhold til at bestemme formuleringens stabilitet og naturligvis selve lægemiddelfremstillingen og formulering: hvordan lægemidlet designes med hjælp fra andre stoffer, så lægemiddelstoffet når frem til det sted i kroppen, hvor det skal virke. Formulering eller drug delivery systemer kan være afgørende for, om man kan lave et lægemiddel ud af et potentielt stof,” forklarer hun.  Hver formulering har sin udfordring  For Louise Bastholm Jensen handler det grundlæggende om at forstå det aktive lægemiddelstof, og hvilke barrierer der kan være for, at stoffet virker i kroppen. De forskellige barrierer kan man prøve at nedbryde eller overvinde ved at bruge en formulering, så det rent faktisk kan blive til et produkt og blive brugt af en patient. ”Der er nogle lægemiddelstoffer, som har svært ved at blive absorberet på grund af deres fysisk-kemiske egenskaber, eller som ikke kan holde sig stabile i kroppen længe nok til at opnå en effekt, hvis ikke man anvender den rigtige formulering til at hjælpe med at stabilisere og absorbere. Det er spændende udfordringer at være med til at løse.” Hun fortsætter: ”Lægemiddelstoffet skal virke på det rigtige tidspunkt og på det rette sted. Og så skal det selvfølgelig være sikkert. Når man vælger sin formulering, så har man også fokus på, at man gerne vil have en god brugeroplevelse og vil sikre korrekt anvendelse. Man udvikler med fokus på patienten og forsøger at designe en formulering, som er bekvem for patienten. For jo lettere lægemidlet er at gå til for patienten, jo større sandsynlighed er der for, at det bliver brugt på den rigtige måde – og jo bedre et lægemiddel er det så også. Så ud fra et patientperspektiv er formuleringen meget vigtig.” Det gør naturligvis en forskel, hvilken lægemiddelform det handler om, om det for eksempel er en oral tablet, cremer, salver, næsespray eller øjendråber. Der kan også være stor forskel på, om man udvikler lægemidler til børn eller voksne. Formuleringer til børn kræver nogle andre hensyn for eksempel i forhold til smag. ”Hver formulering har sin udfordring i udviklingen,” siger hun. Skal kunne produceres i stor skala Louise Bastholm Jensen forklarer videre, at det er vigtigt, at formuleringen kan laves i en høj kvalitet og er stabil over tid. Og så skal lægemidlet være til at fremstille, også i en større skala. ”Så når vi laver det indledende arbejde med lægemiddelstoffet og de små pilotforsøg, skal vi allerede tage hensyn til, at det skal kunne produceres i en meget stor skala. Ellers vil det ikke fungere rent kommercielt. Dén udfordring kan vi ikke først vente med at løse til et senere tidspunkt i den kliniske udvikling.”  Formuleringen kan også være en vigtig parameter, der er med til at differentiere virksomhedens produkt fra andre produkter på markedet. Det kan være på effekten, bivirkningsprofilen eller doserings-regimet.  ”Så det er også en overvejelse, man skal gøre sig, og som vi er meget opmærksomme på vores rolle i,” siger hun. Ny effektiv oral behandlingsmulighed  I UNION therapeutics er farmaceutisk innovation – det vil sige optimering af drug delivery og formuleringsudvikling – netop et fokusområde. Virksomheden tester konkret dets primære lægemiddelkandidat orismilast som tabletbehandling inden for atopisk dematitis ’børneeksem’, hidrosadenitis, psoriasis og colitis ulcerosa.  I november meddelte UNION therapeutics, at det er trådt et skridt nærmere markedet for behandling af patienter med den kroniske hudsygdom atopisk dermatitis. Rekrutteringen til et fase 2b-studie, der tester  orismilast i 235 patienter med moderat til svær atopisk dermatitis er således afsluttet.  Louise Bastholm Jensen arbejder med udviklingen og fremstillingen af orismilast tabletter. ”Det er mit job at sikre, at lægemidlet er stabilt og har den ønskede effekt og kvalitet, så det kan anvendes i de kliniske studier,”  fortæller hun. Bredt spektrum af samarbejdspartnere Arbejdet med formulering kræver bredt samarbejde internt og eksternt, siger hun. Samarbejdspartnerne afhænger af, hvor i udviklingsforløbet projektet er henne. ”I den tidlige fase af formuleringsudvikling vil det typisk være samarbejde med kollegaer, som har siddet med den aktive substans, og dem som fra prækliniske modeller har viden om, hvordan stoffet opfører sig biologisk. Vi er også inde over de kliniske studier, og senere har vi meget dialog med de kolleger, som har specialiseret viden om produktion.” Men også de regulatoriske aspekter er vigtige for udviklingen af en ny formulering. Der vil ofte være behov for sparring med patentadvokater, hvis formuleringen er en ny opfindelse. Og hendes kommercielle kolleger giver vigtigt input til, hvilken profil produktet skal have.  ”Det brede spektrum af samarbejdspartnere er også noget af det, jeg rigtig godt kan lide ved arbejdet. Jeg har en meget bred kontaktflade til kolleger inden for andre fagområder og arbejder rigtig meget på tværs for at løse udfordringerne,” slutter hun.Læs den anden artikel i kapitlet Fra molekyle til medicin – formulering: Lægemidlets form og samlede indhold skal sikre størst effekt med færrest bivirkninger Læs det samlede Pharma her.
Profiler i life science
01.02.2024
Kristin Iversen er uddannet sygeplejerske. Hun har for nyligt skiftet stuegang på Hvidovre Hospital ud med et skrivebord i Ferrings domicil på Amager, hvor hun arbejder som safety officer. Af Charlotte Kiil Poulsen / Foto: Andreas Beck Pharma 01/2024 - Tema: Profiler i life science Kristin Iversen begyndte sin karriere på Gastromedicinsk Afdeling på Hvidovre Hospital, men efter et par år havde hun lyst til at prøve noget andet. Da en kollega fik arbejde i industrien, blev hendes nysgerrighed vakt.  ”Vi hører næsten intet om den retning på studiet, så det var ikke noget, jeg havde overvejet tidligere. Selvfølgelig kendte jeg til branchen, for vi bruger jo lægemidler hver dag i sundhedsvæsenet, men det havde ikke strejfet mig, at jeg som sygeplejerske kunne arbejde i lægemiddelindustrien, men jeg syntes, det lød vildt spændende,” fortæller Kristin Iversen.  Faglighed i spil Hun arbejder nu med pharmacovigilance hos Ferring, hvor hun håndterer bivirkningsindberetninger. Hendes team modtager cases fra store dele af verden fra patienter og sundhedsprofessionelle, som mistænker, at patienter har oplevet bivirkninger i forbindelse med, at de har fået behandling med Ferrings produkter.  ”Jeg sørger for, at den data, vi får rapporteret, bliver registreret korrekt i vores database, og at vi lever op til lovgivningen og de mange guidelines og konventioner inden for området. Vi laver så en vurdering af alvorligheden af de mistænkte bivirkninger og vurderer, om der kan være en sammenhæng mellem bivirkningerne og vores produkter. Sagerne deler vi med rette myndigheder og parter.” 29-årige Kristin har været i jobbet siden april 2023, og er ifølge eget udsagn stadig i gang med at lære branchen godt at kende. ”Der er stadig sindssygt meget at lære, men jeg er på vej, og det går godt, synes jeg. Det er en helt anden verden end at arbejde som sygeplejerske på et hospital. Det kan næsten ikke sammenlignes, men det er en spændende udfordring,” siger Kristin Iversen, der dog godt kan se, hvilke kompetencer hun særligt har gavn af fra sit tidligere job: ”Jeg har en god erfaring med hurtigt at danne mig et overblik og prioritere i opgaverne. Min faglige viden omkring sygdomme, og hvad der er sandsynligt, bruger jeg også meget, og så i det hele taget min viden omkring hvordan sundhedsvæsenet fungerer.” Tværfagligt samarbejde  Hun synes, det er spændende at komme tættere på lægemiddelindustrien og at se patientsikkerheden fra det perspektiv. De er 15 i Kristins afdeling, som alle kommer med meget forskellige faglige baggrunde. Her arbejder dyrlæger, farmaceuter, tandlæger, biologer og sygeplejersker side om side.  ”Det er en meget tværfaglig afdeling, og det er megafedt. Alle har forskellige måder at se tingene på, alle kommer med forskellige erfaringer fra tidligere arbejdsliv. Det er bare fedt at være i sådan en gruppe,” siger hun og fortsætter: ”Jeg er også meget glad for at arbejde i et team. Det var noget af det, jeg var særligt glad for ved hospitalet. Her i mit team på Ferring er der altid plads og rum til at spørge og sparre med kollegaerne, det er rigtig dejligt.”  Det var netop via samtaler med sine kollegaer, at hun fik øjnene op for Pharmadanmark, og de netværk og den rådgivning inden for life science foreningen kan tilbyde.   Sygeplejersker i life science I 2023 åbnede Pharmadanmark for, at professionsbachelorer ansat i life science-industrien kunne blive medlemmer af foreningen. Kristin Iversen, Hans Henrik Christensen og Bashkim Ardian Zumberi var blandt de første til at benytte den mulighed. De har alle tre skiftet sygehuset ud med et job i lægemiddelindustrien.  Og så er de blandt de første medlemmer i Pharmadanmark med netop dén faglige baggrund. Nedenfor kan du finde links til artiklerne med Hans Henrik og Bashkim. Læs de andre artikler i temaet Profiler i life science: Klinisk erfaring kan bruges bag skrivebordet Public affairs manager i Novartis Læs det samlede Pharma her.